Leder

LEDER: Tid til opposition

Debat
3. januar 2011

Lars Løkke Rasmussen benyttede årets første dag til omsider at træde ud af sin forgængers skygge. Med sit karakteristiske prokuratorblik annoncerede han som ventet et opgør med efterlønnen. Lars Løkke Rasmussen skal roses for at tage fat i dette traume i dansk politik.

Poul Nyrup Rasmussen tabte som bekendt valget i 2001 på sit løftebrudmed hensyn til en efterlønsgaranti, og Anders Fogh Rasmussen grundlagde hele sin forkætrede kontraktpolitik på netop forgængerens løftebrud. Det efterlod dansk politik med et tiår, hvor den borgerlige regering har teet sig så midtsøgende, at oppositionen har haft vanskeligt ved at opstille et egentligt regeringsalternativ. Nu er det igen til at se forskel på de to veje i dansk politik. Tak for det, Lars Løkke Rasmussen.

Hvor Fogh førte politik for midtervælgerne, vil Løkke nu igen føre politik for kernevælgerne. Mange af dem har med rette følt sig svigtet på de borgerlige grundværdier med et Venstre, der har udviklet sig til et nyt socialdemokrati. Det svigt har befordret Liberal Alliances succes. Ikke alene står Liberal Alliance til at blive større end de Konservative ved næste valg. Liberal Alliance er også blevet det hippe højreorienterede parti med retten til at definere en moderne liberal samfundsmodel med minimalstat og skattelettelser for enhver lykkesmed. Det er denne situation, Lars Løkke Rasmussen reagerer direkte på med sit ­efterlønsopgør.

I første omgang vil Løkke Rasmussen i løbet af januar indkalde forligskredsen fra 2006-velfærdsforliget til forhandlinger om det, han kalder en tilbagetrækningsreform. Helt konkret foreslår regeringen, at efterlønnen afskaffes for alle under 45 år og for de ældre årgange via en gradvis udfasning. Regeringen følger altså i store træk arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger, som dog ønskede en afmontering over 10 år, hvor regeringen lægger op til en periode på 15 år. Men fagøkonomerne er enige om, at retningen er rigtig, men skridtene for små.

I sin nytårstale forsøgte statsministeren at sælge sit opgør med efterlønnen som et særligt »solidarisk« projekt, fordi vi »alle sammen må løfte« for at få fremtidens velfærd til at hænge sammen i et samfund, hvor kun halvdelen af befolkningen har et arbejde. Nu mister ordet ’solidaritet’ hurtigt sin kraft i munden på en mand, der udmærket ved, at en afskaffelse af efterlønnen rammer dem, der i forvejen er mest udsat i samfundet: Den typiske efterlønsmodtager er ufaglært og har et nedslidende fysisk arbejde. Her foreslår Socialdemokraterne ganske fornuftigt, at efterlønsrettigheder kan veksles til uddannelsesrettig­heder. Her praktiserer oppositionen den solidaritet, statsministeren taler om.

Socialdemokraterne og SF har blankt afvist enhver tanke om at afvikle efterlønnen og beskylder regeringen for løftebrud af nyrupske dimensioner. Dansk Folkeparti er mere tvetydig med meldingen om, at de gerne vil »smidiggøre«, men ikke forringe efterlønsordningen. Hvordan det kan praktiseres, står hen i det uvisse. Under alle omstændigheder er et bredt forlig umuliggjort. Meget tyder på, at statsministeren vil udskrive folketingsvalg, når forhandlingerne går i hårdknude i løbet af foråret. Dermed vil han forsøge at iscenesætte sig selv som den økonomisk ansvarlige statsmand, der træffer de nødvendige beslutninger, mens oppositionen lader stå til.

Opgøret med efterlønnen er giftigt for oppositionen. Margrethe Vestager kaldte således den 1. januar »en rigtig god dag for Radikale Venstre«. Thorning-Schmidt og Søvndal vil i stedet have Danmark til at arbejde sig ud af krisen og ind i sikker fremtid for den danske velfærdsmodel. Men her risikerer S-SF at gå fejl af befolkningen, der har modnet beslutningen om at sløjfe efterlønnen hurtigere end politikerne. Dermed fremstår Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal som en temmelig reaktionær opposition, der alene vil forsvare og bevare det gamle velfærdssamfund.

