Leder

Grønt lys

Torsdag var en ret god dag. Det var dagen, hvor klima- og energiminister Lykke Friis (V) omsider fik grønt lys fra Finansministeriet til at præsentere regeringens strategi for et Danmark, der i 2050 har forladt den fossile æra og nærmet sig bæredygtighed med et energisystem, der er meget mere effektivt og baseret på vind, sol, biomasse og anden grøn energi
26. februar 2011

Torsdag var en ret god dag. Det var dagen, hvor klima- og energiminister Lykke Friis (V) omsider fik grønt lys fra Finansministeriet til at præsentere regeringens strategi for et Danmark, der i 2050 har forladt den fossile æra og nærmet sig bæredygtighed med et energisystem, der er meget mere effektivt og baseret på vind, sol, biomasse og anden grøn energi.

»Danmark er det første land i verden, der præsenterer en så konkret og ambitiøs strategi for, hvordan vi bliver uafhængige af fossile brændsler,« sagde Lykke Friis, og udspillet har allerede givet international genlyd.

Det var en god dag, fordi man nu kan tale konkret og handlingsorienteret om, hvordan den nye grønne økonomi skal realiseres. Den britiske kommentator George Monbiot har i bogen
Heatpåpeget, at »vi er den sidste generation, der kan få dette til at lykkes, og det her er det sidste øjeblik, hvor vi kan få det til at lykkes.« Med smeltende ismasser, dødbringende oversvømmelser, tørkeramte regnskove og truede olieforsyninger har denne generation ryggen mod muren og meget lidt tid at reagere på. Men vi er samtidig den
førstegeneration i det moderne menneskes historie med muligheden for faktisk at realisere en langtidsholdbar, bæredygtig økonomi. Fordi vi for første gang har både teknologi og indsigt til at få det til at ske. Det er et privilegium, fordi drivkraften bag processen nu kan blive håb, snarere end frygt. Hvilket er lige så opmuntrende som forpligtende.

Regeringens Energistrategi 2050er den nye platform, hvorpå visionen nu må kunne omsættes til det grønne energisystems konkrete
powerhousemed dets skruer og møtrikker. Derfor får udspillet også forskellige grader af ros fra de fleste aktører. Regeringen
viltydeligvis gerne gøre op med den fossile energi (om end Nordsøen først lige skal gøres 'fossilfri' ved at hive olien og gassen op og brænde den af, som Lykke Friis sagde).

Men når det er sagt, så bliver der unægtelig noget at diskutere, når Folketinget nu skal forhandle et nyt energiforlig med afsæt i strategien. For uanset de mange nye vindmøller, større energibesparelser og mere biomasse er der mange åbne spørgsmål. Vi nævner i flæng:

- Hænger det overhovedet sammen? Der er smidt en masse puslespilsbrikker på bordet, men den baggrundsrapport med modelkørsler og tal, der kan afsløre, om nye afgifter, tilskud, lovregler, energiprojekter etc., faktisk spiller sammen som en velsmurt energimaskine - den har vi ikke. Noget vil blive lagt på Energistyrelsens hjemmeside, oplyses det, andet skal først nu analyseres.

- Hvor længe skal transportsektoren køre på frihjul? I årtier er trafikkens energiforbrug og CO2-belastning vokset uden nogen politisk reaktion. Energistrategien er renset for forslag om trafik- og byplanlægning, kollektiv trafik,
roadpricingetc. Alt håb investeres i bedre personbiler - med beskedne 25 mio. til ladestandere for nye elbiler.

- Er der styr på biomassen? Frit brændselsvalg på små kraftvarmeværker og nye aftalemuligheder på store åbner for 50 pct. vækst i brugen af biomasse de næste 10 år. En stor del vil formentlig blive importeret som træpiller - er det langsigtet bæredygtigt?

- Lades biogassen i stikken? Det frie brændselsvalg kan fortrænge biogassen som mulighed i de små værker til fordel for træpiller, flis, halm med mere, selv om biogas er klart mest klima-effektiv. Den foreslåede kompensation i form af ny tilskudsordning til biogas karakteriserer branchefolk som håbløst kompliceret.

- Er kul alligevel ikke ude? Regeringen skriver 117 gange, at Danmark skal gøre sig fri af kul, olie og gas. Alligevel rummer strategien denne passage om den eksperimentelle CCS-teknologi til opfangning og langtidsdeponering af CO2 fra kulværkerne: »Der er dog ingen grund til på forhånd at udelukke, at denne teknologi på et senere tidspunkt kan indgå i det danske energisystem.« Hvad skal man med CCS, hvis man vil af med kul?

- Hvad med CO2'en? Det eneste konkrete, der på strategiens 65 sider siges om CO2-reduktioner, er dette: »Samlet set vurderes regeringens nye initiativer at reducere de ikke-kvoteomfattede udledninger med fire-fem mio. ton CO2-ækvivalent i perioden 2013-2020.« Ikke flere tal, ingen uddybende forklaringer eller år-til-år opgørelser.

Uanset disse og andreåbne spørgsmål rokkes der ikke ved, at Energistrategi 2050 er et vigtigt og opmuntrende skridt mod en egentlig køreplan for omstillingen af Danmark til grøn energi. Det drejer sig, med Lykke Friis' ord, om en revolution, og revolutioner er svære. At de også er tidkrævende fremgår af en af graferne i strategien: Det bliver først efter 2018, at der kommer samme vækst i den vedvarende energis andel af energisystemet, som der har været før i tiden. Det tager tid at opføre vindmølleparker, biogasanlæg etc., og regeringens langvarige passivitet vil forfølge den i adskillige år fremover.

Netop derfor er der så stærkt brug for, at Folketingets partier kommer i arbejdstøjet og hurtigt omsætter det aktuelle udspil til en sammenhængende plan. Med insisterende naivitet kan man håbe på, at det vil ske trods valgkamp og partimæssige behov for at grave grøfter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak til Jørgen Steen Nielsen for den leder , det bliver spændende med opfølgende artikler.

Så min egen lille bemærkning Lykke Fris gjorde meget ud af at planen var finansieret kr. for kr. samt at oppositionen ikke var kommet med nogle planer. Det udsagn finder jeg ikke hel rigtig og lægge vel ikke op til et godt forhandlingsklima.