Leder

LEDER: Regning uden vært

Debat
22. december 2010

Kun kolde hjerter kan fryde sig over at se Bertel Haarders (V) bersærkerpiruetter mod en vedholdende DR-journalist. Det er aldrig rart at se den politiske magt nedsmelte i afmagt over et ubelejligt spørgsmål. Nærmere beskrivelse af selve klippet synes overflødig, al den stund det downloades konstant, og at hele 46.000 Facebook-brugere har kolporteret det. Men skulle DR overhovedet have vist klippet? Sindene er lige så ophedede, som holdningerne er delte.

Ja! Selvfølgelig skulle det klip vises, hvis den begrundelse, nyhedsdirektør Ulrik Haagerup angav, står til troende: Klippet viser »en tendens«, hvor »ledende politikere synes, at spørgsmål nærmest skal formuleres på forhånd«. Den, der argumenterer imod klippets relevans, argumenterer imod journalistikkens grundliggende væsen. Selvfølgelig er det journalistens ret - og pligt - at stille spørgsmål, som naturligvis ikke forlods skal orkestreres via en pagt med ministeriet. Der er tilmed tale om en historie, som Sundhedsministeriet selv har ønsket omtalt via en pressemeddelelse.

Men debatten handler jo ikke kun om journalisters ret til at stille relevante spørgsmål. Ifølge nyhedsdirektøren er Haarder-klippet udtryk for »en tendens« til utilstedeligt politisk pres på journalisterne. Det er begrundelsen. Men holder den begrundelse? Foreløbig har DR's ellers massive dækning ikke godtgjort påstanden. I de fleste nyhedsindslag har DR's journalister ageret villige mikrofonholdere for eksperter, redaktører eller julehandlende på Strøget, der er blevet afæsket en mening om offentliggørelsen af klippet.

Vi savner fortsat dokumentation for den journalistiske legitimering af at bringe det. Indtil videre har DR altså gjort regning uden vært. Det kan selvfølgelig nås endnu. Men kommer dokumentationen ikke, melder den tanke sig, at DR tager ædle publicistiske principper som gidsler i jagten på seere og klik på nettet. Det er ingen tjent med. DR mindst af alle.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg synes, at det var en god ide, at DR viste sekvensen med Bertel Hårder og journalisten Kristian Sloth i den fulde længde. Først var jeg naturligvis forundret, men nu er jeg glad for at have fået et kig ind bag facaden. Det gør det nemmere for seerne at forstå journalisters og politikeres arbejdsbetingelser.

Jeg tror, at det på langt sigt vil være til gavn for ”ædle journalistiske principper”, at alle har fået et kig ind bag facaden.

Synd for Bertel Hårder? Nej, for alle vidste jo i forvejen, at Bertel Hårder har et hidsigt temperament. Jeg vil snarere sige, at optagelsen viser, at Bertel Hårder i meget lang tid var forbløffende god til at styre sit temperament. Enhver anden ville da have trukket en grænse længe før. Journalisten giver ikke nogen god begrundelse for, at han er nødt til at tage samme spørgsmål og svar om et utal af gange. Bertel Hårder udviste en engleagtig tålmodighed over for journalisten i første del af interviewet.

Bertel Hårder blev først rasende, da han fik et spørgsmål, han ikke kunne svare på. Og det var vel at mærke et spørgsmål, som lå inden for det emne, som det var aftalt, at interviewet skulle handle om. Journalisten har endda i forvejen aftalt med spindoktoren, at han ville stille spørgsmål angående den arbejdsgruppe, der arbejder med det emne, som hele interviewet handler om!

Problemet var, at heller ikke spindoktoren anede noget om arbejdsgruppens eksistens. Hun troede, at journalisten talte om noget andet. Journalisten kan jo ikke gøre for, at hverken ministeren eller hans spindoktor kender til en arbejdsgruppe, der sidder og arbejder med det emne, det hele handler om.

Når virkningerne af hele denne sag efter nogen tid skal gøres op, så tror jeg, at folk vil sige, at det er o.k. at politikere viser følelser, og at det faktisk er journalisters arbejde at udstille en ministers uvidenhed om det emne, det drejer sig om.

Journalistikkens ædle principper? Jamen, dem handler det jo ikke om her, for journalisten havde faktisk orienteret ministerens medarbejder om, at han ville stille spørgsmål om arbejdsgruppen. Sagen handler derfor ikke om, at journalister presses til at udlevere spørgsmål i forvejen, for det havde journalisten allerede gjort! Spørgsmålet blev bare ikke forstået, fordi spindoktoren ikke kendte til denne vigtige arbejdsgruppe.

Sagen handler derfor om en ministers uvidenhed og om noget så simpelt som en banal misforståelse!

