Leder

Hallo! Vi har verdens bedste gymnasium

Hvordan verdens bedste gymnasium kan blive en så dårlig nyhed for en regering, der gerne taler om verdensklasse, at man ikke vil kommunikere den ud til offentligheden, kan jo kun tolkes som et forsøg på at dække over, at noget af den politik, man har på hylderne, er den forkerte
Debat
21. januar 2011

Her er en god nyhed: Danmark har et gymnasium i verdensklasse. I sammenligning med andre lande som Norge og Sverige får vi størst samfundsudbytte ud af vores gymnasieelever, viser en undersøgelse den økonomiske samarbejdsorganisation OECD har lavet, og som placerer Danmark på verdensranglistens førsteplads.

Undersøgelsen Education at a glance er imidlertid ikke ny, men fra september måned, og det er Gymnasieskolernes Lærerforening, der har sørget for at få nyheden ud i en ny kampagne, de lancerede i går.

Undervisningsministeriet har derimod ikke fundet anledning til at bryste sig af det flotte resultat på ministeriets hjemmeside, og meget overraskende har ej heller undervisningsminister Tina Nedergaard (V) brugt sagen til at fremme sine politiske kæpheste, sådan som politikere ellers har for vane, når Danmark bliver bedømt i international sammenhæng.

Sagen er måske, at OECD-undersøgelsen går imod Tina Nedergaards behov for dels at få danske gymnasielærerne til at arbejde mere. Ministeren mener, at de arbejder for lidt sammenlignet med gymnasielærere i andre lande. Dels at få folkeskolen, lærere, forældre og skoleledere til at sluge regeringens PISA-medicin, der blandt andet står på offentliggørelse af nationale test og endnu mere faglighed.

For det kan undre, at der er så meget galt med folkeskolen, hvis resultatet i den anden ende, på gymnasierne, er så slående en succes.

Danmark ligger i førerposition sammenlignet med andre landes gymnasieskoler, når man måler på, hvad den enkelte elev bidrager med til samfundet sammenholdt med, hvad det koster at uddanne hende/ham.

Grunden er ifølge formanden for gymnasielærerne, Gorm Leschly, gymnasiernes systematiske fokus på at gøre eleverne nysgerrige, selvstændigt tænkende og kritiske, siger han til berlingske.dk. I Danmark arbejder man ikke ud fra standardiserede koncepter. I stedet laver elever og lærer i samarbejde planen for undervisningen, så eleverne bliver trænet i at tænke selvstændigt. Evnen til at tænke selvstændigt og innovativt er i høj grad nogle af de kompetencer, Danmark skal overleve på i fremtiden.

Når minister Tina Nedergaard har fået det lidt svært med at lytte til dem, hun plejer at hente politisk argumentation hos nemlig OECD som også laver PISA kunne hun måske finde svar hos nogle, hun ikke plejer at spørge.

I Informations serie Med andre øjne fremdrog en række erhvervsfolk og forskere bosat i udlandet flere fordele, Danmark kan trække på i bestræbelserne på at fremme vækst i danske arbejdspladser og en solid velfærdsstat.

Ét af punkterne var, at Danmark skal holde fast i evnen til at komme ind og rykke på nichemarkeder samt bibeholde den danske tradition for, at vore studerende er kritiske og selvstændige. Det vil være afgørende for Danmarks konkurrenceevne i fremtiden, påpegede udenlandsdanskerne i serien.

»En veludviklet kritisk sans er essentiel i udviklingen af nye produkter og jagten på nye markeder. Jeg kan ganske enkelt se, at ph.d.-afhandlingerne i Danmark bliver bedre end de sydøstasiatiske studerendes, fordi danske studerende stiller kritiske spørgsmål til deres arbejde. Der spiller en kulturel faktor ind, som sikkert kan spores tilbage til den danske folkeskole, og som er helt fraværende i Sydøstasien,« sagde økonomiprofessor Jakob Brøchner Madsen, University of Monash i Melbourne i Australien.

At kritisk tænkningikke kun er et konkurrenceparameter i forhold til Sydøstasien og Kina fremgår af en anden undersøgelse, som netop er offentliggjort.

