Leder

LEDER: NATO glemmer bekvemt sin historie

Debat
22. november 2010

Det måske mestforbløffende ved det i weekenden overståede NATO-topmøde i Lissabon er, hvor lidt forsvarsalliancens reviderede strategiske koncept tager højde for de dyrt købte erfaringer fra det 21. århundredes første to krige i Afghanistan og Irak. Nuvel, USA's angreb i 2003 på Irak blev aldrig - som i Afghanistan - omdøbt til en NATO-operation, men flere NATO-lande deltog med kampstyrker, og der er langt flere paralleller end forskelle mellem de to væbnede 'indgreb'. Skal disse to krige virkelig tjene som model for NATO's fremtidige rolle som vogter af global sikkerhed? Ja, må man desværre konkludere efter endt læsning af det 11 sider lange dokument, som generalsekretær Anders Fogh Rasmussen skal have formuleret på baggrund af et oplæg fra en gruppe amerikanske og europæiske udenrigseksperter.

Det nye strategiske koncept - der afløser det gamle fra 1999 - lægger naturligvis vægt på forebygning af konflikter uden for NATO's territorium, som vurderes at true Nordamerikas og Europas sikkerhed. Man undlader ej heller at nævne de civile og humanitære aspekter. Herefter går dokumentet lige til sagen: »Hvis forebygning viser sig at slå fejl, vil NATO være forberedt på og have kapacitet til at bringe igangværende fjendtligheder under kontrol,« hedder det. Man understreger, at organisationen råder over en »uforlignelig« militær kapacitet til at sætte ind på slagmarken.

Det er ord, som general David Petraeus kunne have skrevet om det amerikanske forsvars evne til med kort varsel at sætte sin flåde, luftvåben og landstyrker ind på hele kloden. Men den egenskab besidder hverken Canada eller de europæiske NATO-lande; de er totalt afhængige af USA, hvis forsvarsbudget er tre gange så stort som de europæiske landes til sammen. Sagt på en anden måde: NATO's nye strategiske koncept bekræfter formelt, at Danmark og 26 andre NATO-lande bakker op om USA's globale sikkerhedsførerskab. De har gjort den amerikanske sikkerhedsstrategi (primært fokuseret på at imødegå terrortrusler fra politisk ustabile områder og inddæmning af missiltrusler fra Iran og Nordkorea) til deres egen.

Som om det ikke vartilstrækkeligt, signalerer de europæiske NATO-landes indlemmelse under et amerikansk missilskjold (som meget let kan destabilisere forholdet til ikke-allierede lande og på sigt føre til oprustning), deres anerkendelse af, at fremtidens potentielle atomvåbentrusler fra Iran og angiveligt 32 andre lande kan håndteres med militære fremfor diplomatiske midler. Det er endnu et knæfald for amerikansk strategisk tænkning.

Fogh Rasmussenog andre europæiske ledere vil utvivlsomt indvende, at de reelt ikke har noget andet valg. Og det er rigtigt, at der i Europa eksisterer en indlysende trussel fra primært islamistiske terrorister trænet i Pakistan og Yemen; det sidste eksempel er alarmen slået i Tyskland. Men man bør erindre, at trods interventionen i Afghanistan, anvendelsen af CIA-droner i Yemen og udstationering af krigsskibe nær Somalias kyst er trusselbilledet siden 2001 blevet forværret fremfor forbedret.

Det egentlige spørgsmål er, om de europæiske NATO-lande kan imødegå denne trussel uden at deltage i andre amerikanske krigseventyr, som måske snart vil eskalere i Yemen, Somalia og Pakistan. Og det på et tidspunkt, hvor udsigten til en bilæggelse af konflikten i Afghanistan med præsident Obamas egne ord i Lissabon ikke kan fastsættes til udgangen af 2014. Vil de tilbageblivende NATO-lande virkelig én for én trække sig ud af landet inden 2014 og efterlade amerikanske styrker alene? Det bliver interessant at se, om den angivelige enhed i NATO udbasuneret i det nye koncept vil holde, når virkeligheden trænger sig på.

