Leder

Skurvogne, løn og EU-pagt

Aftalen mellem Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, SF og De Radikale indgås formentlig i dag på Christiansborg eller i begyndelsen af næste uge, hvis ritualdansen i dansk Europa-politik har brug for overtid. Men kernen i aftalen er, at også i fremtiden tager en dansk minister kun til EU-møder og lover det ene eller andet på kongerigets vegne, hvis et flertal i Folketinget er parat til at holde det afgivne løfte
Debat
18. marts 2011

Statsminister LarsLøkke Rasmussen (V) kan i næste uge tage til topmøde i Bruxelles og fortælle, at regeringen har et bredt flertal bag et dansk ønske om at være med i den stærkere økonomiske koordinering, som euro-landene tilbyder de andre at være med i.

Aftalen mellem Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, SF og De Radikale indgås formentlig i dag på Christiansborg eller i begyndelsen af næste uge, hvis ritualdansen i dansk Europa-politik har brug for overtid. Men kernen i aftalen er, at også i fremtiden tager en dansk minister kun til EU-møder og lover det ene eller andet på kongerigets vegne, hvis et flertal i Folketinget er parat til at holde det afgivne løfte.

Da Informations redaktion og forlag onsdag aften havde betonarbejder og forfatter Jakob Mathiassen og politiske mennesker til at debattere, om venstrefløjen har forladt arbejderklassen, stillede en ung kvinde i forsamlingen, Mette, det gode spørgsmål: Gør S og SF nok for at stille de krav om anstændige løn- og arbejdsvilkår, som kunne give hendes arbejdsløse tømrermand og hans kolleger en chance for at få arbejde på en af de københavnske byggepladser?

Svaret er,at der hver dag udbydes offentligt arbejde i Danmark, uden at der stilles krav, som kunne sikre en rimelig og retfærdig konkurrence om de opgaver, der for ofte går til løntrykkende udenlandske selskaber. Konsekvensen er, at EU's indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed fremstår i et lys, hvor man ser Bruxelles som beskytter og bevarer den sociale dumping. Konsekvensen er også, at faglærte og ufaglærte danske håndværkere mister arbejdspladser i en unfair konkurrence.

Det kræver konkrete svar. Det enfoldige tilbud fra S og SF om 12 minutters ekstra arbejdstid til løsning af alle problemer bliver her så fornærmende, at skurvognen skriger på hjælp. Jakob Matthiasen noterer i sin bog
Beton – historier fra skurvognen, at vreden over østeuropæernes rolle som løntrykkere er taget til, efterhånden som arbejdsløsheden stiger. Nu hører han oftere og oftere parolen »Dansk arbejde til danske arbejdere«.

Det brænderaltsåomkring skurvognen. Der er reelle problemer, som skal have en plads på den europæiske dagsorden. Der er brug for at Danmark sender forhandlere til Bruxelles, som har brede mandater, når de skal diskutere den styrkelse af konkurrenceevnen, som er selve euro-pagtens idé. Kun hvis man er med ved bordet, kan man få taget fat på diskussionen om den usunde konkurrence på usunde arbejdsvilkår, som usunde udenlandske fupselskaber oversvømmer det indre marked med.

I stedet trippes der i den euroskeptiske ritualdans om, at EU ikke skal blande sig i dette eller hint, som EU faktisk ikke har planer om at blande sig i. SF's EU-ordfører Pia Olsen Dyhr er ikke selv vild med dans, men for en sikkerheds skyld tog hun i går en svingom til ære for de sidste skeptikere i partiets bagland. Hendes krav til EU-pagten er, at EU ikke »vil blande sig i løndannelsen i Danmark«, som hun sagde i torsdagens morgenradio-avis, med den tilføjelse, at man heller ikke vil have, at EU »skal blande sig i pensionsalder eller efterløn«.

Nu er Pia Olsen Dyhr både flittig, dygtig og indsigtsfuld, så hun læser også originaldokumenter og ved derfor godt, at hendes krav allerede er opfyldt. Det følger af pagten, at »hvert land vil være ansvarlig for de specifikke tiltag, som det vælger for at fremme konkurrenceevnen«. Kan det siges tydeligere? Jo, der kunne da stå, at »arbejdsmarkedets parters autonomi under de kollektive forhandlinger fastholdes«. Det gør der faktisk også.

