I MANGES FORESTILLING er fristaden Christiania uløseligt sammenvævet med hashhandlen.
Nordeuropas største åbne hashmarked, Pusherstreet, blomstrer da også på ny, men en nylig afgørelse fra Slots- og Ejendomsstyrelsen tydeliggør, at Christiania er meget andet end rygeklumper og kriminel profit. Christiania er også bolig for omkring 800 borgere.
De 800 borgere blev for syv år siden bondefanget af myndighederne, der i foråret 2003 højlydt proklamerede, at christianitterne var umulige at indgå aftaler med, når man ville ulovligheder til livs. En nylig luftfotoregistrering af fristadens utallige bygninger havde således dokumenteret, at bygningsmassen var vokset med 16 procent siden 1990!
Det hele udkrystalliserede sig i det kompleks af sager, som blev kendt som de 130 ulovlige byggesager. Komplekset var – foruden hashhandlen, som er et politianliggende – myndighedernes bevis på, at der var for lidt fremdrift i lovliggørelsen. En meget strammere ordning mellem myndighederne og fristadens beboere var nødvendig. Derfor blev den hidtidige samarbejdsaftale opsagt, og en ny Christianialov fremlagt og vedtaget i Folketinget.
Nu, efter syv år, viser det sig, at de 130 ulovlige sager slet ikke var så slemme. Som Information skrev i går, var kun 10 procent af sagerne ulovlige. De øvrige 117 sager var enten fuldt lovlige, fejlagtige eller henlagt i mellemtiden.
INGEN TROEDE for syv år siden på christianitternes protester mod, at myndighederne ud af den blå luft fremtryllede de mange nye ulovlige byggesager. Men som en intern notits, der kom frem i 2008 under retssagen om Christianias fremtid, viste, var de 130 sager kun en skinbegrundelse.
Uafhængigt af sagernes udfald havde regeringen på forhånd besluttet sig for at opsige aftalen med fristaden. Det samme bondefangeri fra myndighedernes side var næppe gået så ubesværet igennem, hvis de 800 borgere havde haft bopæl i Hellerup eller Holte.