Et studium af 3.000 studerende ved 29 amerikanske universiteter med fire års uddannelse viser, at 45 procent af eleverne »ikke demonstrerede nogen betydelige forbedringer i deres læring« i standardiserede prøver efter to år på college.

De studerende mangler især evner inden for kritisk tænkning, kompleks argumentation og skrivefærdigheder.

Tidligere undersøgelser, der sammenligner disse færdigheder på folkeskoleniveau, viser også, at danske folkeskoleelever scorer højt på de ovennævnte parametre internationalt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ønsker sig en folkeskole, der er i Top 5 i PISA-undersøgelser inden for fagene læsning, matematik og naturfag. Det er ifølge statsministeren den bedste garanti for den økonomiske vækst at sikre fagfagligheden.

Men måske skulle han og Tina Nedergaard, der netop i disse dage har sat sig til forhandlingsbordet med de andre forligspartier bag skolen, give folkeskolen lidt ro efterhånden.

Hvordan verdens bedste gymnasium kan blive en så dårlig nyhed for en regering, der gerne taler om verdensklasse, at man ikke vil kommunikere den ud til offentligheden, kan jo kun tolkes som et forsøg på at dække over, at noget af den politik, man har på hylderne, er den forkerte.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Interessant er det at man på denne her side

http://www.gl.org/Verdensmestrene/Sider/OECDHvorforvierverdensmestrene.aspx

åbenbart kun har opgjort tallene for drenge (a male) som går i gymnasiet, dvs. htx, stx, eller hhx.

Hvorfor mon det? Er det fordi at i andre lande end de nordiske f.eks. er det stort kun drenge (males) som går videre til upper-secondary education...

Den danske VKO-regering regner med, at man ved at gøre præcis ligesom de andre lande i verden (herunder i OECD) kan blive verdensmestre i læring. Det eneste, man bliver verdensmestre i er da vist PISA-test...

Og kritisk sans og selvstændig tænkning er vejen frem, men kun eliten, dvs. 5% eller måske 10% af de studerende. De andre 90% skal bare oplæres til zombier at gå efter de bedste tilbud, så når regeringen råber 'køb', ja så køber folk....en hel masse...

Jørgen Jørgensen

Jeg undres ikke over ministerens mangel på reaktion på undersøgelsen.

Kun over at hun ikke er konservativ:

Blondes have more fun

Martin Kristensen

Hele debatten lider af en falsk modsætning...kritisk tækning og evner indenfor læsning, matematik etc. burde da meget nødig være modsætninger!

Man er nødt til at kunne sætte sig ind i stoffet for at kunne forholde sig konstruktivt kritisk og det er denne balancegang gymnasierne skal søge at opnå.

Folkeskolen er primært, men ikke udelukkende, tilegnelse af faglige og sociale kompetencer og kun i begrænset grad (d.v.s. i de større klasses) skeptisk / kritisk tilgang til stoffet.

Gymnasiet bør være en kombination af begge dele.

Videregående (teoretisk) uddannelser bør forudsætte grundlæggende faglige evner og derefter i høj grad opøve kritiske færdigheder, lidt afhængigt af fag.

Kim Sørensen

Ligesom Karsten undrer jeg mig også over hvorfor man tilsyneladende kun har opgjort tallene for drenge. Det ville jo meget nemt kunne ændre resultatet markant, hvis man også havde data om pigerne med.
Med andre ord kunne det i princippet vise sig, at Danmark havde verdens dårligste gymnasieskole, hvis man havde beskæftiget sig med mere repræsentative data. Ikke dermed sagt, at Danmark har den dårligste gymnasieskole. Men når man fjerner omkring 50% af det statistiske grundlag og ser bort fra et helt køn, så bliver resultatet altså alt andet end troværdigt.

Dorte Sørensen

Kim Sørensen
Hvor står der at undersøgelsen kun bygger på drengene.

@ Dote

Hvis du går ned til OECD-undersøgelsen vil du se, at der står 'public costs and benefits for a male'

Og ja, det er da fint at vi er blevet verdensmestre, men når man ved at cirka halvdelen af eleverne i gymnasiet er piger, så er det da underligt...