Socialdemokraterne skal måske bruge mere end 12 minutters overtid på at tale med deres bagland i fagbevægelsen, der forleden blev sendt til tælling, fordi Politiken, noget militant, skrev, at »EU-generalerne anbefaler en central styring af løndannelsen i de lande, der tilslutter sig pagten. Lande med for store lønstigninger vil ganske enkelt blive bedt om at skrue ned for lønningerne«.

Det var ikketil at høre, om LO-formanden, Harald Børsting, brummede eller bandede, han måtte jo forstå den med EU-generalerne som om arbejderbevægelsen var bombet tilbage til slaget på Fælleden. Da han er en sindig mand, måtte mange jo tro, at Bruxelles havde sat hele fagbevægelsen på porten – uden efterløn. Nu er EU-papirerne nået hele vejen rundt, arbejdsmarkedets parter er stadig med, og der er basis for den brede politiske aftale om, at Danmark er med ved bordet, når der diskuteres konkurrenceevne.

Den danske EU-elite klarede den igen. Det solide arbejde i det europæiske fællesskab kan gå videre, for selvfølgelig kræver den økonomiske krise en strammere styring og mindre af den nationale uansvarlighed, som fedtes af på de andre. Man bør glæde sig over, at Danmarks hadefulde politiske klima ikke forhindrede, at man alligevel varetager danske interesser i fællesskab, når det er alvor.

I skurvognen er dette resultat nok mere abstrakt end konkret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mere lys på europagt, tak

På EU-topmødet den 24-25. marts skal EU's medlemslande melde til eller fra på den omdiskuterede "europagt" til fremme af EUs konkurrenceevne. Diskussionen har været om det er intentionen med papiret at EU skal blande sig i lønforhold i medlemslandene. Skal man tro pagtens forfattere - herunder Kansler Merkel og Kommissionen - så har det høj prioritet at bringe lønudviklingen under kontrol. Skal man derimod tro Informations leder ovenfor - og iøvrigt også den danske regering - er det langt fra tilfældet.

Kan det hænge sammen?
Lederen fremlægger teksten på følgende måde:
"Det følger af pagten, at »hvert land vil være ansvarlig for de specifikke tiltag, som det vælger for at fremme konkurrenceevnen«. Kan det siges tydeligere? Jo, der kunne da stå, at »arbejdsmarkedets parters autonomi under de kollektive forhandlinger fastholdes«. Det gør der faktisk også."

Stærke ord. Men de siger ikke andet end, at forfatterne til pagten ikke mener EU skal rodes ind i den præcise udmøntning af reformerne. Pagten efterlader dog ingen tvivl om, hvilke reformer, der sigtes på, og løndannelse står øverst på listen. Her står f.eks., at medlemslandene skal ”sikre, at løndannelsen i den offentlige sektor støtter indsatsen for konkurrencedygtighed i den private sektor (i betragtning af den vigtige afsmitningsvirkning af lønninger i den offentlige sektor)”.

Hvordan man f.eks. fra dansk side vil håndtere den målsætning, vil hverken Merkel eller Barroso forståeligt nok blandes ind i. Det store spørgsmål er, hvordan i alverden regeringen og Folketinget vil opfylde dette mål uden at det får indflydelse på forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter.

I samme tråd burde det virke pirrende på debatten i Danmark, at europagten opfordrer medlemslandene til at ”begrænse regler for tidlig tilbagetrækning”, d.v.s. ordninger som den danske efterløn. Igen er det rigtigt, at der ikke i denne fase - det skal først forhandles på plads i juni - er muligheder for sanktioner og skarpe henstillinger, hvis medlemslandene er uartige. Men at nedskæringer, eller som det hedder "bæredygtigheden af pensioner, sundhedsydelser og sociale ydelser", skal gøres til en afgørende fælles EU-parameter for forbedringen af konkurrencedygtigheden efterlades der ingen tvivl om.

Lederen efterlader det indtryk, at vi har at gøre med en pagt for konkurrencedygtighed, hvor man kan se stort på de lange passager om løn og sociale ydelser. At Folketinget alene tilslutter sig åbne diskussioner om, hvordan konkurrencedygtigheden mon kan fremmes. Den konklusion når lederskribent Poul Smidt angiveligt ved - i modsætning til dem ude i "skurvognene" - at læse originaldokumenterne. I så fald må han ha' slukket læselampen for tidligt. Forhandlingerne om pagten er slut, og resultatet fortjener mere lys end det, vi har fået indtil nu.