Erik Kristensen

For en gangs skyld har DR ubetinget gjort det rigtige og jeg forstår slet ikke lederens sidste afsnit. Det bliver jo i videoen dikumenteret, at BH ikke vil finde sig i, at journalisten stiller spørgsmål, som ikke er aftalt på forhånd, at BH overfuser journalisten, at BH truer jounalisten med at klage etc.
Hvad er ideen bag lederen? At DR har lagt klippet ud af populistiske grunde? Den er for langt ude - de har tværtimod pligt til det i disse tider, hvor den selvsamme regering vil indskrænke borgernes ret til indsigt i politikernes og forvaltningernes gøren og laden.
Jeg forstår godt, at DR vil lægge afstand til TV2's skammelige, halelogrende journalistik.

Erik K. Kristensen, du glemmer, at journalisten faktisk havde forelagt ministeren(s spindoktor) det famøse spørgsmål om arbejdsgruppen, som han agtede at stille.

Desværre kendte spindoktoren ikke til denne arbejdsgruppe og derfor misforstod hun journalisten, og hun kunne derfor ikke briefe Bertil Hårder korrekt.

Derfor blev det journalistens job at udstille Bertel Hårders katastrofale uvidenhed.

Sagen drejer sig altså slet ikke om politikernes pres på journalisterne for at få oplyst spørgsmål på forhånd, for journalisten var jo allerede gået ind på disse betingelser ved på forhånd at fortælle, at han ville stille netop det spørgsmål, som det senere viste sig, at Bertel Hårder ikke kunne svare på.

Sagen handler således bare om, at der er sket en banal misforståelse, som der ofte vil ske, når mennesker laver aftaler.

Erik Kristensen

Lederens anden del drager i tvivl, hvorvidt, der er "utilstedeligt politisk pres på journalisterne" og videre: "Vi savner fortsat dokumentation for den journalistiske legitimering af at bringe det".
Det er den vinkel, jeg ikke forstår. Ministeren forsøger som magtmenneske at kyse journalisten til at holde inde med spørgsmålene, som BH ikke evner at svare på, selvom spørgsmålet var oplyst på forhånd. Det kan da ikke blive meget værre og sagen drejer sig ikke bare om, at der er sket en banal misforståelse.
Hvis BH og for den sags skyld statsministeren stillede de samme krav til sig selv, som de gør til andre, var de gået...

Når jeg skimmer nogle af de mange reaktioner, der er kommet fra folk, synes jeg, at der er to ting, der næsten aldrig nævnes, og den første ting er, at journalisten faktisk HAVDE opfyldt kravet om at orientere om interview-spørgsmålene inden interviewet.

Det er derfor, at jeg mener, at årsagen til konflikten mellem Hårder og journalisten ikke beror på, at journalister presses til at udlevere spørgsmål på forhånd, for det krav havde journalisten allerede imødekommet!

Årsagen til konflikten er en banal misforståelse fra spindoktorens side. Da journalisten sagde, at han agtede at stille spørgsmål om arbejdsgruppen, misforstod spindoktoren ham, fordi hun ikke vidste noget om denne arbejdsgruppes eksistens.

Og så kan DR da godt puste sig op og sige at konflikten skyldes politikeres pres, men når nu journalisten havde accepteret disse betingelser og opfyldt dem, er der ikke belæg for påstanden. Årsagen til konflikten var en banal misforståelse.

Når DR alligevel siger, at det handler om politikeres pres, så tror jeg, at denne (forkerte) påstand er brugt som påskud for at bringe optagelsen. Den virkelige årsag til at bringe den må være, at DR ønsker at beskytte journalisten. Og det kan jeg egentlig godt forstå.

Og nu kommer jeg så til den anden ting, som sjældent nævnes:

Hårder udviste en engleagtig tålmodighed i den første del af interviewet. Hvorfor er det vigtigt?

Jo, hvis optagelsen ikke var blevet vist i den fulde længde, ville det kun være Bertel Hårders version af historien, der blev kendt. Og Hårder havde truet med at klage! Hårder ville selvfølgelig sige, at han havde udvist engleagtig tålmodighed (hvilket faktisk er sandt, i hvert fald indtil et vist tidspunkt), og at journalisten havde behandlet ham som lort, hvilket også til dels er sandt, fordi journalisten stillede det samme spørgsmål om og om igen.

Hvis kun Bertel Hårders version af sagen kom frem, ville journalisten stå i et meget dårligt lys. Derfor var DR nødt til at bringe hele optagelsen, og Bertel Hårder, der var sprunget op som en løve, var nødt til at falde ned som et lam.

Derfor mener jeg, at lederen har ret i, at det ikke har været hensynet til ædle journalistiske principper, der har fået DR til at bringe optagelsen.

Christian Larsen

Siden 2001 har de regeringskontrollerede elektroniske medier konsekvent produceret mikrofonholder interviews med folketingsmedlemmerne fra VKO.

På den baggrund er det vel egentlig meget forståeligt, at Bertel Haarder blev meget overrasket, da en journalist pludselig begyndte at stille kritiske spørgsmål.

Og det endda på en aften hvor Bertel Haarder skulle have haft risengrød og været til kirkekoncert med sin kone.

Herre Jemini!