Leder

Kampen om skolegården

6. april 2011

Om juicebrikker med gift nogensinde nåede frem til skolen i det sydlige Afghanistan, vides ikke. Men at terrorister angiveligt ville forgive eleverne i spisefrikvarteret, fremgår af en af de 14.821 fortrolige amerikanske efterretningsrapporter, vi fra i dag kan offentliggøre via Wikileaks.

Oplysningen om et muligt giftangreb kommer fra en af de mange civile afghanere, der dagligt sætter livet på spil for at hjælpe NATO-koalitionen med præcise efterretninger om Talebans og andre islamistiske militsers aktioner. Som første medie i verden kan vi rapport for rapport, nærbillede for nærbillede eksponere, hvordan den afghanske civilbefolkning oplever krigen, når de leverer rapporter til koalitionen. Hidtil har vi primært måttet støtte os til oplysninger fra NATO og koalitionsstyrkernes regeringer, herunder den danske.

Dem har vi desværre ikke haft grund til at stole blindt på. Det har heller ikke været tilfældet med de afghanske indberetninger, men de er med til at nuancere og korrigere billedet af krigens gang.

Udviklingsminister Søren Pind erklærede så sent som i august 2010 sin uhildede stolthed over etableringen af skoler i Afghanistan. Denne indsats viser, at »Danmark virkelig gør en forskel« for de afghanske elever, der har en »kæmpe appetit på at lære«, jublede han ved et besøg på en afghansk skole med henvisning til opgørelser, der viser, at syv millioner elever i dag går i skole. Heraf 2,5 millioner piger.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen fulgte op i sin seneste åbningstale i Folketinget 5. oktober: »Det er en stor glæde at tale med afghanske skolebørn og skolelærere. De udtrykker en glæde og entusiasme, der smitter.«

Vi ser det for os: Videbegærlige børn hinkende og fløjtende på vej til skole.

Billedet står imidlertid i skærende kontrast til den afghanske virkelighed.

Som vi kan dokumentere i dag, går afghanske skoleelever i skole med en konstant trussel på livet hængende over hovedet. De risikerer at blive udsat for angreb med syre eller raketter. Andre efterretninger rapporterer om, at Taleban og de andre militser placerer sprængstoffer i skrivemaskiner, eller at selvmordsbombere forklæder sig som lærere.

Vi har nok vidst, at der jævnligt er angreb på det afghanske skolevæsen. Det godtgør den løbende statistik. Men det er først nu, vi får et indblik i angrebenes skræmmende systematik og brutale metoder.

I takt med at vestlige politikere har gjort skolerne til krigens helt store prestigeprojekt, er de blevet et stedse mere attraktivt mål for Taleban. Ved at ramme børnene, skader de koalitionen.

Netop regeringensfordrejninger af virkeligheden i skolerne er med-årsag til, at Information vælger at bringe efterretningsrapporterne fra Afghanistan. Efterretningsrapporterne er kontroversielle, da de i deres originale form er spækket med personfølsomme oplysninger om de afghanske informanter, der sætter livet på spil for koalitionen. Personfølsomheden var årsag til, at Wikileaks i sommer i sidste øjeblik ændrede en beslutning om at offentliggøre materialet. Organisationen var i forvejen med rette blevet kritiseret for ikke beskytte sine kilder tilstrækkeligt i en anden lækage.

På Information har et hold af journalister og it-analytikere taget fat, hvor informationsaktivisterne slap.

Vi har renset materiale for oplysninger, der kan identificere civile afghanere eller bringe andres liv og førlighed i fare. Vi har søgt oplysningerne verificeret, selv om det i sagens natur er vanskeligt. Vi har indhentet eksperters vurderinger, og vi har søgt de ansvarlige politikeres kommentarer.

Netop fordi efterretningsrapporterne er så personfølsomme, vil vi alene fremlægge dokumentation for artiklerne, men vi vil ikke offentliggøre det samlede materiale. Heller ikke i redigeret form.

Vi vil med andre ord ikke løbe nogen risiko for at kompromittere sikkerheden for dem, der i forvejen er mest udsatte i Afghanistan. Og som også er dem, der står tilbage med et sønderslået land, når koalitionsstyrkens soldater efter planen i 2014 drager hjem.

