Leder

Tuneserlov nu uden tuneser

Debat
30. december 2010

»Meldepligten har indebåret et sådant indgreb () at hans rettigheder efter EMKs artikel 8 er krænket.«

Østre Landsrets dom i Slim Chafra-sagen den 21. december 2010

Borgerlige politikere stod bogstaveligt talt på tæer foran tv-kameraerne for at lufte deres forargelse, da dagbladet B.T. i november 2008 kunne afsløre, at to tunesere, der af PET var mistænkt for at have mordplaner mod karikaturtegneren Kurt Westergaard, ofte opholdt sig hos deres familier, kun få minutters kørsel fra tegnerens hjem i Århus.

B.T.s kioskbasker landede midt under finanslovforhandlingerne for 2010, der blev sat i bero, mens Integrationsministeriet på rekordtid flikkede lovforslag 69, bedre kendt som tuneserloven, sammen.

Den intense borgerlige forargelse holdt gennem hele julemåneden, indtil et snævert flertal i Folketinget (V, K og DF) den 19. december 2008 vedtog tuneserloven. L 69 pålægger alle udlændinge på tålt ophold daglig melde- og opholdspligt i Center Sandholm i Nordsjælland.

Blandt VK-regeringens mange stramninger af udlændingelovgivningen markerer L 69 sig som det lovforslag, der har indkasseret flest verbale tæsk: Under en hastearrangeret høring på Christiansborg vurderede en professor i jura, at forslaget var i modstrid med grundloven, fordi så faste bestemmelser om melde- og opholdspligt kunne sidestilles med frihedsberøvelse uden dom. Forgæves advarede en række jura-kapaciteter på høringen mod, at Folketinget ville vedtage et så sjusket lovforslag.

Som Information kunne påvise efter aktindsigt i Integrationsministeriets forarbejde til L 69, blev målgruppen undervejs i lovprocessen udvidet. Oprindeligt skulle den daglige melde- og opholdspligt i Sandholm kun gælde for tre administrativt udviste personer foruden tuneseren Slim Chafra var det to irakere af turkmensk oprindelse, der af PET blev mistænkt for at være til fare for statens sikkerhed men embedsmændene fik snart en ny besked: Lovforslaget skulle uden nærmere begrundelse i stedet omfatte alle udlændinge på tålt ophold.

Hidtil havde udlændinge på tålt ophold personer, som er udvist af Danmark, men som af humanitære årsager ikke kan udsendes til deres hjemland været underlagt meldepligt en gang ugentligt eller hver anden uge. Aktindsigten viste, at ifølge Rigspolitiets Udlændingeafdeling havde denne praksis fungeret upåklageligt. Politiet havde ingen oplevelse af, at meldepligten ikke blev overholdt eller udgjorde et problem, bortset fra enkelte psykisk syge og narkomaner.

Alligevel blev vilkårene strammet for hele gruppen. Ifølge lovforslagets begrundelse skete det af hensyn til den nationale sikkerhed, selv om ingen af de øvrige på tålt ophold er mistænkt for drabsplaner eller terroranslag:

»Hensynet til den nationale sikkerhed og den offentlige orden tilsiger, at sådanne udlændinge underlægges en skærpet >meldepligt,« som det blev formuleret.

I forrige uge afgjorde et flertal på to ud af tre dommere i Østre Landsret, at integrationsministerens beslutning i marts 2008 om udvisning af Slim Chafra ikke var gyldig. Udvisningen har ikke levet op til de krav, som stilles efter EMK, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Under den åbne del af rettens behandling af ministerens beslutning om udvisning har PET ikke fremlagt tilstrækkeligt med oplysninger, der har muliggjort et reelt forsvar. Vurderingen af Slim Chafra som værende til fare for statens sikkerhed og den administrative udvisning er ugyldig, og pålægget om meldepligt har været uberettiget, mente flertallet.

Alle tre dommere var derimod enige om, at »meldepligten har indebåret et sådant indgreb i hans muligheder for at udøve et familieliv med sin samlever og deres fællesbarn«, at Slim Chafras menneskerettigheder har været krænket efter artikel otte i EMK.

Selv om retten kun udtaler sig om Slim Chafra, må dommen være et grundstød mod melde- og opholdspligten. L 69 er blevet tuneserlov uden tuneser, og der mangler nu mere end nogen sinde en begrundelse for, at alle øvrige udlændinge på tålt ophold antallet er siden steget til ca. 30 skal være underlagt så indgribende foranstaltninger i deres dagligdag.

Den 7. januar kommer landsretten igen til at vurdere tuneserloven, når der afsiges dom i sagen om flygtningen Elias. Hans brøde for mange år siden var at være hashvagt på Christiania. Det er han straffet for, men på tredje år skal han tre gange om ugen melde sig til politivagten i Sandholm, han skal sove i køjeseng på en firemandsstue, spise kantinemad og i øvrigt leve for knap otte kroner om dagen, fordi han ikke kan udsendes til Iran. Hvor går grænsen for, hvornår hans menneskerettigheder krænkes?

Nu tæller vi dagene og venter på, at de før så forargede politikere ophæver tuneserlovens daglige melde- og opholdspligt for udlændinge, der ikke er til fare for statens sikkerhed. Det vil også være en kioskbasker.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her