Leder

LEDER: Krigens love

Hidtil har argumentet om internettet som en nødvendig dynamo for både vækst og informationsfrihed vundet over ønsket om kontrol. Spørgsmålet er, om Wikileaks kan forskyde debatten og styrke den side, der argumenterer for mere kontrol
10. december 2010

»TARGET: WWW.VISA.COM : FIRE!!! WEAPONS«, skrev 'Operation Payback' på Twitter onsdag aften, og mindre end tre minutter senere måtte Visas webserver give op. Det samme skete for Mastercard.com og PostFinance.com, den schweiziske bank, der havde lukket den nu anholdte Wikileaks stifter Julian Assanges bankkonto. Den svenske anklager og den amerikanske senator Joseph Lieberman blev ramt.

50 minutter efter angrebet på Visa blev 'Operation Payback' smidt af Facebook, næsten morgen af Twitter. De, som troede, at udtrykket 'informationskrig' blot var en løs metafor, blev klogere i den forgangne uge. Wikileaks blev næsten lukket ned og hackere svarede igen ved at angribe de firmaer, der havde trukket stikket. 'Informationskrig' viste sig at være en præcis beskrivelse af de faktiske forhold.

»Den første seriøse informationskrig er i gang. Wikileaks er slagmarken. I er tropperne,« skrev internetpioneren John Perry Barlow på Twitter.

Bag 'Operation Payback' står hackergruppen Anonymous, der kæmper for det, de kalder det frie internet. Det morsomme er blot, at det gør næsten alle. For mindre end et år siden holdt den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, en markant tale om informationsfrihed i det, der i hvert fald lignede en kommentar til et kinesiske angreb på Google, hvor hun bl.a. sagde:

»Information har aldrig tidligere været så fri. Der er flere muligheder for at sprede flere ideer til flere mennesker end nogensinde før. Og selv i autoritære samfund hjælper informationsnetværk folk med at finde ny viden og stille regeringer til ansvar.« Man kan med en vis sikkerhed sige, at det ikke er de samme kvaliteter ved det frie internet, som hackergruppen og den amerikanske udenrigsminister hylder.

John Perry Barlowskrev i 1990'erne det, der blev kendt som internettets uafhængighedserklæring:

»Regeringer i den industrielle verden, I trætte giganter af kød og stål, jeg kommer fra Cyberspace, tankens nye hjem. På vegne af fremtiden, beder jeg jer fra fortiden om at lade os være i fred. I er ikke velkomne blandt os. I har ingen magtbeføjelser, hvor vi samles«.

Dokumentet blev ikonisk for en epoke i internettets anarkistiske historie, og det med magtbeføjelsen var ikke blot et postulat. Internettet er en sært ureguleret størrelse midt i et reguleret samfund.

Hvis man vil forstå,hvad der menes med 'det frie internet', skal man forstå, at internettet pr. arkitektur er designet, så ingen ved, hvad der løber gennem kablerne. For teleselskaberne er det ikke andet end ettaller og nuller, og det er forklaringen på de mange bemærkelsesværdige slagsmål, internettet har affødt. Hvorfor tillod teleselskaberne eksempelvis, at et firma som Skype tog en lukrativ del af deres marked ved hjælp af deres egne kabler? Hvorfor er det trods intense kampagner ikke lykkedes at stoppe piratkopiering af musik og film? Hvorfor er det så svært at stoppe Wikileaks, selv om den politiske vilje til det er åbenlys? Svaret er, at sådan er internettet teknisk set indrettet. Det er ikke af god vilje, men i mangel på sanktioner, at der ikke blev grebet ind. Det afgørende argument har igen og igen været det frie internet.

Heller ikke juridisker internettet som andre vitale dele af den globale infrastruktur. Strukturen er ikke underlagt international kontrol, men styres af et amerikanske firma, der står for den afgørende del af adresserne på internettet som .com og .dk. Der er næppe mange dele af den danske infrastruktur, der som det nationale topdomæne .dk ligger uden for statens kontrol. Mange har ønsket, at internettet skulle underlægges et internationalt organ, men ønsket er altid blevet afvist med det samme argument: At internettet i de seneste 20 år har været en så afgørende dynamisk kraft i den globale udvikling, at man ikke ville risikere, at der 'gik FN i den', eller at der kom 'kinesiske tilstande' på internettet. Hidtil har argumentet om internettet som en nødvendig dynamo for både vækst og informationsfrihed vundet over ønsket om kontrol. Spørgsmålet er, om Wikileaks kan forskyde debatten og styrke den side, der argumenterer for mere kontrol.