De Europæiske NATO-lande kan ydermere understrege, at de ikke har ressourcer til at klare de militære opgaver uden for deres territorium. De bliver nødt til at sige ja tak til USA's stort set gratis tilbud om et missilskjold og deltage i out-of-area-operationer; ellers vil amerikanerne aldrig komme Europa til undsætning i en situation, hvor vores sikkerhed virkelig står på spil. Det er for så vidt en legitim indvending, men betyder det, at man ukritisk skal acceptere en rolle som bidragsyder til USA's globale sikkerhedspolitik? Under Foghs ledelse er debatten i NATO blevet væk. I opløbet til topmødet i 1999, midt under luftkrigen mod Serbien, diskuteredes det heftigt, hvorvidt NATO burde skrive out-of-area-operationer ind i sit strategiske koncept. Det gjorde man, og blev så trukket ned i et bundløst morads i Afghanistan, som en højtstående europæisk embedsmand i The New York Times i går sammenlignede med Vietnam-krigen.

Man skulle tro, at involveringen i to borgerkrige (Afghanistan og Irak) ville have tjent som en lektie. I stedet har vi fået et ahistorisk strategisk koncept, som igen er dømt til at føre os på afveje.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I en tidligere artikel
(’Europa siger ja tak til hullet USA-missilskjold, 20. nov.: http://www.information.dk/251396 )
anførte Burcharth ved at citere Pavel Podvig, en atomvåbenforsker på Center for International Security and Cooperation ved Stanford University, at skjoldet ikke vil kunne beskytte befolkningen og at USA’s hensigt med missilskjoldet også mere var at ’beskytte’ egne baser og militære installationer i Europa.

Burcharth anførte yderligere, med henvisning til forskerne Theodore Postol og George Lewis ved Massachusetts Institute of Technology (MIT), at selv dette er en tvivlsom affære, eftersom det vil være let at ” udvikle modforanstaltninger til at ‘narre’ amerikanske antimissiler af typen SM-3 stationeret på krigsskibe i Middelhavet eller i Polen og Rumænien.”

Nu anfører han at dette missilskjold til beskyttelse af USA's militære baser og installationer ”meget let kan destabilisere forholdet til ikke-allierede lande og på sigt føre til oprustning”(ny ’kold krig’ med Rusland?) og yderligere, at truslerne mod europæere primært udgår fra ’islamistiske terrorister’.

Jamen så er den »uforlignelige« militære kapacitet på slagmarken jo irrelevant.
Ligesom den jo heller ikke synes at have bragt de ”igangværende fjendtligheder under kontrol”.

Desuden er den ’islamistiske terror-trussel’ vel ikke blot blevet forværret, som Burcharth skriver, men overhovedet først opstået på grund af, at forskellige europæiske NATO-lande har ladet sig involvere i de af USA anførte angrebskrige på Afghanistan og Irak, hvorfor en imødegåelse af denne trussel vel netop bedst kan ske ved ikke at deltage i de amerikanske ’krigseventyr’ og yderligere ved at trække sig ud af de, man har ladet sig trække med i og så ellers overlade mulige terrortrusler til et internationalt politiarbejde udbygget med diplomatisk samarbejde via FN til styrkelse og udbygning af den internationale retsorden.

Seniorforsker Nick Witney, som blandt andet har haft ledende poster i det britiske udenrigsministerium og forsvarsministerium siger 21/11 i telegrammet ’Eksperter skraber glansen af Nato-dokument’ (http://www.information.dk/telegram/251468 )
”- Det virkelige problem for Nato er, at der ikke er nogen fjende.”

Jamen betyder det så ikke, at ’militaristerne’, den transnationale, professionelle ’krigerkaste’, bare prøver at ’konstruere’ et nyt fjendebillede i et forsøg på at opretholde og udbygge USA's imperiale finanskapitalistiske dominans og deres egne dermed forbundne skattebetalte ’leveformer og livsstile’ snyltende på de mere eller mindre dominerede samfund via diverse ’overførelsesindkomster’?

