Leder

25 år senere

26. april 2011

»For mange tager atomenergien sig ud som et relativt rent og logisk valg i en tid med stigende ressource-knaphed. Men erfaringerne fordrer, at vi stiller det smertefulde spørgsmål: Har vi vurderet dens risici og omkostninger korrekt? (...) Den ubekvemme sandhed er, at vi formentlig vil se flere katastrofer af denne slags.«

- FN's generalsekretær Ban Ki-moon i Tjernobyl, den 20. april 2011

I Skotland er det mindre end et år siden, myndighederne kunne hæve restriktionerne for det sidste af de landbrug med fåreavl, som har været plaget af forurening med radioaktivt cæsium-137.

I Sverige skal kød af rensdyr fra 30 samebyer stadig kontrolleres for indhold af det radioaktive stof. Om vinteren kan indholdet af cæsium i svampe og rensdyrlav fortsat være så højt, at renkød må kasseres på grund af radioaktiv forurening.

Det er i dag 25 år siden, reaktor nr. 4 på det ukrainske Tjernobyl-atomkraftværk eksploderede - et par tusind km fra de skotske fårefarme og 1.500 kilometer fra de svenske samebyer. De, der er gamle nok, kan huske, hvordan Radioavisen den 28. april 1986 begyndte at rapportere om høje strålingsniveauer i Sverige og mistanke om uheld på et svensk a-værk. Først med to døgns forsinkelse erkendte sovjetiske myndigheder, at strålingen kom fra en total- havareret reaktor i Ukraine. De følgende dage og uger meldtes om radio- aktivt nedfald i stadig større afstande fra Tjernobyl. I Danmark blev malkekøerne beordret på stald, fordi der var målt iod-131 i græsset, og børnefamilier diskuterede ængsteligt, om sandkasserne var blevet strålingsfarlige.

Langt borte, i det indtil da ukendte Tjernobyl, kæmpede hundredvis af brandfolk i 10 dage for at få kontrol med det brændende inferno, der sendte de radioaktive partikler højt til vejrs. Siden blev 600.000 'likvidatorer' sat ind for at bringe situationen under kontrol. Over tid tvangsflyttedes 335.000 mennesker fra de værst ramte områder. 150.000 kvadratkilometer i Ukraine, Hviderusland og Rusland blev erklæret cæsium-forurenet, foruden 45.000 kvadratkilometer i Europa. Til sidst kunne Tjernobyl-udslippet måles i USA og Japan.

Et kvart århundrede senere er mareridtet ikke overstået. Millioner lever stadig i forurenede områder, og i den hårdest ramte republik, Hviderusland, ventes der at skulle gå 50 år fra ulykken i 1986, før det radioaktivt kontaminerede areal er halveret. I Tjernobyl håber man snart at komme videre med, hvad der kaldes 'et projekt uden sidestykke i ingeniørkunstens historie': En 110 meter høj, 29.000 ton tung kappe, der skal omslutte den tidligere opførte 'sarkofag', som midlertidigt har dæmpet strålingen fra den ødelagte reaktor, men vist sig ikke at være langtidsholdbar. Projektet har været undervejs i 14 år, men endnu er det ikke lykkedes at rejse de 11 milliarder kroner, kappen vil koste.

Alt imens fortsætter hidsige diskussioner om katastrofens menneskelige omkostninger. Der er nogenlunde enighed om, at 28 likvidatorer døde af akut strålesyge kort efter ulykken, at nogle få af de øvrige siden har fået leukæmi, og at 6.000 børn har fået kræft i skjoldbruskkirtlen, hvor radioaktivt iod-131 ophobes. Derudover er alt uvished af den simple grund, at de sandsynlige kræftdødsfald efter Tjernobyl forsvinder i statistikken. Alene i EU dør 1,3 mio. mennesker hvert år af kræft, og det er noget nær umuligt at føre statistisk bevis for en strålings- betinget forøgelse på f.eks. nogle tusinde. Det får FN's strålingskomité UNSCEAR til i en ny statusrapport beroligende at sige, at »der er ingen holdbare beviser for helbredseffekter, der kan henføres til radioaktiv bestråling« ud over de ovennævnte, hvorimod den aktuelle, EU-støttede ARCH-rapport vælger den mere retvisende formulering: »Sundhedsmæssige konsekvenser af ulykken må antages at være forekommet overalt i Europa (...), om end ikke nødvendigvis på et niveau hvor de kan påvises, og de må forventes fortsat at forekomme i forudsigelig fremtid.«