Krigen mellem dem, som forsvarer Wikileaks ret til at være på internettet, og dem, som ønsker det lukket, foregår lige så ureguleret. De amerikanske politikere vil ikke vente på domstolene og har ladet det være op til private virksomheder som Amazon, Everydns, PayPal og Visa under politisk pres at træffe den principielle afgørelse, om Wikileaks skulle stoppes eller ej. Begge sider opererer i et lovløst territorium. De amerikanske politikere ved pression, hackerne ved krigsførelse. USA har længe stået som en af de mest insisterende fortalere for det frie internet. Efter den amerikanske reaktion på Wikileaks er det svært at se Barack Obama igen - som han gjorde i Kina - argumentere for, at jo friere information flyder, desto stærkere er et samfund. På sigt er den store taber det frie internet, hvis stærkeste fortaler har mistet autoritet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det du skriver er ikke andet end udtryk for den gamle måde at anskue tingene på.

for lige at skære det ud i pap.

der ønskes en samfundskontrakt hvor de der får overladt retten til at bestemme ikke lyver folk lige op i bolden. det er simpelthen det mest fundamentale
og det kan der ikke ændres ved
det er fuldstændig ligegyldigt om den der lyver hedder Obama, Paven, Gadaffi, Karzai, løkke eller Fogh, Det er det samme ønske

Det der er sket nu er de hidtidige magthvaere har kørt løgnelinien så langt ud at ønsket ikke længere er et ønske man i en stille bøn sender ned på bunden af en valgurne sammen med en stemmeseddel, men et konkret krav.

om Obama siger et par ord til kineserne: so what!
Det er inderligt ligegyldigt, selv de kinesiske magtklikers tid er ved at være ovre.

Obama skal du bare se snakke om hat og briller og ihh hvor havde vi store forhåbninger osv osv osv
når USA skal afholde Freedom of Press day i 2011
det kan du jo prøve at slå op på facebook og se hvor mange der syntes godt om og samtidg har skiftet deres profil billede ud med et billede af Assange

De nuværende magtkliker er grundlæggende bare affilates af den samme globale struktur. og den strukturs holbarheds dage er forlængst overskredet.

Der bedes ikke længere om en IRL_GOV thats not lying, der kræves

Jette Abildgaard

Dette vil altsaa sige at, naar Obama siger ''jo friere information flyder, desto stærkere er et samfund'' da gaelder det kun naar det er hans egen frihed der er tale om.....

Lige nu er hans eget land jo netop ved at goere alle de ting som han talte imod....ikke!?

Man proklamerer at wikileaks ikke følger spillereglerne, for at dokumentere at det er præcis det regeringerne ikke gør. Det er god moral, ja næsten morsomt, hvis det altså ikke var fordi det koster menneskeliv.

Som repræsentant for internetgenerationen vil jeg gerne pointere, at den såkaldte internet-anarki altid har været forholdsvist unkonkret. Internettet har, som den mærkværdige decentraliserede størrelse den er, altid fremstået som det vilde vesten. Det er et sted med lovløshed, hvor ting kan siges uden store konsekvenser.

Folk tager ikke det man siger lige så seriøst på nettet. Når man får at vide at man er en racist på et debatforum, tænker man ikke på at finde ud af hvem der har sagt det, for at indgive en politianmeldelse og anklage vedkommende for injurier. Selv ikke hvis man får en direkte trussel på livet, vi er tilbøjelige til bare at feje det af bordet, for "Det er jo bare internettet". Selvom vi har udlejret tonsvis af økonomiske funktioner til cyberspace: bank, skattekort, su, ansøgninger.... Så er det af en eller anden grund stadig ikke særlig seriøst, er det?

Det er ved at ændre sig nu. Manglen på seriøsiteten, anonymiteten og det faktum at man ikke kan blive stillet til ansvar for sine handlinger, er noget vi har taget for givet. Vi har langsomt opgivet tanken om, at vi er anonyme på internettet, i takt med at vi har lært om IP-adresser, logs, facebook og google. Men her på det sidste er det begyndt at gå op for folk, at de ting de uploader på det store brede net aldrig vil forsvinde igen. Det billede af dig hvor du står med et glas Tequila inde på dkbn? Jeps - det er der endnu, selvom det er 7 år siden.

Det er ironisk at det først er nu hvor næsten al den anonymitet er forsvundet, at vi har fundet ud af hvor vigtig den rent faktisk er. At vi kan sende informationer, så risikofrit som muligt, til en organisation som Wikileaks er måske et af de få sidste områder, hvor vi kan foretage os noget dybt seriøst på nettet uden seriøse konsekvenser på vores eget liv.