Alt tyder imidlertid fortsat på, at vi har åbnet døren til et nyt år, der vil lukke et borgerligt tiår i dansk politik. Møder Lars Løkke Rasmussen nederlaget, vil opgøret med efterlønnen alligevel være nyttigt for ham. For det første kan han forsøge at give vælgerne skylden, fordi de ikke er parat til at gennemføre de nødvendige velfærdsreformer, skønt et valgnederlag er udtryk for vælgernes generelle mistillid til en siddende regering. For det andet vil Lars Løkke Rasmussen med rette kunne sige, at han tabte magten, men genvandt de borgerlige kerneværdier, som hans forgænger i sin magtbrynde suspenderede.

Det er selvfølgelig slemt at tabe regeringsmagten. Men det vil være endnu mere smertefuldt for Lars Løkke Rasmussen, hvis han taber valget på Anders Fogh Rasmussens politik. Nu har han skabt sit eget politiske projekt. På den måde kan opgøret med efterlønnen også læses som regeringens første forberedelse på en fremtid i opposition. Det er på høje tid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

De danske lønmodtagere er gennem en ekstraordinær arbejdsindsats, klar til at udvise ægte solidaritet med de, der er hårdest ramt af arbejdsmarkedets nedslidende tempo.

Det er blodig begmand til regeringens helt grundlæggende politiske mission: at nedbryde solidaritetsfølelsen i samfundet.

Lars Løkke er ude med den påstand at nedskæringer på ydelserne til de nedslidte er solidaritet..... Se det er virkelig reaktionær politik.

Spændende bliver det om Overdanmark - VkO's kærnevælgere - vil deltage i samfundets genopretning?

Johannes Nielsen

Temmelig tendentiøs leder.

Hvorvidt Løkkes tilbagetrækningsreform er usolidarisk afhænger fuldstændig af hvad der kommer i stedet for efterlønnen, hvilke muligheder der bliver for ufaglærte, nedslidte 60-årige for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Løkke har HELT ret i at den nuværende efterlønsordning, som tillader fuldstændig raske og arbejdsdygtige læger og advokater at gå på offentlig forsørgelse som 61-årig MÅ og SKAL fjernes og erstattes med noget der betinger tidlig tilbagetrækning af et faktisk behov.

Læger og advokater går ikke på efterløn, de pensionerer sig selv, og det kan ingen forhindre dem i.

Dorte Sørensen

Jeg kan ikke lade være med at minde om at Venstre også lavede et løftebrud efter valget i 1998. Det var ikke alene Nyrup Rasmussen Venstre var gået på valg på at afskaffe efterlønnen helt men kort efter valget indgik Fogh Rasmussen i et efterlønsforlig der skulle sikre efterlønnen.
Derudover skal Løkke Rasmussen vel ikke roses for at han at han ustandselig skifter mening mht. efterlønnen. Fx for to måneder siden ville bevare efterlønnen som den var aftalt i Velfærdsforliget for så nu at ville afskaffe den for alle under 45 år. Det er da slinger kurs der siger spar to til alt.

Caspar Christiansen

@ Johannes,

Hvordan ser du på det spørgsmål nu, hvor VK har afsløret at de ikke vil gøre noget for de nedslidte

http://www.berlingske.dk/danmark/vk-nedslidte-faar-ikke-ekstra-hjaelp

Som så mange andre har påpeget, så er førtidspension ikke et godt alternativ for nedslidte, da det tager årevis i en opslidende proces at blive godkendt til førtidspension

For det første, Caspar Christiansen, skal vi sørge for, at det ikke længere skal være en opslidende, langvarig proces at give folk det, de har krav på; men jeg synes også, vi skal bevare efterlønnen, selvom jeg har valgt den fra (ellere rettere: ikke havde råd).

Jammen det er jo en helt forfejlet tankegang der præger de udkommanderede VU-debattører og Lars Løkke - det er da ikke meningen at mennesker skal være nedslidte når de går på pension. Det er en menneskeret at være fit for fight når pensionsalderen melder sig og det gør den forskelligt fra faggruppe til faggruppe.

Lars Løkke er ikke bange for at stikke en løgn når han skal sælge angrebet på de hårdest arbejdende i landet - "Deres helbred er som resten af befolkningens". Nej. de dør to år før andre og i øvrigt er 83% af efterlønnerne faglærte og ufaglærte.

