Leder

Der var en, der var to ...

DET VAR MENINGEN, at den irske redningsplan skulle sende et utvetydigt signal til markederne om, at eurozone-medlemmerne ikke vil acceptere, at et medlemslands banksektor går ned. Det skulle have været et signal, der udtrykte handlekraft og fremsynethed
Debat
24. november 2010

DET VAR MENINGEN, at den irske redningsplan skulle sende et utvetydigt signal til markederne om, at eurozone-medlemmerne ikke vil acceptere, at et medlemslands banksektor går ned. Det skulle have været et signal, der udtrykte handlekraft og fremsynethed.

Reaktionen fra markederne de seneste dage har imidlertid været skuffende. Frem for at lade sig berolige har investorerne vendt blikket mod Portugal, hvis rentemargin på statsobligationer siden mandag er steget mere end de øvrige forgældede eurolandes. Den foruroligende udvikling har rejst spørgsmålet: Hvad sker der, hvis den irske redningsplan ikke er nok til at stoppe den råddenskab, der har spredt sig til to eurolande på kun syv måneder og truer med at fortsætte i yderligere flere svage økonomier inden for valutaunionen?

DEN AKTUELLE krise blev ikke kickstartet af noget, Irland gjorde, men af noget, en europartner sagde. Det var Tysklands forslag om, at investorer i fremtiden skal betale en del af prisen - i form af tabt fortjeneste - i tilfælde af nye gældskriser. På trods af at Irland - voldsomt svækket efter ejendomsmarkedets sammenbrud og efterfølgende forsøg på redning af landets bankvæsen - ikke havde behov for at optage nye lån på dette tidspunkt, skød prisen for irsk låntagning op til et uholdbart niveau på ni procent. Hvad, der fulgte, er den historie, vi har bevidnet over den seneste uge, og som mandag endte med en økonomisk redningspakke.

Hele forløbet visermed al ønskelig tydelighed, hvor meget 'signaler' betyder for investorerne, og hvor alvorligt det kan gå, hvis signalerne fremmaner uheldige konklusioner. For eurozonen er det altafgørende, at den irske redningsplan nu overbeviser investorerne om, at der ikke længere er fare på færde. Men indtil videre har redningen ikke haft den ønskede effekt.

HVORFOR IKKE? EU og eurozone-medlemmerne har siden den græske gældskrise oprettet en redningsfond på 750 milliarder euro, og det irske eksempel har vist, at man nu er parat til at handle resolut, hvis et medlem er i krise.

Problemet er imidlertid - ifølge analytikere - at eurozonen nu har to vidt forskellige eksempler på fiasko: I Grækenlands tilfælde var det regeringens bevidste fejlrapportering om landets dårlige økonomi, der spredte sig til bankerne. I Irland var det en bankkrise, der spredte sig til en ellers velfungerende økonomi. Den irske krise betyder, at det er blevet meget sværere for politikerne at berolige markederne ved at påpege, at Portugal er i en fuldstændig anden situation end Irland. Ja, men situationen er ikke så anderledes end den græske. Og Spaniens situation ligner på flere måder den irske.

Hvad der end erroden til krisen, er der nu ét fortilfælde - og markederne kan ikke lide det. Deres reaktion i de seneste dage viser, at investorerne vurderer, at der stadig lurer farer i valutazonen. Problemet er, at deres skepsis kan udvikle sig til en ond cirkel, hvor de presser låneomkostningerne op på obligationsmarkedet, indtil de når et niveau, hvor en regering ikke kan betale længere, hvorefter den må bede om hjælp.

DER ER VI ikke endnu. Men for første gang i den 11 år gamle valutaunions historie bliver der sået tvivl om eurosamarbejdets overlevelse på sigt. I Storbritannien - der som Danmark står uden for eurosamarbejdet - har udenrigsminister William Hague høstet kritik for at svare: »Hvem ved?« på spørgsmålet om, hvorvidt han tror, at euroen vil overleve.

Værre er det, at EU's præsident, Herman Van Rompuy, underminerede et forsøg på at berolige markederne ved at tale om, at eurosamarbejdet befandt sig i en »overlevelseskrise«.

Den slags hjælper ikke, men i sidste ende kan økonomerne trods alt godt lægge to og to sammen. Og sandheden er, at hvis de to EU-redningspakker bliver til fire - hvis krisen spreder sig til Portugal og Spanien - så er euroen i alvorlige problemer.

Ifølge markedsanalytikere vil den europæiske stabiliseringsfond med hjælp fra Den Internationale Valutafond kunne dække omkostningerne, hvis også Portugal må bede om hjælp.

Men skulle Spanien få brug for en økonomisk redningspakke, er der tale om en udfordring af helt andre dimensioner.

Spanien er Europas fjerdestørste økonomi, og da der tilbage i maj var rygter om, at landet ville bede om en redningspakke, var der tale om et beløb på omkring 280 milliarder euro. Den græske redningspakke kostede 110 milliarder euro og den irske på måske op mod 120 milliarder euro.

DET ER ENDNU for tidligt at konkludere, om hjælpen til Irland vil få vandene til at falde til ro igen. Men hvis ikke, så er det et signal til europartnerne om, at der er brug for langt mere radikale tiltag - så som omfattende opkøb af statsobligationer af Den Europæiske Centralbank eller store kapitaloverførsler fra rigere eurolande til fattigere - hvis euroen skal overleve. Spørgsmålet er, om den politiske vilje rækker så vidt?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her