Kan man ikke identificere nålen i høstakken, kan man lave modelvurderinger, der kombinerer viden om nedfald, befolkningsdoser og strålingsrisici i en teoretisk beregning af konsekvenserne. Det gjorde f.eks. et forskerhold under ledelse af Elisabet Cardis fra det internationale kræftforskningscenter i Lyon i 2006 og fandt, at der indtil da antagelig var indtruffet 9.000 kræftdødsfald i Europa på grund af Tjernobyl, og at der i årene fremover vil følge måske 40.000 ekstra tilfælde.

Andre forskerhold har lavet lignende beregninger, hvorimod UNSCEAR i sin nye rapport siger, at usikkerhederne ved den slags forudsigelser er »uacceptable«, hvorfor man afviser at sige noget som helst om kommende kræfttilfælde som konsekvens af Tjernobyl. Resultatet bliver, at et 'fravær af bevis på konsekvenser' i offentligheden høres som et 'bevis på fravær af konsekvenser'.

Kontroversen omkring Tjernobyl-katastrofens følger handler i høj grad om atomkraftens fremtid og klinger tilsyneladende lige så langsomt af som det langlivede radioaktive nedfald. Det eneste, der synes at kunne bortlede opmærksomheden, er en ny og tragisk kategori 7-katastrofe, der nu på anden måned er under udfoldelse i Fukushima, Japan.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

"..de værst ramte områder. 150.000 kvadratkilometer i Ukraine, Hviderusland og Rusland blev erklæret cæsium-forurenet, foruden 45.000 kvadratkilometer i Europa."
Så vidt jeg ved, ligger alle de nævnte lande i Europa (Rusland desuden i Asien).
Det er vel ikke ændret?

-"En 110 meter høj, 29.000 ton tung kappe, der skal omslutte den tidligere opførte ‘sarkofag’, som midlertidigt har dæmpet strålingen fra den ødelagte reaktor, men vist sig ikke at være langtidsholdbar. Projektet har været undervejs i 14 år, men endnu er det ikke lykkedes at rejse de 11 milliarder kroner, kappen vil koste."

Disse officielle udsagn står i modsætning til nedenstående fra dette link http://www.information.dk/265998

-" Tjetjerov, en højt berømmet forsker, afslørede for nogle år siden, at de sovjetiske og senere ukrainske myndigheder løj. De påstod, for at få midler fra EU til at dække katastrofen og løgnen med en betonsarkofag og formentlig EU-midler til egne lommer, at 97 procent af værkets radioaktive indhold stadig var i reaktoren efter katastrofen. Tjetjerov har filmet reaktoren indvendig i ugevis. Og er stadig i live. Han hævder, at det er lige modsat: 97 procent af det radioaktive stof blev sprøjtet ud i omgivelserne ved eksplosionen og gjorde det endnu farligere at opholde sig i området, end myndighederne vil være ved."

-"Det eneste, der synes at kunne bortlede opmærksomheden, er en ny og tragisk kategori 7-katastrofe, der nu på anden måned er under udfoldelse i Fukushima, Japan."

Her er en video - en tegnefilm der er lavet for at forklare japanske børn om Fukushima atom-katastrofen.
I den afsløres det at Fukushima-Atom-drengen har slået en prut og at han nu skal have ble på.
Tjernobyl-Atomdrengen havde dengang i 1986 til sammenligning diarre i udbrud lige midt i klasseværelset.

Den lille stærkt beroligende tegnefilm kan ses her.

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-38575891:den-japanske-atomdreng-h...