I VU-debattører må gøre jeres hjemmearbejde meget meget bedre hvis I vil brænde igennem i debatten. Hvad med foreksempel at tale for skattelettelser ....det er I meget meget bedre til og det vil være ærligt..

Caspar Christiansen

Enig, Peter. Men jeg har min seriøse tvivl omkring omførtidspension kan drejes til at gælde alle de formål.
Har også selv været imod efterlønnen, men mest fordi jeg troede at det var et veritabelt orgie af golfspillende akademikere.

I øvrigt med Bill i at det ville være optimalt hvis folk ikke blev så nedslidte, men det er nok ikke til at undgå helt. Kombination af at mange i fysisk arbejde kommer tidligere på arbejdsmarkedet, og at de i sagens natur bruger kroppen i et helt andet omfang end (os) skrivebordsgeneraler, ja så vil de altid skulle tidligere ud af arbejdsmarkedet.

ideelt set mener jeg man bør begrænse efterlønnen til dem der rent faktisk har brug for den, så må de 2 % akademikere plus evt. nogen af kontorfolkene undvære. Så spares der lidt penge der.

Caspar Christiansen

I øvrigt ENIG med Bill - det går vist lige stærkt nok her til formiddag.

Søren Kristensen

Regeringen er slidt. Javel, men det er oppositionen også, de vil bare ikke afskaffe efterlønnen.

Johannes N:

Ja, heldigvis er lederen tendentiøs. Det er sådan set en lederskribents job at udtrykke holdinger.

Til dine øvrige bemærkninger:

"Usolidarisk" er Lars Løkkes mellemnavn. Hvordan kan du være i tvivl?:

I Løkke-land kan man se frem til at stilladsarbejdere i slutningen af tresserne piskes op i højderne for at bygge på den luksusvilla som Løkkes kernevælgere lader opføre for deres enorme skattelettelser.

I Løkke-land har mange for meget, men endnu flere for lidt.

I Løkke-land er enhver sig selv nok og alle forsøg på solidaritet latterliggøres.

Løkke-lands skattesnydere fra Whiskybæltet har ifølge deres eget blad, Børsen, stukket omkring 1000 milliarder tilside i skattely-lande. Løkke gør intet i den anledning, selv om det ellers kunne stoppe alle diskussionerne om finansieringen af velfærden her og nu.

I Løkke-land nasser de rige på de fattige gennem den bevidste skævvridning af solidaritetsprincippet som opstår, når de toplønnede ikke længere yder efter evne, men efter hvad de har lyst til.

I Løkke-land lukker man gerne øjnene for racisme og hadefuld politik hos vennerne, hvis det kan fremme ens egen agenda eller hvis man har brug for at dække over egne lovbrud og egen inkompetence.

I Løkke-land skider man på miljøet - og roser sig af det. Det er nemlig vigtigere at høste den økonomiske gevinst af at være et svin end at sikre fremtiden for kommende generationer.

I Løkke-land bliver børn dummere og dummere - med mindre selvfølgelig deres forældre har råd til privatskole.

I Løkke-land er det - modsat det som Løkke ellers siger - en dyd at være dum og en grund til mistanke, skepsis og hetz, hvis man tog en uddannelse og bruger den til at råde andre. Løkke-land er det eneste land på planeten, hvor det at være ekspert i noget er et skældsord.

Fanden hytter sine i Løkke-land - det mest kvalmende, selvfede, usolidariske samfund, vores smukke natur nogensinde lagde jord til.

Det er på høje tid, at vi forlader Løkke-land og vender tilbage til det land, vi kom fra.

Anni Løndal de Lichtenberg

Det handler om ledelsesstil.

Nogle ledere som Løkke, mener at de både skal vide:

Hvor er vi nu?
Hvor skal vi hen?
Hvordan kommer vi derhen?

Og så præsenterer denne ledertype resultatet for slaverne, og han forventer, at slaverne så bare går i gang, men det gør de til hans store overraskelse ikke. For ledelsesstilen gør medarbejdere til modarbejdere.

Så er der den anden ledelsesstil, hvor lederen fortæller:

Her er vi nu.
Vi skal derhen.

Og så indkaldes vidende mennesker til sammen at finde svar på, HVORDAN vi så kommer derhen. Den rigtig gode leder sørger også for, at de videndes menneskers tanker bliver debatteret alle relevante steder med tilbagemeldinger til lederne. Sådan lidt deliberativt-agtigt.

