Igen og igen

I går annullerede Integrationsministriet udvisningen af de 14 romaer, der sidste sommer blev anholdt på Amager, dømt administrativt udvist med to års indrejseforbud og derefter ekspederet ud af landet. Alt sammen på under 24 timer. Men der var ikke tilstrækkelig grundlag for udvisningen i henhold til dansk lov og EU's regler, vurderer ministeriets jurister nu.

Nogen gigantisk overraskelse er den konklusion ikke. Ifølge EU's opholdsdirektiv kan EU-borgere nemlig kun udvises, hvis deres adfærd udgør: »en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel«, der berører »en grundlæggende samfundsinteresse«. Ifølge Udlændingeservice var der i Amager-sagen tale om »husfredskrænkelse« og »ulovlig campering«. Ligegyldig hvor meget, man hiver og slider i direktivets ordlyd, kan det næppe betegnes som en alvorlig trussel mod grundlæggende samfundsinteresser.

Derfor kan man endnu engang få den ubehagelige mistanke, at alle hele tiden har vidst, at det kunne ende sådan her. Problemet er, at det ingen som helst betydning får, at man så åbenlyst har overtrådt reglerne. De mennesker, der har fået deres rettigheder trådt under fode, er langt væk, og herhjemme får det tilsyneladende ingen politiske konsekvenser.

I stedet skal vi igen-igen hives igennem en ørkesløs debat om Danmarks forhold til EU's regler. Og igen-igen bombarderes med gratis symbolpolitiske udmeldinger, som alle godt ved ingen vegne fører. Som Henrik Dam Kristensen (S) siger til Politiken, skal man ikke som EU-borger kunne være 'subsistensløs' i et andet land. Men det er lige nøjagtig, hvad man må tage med, når man indgår i et samarbejde baseret på personers frie bevægelighed. Og det ved Henrik Dam Kristensen så udmærket.

»Et samfund skal kunne værgre sig mod tiggere og tyvebander, der kun er kommet til landet for at begå ulovligheder,« udtaler Socialdemokraternes udlændingeordfører endvidere uden at uddybe, hvad han mener, det værn skal bestå i.

Heldigvis skulle det nu være klart, at man ikke bare kan skovle folk ind i busser og over grænsen, når man bliver træt af dem.