Martin Kristensen

Fordi kvinder i mange lande ikke benytter uddannelsen - og derfor vil Danmark og et par andre lande score uforholdsmæssigt højt hvis de blev inkluderet simpelthen i kraft af erhvervsfrekvensen.

http://www.oecd.org/dataoecd/45/39/45926093.pdf

Se eks. chart A6.2 på side 103.

Et chart for kvinder findes (A8.3 på side 140).

Endelig vil jeg sige at konklusionen at vi har et verdensklasse gymnasie er noget søgt!

Det, undersøgelsen viser er at vi har et billigt (cost-benefit) gymnasie. Ikke hvordan danske studenter klarer sig sammenlignet med andre landes på en given test eller opgave.

Dorte Sørensen

Tak for svarene . Men undskyld , jeg har lidt svært ved at forstå, at de danske kvinder skal ”straffes/latterliggøres” for at have en næsten lige så stor erhvervsfrekvens som de danske mænd. Det må da alt andet lige være et plus.
Ja hvilken international sammenligning /undersøgelse er ikke mere eller mindre søgt.
I mine øjne er det da ret sjovt, at OECD (af alle) kommer med en undersøgelse, der sætter de danske gymnasieuddannelser i top som de mest samfundsgivende og de billigste, nu efter at OVK har prædiket over temaet dyrest og dårligst – det er da ret sjovt.

Jeg undrer mig blot over, hvorfor kvinderne ikke er talt med, når de nu udgør ca. 50% af uddannelsen (gymnasiet). jeg er sikker på, at det ville have fået tallene til at vise endnu mere i posiiv retning i dansk favør.

Kim Sørensen

Dorte

Om man kan tale om straf/latterliggørelse afhænger jo af de øjne, der ser undersøgelsen. Hvis man f.eks. tilhører en kultur, hvor kvinder ikke har samme tilknytning til arbejdsmarkedet, som de har i vesten, så kunne man jo hurtigt se det modsatte tilfælde som en straf/latterliggørelse af ens egen kultur.
Men det undskylder naturligvis ikke noget. Hvis det er korrekt, at man bevidst har udeladt data, med henblik på at gøre resultatet mere jævnt, så er undersøgelsen jo ikke en varm kop pis værd.

Det er imidlertid stadigvæk et flot resultat. Jeg mangler bare lige at få koblet resultatet sammen med den danske gymnasieskole. Indtil videre er der jo ikke engang en korrelation, der kan lede (logisk udfordrede individder) til den fejlantagelse, at vi har at gøre med kausalitet. Vi står bare med et flot resultat og en dybest set arbitrær præmis - i princippet kan den danske arbejdsmarkedspolitik jo være en lige så god forklaring på hvorfor danske mandlige studenter bidrager med så meget "samfundsnytte" i forhold til de mandlige studenter i andre OECD-lande.

Per Erik Rønne

@Karsten Aaen,

Pigerne udgør ikke 50% af eleverne i dagens gymnasium. Dagens gymnasium er domineret af piger.

Det sagt vil jeg stadig undre mig over konklusionerne, men nu har jeg downloaded rapporten der er på knap 500 sider, og ud fra indholdsfortegnelsen får jeg nogle fornemmelser.

Det afgørende for en uddannelses succes synes at være hvor mange der efter »upper secondary level« gennemfører en uddannelse på »tertiary level«, og»upper secondary level« er i hovedsagen de gymnasiale uddannelser.

»Tertiary level« er naturligvis universitetsuddannelserne - men også mellemuddannelser som sygeplejerske, folkeskolelærer, teknikumingeniør og pædagog, hvoraf ingen kan kaldes »videregående« i betydningen »lærere er forskere«. Men den forståelse af en »videregående uddannelse« har man jo i den almindelige orwellisering af det offentlige sprog naturligvis ændret.

Rapporten indeholder intet om det katastrofalt faldende faglige niveau; det har den ikke beskæftiget sig med. Den kan således ikke se at man i dag er nødt til på universiteterne at give undervisning i stof, der tidligere lå i mellem- eller realskolen. Altså på de tidligere »boglige« grene af grundskolen.

Grovsortering af uddannelser i »upper secondary« og »tertiary« kan give meget misvisende resultater, når man ikke går grundigere til værks.

