Leder

LEDER: Bankernes skæbnesymfoni

8. februar 2011

Amagerbankens bratte krak er det foreløbig mest dramatiske partitur i den samlede bankkrises skæbnesymfoni. Først blev banken reddet af stifteren af Den Blå Avis, Karsten Ree, men finansanalytikere var enige om, at den i sommer endelig ville styrte under vægten af bl.a. dybt uansvarlige ejendomsinvesteringer.

Imod alle odds lykkedes det i sensommeren at få småaktionærer og storaktionær Karsten Ree til at investere yderligere 750 mio. kr. i en kapitaludvidelse, der samtidig udløste en statsgaranti til bankens videre drift. Herefter troede de fleste, at der med ny bestyrelsesformand og daglig ledelse var etableret ro på bagsmækken.

Nu er banken faldet med et brag, der overrasker selv de mest galvaniserede finansfolk. Alene i fjerde kvartal 2010 er der således fundet ekstraordinære nedskrivninger på 3,1 mia. kr. Hvordan i alverden kunne det komme så vidt? At Amagerbankens vanskæbne skyldes årelang vankundighed og uformåen i den daglige ledelse og bestyrelse er ikke nogen nyhed.

Det nye er, at hverken Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet tilsyneladende kunne gennemskue dybden af Amagerbankens krise, selv om kreditbøger og ejendomsporteføljer lå åbne for dem i forbindelse med sensommerens aktieudvidelse og statsgaranti.

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at netop det statslige finansielle skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet, nu overtager resterne af Amagerbanken, ligesom den har gjort det med Roskilde Bank, Løkken Sparekasse og de øvrige fallerede banker. På den måde er selskabet udviklet til en betydelig og formentlig blivende aktør i den danske finanssektor. Måske en ambition fra begyndelsen?

Man skal huske, at banken var nøje gennemlyst af tilsynsmyndighederne, da aktionærerne blev opfordret til investere yderligere i en redningsplan. Hvis myndighederne ikke dengang kunne gennemskue bankens elendighed, er der tale om katastrofal inkompetence. Og hvis de ikke er inkompetente, er der tale om forkastelig kynisme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Alle aktionærer, som har skudt penge i Amagerbanken efter sensommeren har vel krav på erstatning fra Finanstilsynet?

Man kan så spekulere over, om andre banker, der har fået hjælp af staten, også har skeletter i skabet.

Bankvirksomhed bør ikke være i hænderne på private.

Karsten Olesen

BT har en baggrundsartikel om Amagerbankens kunder:

http://www.bt.dk/danmark/her-er-amagerbankens-vaerste-kunder

De har - som bekendt - handlet ejendomme med hinanden - til stadigt opskruede priser.

Derudover har de haft egne selskaber - udenfor ejendomsbranchen - f.eks. vindmøller og aktier i Mols-linien - der er stillet som sikkerhed for nye lån.

På den måde har deres investeringer i flere forskellige brancher både kunnet "geares op" og bruges som (falske) sikkerheder for nye lån.

Schaumann Properties er den gamle fodboldklub AB, der er omdannet til byggespekulationsselskab.

"Jens Schaumanns børsnoterede ejendomsselskab har lidt store tab, men selskabet lever endnu. Firmaet har optaget lån i blandt andet Amagerbanken til at indkøbe ejendomme til priser, der vurderes at være stærkt opskruede.

Olav Damkjær-Lassen

Trods en trecifret milliongæld valgte Amagerbanken at holde hånden under Olav Damkjær-Lassen ved ikke at kræve fuld
rente for lånene.

Henrik Ørbekker

Børsmægler og investor i blandt andet Molslinjen, boligejendomme, kunst, og et af Parkens kontortårne. Blev kendt i forbindelse med Jyllands-Postens afdækning af såkaldte pantebrevskarrusseller, hvor rigmænd handlede ejendomme med hinanden til opskruede priser. Blev erklæret konkurs i efteråret 2010. Til trods for at den 48-årige finansmand har underskud på godt og vel en kvart mia. har Amagerbanken holdt hånden under ham. Henrik Ørbekker bor med sin kone på en stutteriejendom i Holte.

