Leder

Cuba: System Error

At den cubanske model ikke fungerer, er dermed en offentlig kendsgerning erkendt af østatens øverste ledelse. Problemet er blot, at ingen bliver klogere på hverken alternativer, eller hvordan modellen skal revideres
Debat
23. april 2011

»Vi vil bevare og perfektionere socialismen og aldrig tillade, at kapitalismen vender tilbage.«

Raul Castro, nyvalgt partileder, den 19. april 2011

SAMME dag som Cuba kunne fejre 50-året for den fejlslagne invasion i Svinebugten, planlagt af CIA og forsøgt udført af eksilcubanere, lukkede Raul Castro ned for Cubas kommunistiske partikongres. Den første af sin slags i 14 år men hvad var nyheden?

Raul Castro efterlyste en mentalitetsændring blandt sine partifæller. Det er nye tider på Cuba, og der er behov for reformer. Og ingen tvivl om det. Den cubanske økonomi ligger i ruiner, og i løbet af dette forår bliver op mod en mio. offentligt ansatte fyret. Dermed vinker østaten farvel til det sikkerhedsnet, som trods alt eksisterede: At staten altid garanterede en omend beskeden løn til alle. Men det er der ikke længere råd til, har Raul Castro for måneder siden meddelt.

At den cubanske model ikke fungerer, er dermed en offentlig kendsgerning erkendt af østatens øverste ledelse. Problemet er blot, at ingen bliver klogere på hverken alternativer, eller hvordan modellen skal revideres. Heller ikke efter den nu afsluttede kongres. Det eneste sikre er, at økonomien skal rettes til uden at blive til kapitalisme af nogen art.

Men Cuba kæmper imod tiden. Raul Castro har meddelt, at partiet behøver fem år til at reformere landets økonomi. Men altså ikke et ord om hvordan. Og spørgsmålet er, om Raul Castro har så lang tid. 2012 kan blive et hårdt år for Cuba. For taber østatens nære allierede, præsident Hugo Chávez, det kommende valg i Venezuela, betyder det ganske givet et stop for billig olie og de økonomiske subsidier, der i realiteten holder den cubanske økonomi oven vande.

Og så til nyheden: Fidel Castro er ikke længere partiets øverste leder. Det havde han dog allerede selv meddelt forud for kongressen i sine skriblerier kaldet 'Fidels Reflektioner'. Så nu har hans bror Raul Castro officielt overtaget roret. Han blev enstemmigt valgt som partiets ny leder. jelo

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Pligtjournalistik med henblik på kvoteopfyldelse? De undladte refleksioner kunne tyde på det.

'System Error' - er et påtrængende spørgsmål, også i den vestlige verden. Men her er konsekvenserne af 'System Error' endnu knapt registret, idet den globale kapitalistiske økonomi indeholder mekanismer, 'de omvendte dynamiske effekter', der - i modsætning til i Cuba, hvor der tages hånd om ’hele befolkningen’ - sørger for allerførst at eksporterer de økonomiske problemer ud til jordens fattige områder - hvorfra informationer om økonomiske konsekvenser i et stykke tid lader sig udtvære af den Radio Free-inspirerede public service-propaganda.

Og så er Vesten endda ikke - som Cuba - omfattet af handelsblokader.

Tværtimod ...kan man vist roligt sige.

Lasse Christensen

Cuba opgav for et par måneder siden den samlede økonomiske konsekvens af den amerikanske handelsblokade: man anslog at det havde kostet Cubanerne 800 milliarder dollars, eller hvad der svarer til 22 års BNP.

Har et familiemedlem der netop hjemvendt fra et ophold på Cuba og faldt på et tidspunkt i snak med en af ungkommunisterne. Vedkommende havde for et par år siden været tvivlende overfor revolutionen og systemet - men efter et aflagt visit i Danmark var han blevet så inspireret at han nu troede på at det socialistiske projekt var muligt, at det bare krævede et par modificeringer.

Der er givet behov for modificeringer af det nuværende system, men lad da for alt i verden ikke det kapitalistiske spøgelse sænke sig over det cubanske folk, der på smukkeste vis har opbygget noget ganske unikt - der desuden er uden sammenligning i dén del af verden.

At Cuba har udviklet sig til et land hvor folket ønsker sig langt væk var forudsigligt, og desværre slet ikke unikt.

Kun de klassiske kommunistiske værktøjer som vold, trusler om vold og pigtråd i kombination med en frodig jord og et stolt folk har kunne holde eksperimentet i live så længe.

De bedste ønsker til det cubanske folk.

@Atkins
Mener du i fuldt alvor, at Cuba er et foregangsland og den eneste grund til deres problemer er, hvordan resten af verden agerer overfor dem ??

Hellere fattig og barn i Cuba end fattig og barn i de øvrige mellemamerikanske lande inklusiv Mexico...

...at så de veluddannede og stærke unge mennesker fra Havanas universitet og det øvrige veludbyggede undervisningssystem i Cuba, føler at de har lyst til at prøve kræfter med menneskekværnen, United Bluff, er vel helt naturligt. ...men ikke forenligt med Cubas pressede økonomi.

Bjarke Hansen

Bill Atkins skoser den fri økonomi med den klassiske påstand, at vi rige lande kun er rige, fordi andre er fattige.

Den underliggende præmis er, at jagten på jordens værdier er et nulssumsspil, hvor nogle (os onde hvide vesterlændinge) bare har ravet uretfærdigt meget til sig.

Denne teori kræver dog en udpræget mangel på historisk viden omkring den økonomiske væksts historie.

Der findes nemlig ingen områder af verden, der er blevet fattigere i takt med, at den kapitalistiske del af verden blev rigere. Før kapitalismen var vi bare allesammen fattige. Alle verdens regioner er nogenlunde kontinuerligt blevet mere velstående de seneste 200 år. Også det kontinent, som det ellers går værst for, Afrika. I de regioner med de frieste økonomier er det bare gået ustyrligt meget hurtigere end i resten af verden.

Teorien tager heller ikke hensyn til den kendsgerning, at omtrent halvdelen af verdenshistoriens samlede værdiskabelse er sket i løbet af de seneste 30-40 år. Fortrinsvist pga. tidligere ufri økonomier, der nu oplever historisk høj vækst pga. markedsreformer henimod en friere økonomi.

Atkins fortæller også, at han hellere ville være fattig i Cuba end i (går jeg ud fra) andre lande med en mere fri økonomi. Det ville jeg bestemt ikke.

Som det kan læses ganske tydeligt på Fraser Institutes alt for lidt udbredte graf, så er der en ganske klar sammenhæng mellem graden af økonomisk frihed i et land, og så alle de goder, som venstrefløjen ellers går rundt og påstår til bevidstløshed, at de går så meget op i. Bla. hvor rige og sunde de fattigste 10% er i et samfund.

Se grafen lidt nede til højre på wiki´s side om emnet.

http://en.wikipedia.org/wiki/Economic_Freedom_of_the_World

Men nej, nej. Det er da selvfølgelig en handelsblokade af det ellers i mange år massivt Sovjet-subdierede ø-fængsel, der har gjort, at samba-socialismen er ligeså eklatant forfejlet, som alle andre forsøg udi socialisme har været det.

Og ja, det er en delvist, hvis ikke helt handels-blokadens fra USAs ansvar eller skyld, at den cubanske økonomi er så dårlig som den er. Og det er det, bl.a. fordi at USA straffer andre lande som vil handle med Cuba - ved at USA ikke vil handle med dem.

Dertil kommer hele kolonialismens udbytning af stort set alle andre lande i verden, begyndende med Afrika, og Sydamerika, fortsættende med Indien og Sydøstasien og kulminerende i Mellemøsten.

Jeg var en måned i Cuba og 3 uger i Mexico her for et par måneder siden.

Folk er trætte af deres system, for de har som sagt store økonomiske problemer og det er svært at bruge sin (gratis) uddannelse til andet end et par jobs her og der. Offentlige ansatte lever også oftest på et minimum. Bygningerne i f.eks. Havana kunne mildest talt godt bruge et eller to lag maling.

Mange unge ser ud mod USA og udlandet, da staten i Cuba er over det hele; skilte for revolutionen til konstant påmindelse og staten fylder meget mere end hvad man er vant til. Mange cubanere gider slet ikke politik, for de hører ikke andet end ordene socialisme og revolution.

De eneste der tjener nogenlunde er folk der har med turisterne at gøre. Mange folk mener at de ikke får mulighed for at tjene penge.

Virkelighedens prøvelser for det cubanske folk stammer jo ikke bare fra en regering der kun ser rødt - "helt blåøjet". Historien har haft sin gang i dette ganske land. Det er derfor at de fleste cubanere hilser på hinanden.

Cuba er en bastion af dets egen suverænitet!!!
Ingen valuta forlader landet medmindre det er meningen. I Mexico var der amerikanske firmaer OVERALT. EN VERDEN TIL FORSKEL!

Det kræver ikke den store professor, at finde ud af en kæmpe sum penge månedligt forlader Mexico for at blive kanaliseret direkte ind i diverse bestyrelsesmedlemmers lommer!
Fra datterselskaber til moderselskaber.

Dette sker under ingen omstændigheder i Cuba, da "folket" har taget magten tilbage for 53 år siden da Castro og co. smed amerikansk indsatte Fulgencio Batista (den korrupte diktator der torturerede alle oppositioner) på porten.

Cuba er et ægte suverænt land med ægte suverænitet! Ingen IMF eller lignende til at diktere bare 0,1 % af deres monetære politikker o.lign.

Det betyder at de med en økonomi på ca. 57 mia. $ i BNP (DK har ca. 311 mia. $ for 2010) har kunne oprette et fuldstændigt operativt sundhedsvæsen og ingen mennesker sulter what so ever. Ja der er folk der ikke har meget, men ingen sulter! Ikke ligesom folk gør i Mexico og er begyndt at gøre det herhjemme også!

Cuba har også et indbyggertal på 11 mio ca.
Forestil jer hvad de kunne opnå med en større økonomi! Socialsmen har bestemt ikke slået fejl!

Folk har en VELFÆRDSSTAT og de nyder godt af den. Uddannelses niveauet er godt selvom børnene mangler en linial eller eller to.
Jeg mødte et braziliansk par som var fuldstændige paf over nogle af de unges vidensområder.

I Mexico, ja der ku de unge lide at ryge fede og fyre den af. Hvis de altså ikke er nødt til at arbejde i en eller anden 7-eleven, McDonalds eller andet for en halv skilling!

Længe leve Cubas modstand mod IMF, den amerikanske regering, diverse eksilcubanere og alle andre der vil frarøve det cubanske folk deres legitime ret til deres eget land. Inklusiv deres ejendomsret, som var noget af det første folk fik tilbage efter revolutionen.

Globalization of Poverty? Ikke i Cuba - der har de bare brug for en masse ekstra eksport!!!

Bjarke Hansen

@ Coban

Er et politisk system godt, hvis det kræver, at magthaverne spærrer deres egen befolkning inde bag landets grænser, så det ikke flygter?

For det er sket i samtlige forsøg udi socialisme nogensinde. Således også på Cuba, hvor helikoptere flyver ud og bombarderer de flygtende tømmerflåder med sandsække.

Og lad mig da igen lige poste linket til den fremragende graf, som burde være pensum på de danske folkeskoler, så socialismens paroler én gang for alle ville blive udstillet som de løgne, de er. Flertallet herhjemme tror desværre stadigvæk, at gode hensigter er vigtigere end konkrete resultater.

http://en.wikipedia.org/wiki/Economic_Freedom_of_the_World

Hvis man bekymrer sig for et lands fattige befolkning, så kræv en fri økonomi. Det siger empirien helt entydigt.

Den globale tendens går da også den vej, med en rekordhurtig velstandsstigning for tidligere u-lande til følge. Kina og Indien er de mest kendte og omtalte eksempler, men de er bestemt ikke alene. Mexico buldrer fx også derudaf, og Cuba under lillebror Castro er faktisk omsider også begyndt at indse, at de har spildt en menneskealder på et dårligt eksperiment.

Bjarke Hansen

Tito's Jugoslavien havde fri ind- og udrejse, hvis du lige lader din kommunistforskrækkelse hvile lidt.

Bjarke Hansen

@ Mosbak

Ja det vidste jeg så faktisk ikke.

Men skulle Josip Titos strålende eksempel forestille at være det, der skulle dæmpe min kommunistforskrækkelse??

Det kan du såmænd udmærket gøre - hvis du kender mennesker fra det tidligere Jugoslavien finder du en ualmindelig stor tilfredshed med det liv de havde under den skrækkelige kommunisme.

Lasse Christensen

Bjarke Hansen@

Hvordan tror du Cuba ville have set ud idag, hvis det ikke havde været for revolutionen og dens resultater?

Folk på Cuba nærer jo ikke noget had til systemet - de skriger bare på forandring. Men at de NOGENSINDE vil give afkald på de grundlæggende ting de har bygget op med socialismen og indføre en 'fri markedsøkonomi' - hvorfor i al verden skulle man dog gøre det?

Det kan godt være de ikke har læst din foretrukne side på Wikipedia - men man har opbygget et samfund hvor folk er uddannede, kriminaliteten er stort set lig nul (du taler om indespærring, de folk jeg taler med føler sig mere trygge i Cuba end noget andet sted i verden - desuden er der hvis også noget med at en amerikaner kan få flere års fængsel for at besøge Cuba - men det er vel bare rettidig omhu af den amerikanske stat, som du vel også beundrer til skyerne) og så figurerer Cuba som det land i verden der udsender flest læger til kriseområder, faktisk flere end hele WHO til sammen!

Jeg kan godt smide links til netsider og bøger der beskriver og dokumenterer en masse andre herligheder - ligesom du kan råbe op omkring hvor forfærdeligt det er med de politiske fanger. Det er dybt kritisabelt - men et land der har været mere end 800 dokumenterede forsøg på terrorangreb mod siden revolutionen, udviser måske bare en anelse paranoia - eller hvordan var det nu vi reagerede, da den etbenede bombemand dukkede op?

Pointen er at cubanerne har gjort lige præcis hvad man skal gøre for at løfte et fattigt land ud af fattigdom - de har forenet sig og kæmpet, og sørget for at landets rigdomme er blevet brugt på folket selv. Derudover har man satset hårdt på uddannelse - og har nu et af verdens mest udviklede lande. Dét tror jeg ikke man giver afkald på, for at indføre en 'fri markedsøkonomi'.

Bjarke Hansen

Som min slovenske veninde tørt har konstateret - alle der ikke har levet i et kommunistisk samfund har travlt med at redegøre for hvor forfærdeligt det er, på trods af at de er dem der ved mindst om det.

Bjarke Hansen

@ Mosbak

Vi taler åbenbart ikke med de samme Østeuropæere. Dem jeg har talt med (heriblandt en del bosniere) har været tæt på rødglødende af raseri over en forkælet vesteuropæisk venstrefløj, som har nydt godt af kapitalismens frugter imens de helt ublu hyldede det fattige fængsel, man boede i mod øst. Dette var fx min storebrors slovenske ekskærestes holdning.

@ Lasse Christensen

Cuba er et varmt fængsel. Du må ikke forlade landet, for måtte du det, så ville du gøre det. Så simpelt er det faktisk.

Det er desuden dybt forarmet. Også sammelignet med ynglingseksemplet i denne tråd, Mexico, som på trods af en katastrofal narkokrig faktisk har ganske fint fremgang på de fleste områder.

At socialister stadig hænger deres forhåbninger op på dette lille forfejlede ø-diktatur siger altså langt mere om jeres røde skyklapper og forfængelige stædighed end om min kommunistforskrækkelse.

Og ja, et frit valg på Cuba ville uden tvivl føre til en fri markedsøkonomi. Ganske forståeligt, når de nu rent faktisk har prøvet at leve under den virkeliggjorte socialisme. Det holder de fleste ikke ud i længden.

Bjarke Hansen

Da jeg selv første gang var i Jugoslavien i nærheden af Vukovar i begyndelsen af 1993 havde jeg nogenlunde samme vrangforestilling som dig.

Jeg kunne imidlertid konstatere at man havde hus, bil og tv, omend bilen var en Zastava, og fjernsynet et Gorenje.
Man havde endvidere kæmpestore offentlige sportsfaciliteter med international standard, omend disse nu var destruerede af krigen, og udmærket infrastruktur, med både velfungerende motorveje, togtrafik og lufthavne.
Glimrende lærerkræfter i skolen og udmærket sundhedssystem.

Der var såmænd ikke tale om noget fattigdomsfængsel, hvilket imidlertid har ændret sig i dag, hvor en landarbejder arbejder en hel dag i marken for 10 Euro, og med priser på fødevarer der ligner de danske.

Lasse Christensen

At frie valg på Cuba i en vestlig forstand vil føre til en fri markedsøkonomi vil kun fremtiden give et svar på. Jeg tror ikke på det - der er intet der tyder på at cubanerne vil begå et sådant selvmål. Man vil have forandringer, men du har simpelthen ikke fingeren på pulsen, hvis du tror cubanerne foragter revolutionen.. Dét er virkelighedsfjernt.