Leder

Skævert i PISA

PISA er gennem årene blevet mødt med så meget kritik, at der burde tages højde for det problem, og materialet frigives, så vi kan få en offentlig debat om, hvad vi kan og ikke kan bruge PISA til
Debat
15. april 2011

Danske børnlæser ikke så godt som de finske, og så måske alligevel. Sandheden er, at vi ikke ved det.

De internationale PISA-undersøgelser, som i årevis er blevet brugt politisk til at gennemføre regeringens uddannelsespolitik, bliver nu mødt med massiv metodisk kritik af statistikere, der burde vide besked. Derfor vil politikere nu have kritikken undersøgt.

Det kan de bare ikke få. For vi må ikke få lov at se hele grundlaget for PISA-undersøgelsen. Det må statistikere som Svend Kreiner, Københavns Universitet, der peger på PISA's metodiske problemer, heller ikke. Og som Information afdækker i dagens avis, så har halvdelen af eleverne i to ud af de tre fag, PISA omhandler, slet ikke svaret. Det har en computer derimod. Men den kan kun give et kvalificeret gæt.

DE Spørgsmål, der ligger til grund for PISA, hemmeligholdes af hensyn til, at det ikke på forhånd skal være muligt for lærerne i OECD-landene at træne deres elever.

Forståeligt nok. Men PISA er gennem årene blevet mødt med så meget kritik, at der burde tages højde for det problem, og materialet frigives, så vi kan få en offentlig debat om, hvad vi kan og ikke kan bruge PISA til.

For politikerne bruger den til, hvad de finder opportunt. Selvfølgelig gør de det. De bruger den for eksempel til at se, om danske elever præsterer bedre eller dårligere fra gang til gang. Fint nok. Men de bruger den også til at legitimere politiske løsninger med udgangspunkt i, at danske elever klarer sig dårligere end elever i andre lande. Og der er den statistiske usikkerhed angiveligt så stor, at selve ideen med PISA den internationale sammenligning bliver meningsløs.

Det er mildest talt heller ikke betryggende, at PISA's computergenererede gætteri retfærdiggøres af DPU-forsker Niels Egelunds tommelfingerregel om, at er en elev dygtig i ét fag, så er hun formentlig dygtig til det hele. Lad os få debatten på et oplyst grundlag. meth

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne Marie Pedersen

Og så er der endnu et problem med sammenligningen på tværs af lande: PISA tester 15-årige.

Så når vi i 'DK godft kan lide at sende vores børn lidt senere i skole end andre lande, ja så bliver danske 9. klasseselever sammenlignet med andre landes gymnasie-elever. Og da man skal gå i skole for at blive testet i PISA, ja så sorteres alle drop-outs fra.

Lars Jorgensen

PISA har intet med videnskab (sand viden) at gøre.

PISA indeholder ikke en eneste videnskabelig kausal forklaring. Dermed kan PISA ikke forklare noget som helst om, hvilke sammenhænge der giver fornuftige/gode henholdsvis dårlige resultater i form af fx elevers læse- eller regne resultater.

Egelund og andre af projektets bureaukrater forklarer ofte, at PISA er interessant, fordi det er muligt at lave alle mulige sammenligninger mellem elever, lande osv. Det er muligvis interessant for Egelund og dem, der bliver betalt i dyre domme for at lave dem - samt den almene ukritiske presse.

Men sådanne sammenligner er dybt uinteressante for al seriøs diskussion af uddannelsesforhold, resultater og mål. For statistiske sammenhænge er ikke kausale sammenhænge. Mange af de 'sammenhænge' som Egelund og andre fører sig frem på er selvfølgelig umiddelbart plausible - ting som man skulle tro hænger sådan sammen. Men det er netop de mest farlige sammenhænge at føre sig frem på, når tingene ikke er videnskabeligt undersøgt (dvs. kritisk gennemtænkt og testet på kausalitet mv.).

Projektet er tomt på videnskabelig redelighed. Det lyder uden tvivl vanvittigt, men man kunne lige så vel føre projektet frem på - at alle verdens børn burde lære finsk, fordi der er en krystalklar sammenhæng mellem gode resultater i PISA og evnen til at tale finsk.

Projektet er så videnskabeligt uvederhæftigt, at det er nærmest u-troligt, at mange samfund og regeringer har taget det alvorligt i mange år.