Og så vil jeg lige huske på at:

1. Matematik er i gymnasieskolen erstattet af regning. Faktisk også på matematikstudiet på Københavns Universitet; matematisk abstraktion og bevisførelse findes her kun i ikke-obligatoriske kurser.

2. Historie er blevet et redskabsfag for pædagogikken. Det er jo så velegnet til projektarbejde. Dermed får eleverne ikke en sammenhængende forståelse af den europæiske civilisations historie, med indblik i nabo-civilisationernes. Og universitetslærerne kan til deres forfærdelse opdage at unge studenter aldrig har hørt om Karl den Store. Lige som jeg kort før jul stødte ind i en ung studine, der ikke anede hvad en »guillotine« var for en tingest.

3. Andre fremmedsprog end engelsk er helt på vej ud af gymnasiet, og på Københavns Universitet med dens nye styrelov (hvor Dansk Industri udpeger en bestyrelse der ansætter ledelsen, der i dag er præget af stærkt hierarki og kontrol) overvejer man at fjerne fag, der ikke ud fra en enkel virksomhedsbetragtning giver overskud for universitetet. Selv sprogfag som tysk og fransk er her i farezonen.

4. Det gamle klassisk-sproglige gymnasiums fag synes i deres sidste fase af dødskampen. Rektorerne søger med al magt at fjerne fagene fra deres skole, og der er ingen samlet koordinering mellem skolerne, hvor nogle passende spredt over landet kan tage sig af sådanne »nichefag«. Klassisk-sproglig studentereksamen er dog stadig, årtier efter at grengymnasiet blev afskaffet, et krav til optagelse på teologistudiet, så her må det første år bruges på et propædeutisk kursus i latin, græsk (og hebræisk) for at føre eleverne op på dette niveau, inden egentlig studiestart. Hvor der så fortsættes med de tre sprog, da Bibelen og kirkefædrene naturligvis skal læses på originalsprog.

4. Naturvidenskab som sådan er stadig blevet udsat for en erodering (åbenbart for at tiltrække flere piger), og allerede før den seneste "reform" har jeg kunnet se i en fysikbog for 2. gymnasieklasse, at man skulle gennemgå en kaffemaskines opbygning. Noget sådant hører altså ikke hjemme i gymnasiet, men på teknisk skole.

Det sagt, så er min fagforeningsformand Gorm Leschly som samfundsfagslærer selv tilhænger af rapporten; det er da også kun faget samfundsfag der er blevet styrket. Ikke fagligt, men i antal timer. Og så har rapporten naturligvis også betydning for de begyndende overenskomstforhandlinger, og her kan jeg naturligvis kun bakke Gorm op.

Et link til rapporten:

http://www.oecd.org/dataoecd/45/39/45926093.pdf

Per Erik Rønne

Og jeg fik vist anbragt to punkt 4. ;-(

I STX, dvs. det almene gymnasium, er cirka 2/3 piger, mens der i HHX og i HTX er en overvægt af drenge.

Også jeg er bekymret for, at andre fremmedsprog end engelsk er på vej ud af gymnasiet. Men i hvert fald ifølge en artikel i JP eller Politiken er man klar over dette problem og forsøger at gøre noget ved.

Jeg ved ikke helt, hvad du mener med, Poul Erik, at historie er blevet et redskabsfag for pædagogikken?
Og kan man ikke lære fysik ved at gennemgå hvordan en kaffemaskine virker? eller hyr?

Hvis man nu ikke ved, hvem Karl den Store var eller aldrig har hørt om en 'guillotine' så kan man jo i dag google disse oplysninger....

Og der er vel stadig gymnasier hvor man kan tage latin og græsk? og få noget som ligner en gammel-dags klassisk-sproglig gymnasie-eksamen.

Jeg har før argumenter før, og gør det gerne igen, at faget kristendomskundskab afskaffes og erstattes af et fag i 8. og 9.klasse som indeholder informationer, oplysninger mv. om oldtidens civilisationer. Og det skal være dem alle: romerne, kineserne, grækerne, mayerne, atztekerne, perserne, babylonerne, også gerne de riger, der lå i Afrika. Hvad faget skal hedde ved jeg ikke, men det skal give eleverne en forståelse for, at der har været andre civilisationer end den, de lever i den dag i dag...