Mon ikke det ville styrke den europæiske ’sikkerhed’, hvis den europæiske offentlighed fik afdækket og forholdt sig til USA's militærindustrielle magthaveres motiver til at lade den ’danske’ Pentagon-stik-i-rend-dreng og minimalstats-generalsekretær Anders Fogh lægge navn til et ’strategisk koncept’, som måske netop ikke er ’ahistorisk’, som Burcharth skriver, men derimod ’bekvemt’ forsøger ’at huske’ og fastholde europæerne i nogle sikkerhedspolitiske NATO-forestillinger fra det forrige århundredes øst/vest-koldkrigs-tænkning med den hensigt netop ’at føre dem på afveje’?

Men ellers tak for dette forsøg på at gennembryde den danske medieformidlede offentlige ’bevidstløshed’ overfor de globalpolitiske ’sikkerheds’-sammenhænge, sådan som dette f. eks. senest er kommet til udtryk gennem SF’eren Holger K. Nielsens ’ja tak til USA's hullede missilskjold’, :-).

Og hvad er egentlig årsagen til, at der ikke er nogen henvisning til denne bagsideleder på ’Den Mindst Ringes’ net-udgave – om jeg må spørge, :-)?

Med venlig hilsen

Et oplysende interview fra dags dato med David Swanson (medgrundlægger af AfterDowningStreet.org og forfatter af "Daybreak: Undoing the Imperial Presidency and Forming a More Perfect Union", and den seneste bog "War is a Lie", netop udgivet): PNAC calls for the assertion of American military might around the globe:
http://therealnews.com/t2/index.php?option=com_content&task=view&id=31&I...

Med venlig hilsen

Det kan også anbefales at læse Diana Johnstones artikel om NATO’s rolle i den amerikanske strategi, ”NATO'S True Role in US Grand Strategy”, som ifølge hende handler mere om Rusland og Kina end Iran
(CounterPunch, 18. november 2010.)

http://www.counterpunch.org/johnstone11182010.html

Tak til Mark og Steen for ovenstående to henvisninger (Swansons bog og Johnstones artikel) til gode analyser af USA's globale dominans.

Tommy Karstensen

Og Burchart kommenterer bekvemt med sine subjektive synspunkter.
Ikke at alt sammen er forkert - blot en del unuanceret.
Ja, USA er ganske enkelt den storebroder vi ikke kan klare os uden. Europa samarbejder på diverse områder, men når det kommer til stykket, kan vi ikke mønstre en skid, og skulle Europa endelig komme med et lille "pip", ja så er det for en meget kort bemærkning. Vi kan jo intet længerevarende. Set det lys, kunne jeg godt tænke mig at høre M.Burcharts konstruktive forslag til, hvad Europa ellers skulle gøre???
Iøvrigt er det jo glædeigt at konstatere, at Anders Fogh har høstet stor ros for sin håndteren af Ruslands tættere tilknytning til NATO. Det kan vi som danskere være stolte af.

Enhver sværdfægter ved at et skjold også er et angrebsvåben.

Noam Chomsky forklarer...

http://www.youtube.com/watch?v=QfXkIQ1RAlk

Et misilskjold ER et angrebsvåben, ellers havde vi aldrig haft ABM traktaterne.
Det aktuelt mest truende ved den nye strategi er at Israel deltager i missilskjoldet og at NATO nu skal forsvare det hvis Iran angriber; og det gør Iran kun hvis angrebet af Israel. Vi står nu med katten i sækken og er nødt til at garantere Israels sikkerhed under en 'en for alle og alle for en' ed i den store strategi og i den lille, vil vi arve beskyttelsen af det zionistiske apartheid styre i Israel, så nu går Netanyahu sikkert med til en to stats løsning. Han har kæmpet længe for et NATO medlemskab.
Kun Tyrkiet har øjnene på denne udvikling.

Spændende at læse Burcharths artikel og kommentarerne.

