Leder

Ansvarets genfærd på Borgen

I og omkring Integrationsministeriet kan mange gå rundt med oplevelsen af deja-vu. Igen er der et retskrav fra udlændinge, der er blevet sjoflet. Igen er der misinformeret. Igen er der svar til Folketinget, som synes at følge en falsk melodi
28. februar 2011

ET SPØGELSE med liv i. Sådan kan man kalde Tamilsagen, der i januar 1993 væltede Poul Schlüters VK-regering. I Informations weekendudgave udrullede vi sagen. Den giver uhelds-svangre mindelser om, hvad der foregår i nutiden.

Uden en tamilsag havde Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, næppe udtalt disse ord efter partiets gruppemøde i fredags:

»Der er slet ikke nogen tvivl om, at hvis en minister begår en ulovlighed, så skal der være en konsekvens.«

Man kan høre ordene som en genkaldelse af den skæbne, der overgik den konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen: Ninns ulovlige syltning af tamilers retskrav på familiesammenføring endte med at koste ham en rigsretsdom på fire måneders fængsel.

ET VARSEL er Kristian Jensens ord også. Nemlig om, at Venstres top er villig til at afsætte Birthe Rønn Hornbech som integrationsminister, hvis der er risiko for, at hun trækker hele regeringen med i sit fald, sådan som Erik Ninn-Hansen gjorde.

Underligt er det, at der skal kunne læses hentydninger til både fortid og fremtid ind i et udsagn om, at det må få følger, hvis en minister begår ulovligheder.

For selvfølgelig må det da det. Ministre skal overhovedet slet ikke komme i nærheden af at begå ulovligheder. De bør befinde sig i en politisk kultur, hvor den tanke er utænkelig. Og skulle en minister mod alle forventninger vise sig svag i koderne, så har vi i Danmark et partipolitisk neutralt embedsmandskorps, skolet i respekt for loven. Embedsmænd og -kvinder er til for diskret at holde ministeren fra ugerninger.

Danmark er en retsstat.

JUST DENNE TANKE om dansk renfærdighed gjorde, at det tilbage i 1960'erne og 70'erne var den gængse visdom blandt folketingsmedlemmer og Christiansborg-journalister, at embedsforbrydelsere begået af ministre hørte ucivilisationen til - enten fortidens eller den, der hersker i andre og laverestående lande.

Ganske vist havde Danmark i 1964 fået en egentlig lov om ministres ansvar. Tidligere havde reglerne været spredt rundt omkring, bl.a. i grundlov og straffelov. Nu blev de samlet. Det skyldes navnlig en ihærdig indsats fra det unge konservative folketingsmedlem, Erik Ninn-Hansen, der var opbragt over de vildledende svar, som den socialdemokratiske Grønlandsminister Johs. Kjærbøl i 1957 havde givet Folketinget om forsvarligheden af vintersejlads på Grønland - en sag, der i januar 1959 førte til forliset af 'MS Hans Hedtoft' på skibets jomfrurejse. Så opbragt havde Ninn-Hansen været, at han efter forliset fremsatte et VK-beslutningsforslag om at stille Kjærbøl for Rigsretten.

SR-flertallet nedstemte Ninns forslag. Det var derfor, Ninn kastede sig over at få vedtaget en egentlig ministeransvarlighedslov, så fremtidens Kjærbøl'er lettere kunne havne i kachotten.

Ninn fik sin ministeransvarlighedslov. Mange mente, at den var unødvendig. Danmark var jo pæne Danmark.

MEN NEJ. PÆNT på den helt pæne måde viste Danmark sig alligevel ikke at være. At det blev Erik Ninn-Hansen - ministeransvarlighedslovens ophav - der som den første dømtes efter loven, er en ironi i græsk skæbne- klasse.

Når Ninn som justitsminister valgte at overhøre sine embedsmænds advarsler om, at han var nødt til at lade ministeriet behandle tamilers rets-krav på familiesammenføring, når det ikke kunne lade sig gøre at hjemsende dem ... ja, så skyldtes det en overbevisning hos Ninn om, at han havde et flygtningeskeptisk befolkningsflertal på sin side, og at det nok også fandtes på Christiansborg - hvis Socialdemokraterne turde bekende kulør.

Et folketingsflertal manifesterede sig aldrig i favør af Ninns retsstridige forvaltning. I givet fald skulle det have vist sig ved en lovændring, for at Ninn kunne administrere anderledes. For kun den gældende lov tæller.

Det vidste Ninn - gammel landsretssagfører - selvfølgelig godt inderst inde. Ved Rigsretten blev Ninn dømt for bevidst at have overtrådt loven. Derved fik Ninn rigsretsdom for at være en bedre jurist end sine topembedsmænd. For de kom stort set uskadt gennem de efterfølgende tjenestemandssager - ved at bedyre, at det ikke havde stået dem klart, at Justitsministeriet overtrådte loven - skønt det jo var det, de havde advaret Ninn om.

Åh, den danske retfærdighed!

OG NU - I OG omkring Integrationsministeriet kan mange gå rundt med oplevelsen af deja-vu. Igen er der et retskrav fra udlændinge, der er blevet sjoflet. Igen er der misinformeret. Igen er der svar til Folketinget, som synes at følge en falsk melodi.

Hvis Birthe Rønn Hornbech - der ivrigt advokerede for en rigsretssag mod Erik Ninn-Hansen - trænger til at blive mindet om Tamilsagens lære ... ja, så kan hun da spørge sin depar- tementschef Claes Nilas. Han var ministersekretær for Erik Ninn-Hansen.