Hvor forsvarligtdet vil være, at forlade Afghanistan om bare tre år, drages med rette i tvivl i disse dage. Den første test venter om bare fire måneder, hvor den dårligt udrustede af-ghanske regeringshær overdrages ansvaret for sikkerheden i syv provinser. Holdbarheden af den løsning er yderst tvivlsom.

Men uanset hvordan det går, så vil Lars Løkke Rasmussen, Søren Pind og koalitionens øvrige ministre frem mod 2014 igen og igen fremhæve succesen med de afghanske skoler. De vil fortælle om skoleelevernes »kæmpe appetit på at lære« og deres smittende »glæde og entusiasme«.

Det er da forståeligt, at de ansvarlige politikere har behov for bare én succeshistorie efter 10 års indsats med store tab i en krig, som de fleste erkender ikke kan vindes militært. Men det er ikke i orden, at de kun fortæller den halve sandhed om virkeligheden i de afghanske skolegårde.

Serie

Efterretninger fra Afghanistan

Information har fået adgang til 14.821 amerikanske efterretningsrapporter fra krigen i Afghanistan. Rapporterne er såkaldte threat reports – trusselsrapporter, som indeholder forskellige typer af efterretninger baseret på oplysninger fra kilder eller elektronisk overvågning.

De 14.821 efterretningsrapporter er en del af de såkaldte afghanske krigslogs, som whistleblower-netværket Wikileaks offentliggjorde i sommeren 2010. Ved den lejlighed valgte Wikileaks at tilbageholde de 14.821 efterretningsrapporter med den begrundelse at de indeholdt navne på spioner og informanter.

En håndfuld medier, heriblandt The Guardian, Der Spiegel og New York Times fik alligevel adgang til efterretningsrapporterne, men har også valgt ikke at offentliggøre dem i deres helhed.

Information offentliggør af samme grund kun de rapporter, som er relevante for vores journalistiske behandling af stoffet.

Seneste artikler

  • Leaked documents show NATO use of white phosphorous against Afghan insurgents

    19. april 2011
    International forces in Afghanistan have made extensive use of the napalm-like substance in everything from grenades to bombs – in spite of the fact that most of the war against the Taleban is fought in populated areas. Human rights groups caution that ISAF has a duty to protect civilians
  • Hvid fosfor er et uhyggeligt våben

    19. april 2011
    Menneskerettighedsorganisationer og militæreksperter mener, at hvid fosfor er et unødvendigt angrebsvåben i krigen mod Taleban, men ISAF fastholder, at det napalmlignende stof er et fuldt lovligt våben, som frit kan anvendes, så længe konventionerne overholdes
  • Dokumentation: ISAF’s brug af hvid fosfor

    19. april 2011
    Her er nogle af de hidtil ukendte rapporter, hvor hvid fosfor tilsyneladende anvendes som angrebsvåben
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

”Hvor forsvarligt det vil være, at forlade Afghanistan om bare tre år, drages med rette i tvivl i disse dage. Den første test venter om bare fire måneder, hvor den dårligt udrustede afghanske regeringshær overdrages ansvaret for sikkerheden i syv provinser. Holdbarheden af den løsning er yderst tvivlsom.”

Det kan godt være lidt svært at se hvorvidt den startede artikelserie er en støtte til regeringens prestigeprojekt om alle de afghanske børn der kommer i skole på trods af risikoen fra Taleban, og dermed en fortsat støtte til at forblive i Afghanistan meget længere.

Henning Pedersen

Her er der da vist nogen der må ud med nogle forklaringer, som i sagens natur, må komme til udtryk i afvisninger og benægtelser.

De vestlige politikeres kynisme er grænseløs, når det drejer sig om krigen i Afghanistan som - reelt på tiende år - føres hovedløst uden en effektiv politisk strategi.

