Leder

Dømt uden rettergang

Debat
11. marts 2011

HVER DAG BRINGER historier om samvittighedsfanger, der er blevet tilbageholdt og sat i tidsubegrænset forvaring i arabiske diktatorers tugthuse uden den mindste chance for at få deres sag prøvet ved en domstol. Deres brøde er almindeligvis ikke andet end majestætsfornærmelse, som de autoritære regimer bekvemt omformulerer til forræderi. Nogle er systemkritikere, andre opsat på væbnet kamp mod staten. Fælles for dem alle er, at de ikke nyder en retssikkerhed, som borgere i demokratiske retssamfund gør.

Nu da vestlige medier bringer disse tragiske skæbner for dagen, udtrykker vi gerne forargelse over den vilkårlige justits, de er blevet udsat for, skønt vi gennem årtier har set gennem fingre med denne retsløshed og har opretholdt normale diplomatiske forbindelser til disse stater. Jo, vores vestlige regeringer har af og til pirket til de selvbestaltede majestæter; dokumentation for deres grove krænkelser af basale menneskerettigheder stod jo at læse i utallige rapporter. Alligevel overlod vi terrormistænkte, opsnappet i Afghanistan, Irak, Yemen og andre steder, til egyptiske og marokkanske forhørsledere, som ustraffet torterede dem til at tilstå og samarbejde.

Hvor galt det stod til i f.eks. Egypten, vil blive klart, så snart dokumenter beslaglagt af revolutionære i indenrigsministeriet i denne uge bliver offentliggjort på sociale medier. Det bliver ikke noget kønt syn, blandt andet fordi vestlige allieredes og Israels meddelagtighed vil blive udstillet. Ikke desto mindre byder de kommende retsopgør i Egypten, Tunesien og formentlig andre arabiske lande på en enestående mulighed for at vælge de demokratiske kræfters side dem, der kræver åbenhed, lige ret for loven, respekt for habeas corpus og et stop for tidsubegrænset forvaring af tilbageholdte, mistænkt for at have brudt loven.

MEN MAN SKAL naturligvis altid først feje for egen dør, og det kan blive et problem for ikke så få vestlige retsstater ikke mindst USA. Ifølge en serie rapporter produceret af National Public Radio kunne to tredjedele af de indsatte i amerikanske fængsler med den største lethed være på fri fod, blot de havde råd til at betale en beskeden kaution. Der er tale om millioner af mennesker mistænkt for at have begået småforbrydelser som f.eks. butikstyveri. Men de er fattige og har ikke midler til at betale sig fri, inden de stilles for en dommer, hvilket kan vare meget længe; nogle gange år.

DISSE AMERIKANERE er på sin vis udsat for tidsubegrænset forvaring. Dog befinder de sig ikke i en så håbløs og retsløs situation som en gruppe på 48 terrormistænkte i Guantánamo- lejren, der ifølge en ny forordning udstedt af præsident Barack Obama i denne uge aldrig vil blive stillet for en domstol, end ikke en militær. Årsagen er den absurde, at de 48 risikerer at blive frikendt, fordi bevismaterialet mod dem er stemplet hemmeligt og derfor ikke må udleveres til deres forsvars- advokat. Eller også er det, fordi de eller vigtige vidner mod dem er blevet torteret af CIA og allierede arabiske bødler. Ingen domstol ville tage et så plettet bevismateriale for gode varer. Ergo, ingen retssag og forvaring resten af livet.

En livstidsdom, som kan ankes hvert tredje år til et panel bestående af amerikanske regeringsrepræsentanter. Men det er aldeles uklart, hvad der skulle foranledige et sådant panel til at ændre mening hen ad vejen. Eksemplarisk opførsel i Guantánamo-lejren? Støtteudtalelser fra familie og venner? Nej. Måske en afslutning på krigen mod Taleban og al-Qaeda? Næppe. De 48 er trods alt mistænkt for terrorvirksomhed og anses for en sikkerhedstrussel mod USA. Selv hvis panelet en dag frigav én af de 48, ville han blive siddende. USAs kongres har nemlig forbudt overførsel af fanger fra Guantánamo-basen på Cuba til USA og andre lande. Det gælder også for de 124 andre fanger, som ifølge Obamas forordning skal stilles for en militær domstol i lejren.

HVIS MAN SKAL yde Barack Obama bare lidt retfærdighed, må man konstatere, at han hellere ville have lukket Guantánamo-lejren, overført de 172 fanger til et fængsel i sin hjemstat, Illinois, og retsforfulgt dem ved civile forbundsdomstole. Men den politiske modstand i Kongressen og i f.eks. New York var så voldsom, at han foretrak at trække følehornene til sig og bruge energien på andre kampe.

Men lukningen af Guantánamo var det første dekret, Obama underskrev som præsident. Det var den symbolske handling, som skulle definere et nyt amerikansk lederskab i verden. Nu giver han køb på en kontrakt, han indgik med alle rettroende mennesker verden over, især i arabiske og muslimske lande. Højt og helligt, den første dag i Det Hvide Hus.

I disse berusende dage burde USA netop tjene som inspiration for revolutionære demokrater på barrikaderne i arabiske lande, der kræver indførelse af en retsstat. I stedet skriver Obama under på et dekret, som undergraver retssikkerheden. En virkelig skamplet på amerikansk justits.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Når jeg rejser et sted, hvor jeg forstår sproget bare nogenlunde, så prøver jeg altid at komme til at overvære en retssag som tilhører.

Engelske retssale er underholdende og mod syd i Europa kan det visse steder være besynderligt, det man ser og hører.

I USA har jeg da som tilhører / tilskuer fået det indtryk, at det går rimeligt fair til for småforbryderne - de store klarer sig derimod gennemgående alt for godt - i hvert fald i de indledende faser.

At overvære en retssag er faktisk en god måde at få et kulturelt indblik på i et fremmed land - jeg kan stærkt anbefale det.

Interessante tider - og USA må ryste i bukserne. Håber der er godt disciplinerede aktivister med i stormen på Indenrigsministeriet i Egypten, for mange er utvivlsomt blevet betalt for at medbringe tændstikker.
Hvis disse papirer bliver brugt ordentligt, så der ikke er tvivl om deres ægthed, vil denne sag kunne gøre WikiLeaks til en flueplet i historien. Glem ikke, at USA længe har brugt fremmede torturbødler.
I nyere tid er denne CIA-praksis startet af den store humanist Bill Clinton...

En - måske useriøs - kommentar: United Bluf
En kollega og jeg nægtede at rejse til USA med henvisning til risikoen for at blive tilbageholdt uden nogen som helst retssikkerhed

Mads Kjærgård

Ja USA er det nye USSR blot med en undtagelse at sad du fast i USSR anklaget for noget, så kunne du være sikker på at Danmark støttede dig. Nu kan du være sikker på, at det gør de ikke! Personligt vil jeg også tøve med at rejse til USA af frygt for at blive anklaget for et eller andet, indtrykket er, at der ikke skal meget til.

Det er naivt at tale, som om USA stadig har et velfungerende demokrati, for det har de ikke. Politikerne inklusive Obama har ikke magt, det har pengeinteresserne istedet, og indtil det indses og ændres, vil hele verden gå imod det værre.

Camilla Brodersen

Ja, det samme kan man vel sige om Danmark.

Nobel maa traekke deres pris tilbage!