Lederen sidder med ved bordet, mens de vidende mennesker finder HVORDAN-veje. Til sidst beslutter lederen så, hvilken hvordan-metode der skal bruges, og hun sørger for, at alle kan se, hvorfor det blev den metode. På den måde får man modarbejdere vendt til medarbejdere.

Kinnock var en katastrofe for Labour i Storbritannien. Der er intet, som signalerer, at hans svigerdatter bliver bedre i Danmark. Spar os venligst for eksperimentet. Selv om jeg gerne ser en ny regering herhjemme, finder jeg alternativet alarmerende. Socialdemokraterne burde kunne komme op med noget bedre. Det haster.

Ole Halvorsen

Alt i alt syntes jeg, at det er sørgeligt, at det er de to vi har at vælge imellem. Den ene evner det ikke og den anden evner det "for godt."

Søren Kristensen

Det sjove er at man ikke engang behøver at vælge side, man kan bare stemme på De radikale, så får man både efterlønsreform og en rød regering.

Hvad med at indrette arbejdsmarkedet så INGEN bliver nedslidt, så er der nok ikke (så stort) behov for en efterløn.

Preben Per Vissing

Der er sket en omlægning af efterlønnen og pensionsalderen bliver hævet gradvist. Resultaterne af disse tiltag har knapt nok vist sig, men færre går allerede nu på efterløn. Derfor må det undre at en ny "justering" skulle være en økonomisk mirakelkur. Hverken på den korte bane eller på den lange bane.
At spare sig ud af det nuværende økonomiske rod er nok en stakket frist. Der skal ageres her og nu ved at skabe beskæftigelse, eksempelvis ved at fremrykke offentlige investeringer og iværksætte tiltag omkring omskoling/uddannelse/forskning i tæt samarbejde med fagforeninger/arbejdsgivere således at den kvalificerede og nødvendige arbejdskraft er tilstede når det rykker.
Jobbene er der jo ikke lige nu for de unge og dem midtimellem og slet ikke for seniorer
Derfor virker det grotesk at pege på efterlønnens afskaffelse som det store dyr i åbenbaringen! :-/

Vejrudsigt: Nu bliver der snart valg!

Ja, det skrev jeg før jul og udsigten ser ud til at holde.

Det er lige som udsigten til regnvejr, der faar en masse sma insekter ud at sværme - insekter
man normalt ikke ser. Ved udsigten til valg er det bare en masse bloggere, der sværmer, bloggere man normalt ikke ser.

Tag regntøjet paa!

Johannes Nielsen

# Caspar

Interessant artikel i berlingeren.

Jeg må indrømme at jeg ikke kender førtidspensionssystemet særlig godt, men vil umiddelbart ikke mene det er velegnet til at håndtere nedslidte 64-årige i den form det har nu.

Det er under alle omstændigheder indlysende at det bliver svært at afgrænse nedslidte med ret til efterløn fra ikke-helt-så-nedslidte uden ret til efterløn.

Ikke desto mindre mener jeg det er nødvendigt med et system hvor man skal have et klartt behov for at kunne gå på offentlig forsørgelse som 60-årig - hvordan det præcist skal designes har vi 15 år til at tænke over.

Johannes Nielsen

# Bill Atkins

"Det er en menneskeret at være fit for fight når pensionsalderen melder sig og det gør den forskelligt fra faggruppe til faggruppe."

Hvem har vedtaget denne menneskeret? Og hvem skal betale for den? Gælder den også i Bolivia, Angola og Bangladesh. Vi har vel et ansvar for at menneskerettighederne overholdes globalt så hvad med at en dansk finansieret efterlønsordning udbredes til hele verden? Den skal nok blive populær.

Det er simpelten det rene nonsens at tale om menneskerettigheder i denne sammenhæng. Eller rettere: man har retten til at gå på pension når man ønsker det - for egen regning - hvis man ønsker at samefundet skal betale for ens underhold skal man have et behov.

Niels østergård

Fantastisk!

Næsten 10 år med OVK-regimet og endelig kan vi begynde at sammenligne os med Bolivia, Angola og Bangladesh.
Jeg tør næsten ikke forestille mig, hvor langt vi vil nå hvis dette regime fortsætter i endnu 4 år.
Mon det så vil være muligt at sammenligne Danmark med Nepal eller Afghanistan?

