Leder

Naturpølsen - skåret skive for skive

Debat
2. december 2010

Sin uvilje mod naturbeskyttelse har partiet Venstre stedse haft svært ved at skjule. Når V-politikere skal begrunde deres ubehag, bedyrer de: Vi hylder det liberale ideal, at det offentlige skal blande sig mindst muligt, og at private ved bedst.

Som det efterhånden tydeligere viser sig, har Venstre ingen principielle anfægtelser ved, at det offentlige griber indgående ind i alt. Natur- og miljøuviljen er mere konkret begrundet. Nemlig i hensynet til kernevælgergruppers, navnlig landmænds, frie og uhæmmede udfoldelse på de økologiske kredsløbs bekostning.

Når det under tidligere borgerlige regeringer - Hilmar Baunsgaards 1968-71, Poul Hartlings 1973-75 og Poul Schlüters 1982-93 - ikke er gået rædselsfuldt ud over natur og miljø, skyldes det, at de radikale og de konservative i hine tider formåede at holde Venstres destruktive drifter i ave.

En idrømmelse af de sjældne gav Anders Fogh Rasmussen, da han på Venstres landsmøde i 2008 sprang ud som miljøtilhænger: »Vi har været noget fodslæbende i alt det her.«

Så drog Fogh til NATO's evige slagmarker, og Venstre sjokkede tilbage til fodslæberiet. Og værre endnu: Aktiv miljøødelæggelse. Den nye landbrugslov er bukken og nejen for storlandbruget og rumpespark til naturen. Og planlovens beskyttelse af landskabet foreslår regeringen nu ophævet for 29 særligt udvalgte kommuner i 'udkantsdanmark'.

Et nyt højdepunkt i vildskaben er, at Venstre i VK-finanslovforliget med Dansk Folkeparti og den løsgående kristendemokrat, Per Ørum, har fået indsmuglet den chikane, at de grønne organisationer fremover skal betale 3.000 kr. i gebyr, hvis de benytter sig af deres lovsikrede ret til at klage over lokale myndigheders afgørelser i sager om natur og miljø.

Forhistorien belyser, hvordan Venstre skive for skive skærer i dansk natur- og miljøbeskyttelse. Tilbage i 1975 blev de statsligt-amtslige fredningsplanudvalg - efter krav fra Venstre - nedlagt. Det efterlod Danmarks Naturfredningsforening som den eneste aktive instans til at gå til statslige myndigheder og klage over lokale myndigheders afgørelser i frednings- og planlægningssager. For at naturfredningsforeningen kunne arbejde seriøst med klagesagerne, sikrede Folketingets øvrige partier, at foreningen fik et årligt finanslovstilskud på 500.000 til sagsbehandlingen. Sidenhen - i 1986 - fik naturfredningsforeningen et tilsvarende beløb til at sikre en videnskabeligt velbegrundet vurdering af de forureningstilladelser, som foreningen kan indklage i medfør af miljøbeskyttelsesloven.

Igennem alle årene har det været et gennemgående træk, at naturfredningsforeningen har fået medhold i 60 procent af de sager, den indbringer. I fredningssager helt op til 90 procent.

Men uha. Det har været en torn i øjet på Venstre, at nogen holder øje med, om de lokale myndigheders afgørelser er for ejervenlige. Navnlig efter kommunal-'reformen', hvor kommunerne har fået afgørende muligheder for at behage stærke lokale økonomiske lobbygrupper.

Under de Venstre-ledede regeringer siden 2001 er sløjfet finanslovstilskuddene til naturfredningsforeningens og de andre grønne organisationers videnskabeligt funderede arbejde. Der er indført et gebyr på 500 kr. for at klage, hvis ikke klagen bliver imødekommet.

Det er de 500 kr., som regeringen nu ønsker forhøjet til 3.000 kr. Ja, altså ikke for landmænd og andre ejere. De skal stadig kun betale 500 kr. for at beskytte deres interesser ved at klage over en lokal afgørelse, som går dem imod.

Venstre-miljøminister Karen Ellemann begrunder den særlige klageskat med, at den skal få de grønne organisationer til at tænke sig om en ekstra gang, før de klager.

Ministerens anden forklaring er, at klagegebyret skal tjene til at nedbringe de lange sagsbehandlingstider i Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet, der pr. 1. januar 2011 slås sammen til ét. Hun nævner ikke, at sagsbehandlingstiden skyldes manglende statslige miljøbevillinger.

Frækheden topper, når regeringen i bemærkningerne til lovforslaget, der var til førstebehandling i tirsdags, skriver: »Miljømæssige konsekvenser: Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.«

Selvfølgelig har forslaget da det, når dets mål er at nedbringe klagerne over slappe tilladelser.

Derudover er lovforslaget - som det er VKO-mode - i strid med internationale konventioner. Nemlig den 'Århus-konvention', der i Svend Aukens ministertid blev til på dansk initiativ. Konventionen forlanger - lige som EU's miljødirektiver - at grønne organisationer skal have fair klageadgang, der ikke er »uoverkommeligt dyr«.

Og uoverkommeligt dyrt bliver det fremover for de økonomisk udsultede grønne organisationer at vogte miljøet forsvarligt.

Det er formentlig det, der er Venstres hensigt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Se min kommentar til lederes den 3. december 2010:
http://www.information.dk/252640