Kynismen bliver maksimal, når de manglende basale resultater i denne anti-oprørskrig såsom: Skabelsen af daglig sikkerhed for befolkningen og opbygningen af en nogenlunde velfungerende stat med tilhørende funktioner igennem knap ti år er udeblevet, ligegyldigt hvilke militære strategier man har applikeret og ligegyldigt, hvor fantastisk mange mia. $ man har hældt i de korrupte afghanske “samfunds”strukturer og udenlandske private aktøreres gyldne løfter. Og dette ikke fører til nogen som helst form for erkendelse eller refleksion hos de ledende vestlige politikere, andet end at man stadig forsøger at sminke liget med fremhævelsen af en, i bekæmpelsen af et oprør, underordnet og ”ligegyldig” faktor som antallet af skoler og antallet af pigebørn som i det splitsekund koalitionsstyrkerne trækker sig ud af et område, igen vil blive erstattet af Taleban o.a. middelalderlige (i mangel af en bedre ord) regime.

Kynismen opstår i udgangspunktet fordi, at vores politikere har forsøgt, at speede en manglende militær succes og dertilhørende udvikling op med gode hjemlige avisoverskrifter båret af pseudoargumenter på grund af angsten for nederlag, fiasko og det mulige tab af magten indenrigspolitisk. Og dermed udsat børnene og ansatte i skolevæsenet for maksimal risici fra Taleban o.a. som naturligvis bekæmper de mål, som er lettest at ramme med minimal egen risiko for at opnå den største chokeffekt på befolkningen, uden koalitionsstyrkerne har tilsikret den nødvendige beskyttelse af dette vestlige politiske prestigeprojekt.

Skolevæsenet i Afghanistan er så at sige flyttet ud på slagmarken af PR-mæssige årsager og hvad skal det nytte, når krigen for længst er tabt.

Inger Sundsvald

Hvis det nu var i oplysningens interesse og for at redde afghanske skolebørn fra uvidenhed, så kan jeg ikke lade være med at tænke på hvad alle de mia. af € og $ kunne have gjort af gavn, hvis man i stedet for rigtige bomber havde ”bombarderet” befolkningen med gratis pc’er, internet, tv o.s.v.

Krigsindustrien kunne have været lagt om til informationsteknologi, og jeg er lige ved at ville acceptere at små afghanske skolepiger var begyndt at drikke Coca-Cola.

Ja, ja, jeg véd det godt. Hvad i alverden skulle de danske jenser så foretage sig, skulle de måske til at være støttepædagoger for vore egne ”uoplyste og umulige” unger?

Der bruges trods alt rundt regnet 20 mia. på ”Forsvaret”, alene her i landet, og det ser ud til at det ikke er svært at få ekstrabevillinger. Jeg kunne godt tænke mig at få at vide hvad ”vi” får for pengene, og om det kan betale sig.

Henning Pedersen

Inger, den der med Coca-Cola er da godt nok et gyseligt scenarium, men med hensyn til hvad vi får for de 20 mia., kan vi da glæde os over nogle diffuse billeder af bomber, der rammer diffuse mål, filmet fra et F-16 fly over Libyen og ikke at forglemme, en soldaterkammerater-filmdokumentar om en gruppe oplevelseshungrende unge danske mænd og kvinder, efter hukommelsen benævnt "Amadillo".

Inger Sundsvald

Sagen er jo, at JEG er villig til at indrømme en fejltagelse. Hvor mange er dét?

Næh, nej, man insisterer! – Og ”vi” betaler og retter ind - muligvis.

Det er ganske vist nytteløst p.t. at påpege idiotien ved politikken og div. krige, hvor ”man” bliver nødt til at rette ind, af partipolitiske hensyn.

Jeg mener, det det er nødvendigt at blive ved og ved med at påpege idiotien.
I det øjeblik du og jeg opgiver, er alt tabt.

Så er der kun den grumsede grød tilbage om fattige børn der spiser usundt og problemer med arbejderklassen og hvad Karen Ellemann lige mener om miljøet og om hvad LA lige har at sige om redning af økonomien.

- Hvad har alt dette egentlig med mig (en folkepensionist) eller med en So-Su-hjælper at gøre? Oplyst/uddannet eller ej…

Er der nogen der kan fortænke mig i at forfalde til klar tale:
http://www.youtube.com/watch?v=r6qAEEJ1dgA