Leder

Klasse(valg)kamp om uddannelse

12. februar 2011

Education, education,education. Det er efterhånden en del år siden den forhenværende britiske premierminister Tony Blair udtalte sit manifest om uddannelse som den altafgørende økonomiske investering i fremtiden.

Nu har S og SF taget tankegangen op igen. Senest i deres nye uddannelsesudspil De unge skal med, som er oppositionens opgør med den stigende ungdomsarbejdsløshed, der skal afhjælpes med 15.000 nye studiepladser og en tilbagerulning af regeringens besparelser på 500 millioner kr. på området. Samlet pris 1,5 milliarder kr.

Hver gang man flytter 10.000 fra ledighed til beskæftigelse, er der en samfundsgevinst på tre milliarder kr., lyder logikken fra S og SF.

Planen er forventeligt nok blevet modtaget med regeringens afvisning og påstand om, at planen ikke er finansieret tilstrækkeligt i Fair Løsning og i øvrigt vil koste langt mere, end SF og Socialdemokraterne har lagt frem. Hvad der er mere bekymrende om end ikke overraskende, for regeringsalternativet er, at Radikale trods opbakning til intentionen om at uddanne og forske mere, har givet finansieringen en kold skulder.

Men ser man påindholdet af S og SF's plan, er det ikke kun i den økonomiske politik, at de to blokke nu står stejlt over for hinanden enten med livremmen spændt ind eller spendérbukserne på .

Der er tale om, at oppositionen kridter banen op til klassekamp på uddannelsesområdet. Der er ekstra studiepladser til universiteterne, men ellers er langt størstedelen af planens godt 20 punkter helliget blandt andet de danske yderområder, professionsuddannelserne, 7.000 flere praktikpladser og bedre erhvervsuddannelse.

SF og S vil skaffe flere praktikpladser ved, at der skal stilles krav om, at virksomheder i offentlige byggekontrakter skal forpligtes til at oprette praktikpladser. Samtidig vil de fremrykke offentlige investeringer.

Et nyt CSR-bidrag (Corporate Social Responsibility) skal straffe virksomheder, som er sløve til at tage elever.

Der skal oprettes flere praktikpladser i kommuner og regioner.

Der skal være bedre adgang til arbejdsmarkedet for de unge, der ellers går direkte fra uddannelse over til arbejdsløshed. Man vil blandt andet oprette opkvalificeringsjob.

S og SF vil lave en ny taxameterreform, der tager højde for uddannelsesstedernes forskellighed geografisk og socialt. Der skal oprettes et udkantstaxameter og et socialt taxameter, som ifølge partierne gør op med den sociale skævvridning, den nuværende færdiggørelsesbonus medfører. Bonusen favoriserer institutioner med lavt frafald, mener partierne.

Unge skal med regeringens genopretningspakke betale op mod 70 pct. mere for transporten til og fra uddannelsesstedet; SF og S vil øge tilskuddet.

Der afsættes 25 mio. kr. til større kapacitet på produktionsskoler.

Mere kvalitet på professionshøjskolerne med 25 mio. til videnudvikling.

Regeringens udspilfra Vækstforum er helt anderledes toner. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) vil modsat oppositionen forkæle eliten ved at belønne de fem procent bedste studerende med særlig titler, mulighed for at tage flere fag og modtage legater uden modregning i SU'en. Der har dog også været bevægelse hen imod at slække på det, uddannelseseksperter har omtalt som overuddannelse, idet ministeren har ønsket sig en ny type lynkandidater, der med en etårig kandidatuddannelse mod i dag to år skal komme hurtigere gennem systemet og ud på arbejdsmarkedet,

Men med det nye unge-udspil har oppositionen imidlertid præsenteret et alternativ, der appellerer målrettet til deres vælgergruppe. Om det er de rigtige steder at sætte ind, i forhold til hvad der giver det bedste uddannelsesafkast, er en anden diskussion. Men regeringsalternativet taler ind i et hul, som regeringen har efterladt.

Der er ingen tvivl om, at udkantkommunerne har et massivt uddannelsesefterslæb og står over for voldsomme udfordringer i fremtiden, hvis der ikke sker noget i forhold til deres hjerneflugt. Dernæst er udspillets indsats også rettet mod at få nogle af de tusindvis af unge, der helt falder af uddannelsesvognen, med op igen. Også på de gymnasier, der på den københavnske vestegn får mange indvandrerunge til at bryde den sociale arv, men samtidig er økonomisk trængte af stort frafald.

Endelig kan man med rimelighed rejse diskussionen om, hvorfor professionshøjskolerne og de velfærdsuddannelser til sygeplejerske, lærer og pædagog, de står bag, ikke skal have del i forsknings- og videnudviklingen, som i dag primært ligger på universiteterne.

Det ville være virkelig opløftende, hvis Socialdemokraterne og SF hævede diskussionen derop, hvor det kom til at handle om, hvorvidt vi alle sammen skal være højtuddannet kreativ klasse og symbolanalytikere. Eller ville snakke om, hvorvidt der også er værdier, økonomiske såvel om kulturelle, i den mere håndværksmæssige og mindre boglige del af arbejdsmarkedet. Der er klart et klasseproblem, der trænger til at blive adresseret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for en god leder om oppositionens uddannelsesudspil. Men det undre mig, at min avis alligevel ikke rigtig tør tager stilling til om I synes at udspillet er godt eller ej? For lige inden lederen slutter skriver I: "Om det er de rigtige steder at sætte ind, i forhold til hvad der giver det bedste uddannelsesafkast, er en anden diskussion."

Jeg forstår ikke hvorfor dette spørgsmål bliver rejst til sidst i lederen, uden at spørgsmålet i det mindste også bliver besvaret? For uden nogen besvarelse, er det for mig som læser ikke tydeligt om avisen reelt bakker op om oppositionens uddannelsesudspil eller I ikke gør?

Til gengæld skal I have ros for at lederen blandt andet sætte fokus på den største uddannelsespolitiske skandale gennem de sidste ti år. Nemlig at der stadig står 7000 unge uden praktiskplads, og dermed ikke kan færdiggøre deres uddannelse.

Forestille jer lige, hvis det samme var tilfældet indenfor gymnasieuddannelserne? At man blev optaget i gymnasiet - men at man så pludselig i 3. g alligevel ikke kunne få lov til at gå til studentereksamen. Det ville jo være helt utænkeligt.

Men det er det så ikke, hvis man er en af de mange unge som har valgt at tage en håndværksuddannelse. Det er da en klasseforskel der vil noget.

Claes Pedersen

En godt indlæg og hvorfor prøve at give mennesker vis evner er andre steder end det boglige en lan uddannelse.

Den danske befolkning skal og bør have mulighed for modtage relevant uddannelse, men ganske overbevist om en sådan lov vedtagelse vil øge klasse skællene i samfundet.

For vi er mange i Danmark, der ikke har en opbagning hjemme fra til at kunne klare magte en lang uddannelse med der skal man selvfølgelig styrke os i vores stærke sider.

Det anden resultere kun i vi får ødelagt vores selvtillid endnu mere.

Kravet om mere uddannelse for de kommende generationer kan ses som camouflage for de skævheder der er på arbejdsmarkedet her og nu. Det er forfriskende at begrebet "klassekamp" stadig er i brug når der tales u(d)dannelse. Det begreb er stadig relevant i en globaliseret økonomi.

@ Uffe tak for melding der. Jeg er generelt lidt bekymret for de unges læsevaner og almenviden også i denne her sammenhæng.