Johannes Nielsen, det er en meget perverteret idé om vort samfund og menneskelige fremskridt, du udfolder. Tror du ikke, at du skal tænke det igennem én gang til?
Vi har en forbandet pligt til at sikre menneskerettighedernes overholdelse i vort eget samfund, ligesom andre stater har; men det er indenrigspolitik og allerhøjst en sag for FN og/eller alliancepartnere.
Hvad vi også har, er en ubetinget ret til at sikre, at folk ikke udsættes for nedslidning, fattigdom, sygdom eller anden dårligdom, der ville kunne undgås med investering og udvikling. Der er kriser og tragedier nok i privatlivet til, at man ikke også behøver holde fast i dem, der er samfundsbestemte.

Ole Bredahl Rasmussen

Finanser handler om indtægter og udgifter - ligeså med statens. Få rullet de ufinancierede skattelettelser for det rigeste segment tilbage (vi har stadig ikke brug for alle de firehjulsdræbere) og få de internationale selskaber inklusiv danske internationale til at deltage i financieringen af samfundet ved at de ikke uhindret kan flytte indtægterne til andre lande. Så først kan vi tale om en ordentlig studehandel, hvor der kan diskuteres hvordan en efterlønsordning kan ændres, så den kun kommer de trængende til gavn. Husk: the Harder they come...

@Niels Østergård

Jeg vil kraftig anbefale dig at komme lidt ud og rejse og se verden. En ting som du dog næppe vil finde uden for landet grænser er en efterlønsordning.

Peter Andreas Ebbesen

Det er jo jo meget typisk at diverse krigseventyr ikke er en del af valgkampen. Der har hellerikke været meget snak om De Riges Svins tyveri af samfundsskabte værdier. Svinelortespredernes omsiggribende forpestning af Sommerlandet blir nok heller ikke nævnt.
Jeg trorn desvære ikke et et valg vil ændre på disse ulykkelige tildragelser.

Peter Andreas Ebbesen

Det er jo jo meget typisk at diverse krigseventyr ikke er en del af valgkampen. Der har hellerikke været meget snak om De Riges Svins tyveri af samfundsskabte værdier. Svinelortespredernes omsiggribende forpestning af Sommerlandet blir nok heller ikke nævnt.
Jeg trorn desvære ikke et et valg vil ændre på disse ulykkelige tildragelser.

Niels østergård

Martin Lund,

Mon ikke jeg har rejst mere end de fleste, så det behøver du såmænd ikke bekymre dig om.

Jeg kan selvfølgelig godt nu se at jeg har misforstået noget.
Selvfølgelig skal vi da sammenligne de sociale forhold her i landet med forholdene i Bolivia, Angola og Bangladesh. Det manglede da bare.
Det var vel også det Lars Løkke mente, da han brugte ordet solidaritet i sin salgstale?

Martin Lund, hvad rager det os?

Martin Lund, din logik er besynderlig og betegnende.

Bare fordi der er gamle, nedslidte uarbejdsygtige subsistensløse i andre dele af verden, betyder det vel ikke at vi skal have det i danmark.

Dorte Sørensen

Det kan godt være at Løkke Rasmussens forskellige udmeldinger om efterlønnen ikke kan betegnes som et egentligt løftebrud, men det er da aldeles utroværdigt at han kommer med forskellige udmeldinger bare inden for 2 måneder.
Derudover er Løkke Rasmussens budskab om, at det hovedsageligt er helt raske mennesker der er gået på efterløn ikke korrekt. Eksemplet med at der er flere ældre på arbejdsmarkedet i Norge og Sverige har flere årsager. Dels er det dyre for arbejdsgiveren at fyre en ældre medarbejder end i Danmark og dels er forebyggelsen for nedslidning og ikke mindst mod arbejdsulykker bedre i Norge og Sverige. Fx var en af Fogh Rasmussens første handlinger at beskære Arbejdstilsynet.

Dorte Sørensen, jeg synes, du afleder debatten for at producere argumenter mod regeringen over en bred front. Personligt kan jeg sige, at jeg ikke opfatter Løkke Rasmussens skiftende udmeldinger som noget, der ændrer mit syn på hans politiske talent. Det er heller ikke på nogen måde en usædvanlig situation, at Løkke Rasmussen skifter synspunkt med kort varsel.

Thomas Petersen

Fin leder af Christian Jensen...

