Leder

Giv dem tæsk

Debat
25. februar 2011

EN RØVFULD fortjener han, ham forfatteren Ib Michael. Hvad bilder han sig ind? Fra sit vinterlige eksil i Thailand har Ib Michael truet Weekendavisens litteraturanmelder Lars Bukdahl:

»Jeg lover dig tørre tæsk, når jeg kommer hjem, og jeg mener det i så konkret forstand, at du burde politianmelde mig.«

Bukdahl synes ikke at finde behov for politianmeldelser. Han nøjes med de knippelsvingende anmeldelser, han skriver i sin avis. Som det fremgår af bogtillægget til dagens Information, lyder Bukdahls svar til Ib Michael:

»Okay, jeg er idiot, og du er en nar.«

HOLD KÆFT, for et debatniveau! At landets for tiden herskende skønånder omgås hinanden gumpelæns, har noget at gøre med 2011-mediemarkedsvilkår: Skrål, klask, klip.

Markedsvilkårene indebærer til gengæld også, at publikum bestemmer, om skalle-smækkerne skal i hovedrollerne. Som omtalt i sidste uges Information har retorikprofessor Chr. Kock i sin seneste bog foreslået en vælgerboykot af politikere, der fordummer den offentlige debat. En sådan boykot kunne - og burde - brede sig til alle dele af det offentlige liv, også kunstens.

Så Ib Michael: Du risikerer yderligere drop i dit bogsalg, hvis ikke du hælder sæbe i svælget.

SKØRT, I ØVRIGT, at en kunstner bruger sin vrede til personlig overfusning. Vreden er et af de mest energiholdige drivmidler til kunstnerisk produktion - næsten på linje med elskovstrangen.

Motivet findes allerede i første linje af det første af den europæiske kulturs største værker, Homers Iliaden: »Vreden, Gudinde! besyng, som greb peleiden Achilleus.«

Det er denne vrede hos Achilleus, der sætter hele det vældige drama i gang.

Så her er rådet til Ib Michael:

Vreden, Ib Michael, giv ord, som vækker dit vildeste vansind!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vi er enige om, at den der mand, der kalder sig kunstner, og altså hedder Ib Michael, og som i alle sine skriverier kun har sit eget spejlbillede at refere til,er en nar. det har han efter min mening været, nu er det imidlertid åbenlyst for alle og enhver. Derfor er det også alt for galt, at bringe manden i forbindelse med Homer. Det er synd for Homer og en grove overvurdering af Ib Michael, som nu straks vil spejle sig triumferende i billedet. Det kan da ikke være meningen?

At kalde Ib Michael og Bukdahl for "landets herskende skønånder" er måske lidt af en tilsnigelse. Er problemet for dem begge ikke snarere, at de ikke er det (og gerne ville være det)?