For al den fokus på nettets muligheder er jo skyld i det. Firmaer er brudt ud, og de er startet herinde. De har seriøse investeringer her. For 15 år siden ville en organisation som Wikileaks, sikkert ikke blive taget seriøst af nogen af de danske medier. For den er jo online, og der kan man skrive hvadsomhelst. Men det er først nu vi egentlig kan forstå hvor vigtigt internettet er.

peter fonnesbech

” This is history and Im looking forward to see the movie in 3 years time ”

Der findes ikke noget fortilfælde til den situation, hvilket gør den afsindig spændende og principielt for fremtiden.

Det er en kamp i et juridisk ingenmandsland , og de finansielle institutter og diverse internet udbydere startede kampen med en blokade af wikileaks.

Kampen efterlader ikke de sædvanlige synlige tv reportager af sortklædte maskede ngo-er og stenkastende autonome i kamp med politiet , men de krigsførende parter er her lige anonyme som operatørerne bag de drone-fly som sendes ind i Afghanistan.

Angrebet på wikileaks er helt desperat og uigennemtænkt , for hvad sker der lige hvis en stor del af verdenen teenagere og wikileaks sympatisører, alle går ind i denne frihedskamp for frihed på internettet.hvilket jeg vil tro kan blive et sandsynligt scenarie.

For i denne kamp kan alle være med uden at vise sig udenfor en dør , og derfor ikke udsætte sig selv for den fare , som kan være forbundet med en traditionel demonstration.

Det kan ende med en ” 68-tresser ” i en helt ny og uforudset udgave.

Det er jo bare at synkronisere et angreb mod alle offentlige institutioner i vesten, så ligger de ned i kaos. De kan jo ikke finde deres egen r.. uden en gps i dag.

Jette Abildgaard

Jesper Wendt

Ti-hi, det er ikke kun deres egen r.. de ikke kan finde. Forestil dig hvis en Dansk offentligt ansat ikke laengere kunne spille internetspil paa sin computer hver dag! Ak..doed og pine, vedkommende ville ikke ane hvad han/hun skulle goere ved sig selv resten af "arbejds"-dagen!

Taenk om det jeg lige skrev, ikke var sandt!!!

Morten Kjeldgaard

Glimrende leder. Krigen er brudt ud, det er politikerne mod borgerne.

Det er faktisk nu det bliver anskueliggjort, hvorfor Richard Stallmans ideer om fri, åben og tilgængelig software er så vigtige. Enhver (med besiddelse af denødvendige tekniske kundskaber) kan lave sin egen Twitter hjemmeside. Softwaren hedder StatusNet og kan hentes frit og gratis, og benyttes iøvrigt til at drive den i forhold til Twitter langt bedre indenti.ca site. Vil man lave sig en Facebook site, kan man hente software der hedder Diaspora.

Iranerne er nok dem, der er længst fremme med at kontrollere befolkningens brug af Internet, bla.a. ved hjælp af udstyr fra Sony-Ericsson, som bla.a. benytter traffikanalyse for at finde ud af hvem der surfer på hvilke sites. For at sikre deres anonymitet benytter iranske Internetbrugere sig af et frivilligt anonymt netværk der hedder Tor Project, som er frit og gratis software enhver kan downloade, og som drives af frivillige i hele verden, som stiller en ganske lille del af deres Internet kapacitet til rådighed for projektet.

Ønsker man at kryptere sine data, kan man benytte sig af GPG, som er frit, åbent og gratis state-of-the-art krypteringssystem, der benytter sig af public key kryptering.

(I parantes bemærket kører hele Informations hjemmeside på det fri, åbne og gratis system Drupal, som Informations IT folk i øvrigt selv har bidraget til med forbedringer.)

Links:
Free Software Foundation http://www.fsf.org/
Tor Project; http://www.torproject.org/
GPG: http://www.gnupg.org/
GNU: http://www.gnu.org/
StatusNet: http://status.net/

Jørgen Jørgensen

Jeg kan se den er der igen - censurulven.

Og det er stadig ligesom ved muhammedtegningerne

Vi kan ikke skjule sandheden bare for at sikre at nogen sindssyge mordere et andet sted i verden ikke bliver sure.

Sådan fungerer det bare ikke - Eller det troede man det gjorde i 30'erne, hvor man passede på ikke at træde tysken over tæerne.

Det hjalp så ikke at træde forsigtigt - på et tidspunkt blev man alligevel nødt til at trampe.

More leaks - more truth - more information - more rights

Anne Marie Pedersen

Problemet med censur er jo også, at det altid tager om sig. Måske vil man sencurere et eller andet klogt i starten, men lige pludselig er det blevet et magtmiddel, der kan bruges til at fremme egne interesser.

Det dur bare ikke.