-dog knækker filmen lidt, i afsnittet omkring statsministerens solidaritet, en egenskab som man pr. definition åbenbart ikke må tillægge folk fra højrefløjen??
I stedet roses oppositionen for at praktisere den solidaritet som statsministeren taler om...
Er det en bedre form for solidaritet, at den stressede familiefar med 2 små blebørn skal arbejde 1 time mere hver uge, for ikke alene at skaffe mad på sit eget bord, men også for at få mad på efterlønnerens bord???

Håber Christian Jensen i fremtiden gør det lige så godt som nu, og tilmed udvikler sin kritiske sans overfor den traditionelle opfattelse af venstrefløjen...

Dorte Sørensen

Thomas Petersen
Interessant indlæg med spørgsmål til hvem der er mest solidarisk.
Mht. de fleste der nu går på efterløn, så har de været på arbejdsmarkedet i lang tid og i deres arbejdsliv betalt indtil fx unge der fik SU så også familier med ringe indkomst kunne få børn med en længere uddannelse.
Derudover har blå blok .mod arbejdet mange foranstaltninger der kunne lette de ungefamiliers vilkår. Fx er antallet af lukkedage i daginstitutionerne steget, åbningstider i daginstitutionerne er ikke blevet udvidet osv.…….. Ligeledes har regeringen med deres statiske skattestop gjort det dyre for unge familier at erhverve en bolig osv.……….. Bare et par eksempler på OVK s manglende solidaritet.

Preben Per Vissing

Debatten omkring efterlønnen kommer vidt omkring i dette forum, men at den nuværende regering fokuser så meget på efterlønnen er at skyde gråspurve med kanoner. Jeg vil i al ubeskedenhed citere en del af mit tidligere indlæg
"Der er sket en omlægning af efterlønnen og pensionsalderen bliver hævet gradvist. Resultaterne af disse tiltag har knapt nok vist sig, men færre går allerede nu på efterløn. Derfor må det undre at en ny “justering” skulle være en økonomisk mirakelkur. Hverken på den korte bane eller på den lange bane".
Efterlønnen udgør, med reference til Information i går, 8,3 procent af de såkaldte "overførselsindkomster" og folkepensionen udgør 39,0 procent.
Derfor vil en gradvis udskydelse af folkepensionen gavne likviditeten i samfundet. Og da det ikke er nemt at leve af grundbeløbet i en folkepension (som burde hæves for de der ikke har andre indtægter) vil der nok ske en hvis opsparing fra dem der kan.
Og hvor skal pengene så komme fra til en samfundshusholdning? Økonomen (Nina Smith) peger på boligbeskatningen som en indtægtskilde, vel vidende at det er politisk varm kartoffel.
Men nok så interessant påpeger hun at det er nødvendigt med mere arbejdskraft.
Så måske skulle vi som samfund gøre noget effektivt ved ungdomsarbejdsløsheden og byde kvalificeret arbejdskraft udefra velkommen!

@Peter Hansen siger:
Læger og advokater går ikke på efterløn, de pensionerer sig selv, og det kan ingen forhindre dem i.
Det er nemlig rigtig, og det viser også at den skattefinansierede pensionsopsparing er en meget større økonomisk belastning end efterlønnen.

Morten Løkkegaard

Er der nogen der kan forklare mig følgende:

1) hvorfor kun folk med fysisk arbejde kan anses for at blive nedslidte ? er det ikke en noget forældet illusion fra før eller omkring industrialiseringen?

2) hvorfor faglærte og ufaglærte ikke kan spare op selv til en evt. tidligere pensionist tilværelse... de er jo tidligere på arbejdsmarkedet og har dermed længere til det end akademikere

Jeg prøver virkelig at forstå logikken i debatten så er spændt på nogle slående argumenter der kan bidrage til min forståelse

Jo Morten, ser du logikken er, at for at redde landet økonomi, så skal dem som ingen vil ansætte blive længere på arbejdsmarked. På den måde bliver der bedre plads til at bankdirektører, kan få et gyldent håndtryk når de er midt i halvtredserne, så de har tid til at passe, hvad de nu passer.
For at forhindre at ordninger ikke bliver misbrugt af dem som ikke bruger ordningen, vil disse blive afskaffet.

Se, sådan cirkus er logik defineret i Danmark i 2011.