Tak til Per Erik Rønne for at få fastslået at "Rapporten indeholder intet om det katastrofalt faldende faglige niveau; det har den ikke beskæftiget sig med."

Så få lige armene ned verdensmestre. Sandheden er at studerende, der starter på universitetet i vore dage er rystende uvidende. Også dem der har fået høje karakterer. generelt er det at læse og vide noget yt blandt danske teenagere.

En gang blev jeg spurgt af en lærerstuderende om det var sandt at der havde været krig i Korea, for det hvade han hørt i en sang. Jeg var tæt på at svare "nej"

Det kunne være spændende at udspørge gymnasielærere med mange års erfaring om det faglige niveau før og nu. De gange jeg har spurgt har svaret været en opgivende latter.

Bjarke Hansen

Mange tak for for gennemgangen af gymnasieskolens virkelige problemer Per Erik Rønne.

Fik engang tilsendt et link, der passer (lidt) til denne diskussion.

Her er, hvad en amerikansk ottendeklasseelev skulle kunne til eksamen i 1895;

http://people.moreheadstate.edu/fs/w.willis/eighthgrade.html

I dag kan de ikke læse.

----

Regeringens katastrofale gymnasiereform var en uhellig blanding af reformpædagogernes og erhvervslivets ønsker. Projektarbejde, tværfaglighed, omstillingsparathed etc. Alt sammen på den egentlige fagligheds bekostning. En faglighed der i forvejen var sønderskudt.

Af denne mærkelige grund kan man finde folk på begge politiske fløje, som forsvarer katastrofen.

Jeg er kun glad for, at jeg akkurat nåede at få min hue, før reformen gjorde gymnasiet endnu værre, end det var i forvejen.

Per Erik Rønne. Jeg har tidligere læst dine indlæg vedr. matematik i gymnasiet. Som udd. datalog med engelsk, formoder jeg at din indgang til matematik, er som redskab(regning) og ikke som disciplin(abstraktion).
'
I de tekniske fag har man vel begrænset brug for det abstrakte og klarer sig hovedsageligt med formelsamlinger og mere eller mindre ukritisk. På tekniske akademier etc. anvender man Laplace transformation uden at kende teorien.

Mht. niveauet kan man jo sammenligne nutidens matematikbøger med K&R fra 70'erne.

Jeg synes også at kaffemaskinens opbygning mere er folkeskolestof. Om dette startede min fysiklærer i gymnasiet med et ønske om at vi ville glemme og aflære den fysik vi havde lært i folkeskolen.

I den moderne folkeskole er viden moppegrund. Det har mine piger måttet føle. Min ældste viste på et observatoriebesøg stor viden om astronomi. Hendes engagement endte med at hun måtte skifte skole.

De unge kender voldens argument og drenge slår gerne piger. Helst hvis de er flere mod én.

Min datter fortalte mig sidste år, at hun havde forklaret sin fysiklærer, at man kun finde nordstjernen ved at følge linien gennem karlsvognens "bagsmæk".
Læreren svarede:" Ja, men kun én gang i døgnet...."

Per Erik Rønne

@Torben Skov,

Ganske kort (nu skal jeg i seng):

Udgangspunktet er ikke matematik som redskab (regning) men matematisk abstraktion. Det vil sige abstrakt algebra (som vi havde i 1. gymnasieklasse, som senere flyttede til 3. gymnasieklasse i mat-fys grenen, og som vist engang i 80erne helt forsvandt fra gymnasiet), og de discipliner der kommer herudfra. Husk på at meget udvikling i de senere årtier bygger på klasseteori (objektorienteret programmering), og det kræver altså evnen til abstrakt, matematisk tænkning.

Og så et lille eksempel på hvad der i øvrigt er faldet bort, og betydningen for et fag som datalogi, der i høj grad beskæftiger sig med heuristikker og algoritmer. Når man tidligere har lært eleverne om løkker har det været naturligt at indrage talrækker som Fibonacci-talrækken i undervisning, og de stillede programmeringsopgaver. Og så må jeg nok vise hvad et Fibonacci-tal er.

Vi begynder med tallene 0 og 1. F[0] er altså 0, F[1] 1. Og så siger vi at F[n] = F[n-1] + F[n-2].

Jeg håber at du kan se talrækken for dig. Hvis man har lært om induktionsbeviset ses det i hvert fald let, og den »abstrakte« ligning er faktisk den der skal bruges.

Men så faldt induktionsbeviset ud af matematik i gymnasiet; ministeriet må have syntes at det var for »svært«, for »abstrakt« - og det kunne med det samme mærkes i datalogitimerne. Jeg kunne i hvert fald ikke længere bruge de løkke-opgaver, jeg kunne finde i gamle lærebøger, men måtte bruge ekstra tid på at lave opgaver, og forklare det så det ikke virkede for abstrakt på eleverne.

Resten af dit (og andres) indlæg må jeg vente med at kommentere på til i morgen. Nu vil jeg se dyner!

Ok. Godnat.

Jeg tillod mig at google dit navn og så at du er datalog med engelsk bifag. Jeg kender tydeligvis ikke meget til datalogi, men som du beskriver det, ser jeg tydeligt problemet.

På div. lektiefora kan man se hvad eleverne slås med.

jens peter hansen

Hvad ville en PISA-undersøgelse af 18 årige gymnasieelever vise ? Sådan en mangler vi vist.

Per Erik Rønne

Det spørgsmål er blevet stillet før, også af lektor i matematik, fysik og datalogi Ole Witt-Hansen på Køge Gymnasium.

Jeg citerer fra Weekendavisen, uge 47, 2010:

=
»Hvor kynisk det her er, ved jeg ikke. Men af og til har man indtryk af, at hvis man fra politisk side siger, at nu skal vi have hævet det faglige niveau i den gymnasiale undervisning, er svaret, at så giver man eleverne højere karakterer. Det gjorde man ved at lave en ny karakterskala. Kan det virkelig være sandt, spørger du? Man gør ikke andet. Eleverne får højere karakterer i dag, end de gjorde tidligere. De får højere karakterer for en ringere præstation. Før ​88 kunne og vidste elever meget mere, end de kan og ved i dag. Det er ikke kun i matematik. Det gælder for eksempel historie. Jeg har selv læst historie i halvandet år, så jeg følger lidt med i det fag. Eleverne aner jo intet som helst om verdenshistorie. Intet. Jeg hørte for nylig en faglærer i dansk på universitetet, der sagde, at de studerende overhovedet ikke kendte de mest simple grammatiske regler. Da jeg talte med en af dem, der underviser i første år på fysik på Aarhus Universitet, sagde han, at de studerende ikke har de allermest simple matematiske og fysiske færdigheder. Hvad de ikke lærte i folkeskolen, lærer de heller ikke i gymnasiet. Er det sådan, at universitetet skal lære dem det, som i hvert fald jeg allerede lærte i folkeskolen?«
- Er det dokumenteret? Det må være nemt at undersøge?
»Det ville aldrig nogensinde gøres. Der er masser af evalueringer af gymnasiereformen, men de har den samme troværdighed som produktionsstatistikkerne fra et mønsterkollektiv i sovjettiden. Jeg havde et møde med en reformpædagog fra Undervisningsministeriet engang, og jeg foreslog hende, at man lavede det, der svarer til en Pisa-undersøgelse i gymnasiet. Hun blev helt tavs, og derefter begyndte hun at tale sort.«
- Hvorfor laver man ikke Pisa-undersøgelser i gymnasiet?
»Fordi ingen politiker ville kunne leve med resultatet. Laver man en Pisa-undersøgelse og sammenligner med en international standard - tysk, engelsk, norsk, finsk - så ville Danmark falde igennem. Danske rektorer har lige været på besøg i Kina - din avis skrev om det i forrige uge - og de fik jo et kulturchok. Tidligere socialminister Karen Jespersen fortalte efter en tur til Korea i Berlingske forleden, at folkeskoleeleverne dér ved mere end en dansk student. Og en koreansk gymnasieelev kan mere end en dansk universitetsstuderende. Jeg ved ikke, om det passer, men det er da tankevækkende. Er der nogen, der reagerer? Ingen. Begynder man at sige det her, føler man sig omgivet af teflon og Lars Larsen-dyner. Reformpædagogerne har altid haft den samme skyhed som Tvind for at imødegå kritik. Vi lader som ingenting og fortsætter arbejdet. Det gjorde Tvind i 40 år. ​Lad være at svare. Fortsæt​.«
- Lærere siger ofte, at det kan godt være, danske elever ikke lærer så meget som koreanere eller kinesere, men til gengæld er de mere selvstændige.
=

I hvert fald har Danmark verdens bedste "vi har verdens bedste..." artikler.

Dorte Sørensen

Kan vi ikke begynde at spørger hvorfor er vores uddannelse blevet så ringe som nogle mener?
Hvorfor beder vi ikke DR begynde at bringe nogle mere informerende udsendelser i stedet for hele tiden at blive ringere og ringere. Fx har DR droppet Udland på DR 2 hverdag fra 19.30 til 20 og sender nu nogle kriminalserier. I dag er 21 Søndag droppet fordi der skal sendes herrehåndbold- Bare som nogle eksempler på fordummelsens processen .

Dorte Sørensen

Henning Hansen
21 Søndag kunne være stedt forskudt det kunne DR fx godt finde ud af at sende deres dramaserie ”Lykke” . Jeg tog bare DR som eksempel på at hele samfundet er medvirkende til fordummelsen og derfor er det vel ikke mærkeligt at vort uddannelsessystem også lider under det.

Martin Kristensen

Da kun få af os har været udsat for en gymnasieuddannelse flere gange er det svært at sammenligne på tværs af tider, fra elevens synspunkt. Det er noget andet der skal læres i dag end da eleverne gik ud i industrisamfundet.

Vi skal selvfølgelig lytte til lærerne, der jo kan følge uddannelse over nogen tid, men mange af lærernes ledere er desværre fastlåst i det eksisterende som de selv er flasket op med. Til gengæld kan vi bestemt kigge over skulderen på andre lande.

I november var jeg i Japan, i anden anledning. Her snakkede vi også om uddannelse.

I Japan er der en fast tidsplan for historie. I første klasse lærer man om de tidligste tider, og man besøger relevant steder og derefter skrider man frem. Alle 5. klasser (mener jeg det var) besøgte således Hiroshima.

I Danmark arbejdes der med punktnedslag alt efter hvad den enkelte lærer finder relevant. Jeg har aldrig fået undervisning i 1864-krigene, i 1. verdenskrig eller bare i Europæisk ide-historie. Hvem Karl den Store er, er ikke noget skolen har lært mig.

Til gengæld har jeg haft utallige projekt-tema-fokus perioder om den danske landbobefolkning og om den franske revolution. Relevante emner bestemt, men hvis man lagde en fast plan kunne en elev skifte skole eller en klasse skifte lærer uden at skulle igennem det samme stof igen fordi den nye lærer OGSÅ synes det kunne være sjovt (og måske heller ikke selv ved noget om 1864...).

Faste læreplaner - NU!

Undskyld, kom lidt fra topic, men jeg mener en mere struktureret basisuddannelse i folkeskolen ville ruste gymnasierne meget bedre til at arbejde videre med eleverne og det samme gælder de videregående uddannelser.

He, man kunne jo synes at en historiekanon burde føre til faste læreplaner. Men den var også bare punktnedslag.

Er der ingen af jer, der har opdaget, at der er kommet både historie-kanon, og faste bindende læreplaner for folkeskolen i alle fag? med klare krav om hvad eleverne skal lære. I kristendom skal eleverne f.eks. lære om Grundtvig og Luther i 6.klasse. Og i gamle dage. dvs. i 1970erne var der vejledende læseplaner for, hvad eleverne skulle lære.

Og jeg har skam fået god nationalromantisk undervisning i 1864; i ved den med de onde tyskere og de gode danskere. Og al ny forskning viser, at dette ganske enkelt ikke er sandt.