Serie

De unge statsløse

Frem til begyndelsen af 2010 afslog Integrationsministeriet i mindst 22 tilfælde at give dansk statsborgerskab til unge statsløse, der er født i Danmark. Afslagene var ulovlige, fordi Danmark i 1977 tiltrådte en FN-konvention, der netop garanterer statsborgerskab til disse unge statsløse. Det står klart, at ministeren og ministeriets embedsmænd kendte til konventionen, men alligevel fortsatte fejlbehandlingen af ansøgningerne.

Seneste artikler

  • Ministerium gav FN tom forsikring om statsløse

    6. juni 2011
    I august 2003 forsikrede Integrationsministeriet FN om, at fastlæggelse af statsborgerskab var en del af den 'almindelige asylprocedure' i Danmark. Men sagen om de statsløse kurdere, som Information for nylig har afdækket, viser, at det ikke var korrekt
  • Rønn ændrede først kurs, da ulovlig praksis blev opdaget

    9. maj 2011
    Forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech lod ulovlig praksis fortsætte og hemmeligholdt sagen om de statsløse i halvandet år. Da en advokat fik nys om, hvad der foregik, gik der otte arbejdsdage, før ministeren skiftede kurs
  • Ministerium skjuler oplysninger i statsløsesag

    13. april 2011
    Integrationsministeriet har overstreget konklusionen i et dokument, inden det blev udleveret som aktindsigt i statsløse-sagen. Overstregningen er sket af hensyn til Sverige, anfører ministeriet, men det er åbenlyst i strid med loven, vurderer eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jette Abildgaard

"Danmark er en retsstat"

Javel saa...ER det det?? Det minder desvaerre mere om et grotesk kabinet i en raedselsfilm!

Tak til Rehling for at opsumere det hele og, tak for at blive ved at holde disse loegnere og fremmedhadere i ilden!!

Søren Kristensen

Hvis vi havde haft en regering med en tilbagelænet flygtninge/indvandrerpolitik, var der ikke en kæft der havde haft ondt i røven over et par procedurefejl i det ansvarlige ministerium, men det er ikke tilfældet og så er det man naivt forventer at ministeren er ligeså nidkært punktligt nede i paragrafferne og detaljerne som hun plejer. Sikkert forgæves, under det gældende paradigme.

Tak til Rehling for at minde om tidl. justitsminister Erik Ninn-Hansens (K) tragiske skæbne.

Det er altid ministeren, der har ansvaret, også selv om en minister jo ikke kan få alle idéer selv. Af undersøgelsesrettens referat side 2129 (1) fremgår det, at Ninn-Hansen godt var klar over, at "det ikke ville være alt for behageligt":

"På det 1. ministermøde i Firkløverregeringen efter regeringsomdannelsen i september 1987  - den 15. september - viste forskellige ministre åbenhed over for en forøgelse af antallet af FN-lejrflygtninge og en vis tøven over for familiesammenføringer. Endvidere blev den nyligt indgåede fredsaftale i Sri Lanka og de heraf følgende mulige konsekvenser for de tamilske flygtninge i Danmark bragt frem. Ifølge mødereferatet mindede justitsminister Erik Ninn-Hansen om at,

"loven og visse konventioner skabte retskrav med hensyn til familiesammenføringer. Noget kunne ændres administrativt, men det ville ikke være alt for behageligt. Familiesammenføringsspørgsmålet kunne drøftes nærmere i regeringens flygtningeudvalg". citat slut.

(1) kilde: Hornslet og Goldin: "Beretning om Tamilsagen sammenfatning og retlig vurdering", undersøgelsesretten af 10.7.1990, december 1992

27:44 minutter inde i"Mens vi venter på retfærdigheden", 1992, kan man se journalist Niels Ufers 1. hypotese/luftkastel om, hvad der startede Tamilsagen.

DR skriver 4 års fængsel.

Så vidt jeg husker , så blev NInn idømt 4 års BETINGET fængsel med en prøvetid på 1 år ?? - så han kom aldrig "ind og sidde".

Iøvrigt var det vist kun fordi 2 "stærke damer" i Foketinget blev sure på Ninn, at der blev flertal for en rigsretssag - så på sin vis er rigsretssager "politiske" - de kan ikke rejses uden politisk flertal.

Så et skift i et Folketings flertal (enten ved et valg eller ved f eks "løsgængeri") kan betyde, at det pludselig er muligt at føre en rigsretssag eller at det pludselig bliver umuligt ??

Ansvarets genfærd er ikke at finde i centraladministrationen.
Udover Claes Nilas er de højeste stillinger her i landet bemandet med folk, der gennemføre Ninns ulovligheder:
Københavns Politidirektør
Direktøren for landets fængselsvæsen
Direktøren for beredskabsstyrelsen, samt altså
Departemenschefen i Disintegrationsministeriet.
Gadefejere alle til hobe, stod det til mig.

Poul Anker Sørensen

Det kan da være, man også skulle undersøge embedsmændende (Claes Nilas) ?
Eller er det bare en tilfældighed, der er en så svag mand på topposten i ministeriet?
Dejligt og belejligt for lov-brydende ministre.
Fyr dem begge to.

Bjarne Bisgaard Jensen

Hvordan kunne man med sine fulde sanser forvente andet, når man har deponeret sin handlefrihed og dermed sin politiske værdighed og anstændighed hos et notorisk fremmedfjendsk parti, som i den aktuelle situation forsøger at score billige point ved at nedgøre de konventioner, der til syvende og sidst opretholder blot et minimum af menneskerettigheder i den her verden - hvordan kunne man forvente andet??