Leder

Krigsforbrydelser

28. april 2011

Ønsket om at se den trættende krig få en ende var så stærkt, at alle så igennem fingre med prisen for de civile. Og landet var så langt væk og krigens ofre så fraværende i vores mediebillede, at vi kunne tillade os at ignorere grusomhederne. Det er snart to år siden, at borgerkrigen i Sri Lanka fik sin foreløbige ende efter 26 år med mindst 70.000 dræbte primært fra det tamilske mindretal. Men hvad alle tamilere på den hærgede ø vidste, står nu også i en rapport fra FN: At den endelige nedkæmpning af oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre (LTTE) i foråret 2009 skete med kolossal brutalitet over for civile tamilere.

En lækket rapport fra FN mere end antyder, at den srilankanske hærs militære sejr i maj 2009 var et resultat af krigsforbrydelser. Rapporten, der er resultat af et tremandspanels 10 måneders undersøgelser i østaten, beskriver, hvordan regeringshæren systematisk bombede hospitaler, FN-kvarterer og skibe, der tilhørte internationale humanitære organisationer. Rapporten slår også fast, at »titusinder« blev dræbt mellem januar og maj 2009. Den beskriver, hvordan civile blev likvideret med pandeskud, og kvinder blev voldtaget af regeringssoldater, mens modstanderen LTTE placerede 330.000 civile som bombeskjold.

Rapportens forfattere konkluderer, at »troværdige beskyldninger der, hvis de bliver bevist, indikerer, at der er foregået en bred vifte af alvorlige brud på folkeretten blev begået af både den srilankanske regering og LTTE, nogle af dem vil betegnes som krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.«

Rapporten kritiserer også FN's egne organisationer, fordi de ikke forsøgte at gribe ind mod overgrebene på civile. Generalsekretær Ban Ki-moon siger, at FN's ageren under konflikten skal undersøges nærmere, men han har hidtil afvist at have mandat til at beordre en undersøgelse for krigsforbrydelser i Sri Lanka - en afvisning, som en række humanitære organisationer sætter spørgsmålstegn ved.

Ikke overraskende har den srilankanske regering med næb og klør forsøgt at bremse rapporten af hensyn til freds- og genforeningsprocessen, hed forklaringen på det. Der er nemlig ingen hold i anklagerne, lyder den officielle påstand, mens der meget hurtigt dukkede mediehistorier op om bestikkelse af FN-efterforskerne. »Offentliggørelse af denne rapport vil gøre ubodelig skade på bestræbelserne på at skabe forsoning i Sri Lanka. Den vil også skade FN-systemet«, sagde Sri Lankas udenrigsminister, G.L. Peiris, i sidste uge.

Det må faktisk være en smule frustrerende for præsident Rakjapakses regering, at argumenterne denne gang synes at prelle mere af på det internationale samfund. Op til offensiven i 2009 havde regering altid trukket terroristkortet med succes. 'Vi har vores terrorister, som vi må tackle på vores måde, ligesom i tackler jeres eksplosive plageånder i Irak, Afghanisten og Tjetjenien', har været et yndet argument fra den srilankanske regerings side.

Og længe gik det godt. De Tamilske Tigre røg først på den amerikanske terrorliste der jo har særegen en tendens til ret ukritisk at blive kopieret i Europa. Medierne spillede med og forspildte aldrig en chance for at fortælle (i øvrigt i strid med sandheden), at De Tamilske Tigre var 'selvmordsbomberens opfindere'. Man kan mene, hvad man vil om graden af legitimitet i tamilernes krav, ligesom der er al mulig grund til at fordømme metoderne. LTTE er en dybt brutal organisation med brug af børnesoldater og systematisk intimidering af den tamilske civilbefolkningen. Men faktum er, at virkeligheden blev forvredet, da tamilernes kamp efter 11. september blev sat ind i det større terrorbillede. Og væk var beretningen om 26 års undertrykkelse og diskussionen om et folks ret til kulturel selvbestemmelse. Det skabte grobund for omverdenens stiltiende accept af, hvad der nu i stigende grad erkendes som krigsforbrydelser.

Der er ingen tvivl om, at FN bør sætte kræfter ind på at blotlægge den fulde sandhed om uhyrlighederne i Sri Lanka. Retssagerne mod diverse afrikanske diktatorer giver ikke meget håb for en handlekraftige international retsorden, men hvis der overhovedet er noget legitimitet tilbage i domstolen i Haag, kan Mahinda Rajapakse og hans hærledelse vise sig at være oplagte kandidater til en tur på anklagebænken. Men det heler nok ikke mange sår, derfor ville den største gevinst nok være, hvis verdenssamfundet faktisk lærte af tragedien i Sri Lanka ikke mindst i den aktuelle situation i f.eks. Libyen og Syrien.

En ting er i hvert fald klart i Sri lankas tilfælde: Sanktionskortet blev i EU's bukselomme alt for længe. Først i 2010 blev Sri Lanka frataget den særlige status, som landet nød i samhandel med EU. At det ikke skete langt tidligere er uforståeligt. Når EU i disse dage diskuterer sanktioner mod Syrien, kan man håbe, at læren fra Sri Lanka i hvert fald kan få en plads. Så er der i det mindste kommet noget ud af tragedien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu