Leder

Blindgyden

At atomkraften er for langsom, for upålidelig, for dyr og for farlig, har alt sammen rod i den tilgrundliggende proces: Spaltningen af urankerner er en kompliceret og uøkologisk, teknologisk perversion, der fordrer en sådan grad af kontrol, at den ender med at blive økonomisk, forsyningsmæssigt og demokratisk uspiselig
2. april 2011

»Belært af erfaringerne vil vi fremme rene energikilder såsom sol og biomasse som grundpillerne i Japans (energipolitik, red.), og vi vil gå forrest i verden.«
- Japans premierminister Naoto Kan i parlamentet, 29. marts 2010

Først lidt hovedregning: Tilbage i 1970'erne og 80'erne, da hele den vestlige verden diskuterede ja eller nej tak til atomkraft, blev man belært, at en kernenedsmeltning var en usandsynlig hændelse, der ifølge de teoretiske risikoberegninger kun kunne indtræffe én gang pr. én million reaktor-år. I dag er der en praktisk driftserfaring på godt 14.000 reaktor-år og samtidig en erfaring med tre totale eller delvise kernenedsmeltninger: Tremileøen, Tjernobyl og Fukushima. Det giver en erfaretsandsynlighed for sådanne ulykker på én gang pr. 4.666 reaktor-år. Da der er 443 reaktorer i drift, betyder det, at vi om godt 10 år vil opleve den næste katastrofe. Og så fremdeles hvert 10. år, givet en konstant global reaktorpark. Så er De advaret.

Den fremtrædende britiske miljøkommentator George Monbiot erklærede en uge inde i Fukushima-ulykken, at han har skiftet holdning til atomkraft: Nu er han for.

»Jo, jeg hader fortsat løgnerne, der kører denne industri. Jo, jeg ville foretrække at se hele sektoren lukket ned, hvis der fandtes harmløse alternativer. Men der er ingen ideelle løsninger,« skrev Monbiot og fastslog, at atomkraften med Fukushima-ulykken er blevet udsat for den hårdest tænkelige test, »og skaderne på mennesker og på planeten har været små.« Derfor må atomkraften inddrages i svaret på klimaudfordringen.

Det var nok lovlig tidligt i det eskalerende ulykkesforløb at drage en så håndfast konklusion, men Monbiot har givetvis ret i, at verden ikke vil opleve strålingsdødsfald i et omfang, der matcher konsekvenserne af stadig flere hedebølger, oversvømmelser og andre klimaulykker, betinget af det umådeholdne fossile energiforbrug.

Monbiots ræsonnementrammer imidlertid ved siden af. Grunden til, at atomkraften — med forfatteren Tor Nørretranders ord i lørdagsavisen — er »en blindgyde«, er, at den ikke kan levere. Atomkraften er som teknologi karakteriseret ved en grundlæggende inerti, der gør, at den kommer for sent, bliver for dyr og er sårbar og upålidelig som svar på klimaudfordringen.

Statistik fra brancheforeningen World Nuclear Association (WNA) viser, at atomkraftens andel af det globale elforbrug har været faldendede seneste 20 år og den faktiske produktion de seneste fem.

Reaktorernes globale gennemsnitsalder er 23 år, så et støt stigende antal udslidte anlæg vil holde op med at producere de kommende år. I EU er a-kraftkapaciteten skrumpet med 7.600 megawatt det seneste årti — til gengæld er der installeret 100.000 megawatt ny vedvarende energi.

Af de ca. 60 reaktorer, som angiveligt er under konstruktion globalt, og som får WNA til at tale om 'atomkraftens renæssance', har mange været 'under konstruktion' i over 20 år — den eneste amerikanske i 38 år! — og flertallet har ingen fastlagt startdato. Af de fire projekter i EU har to slovakiske reaktorer været 'under konstruktion' i 26 år, den franske Flamanville-3 har sprængt budgettet med 50 pct. og har ingen startdato, mens den finske Olkiluoto-3 er foreløbig fire år forsinket og 50 pct. fordyret. Så atomkraften kommer konsekvent for sent. Og den kommer kun — hvis overhovedet — hvis der er tale om statsejede eller -subsidierede projekter. Ingen af de 60 reaktorer 'under konstruktion' er rent privatfinansieret. Ingen private elselskaber eller investorer har villet løbe den økonomiske risiko at tage selvstændigt ansvar for nye reaktorer. Og i dag mindre end nogensinde.