Hmida Ben Romdhane, journalist på "La Presse de Tunisie", skrev en artikel: "Søger desperat efter en fjende". Det er vanskeligt at drage konklusioner efter NATO-mødet i Lissabon og konkludere, at NATO eksistentielle problem gennem 20 år er løst. Hvis NATO havde været et menneske, ville det leve på antidepressiver, for efter Sovjetunionens fald, har NATO ikke vidst, hvem det er, eller hvad det laver her på jorden. NATO vil famle i lang tid fremover på jagt efter en fjende, der kan retfærdiggøre dens eksistens.

"Taliban og Al-Qaeda udgør et konkret problem for den internationale sikkerhed, men fejlen er at have troet, det var muligt at knuse dem med konventionelle militære midler. NATOs store fejl er at have anvendt traditionelle krigsførelses teknikker over for mobile oprørsgrupper, der er viljestærke og og parate til at ofre sig selv "for en plads i Paradis".

Jeg linker til en tysk forskers foredrag om NATO og FN til en ACUNS konference i 2008. Hun analyserer en af de nye sikkerhedstrusler, transnational terrorisme.

Tommy K. skriver ovenfor 23. nov. kl. 21:16:

”... Anders Fogh har høstet stor ros for sin håndteren af Ruslands tættere tilknytning til NATO. Det kan vi som danskere være stolte af.”

Tommys ’danske stolthed’ synes at gøre ham blind for, hvordan det ’højere diplomati’ ofte ifører sig, hvad der på amerikansk kaldes ’pokerface’, især når nogle af ’spillerne’ sidder med ’seksløberne afsikret’ under bordet, og andre måske helst vil undgå at spille ’russisk roulette’, :-).

Et par citater at tænke over:

” NATO has also acquired what seems to be a new missile-defense "partner" all across Eurasia - from the Baltic to the Pacific Ocean: Russia. But contrary to the Western corporate-media narrative, Russia has only agreed to a study of "possible" missile threats and to engage in a vague "dialogue" before a possible joint decision by defense ministers from NATO countries in June 2011.
The Pentagon/NATO Star Wars remake has been relentlessly spun as defense against a highly hypothetical full-scale ballistic missile attack by either Iran or North Korea. Even assuming this is not a Marvel Comics stunt, such a system would rely on Airborne Warning and Control Systems, which even a moderately skilled hacker could jam. And all this assumes that the respective leaderships of "axis of evil" members Iran and North Korea are in the business of committing seppuku - ritual suicide.

So, essentially, the "dome" is a public-relations myth. But if this Star Wars remake is interpreted as a sort of large-scale improvised explosive device conceived to "contain" strategic competitor China in a not-so-distant future, then the script gets much juicier. ”
… NATO did make a deal with Moscow to send logistical support to Afghanistan through Russia - and not Pakistan. That does put Islamabad on the spot. Next time Washington won't even ask permission to ramp up the drone war. In fact, this game is already on.

... The operative mood now is not only bomb the tribal areas (especially after the Haqqani network scattered northwards, from North Waziristan to Kurram); it is also bomb Quetta, Balochistan's capital - where Taliban leader Mullah Omar may be hiding (and laughing his turban off).
Pakistan's Ministry of Interior duly denies everything - even as theCIA and Pakistan's Inter-Services Intelligence "increase their cooperation". So one should expect major upcoming "collateral damage" in and around Quetta; and the Balochistan separatist movements will be having a ball. The bottom line: real men go to Quetta.

… NATO's nuclear/cyber-warfare/missile defense embrace will be striving to include the whole white world.”
( Fra Pepe Escobar : US a kid in a NATO candy store. 25 nov. http://www.atimes.com/atimes/South_Asia/LK25Df04.html , læs hele artiklen)

Altså ’race’- og/eller ’klasse’-kamp på globalt plan.