Morten Løkkegaard

Søren,
Jeg er ikke sikker på jeg helt er med.... kan du ikke kommentere direkte på mine 2 punkter istedet....

Og husk nu at der nok er under 100 bankdirektører i landet ... som alle har meget ondt af.... og de arbejdet ofte til de er langt oppe i halvfjerserne.... Maersk arbejder stadig som 98 årig... selvom han nok havde råd til at pensionere sig... selv uden efterløn

Mvh
Morten

Jeppe Brogård

Det koster 8½ miliarder kr. om året at afskaffe efterlønnen. Det er simpelt hen dyrere at sætte dem på dagpenge og førtidspension. Det eneste, som indikerer, at de 120.000 mennesker kommer i arbejde er DREAM-modellens antagelse om, at der altid er arbejde til dem som vil arbejde.

Hvilke investeringer er der på vej til Danmark for at sikre dette? Og hvad nu, hvis efterlønnerne er gået på efterløn fordi de ikke vil arbejde længere?

Anders Samuelsen har på Poul Fries formiddagsradio allerede udstødt efterlønnerne som samfundsnassere for at fremme sin dagsorden om at følge DREAM-modellen helt ud ad planken.

Han og de andre borgerlige drømmere tager desværre fejl. Vi betaler ikke efterlønnerne for at holde fri. Vi betaler efterlønnerne for at give plads til vores eget avancement på arbejdsmarkedet. Og for at sænke antallet af dyre dagpengemodtagere.

Morten Løkkegaard

Jeppe
Du har ret hvis alternativet bare er at sætte dem på en anden offentlig ydelse... men hvorfor kan de ikke arbejde mange af dem i et samfund med færre og færre hænder og mindre og mindre fysisk krævende arbejde?

Hvorfor kan de der ønsker at tage tidlig pensionering ikke lave pensionsopsparinger som alle os andre? der er da ingen af os der forestiller os sågar en folkepension om 30-40 år!

Tag initiativet tilbage danskere.. og glem forestillingen om at et endeløst overflødighedshorn sponsoreret af vores millioner af mange millionærer og bank direktører skal finansiere..... de tager pengene udenlands hvis dette fortsætter og det er vist ikke i nogens interesse.

Niels østergård

Ja, der er altid arbejde til dem der gider, men desværre kun omkring 700 pladser i EU-parlamentet.

Mon ikke nogen af dem, der aspirerer til efterløn ville kunne klare sådean en retrætepost til omkring 700000,- om året plus tillæg og pension?

Hvis bare EU-parlamentet var stort nok ville det ikke være nogen kunst at afskaffe både pension og efterløn

Morten Løkkegaard

Der arbejder tusinder af svenskere i og omkring lufthavnen og i Københavns butikker.... til trods for de skal bruge penge og tid på at krydse Øresund.... mon ikke en dansk efterlønner ville blive foretrukket hvis de var tilrådighed?

Hvis EU Parlamentet er så nemt hvorfor stiller du så ikke op Niels? er du typen der også regner kongehusets timeløn ud sammen med de andre Ekstrabladslæsere?

Bo Klindt Poulsen

Løkkegaard:
"Der arbejder tusinder af svenskere i og omkring lufthavnen og i Københavns butikker…. til trods for de skal bruge penge og tid på at krydse Øresund…. mon ikke en dansk efterlønner ville blive foretrukket hvis de var tilrådighed"

Hmm, lad mig se... mon modebutikken på strøget ansætter en ung, svensk, handelsuddannet kvinde eller den 59-årige SoSu-assistent, som er for nedslidt til at fortsætte og for rask til at få førtidspension...

My God, hvis det er jeres måde at forestille jer fremkomsten af nye jobs på, så står det godt nok sløjt til på den efterlønsafskaffende side!

Morten Løkkegaard

I resten af verden arbejder der primært ældre på McDonalds foreksempel.... det er kun i Danmark unge der iforvejen er på SU beslaglægger de job...

Og dit udgangspunkt er at alle på efterløn er nedslitte? jeg kender mange med en fortid på kontor i kommunen (vist ikke den mest stressende arbejdsplads) der nu suser verden rundt på 3-4 ferie om året for dine og mine skattepenge istedet for at blive aktive på arbejdsmarkedet.....

Niels østergård

Morten,

Nej, jeg regner ikke timelønnen ud for kongehuset. Hvad så end det har med sagen at gøre?