Henrik Mørck

Krakkede i 2009 med Ejendomsselskabet H.O. Mørck A/S med aktier for mere end 100 mio. kr., deriblandt en større slat illikvide aktier i færgerederiet Mols-Linien finansieret via bankgæld. Henrik Mørck er forretningspartner med Henrik Ørbekker. Amagerbanken har blandt andet pant i Henrik Mørck og hustruens hus på Valeursvej i Hellerup.

Torben Andreasen

Blev erklæret konkurs i sommeren 2010 både privat og med sin investeringsselskab Toki Pant.
Torben Andreasen var en af Amagerbankens tungeste privatkunder, og derfor forsøgte Amagerbanken længe at holde liv i ham. Men da gælden oversteg en halv milliard kroner trak andre banker sig, og Amagerbanken måtte følge trop.

Bent Müller

Tidligere bestyrelsesmedlem i Amagerbanken. Forlod bestyrelsen efter 17 år i 2007, fordi hans navn var for belastet. Banken lånte penge til Bent Müller, men det skulle den aldrig have gjort, for hans selskab Bent Müller A/S havde sidste år en negativ egenkapital på knap 160 mio. kr. og hans gæld til banken er vokset til 238 mio. kr.
Amagerbanken har overtaget selskabet.

Rene Müller

Søn af Bent Müller. Kendt som 'pantebrevskongen', fordi han belånte pantebreve i en sådan grad, at de måtte finansieres i ti forskellige banker. René Müller har været med til at handle ejendomme til stærkt opskruede priser og er i dag konkursramt.

MG Gruppen

Projektudviklingsselskab fra Hillerød med Tonny Skarby som direktør og Christian Petri som bestyrelsesformand er gået konkurs. Blandt projekterne var Gribskovbadet, et indkøbscenter i Helsinge og et nyt boligkvarter i Hundested.
Selskabet var også medinvestor i Daells Varehus’ gamle bygning i Nørregade.

Steen Bryde

Ejendomsspekulanten, der gik konkurs i november, havde Amagerbanken som en vigtig bankforbindelse. Faldt blandt andet på et mislykket overtagelsesforsøg af rederiet Nordic Tankers.

Carsten Berger

Tidligere mangemillionær og formand i Mols-linjen. Blev i april 2010 erklæret konkurs både personligt og med sit firma Rudersdal A/S.

Det er en selvstændig bestræbelse i et demokratisk samfund ikke at lægge formuevåbnet i hænderne på enkelte borgere. Deirmod skal staten så med sine mange midler sikre den enkelte i modgang på et rimeligt leveniveau.

Her kommer et tænkt scenarie;

Til et hyggeligt middagsselskab siger den ene bankdirektør til den anden
"Jeg kunne godt bruge nogle nye filialer på amager, men jeg vil ikke have tabsgivende kunder med i købet"

"Det fikser jeg, vi revurderer lige nogle tvivlsomme kunder og går konkurs, så tager staten tabet og du kan købe filialerne til spotpris..."

Niels-Holger

Alle der har investeret i Amagerbanken på det seneste burde ihvertfald have krav på en mentalundersøgelse :)

Nu er bankverdenen godt nok et område jeg er totalt analfabet i forhold til. Men umiddelbart er det godt nok svært, at have ondt af folk der har tabt penge på krakket. Ihvertfald når vi taler om folk der har foretaget investeringer i løbet af det sidste års tid eller to.
Aktieinvesteringer er jo altid forbundet med en risiko, og selvom Amagerbanken har pushet deres aktier ret aggressivt den sidste tid... ja så har banken sgu næppe fremstået som nogen sund investering længe. F.eks. virker det absurd, at kommentere, som der gøres i artiklen, at krakket er overraskende, fordi banken har nedskrevet med over 3 mia. i sidste kvartal af 2010 - for alle andre end de såkaldte økonomiske eksperter er den slags sgu da et faresignal :)

Niels-Holger Nielsen

Kim Sørensen

Jeg er lige så kold i røven som dig, hvad angår aktionærerne (dog har jeg medfølelse med ubefæstede lokalpatrioter, som har investeret i møget). Hvad der derimod bekymrer mig (muligvis kryptisk udtrykt), er den statslige manipulation.