At a-kraften er utilregnelig i en energi- og klimastrategi har Fukushima-havariet mindet om. Ikke blot mister elselskabet TEPCO fire reaktorer og dermed permanent elproduktion svarende til omkring en mio. japanske husstandes elbehov. Man giver tilsyneladende også afkald på et antal påtænkte reaktorer, ligesom andre elselskaber i Japan nu stiller planlagte atomprojekter i bero. I en række andre lande fører ulykken til, at eksisterende reaktorer lukkes midlertidigt eller permanent, eller til tænkepauser — måske helt stop — for nye projekter. En kædereaktion af tilbageslag. I alle tilfælde bliver den klimagevinst, man havde regnet med, forsinket, formindsket eller helt væk.

»For hver dollar, man bruger på nye reaktorer, får man 2-10 gange mindre CO2-reduktion, og man får det 20-40 gange langsommere, end hvis man bruger samme dollar på billigere, hurtigere og sikrere løsninger: energieffektivisering og vedvarende energi,« siger den amerikanske energianalytiker Amory Lovins.

At atomkraften er for langsom, for upålidelig, for dyr og for farlig, har alt sammen rod i den tilgrundliggende proces: Spaltningen af urankerner er en kompliceret og uøkologisk, teknologisk perversion, der fordrer en sådan grad af kontrol, at den ender med at blive økonomisk, forsyningsmæssigt og demokratisk uspiselig.

Det kan ikke godkendes, at menneskeheden — som antydet af George Monbiot — skulle have bragt sig selv helt derud, at den må vælge mellem pest og kolera: atom- eller klimakatastrofer. Vi være klogere end som så.
jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er vil nærmere 5 eller 6 nedsmeltede reaktorer, alt efter om man tæller reaktor 4 med. Det fordobler lige sandsynligheden for en ulykke.

Slettet Profil

Ifoelge siden ovenover stoetter de ham:

Supporters of the Rodin Solution and contributors to the work include :

Russell P. Blake, Top scientist and senior research engineer at Microsoft;
Dennis Watts, Senior Engineer of Communications for NASA and leading engineer for Boeing Aerospace;
Dr. Jonas Salk, offered to be Rodin´s personal physician and told him his work was so advanced he´d never complete it in his lifetime unless he cloned himself;
Dr. Hans Nieper, world renown cancer doctor and former physician to President Reagan, invited Rodin to submit a paper to the prestigious medical journal he is president of because he believed in Rodin´s work;
Christine Jackson, editor of "Explore More", the most cutting edge medical journal in the U.S.;
Keith Watson, in charge of the Bikini Atoll nuclear testing research project for the U.S. government, believes in Rodin´s work and introduced Rodin before his presentation on power and propulsion systems at the Air Space America convention in 1988;
James Martin, the editor of Defense Science Magazine - the largest U.S. military journal calls Rodin´s work "the most revolutionary propulsion system ever created for outer space";
Sal Rosenthal, inventor and patent holder of the tuberculosis test, regularly invited Rodin to participate in his California think tanks;
Tom Bearden, an alternative energy expert considered one of the world´s foremost experts in zero point energy says Rodin has "accomplished what he has been advocating for over 20 years and should continue his work";
Oscar Hu, the astrophysicist at NASA who successfully recovered the Probe when it was lost going into the magnetic field of Neptune, has written papers on how Rodin Torus Coils can be used to create an artificial man-made black hole and an electrical wheatstone bridge that creates a gravity well on a laboratory bench top;
Jean Louis Naudin, the foremost international expert in vertical lift space and aircraft, uses Rodin´s work as proof that the B-Field Torsion Effect is real;
Maury King, author of "Zero Point Energy";
Robert Emmerich, head of the Materials Testing Department at Hewlett Packard, tested the Rodin Torus Coil and concluded it had more than 60% greater output than anything presently existing or being used in antennas.