Og som jeg skrev ovenstående, er der kun omkring 700 pladser i EU-parlamentet, så sandsynligheden for at jeg ville blive valgt er sikkert ikke stor.

Og nu da du kom med en perfid bemærkning, vil jeg da heller ikke stå tilbage på den front.
Desuden er der en tydelig tendens til at dem, der bliver valgt til EU-parlamentet enten er afdankede politikere eller skærmtrolde, der forlængst har overlevet sidste salgsdato.

Morten Løkkegaard

Rørende enig .. hvilket er uheldigt da Parlamentet om et par årtier er ment som den vigtigste instans i det forenede Europa.. de nationale 'regeringer'
vil så mere få en rolle som amter for at bruge danske termer....

Meget trist og glad for vi ser ens på det.

Bo Klindt Poulsen

Løkkegaard:
"jeg kender mange med en fortid på kontor i kommunen (vist ikke den mest stressende arbejdsplads) der nu suser verden rundt på 3-4 ferie om året for dine og mine skattepenge."

For det første: spørg sagsbehandlere på et hvert kommunekontor med typisk langt over 100 sager på bordet, om de er stressede. Stress er hovedårsagen til langtidssygemelding og førtidspension blandt socialrådgivere.

For det andet: det er kun ca. 2 procent af folk på efterløn, der er akademikere. Langt, langt hovedparten har ufaglært eller faglært baggrund - det har vist ikke meget med et kommunalt kontor at gøre.

For det tredje: vis mig de jobs til ældre, der pludselig opstår i samfundet. Vis mig de arbejdsgivere, der foretrækker ældre frem for yngre arbejdskraft. Har du nogen sinde talt med en ledig over 55? Hvor håbløst stort set alle i den aldersgruppe oplever det at skulle søge jobs - også selvom man gerne vil arbejde? Alder er IKKE et plus på det danske arbejdsmarked - spørg en hvilken som helst jobkonsulent.

Morten Løkkegaard

Jeg er nu ikke overbevist om fravær altid er stress relateret... vil det sige at der er mindre stres i det private erhvervsliv hvor sygefraværet er en trediedel af det offentliges??

Men du har da ret i at det ikke altid er nemt som 'ældre' at gå ud som jobsøgene, men det er nu 1) ved at ændre sig og 2) vel også en grund til at holde på det job man har... det er betydeligt nemmere da virksomheden ved kvaliterne personen indehaver....

Og i den sidste ende må det jo tages ind i planlægningen når man vælger sin levevej... og så må man spare op til eventuelle perioder uden arbejde senere i livet... der skal ikke lægges meget hver måned hvis man starter opsparingen så snart man kommer ind på arbejdsmarkedet

Bo Klindt Poulsen

Løkkegaard:
"Men du har da ret i at det ikke altid er nemt som ‘ældre’ at gå ud som jobsøgene, men det er nu 1) ved at ændre sig og 2) vel også en grund til at holde på det job man har… det er betydeligt nemmere da virksomheden ved kvaliterne personen indehaver…."

Hvad angår 1): hvor i alverden ser du det? Især her midt i en stor arbejdsløshedsperiode.

Det kan i hvert fald ikke være hos Post Danmark, som jo nu presser sine medarbejdere der fylder 60 til at gå på efterløn. Det vanskeliggør jo i nogen grad dit punkt 2, når virksomheden lige frem helst vil af med en, når man fylder 60...

Morten Løkkegaard

Hej igen Bo,
Jeg ser en stor ændring hos de virksomheder jeg kender til. Store virksomheder har ændret pensionsalderen til 70 for flere år siden og hvis du ser bort fra byggesektoren som jo var overophedet og har det svært nu ser jeg ikke en stor arbejdsløshedsperiode..... hvor ser du det? og nu kommer de små årgange ud på markedet hviket vil tvinge virksomhederne til nytænkning på det område

Vi er vel under 5% som jo nærmer sig strukturarbejdsløshed..... USA og mange steder i Europa er tallet det dobbelte..

Du kommenterede ikke på mit punkt om at man selv kan spare op til sin pension istedet for forvente staten skal betale? ville det ikke være mere værdigt end at skulle gå tiggergang og få nej oftere og oftere?

Jeg har sparet siden jeg var opvasker og flaskedreng.... og det er en dejlig fornemmelse at 'være herre i eget hus' ...

Mvh

Sider