Leder

Skyldig kvinde

Den straffedom over Milena Penkowa, som der nu må sættes navn på, er grueligt afslørende
8. marts 2011

VÆK RØG navneforbuddet i sagen om den straf på tre måneders betinget fængsel, som Byretten i december 2010 idømte hjerneforskeren Milena Penkowa. Det skete, da hun tilbagetrak sin anke til Landsretten. Derved blev byretsdommen endelig.

Over for Ekstra Bladets hjemmeside forklarer Penkowa:

»Jeg har mistet tiltroen til, at det her er et rigtigt retssamfund. Navneforbuddet er alligevel blevet brudt, og jeg gider ikke engang bruge tid på at køre ind til Landsretten.«

Hun mener, at navneforbuddet blev brudt i en kronik i Politiken søndag, hvor professor David Favrholdt oprullede Københavns Universitets rektor Ralf Hemmingsens forsøg på at dække over Penkowa - trods alle advarsler.

HURRA FOR Favrholdt, hvis det er ham, der kan tillægges æren for, at Penkowas allerede idømte straf nu frit kan omtales - og med navns nævnelse. Navneforbuddet har været en absurd hindring for, at offentligheden har kunnet få dækkende besked om Penkowas meritter.

Dommen er grueligt afslørende: Penkowa har underslæbt for 27.000 kr. af midler, hun har fået tildelt fra en privat fond. Men hvad værre er: Over for politiet søgte hun at klynge sin 24-årige studentermedhjælper op på forbrydelsen. Hun forfalskede udtog af hans bankkonto, så det kom til at se ud, som om det var studentermedhjælperen, der privat havde lusket pengene til sig.

LYKKELIGVIS kunne studentermedhjælperen rense sig ved at fremlægge sine rigtige kontoudskrifter. Derpå rejste politiet sag mod Penkowa for falsk anklage - plus for dokumentfalsk og underslæb. Som hun nu er dømt for ved den endelige og upåankede dom.

Den chokerede studentermedhjælper skrev i december 2008 til universitetsledelsen og afslørede forløbet. Han bad om en undersøgelse. Hvad skete? En måned efter fik Penkowa millionforskerpris - ni måneder senere blev hun forfremmet til professor.

Den uvildige undersøgelse af rektor Hemmingsens adfærd er påtrængende indtil det smertelige. dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Borregaard

Alexander Kojéve skrev:

Alt menneskeligt, menneskeskabt begær - det begær, der skaber selvbevidsthed, den menneskelige virkelighed - er i sidste ende en funktion af begæret efter "anerkendelse". Og den livsrisiko, med hvilken den menneskelige virkelighed "kommer for dagen", er en risiko i dette begærs tjeneste. Når man taler om selvbevidsthedens "oprindelse", taler man derfor nødvendigvis om en kamp til døden for "anerkendelsens" skyld.

Underslæbet kunne med tiden formentligt tilgives, men at forsøge, at hænge en anden op på det, så bliver det sgu svært, at acceptere de fortolkede vilkår af kampen for den anerkendelse Milena Penkowa lever og ånder for.

To ting:

1) Det 'krænker min retsfølelse' at man kun får betinget fængsel, for at fabrikere falske dokumenter, der ville have knust et andet menneskes (akademiske) fremtid.

2) Det krænker min almene retfærdighedsfølelse at Ralf Hemmingsen kan få lov til at sno sig videre på toppen af parnasset, efter at have ført Penkowa videre mod toppen, VELVIDENDE at hun var en svindler, der ikke stod tilbage for at knuse uskyldige mennesker på sin vej opad.

Kristina Jensen

Så selvffølgelig har KUs ledelse nu indrettet systemet sådan, at hvis en studentermedhjælper kommer med en sådan klage, så sker det. Alt andet vil jo være nepotisme-mistænkeligt.