Og mens den ene halvdel af den 'russiske duo', præsident Medvedev, smilede uforbindende til NATO-generalsekretær Anders Fogh i Portugal og da gerne ’hjælper’ USA's militærapparat til yderligere ’indsatser’ i det islamiske ’olie dyng’(en konkurrent), spillede den anden halvdel, statsminister Putin op til de tyske industri-fyrster i Berlin:

” Moscow suggests shaping Europe’s future “through the partnership of Russia and the EU,” but true partnership is impossible “as long as barriers persist,” Russian Prime Minister Vladimir Putin has said.
German newspaper Süddeutsche Zeitung on Thursday published Putin’s article “Russia and Europe: From learning the lessons of the crisis to a new partnership agenda.” It was timed to coincide with the fourth annual economic forum for heads and top managers of leading German companies organized by the paper. The forum takes place on November 25-26 in Berlin.”
(http://rt.com/politics/russia-eu-integration-putin/ , læs det hele og se yderligere denne video: http://maxkeiser.com/2010/11/26/rt-putin-ditches-dollar-keiser-predicts-... )

Mon ikke det fra russisk side drejer sig om forsigtigt at ’lirke ved’ de militære ’transatlantiske US-EU-bånd ved lokkende at skabe større vesteuropæisk ’forståelse’ for at energisikkerhed og en styrkelse af euroen i forhold til den ’alderdomssvækkede og ukontrollable’ dollar kan opnås ved at EU orienterer sig østover?

Og det er måske ikke så galt: En ’multipolær verdensorden’ kan nok give større forståelse for nødvendigheden af en transnational retsorden fremfor en ’unipolær’.

Med venlig hilsen

Heinrich R. Jørgensen

Guldkornene er strøet generøst i denne tråd. Stor tak herfra...

@Anne Albinus,
tak for dine links, :-).

Jeg har læst foredraget af Janka Oertel om UN og NATO, hvor, som du skriver, ” en af de nye sikkerhedstrusler, transnational terrorisme” indgår.
Men jeg synes nu ikke, hun ’analyserer’ hverken dette eller for så vidt det, der er hendes egentlige tema, nemlig forholdet mellem FN og NATO, udover at beskrive, på en noget 'overfladisk' måde, dette forholds historie.

Denne ’overfladiskhed’ opstår, for mig at se, fordi hun hele tiden går uden om et meget væsentligt punkt til forståelsen af dette forhold.
Nemlig hvordan NATOs dominerende magt USA, bl.a. via FNs sikkerhedsråd, ’undergraver’ FN ved enten at ’lamme’ denne organisations handlekraft eller ved at ’bulldoze’ sine egne stærkt nationalt orienterede agendaer igennem og i denne sammenhæng netop bruger ’sin’ transnationale militærorganisation NATO til dette.
Hendes ’forståelseshorisont’ aftegner sig jo også i de ret så interne FN og NATO kilder, som hun ret så ukritisk benytter og refererer.

Men via dette foredrag og Google nåede jeg alligevel frem til en del andre spændende tekster. Derfor min tak til dig, :-).

Måske vil de også interesserer dig, hvis du ikke kender dem?
Her er de:
Nicole Deitelhoff, Anna Geis: Securing the State, Undermining Democracy: Internationalization and Privatization of Western Militaries. (TranState Working Papers, 92)2009. Universität Bremen. Sonderforschungsbereich 597
https://www.econstor.eu/dspace/bitstream/10419/27914/1/605062331.PDF

Ulrike Baumgärtner, University of St. Gallen, Switzerland: Learning to speak a “masculine” language: Rationalization of gender equality in the united nations peacekeeping bureaucracy. Feb. 2010
http://uli-baumgaertner.de/wp-content/uploads/2010/07/ISA_2010.pdf

Thomas J. Biersteker: 5. Counter-terrorism measures undertaken under UN Security Council auspices
http://books.sipri.org/files/books/SIPRI04BaiFro/SIPRI04BaiFro05.pdf

Johannes Varwick
Humanitäre Intervention und die Schutzverantwortung (‚Responsibility to Protect’):
Kämpfen für die Menschenrechte?
http://www.johannes-varwick.de/wp-content/kieler-analysen-zur-sicherheit...

Med venlig hilsen