@ Ib Ling: Hvorfor spurgte du ikke japanerne, hvordan deres angreb på Pearl Harbour blev fremstillet eller, hvordan invasionen i Manchuriet i 1930erne blev fremstilet i japanske skolebøger?

Måske er det fordi man i Danmark synes det er mere interessant at høre om, hvordan almindelige mennesker lever end om kongers bedrifter. Historie-undervisningen i Japan synes måske stadig at bygge på myten om en glorværdig japansk fortid....

Martin Kristensen

Det ved du jo sådan set ikke om jeg gjorde - men derudover går diskussionen jo ikke på HVORDAN man fremstiller stoffet, men at man kommer det igennem. Vi kan forhåbentlig blive enige om at 1864 var et så skelsættende år for Danmark (ikke blot Kongen, men landet og befolkningen) at det bør med? At nationalromantisering så ikke er den bedste måde at formidle historie på - hverken i Japan eller Danmark - gør da ikke 1864 ligegyldigt.

At vide hvordan folk levede er bestemt interessant. HVORFOR de levede sådan (altså de forhold der styrede deres tilværelse), HVORNÅR de levede sådan (altså en sammenligning af forholdene i antikken med middelalderen med renaissancen) samt HVAD der ændrede deres forhold kunne dog også interessant at få sat i en kontekst, så det hele ikke glider ud i at fra vikingetiden til ca. 2. verdenskrig var Danmark et feudalt bondesamfund med onde godsejere og stavnsbundne daglejere der pløjede i deres ansigts fodsved.

jens peter hansen

Kronologi hørte ikke med i planen for historie i mange, mange år. Hvad enten man kan lide det eller ej er der nu kommet lidt mere orden i sagerne. I folkeskolen. Hvad de ikke underviser i i gymnasiet må gymnasieskolen vel stå til regnskab for.

I Danmark er der lavet en særlig Pisa undersøgelse for 16½ årige, parallelt til hovedundersøgelsen for 15½ årige. Undersøgelsen viser at et ekstra skoleår rykker de danske elever markant opad i deres Pisa Score – det gælder såvel i læsning som matematik og naturfag. Ser vi hvordan de danske elever klarer sig alt efter , hvilken uddannelse de går på så scorer de gymnasiale elever markant bedst (også bedre end deres sociale baggrundsfaktor alene kan forklare) – lige efter kommer efterskoleeleverne mens de erhvervsfaglige elever scorer klart dårligst

Dorte Sørensen

gorm leschly
At erhvervsfaglige elever ikke scorer kan skyldes mange ting. Fx kan det være at mange er mere partiske end boglige, dels har erhvervsskolerne siden Haarder var undervisningsminister i 1980érne haft taxameterordningen med mange elever i klasserne osv.………….

Per Erik Rønne

Derudover må man formode at gymnasieeleverne generelt er bedre begavede end erhvervsskoleeleverne. Og at de i øvrigt adfærdsmæssigt passer bedre på de elever, der tidligere kom i realskonen [mellemskolen] end dem der kom i den ikke-boglige linje.

jens peter hansen

Gorm Leschly skriver at gymnasieeleverne er de bedste blandt de 16 1/2 årige.
Sikke en overraskelse. Omkring 40% går på gymnasiet og omkring 20 % går hhx, hf. eller htx. Resten går på teknisk skole, hg, eller efterskole, eller 10.klasse ?
At de der går direkte fra folkeskolen i gymnasiet klarer sig bedre i fx læsning end alle andre elever burde da være indlysende.Ellers var de vel ikke kommet ind? Det sige bare intet om, hvor gode gymnasieelverne er når de går ud, og det er vel det der er interessant.

jens peter hansen

Gorm Leschly skriver at gymnasieeleverne er de bedste blandt de 16 1/2 årige.
Sikke en overraskelse. Omkring 40% går på gymnasiet og omkring 20 % går hhx, hf. eller htx. Resten går på teknisk skole, hg, eller efterskole, eller 10.klasse ?
At de der går direkte fra folkeskolen i gymnasiet klarer sig bedre i fx læsning end alle andre elever burde da være indlysende.Ellers var de vel ikke kommet ind? Det sige bare intet om, hvor gode gymnasieelverne er når de går ud, og det er vel det der er interessant.