Leder

Et lammet Europa

Debat
24. februar 2011

Der var i går en foruroligende stilhed på linjen fra Libyen. Men mediebilledet var i stedet fuld af klip fra en omverden præget af stadig større uro. »En flygtningestrøm af bibelske proportioner«, frygtede den italienske udenrigsminister, Franco Frattini, vil ramme landets kyster. Hjælp!, lød nødråbet fra Italien. Det højeste prisniveau på olie siden finanskrisen satte ind i 2008, lød en anden melding. Panik, er en nærliggende beskrivelse. Europa bør indføre »strenge og håndfaste« sanktioner mod Libyen, opfordrede Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy. Stop, eller vi taler med endnu større bogstaver, kunne man fristes til at udlægge den melding.

For et sted skete der tilsyneladende ingenting: I EU. Og spørgsmålet er, hvad der skal til, for at Europa for alvor kan tale med én stemme. Det uundgåelige er nemlig sket: Med Libyens indtræden i rækken af revolter er den demokratiske steppebrand for alvor begyndt at slikke ubehageligt op ad EU's grænser. Ikke mindst de sydeuropæiske, og frem for alt for italienske. Billedet er asynkront og som oftest, når det er tilfældet, rammes EU af lammelse.

Mens splittelsen åbenbares, stiger dødstallet i Libyen - op mod 1.000 dødsofre i det kaos af tilsyneladende vilkårlig vold, der hersker. Listen af ting, Europa burde have gjort anderledes i forhold til Libyen, er lang. Redskaberne i den aktuelle situation er desværre få. EU bør nu tale højt og tydeligt, regimets penge indefryses, økonomiske sanktioner indføres, og angsten for flygtningestrømme og olieprishop bør aldrig komme til at definere EU's politik i forhold til Libyen. Men det er nok ikke sandsynligt, at Europa efter årtiers hyklerisk udenrigspolitik i forhold til Gaddafis diktatur kan påvirke situationen voldsomt i hverken den ene eller den anden retning. Pandoras æske er åbnet, og hverken ros, ris eller raslende sabler kan lukke den igen. En erkendelse, der bør stå helt klart efter de seneste ugers arabiske opstande, er, at vi ikke bestemmer verdens gang. Det gør folket og kun folket - og desværre også deres diktatorer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her