For mere begrundelse for min kritik se evt. mine kommentarer til artiklen PISA mig i øret - bragt her i information: http://www.information.dk/257468
Her et uddrag fra en af mine kommentarer med lidt fra en artikel, jeg skrev om PISA til HEXIS (dansk Bourdieuforerning) i 2005:

"I forbindelse med et debat møde i 2005, mellem Egelund og Lindeskov fra Pisa på den ene side og Staff Callewaert og Erik Jørgen Hansen på den anden, skrev jeg et længere indlæg til (dansk Bourdieuforening) HEXIS’ hjemmeside. Det er (for) langt men kan findes på http://www.hexis.dk/hexis-nyhedsbrev-nr22.pdf. Nedenfor findes nogle relevante uddrag fra teksten:

En måde at demonstrere forskellen til hvordan en sand videnskabsmand tænker er at sammenstille Egelund med Carsten Elbro, der tydeligvis er tynget af sin viden om sin uvidenhed, om den komplekse virkelighed og sin forståelse for videnskabeligt metode, når han udtaler sig om forskellen på videnskabelige forklaringer og løsrevne statistiske sammenhænge, og om hvor vanskeligt det er at afklare hvilke faktorer, der påvirker læsefærdighederne:

“Elever, der får hjælp til læsningen derhjemme, er dårligere læsere end andre, viser international
læseforskning. Tidlig skolestart giver ikke bedre læsere, viser internationale sammenligninger. Og hvad kan vi så bruge det til? Ikke til ret meget, siger Carsten Elbro, læserforsker og professor ved Københavns Universitet. For sammenligninger viser ganske vist noget. Men de forklarer det ikke. Og i dag – ti-tolv år efter at internationale læsesammenligninger placerede danske elever i bunden – ved vi stadig uhyre lidt om, hvordan forskellige måder at undervise i læsning på virker. Men tilbage til paradokset med svage læsere, der
får hjælp hjemme: Det kunne se ud, som om lektiehjælp giver svage læsere. I hvert fald viser internationale undersøgelser, at der er en sammenhæng. (…) »Tallene viser, at elever, der modtager meget lektiehjælp hjemme, klarer sig dårligere end andre elever. Der er en negativ korrelation – et negativt talmæssigt sammenfald mellem meget lektiehjælp og dårlige læseresultater«, siger Carsten Elbro. »Men«, understreger han, »talsammenhængen forklarer ikke noget. Den viser ikke, hvad der er årsag, og hvad der er virkning«. Kunne forklaringen være, at hvis mit barn klarer sig godt, slapper jeg af og hjælper ikke med lektierne? Men hvis mit barn klarer sig dårligt, så forsøger jeg at hjælpe? »Det er muligt«, svarer Elbro. »Men det er en
fortolkning«. »En anden forklaring kunne være, at forældre, der gør meget ved hjemmearbejdet, ødelægger barnets skolelyst. Det er også en mulighed. Tallene kan ikke forklare os, hvilken fortolkning der er rigtig. De viser bare, at der er en negativ sammenhæng«. Og den slags fælder går vi nemt i, når vi diskuterer, hvad der bør gøres ved læseproblemerne og bruger internationale sammenligninger som »beviser«, advarer Carsten Elbro. »Lektie-eksemplet demonstrerer, at disse korrelationer er livsfarlige, fordi de ikke fortæller, om
der er årsagssammenhænge«.” (fra Fagbladet Folkeskolen, 13. 08. 2004; LJ fremhævning)

Hvis korrelationerne er livsfarlige, hvad siger det så om de folk, der fører dem frem som beviser?"

PISA er et rent (neoliberalistisk) politisk projekt, hvor man har bildt sig ind, at man fremmer elevers færdigheder ved hele tiden at måle dem - og i det hele taget ved at få 'konkurrenceaspektet' højnet overalt i uddannelsessystemerne.

Det er som sådan i højeste grad et amerikansk inspireret 'uddannelsesprojekt' (uanset at det fx var Margrethe Vestager, der indførte det i Danmark). Men amerikanerne har ikke noget at prale med i uddannelsesmæssig sammenhæng, i hvert fald ikke i grundskolen. Filosofien bag PISA virker modsat læringsmæssigt og den virker tilsvarende negativt socialt og udviklingsmæssigt. Se evt. mine bedre argumenterede kommentarer til dette ved artiklen PISA mig i øret.

Lars Jorgensen

Nå ja,

og når man har en 'viden', der ikke forklarer noget som helst kausalt, - så kan man ikke på nogen måde bruge den som grundlag for selv den mindste rådgivning om, hvordan man kan fremme og udvikle noget skolesystem. I nogen retning.

PISA forklarer ingenting og kan altså ikke bruges til noget som helst. Bortset fra at sørge for, at videnskabelige amatører som Egelund kommer i tv, at den borgerlige regering får fastholdt sit image om at ville gøre noget ved 'elevernes skolefærdigheder' samt naturligvis give noget overfladisk fyld til tv og andre ukritiske medier...

Det er ganske populært i visse dele af den moderne 'Videnskab' ikke at ville vise hele (tal-)materialet .

NIST i Amerika vil f.eks ikke udlevere de tal der ligger til grund for deres 'videnskabelige computer-model' af
WTC7's 'sammenstyrtning' der angiveligt skyldtes noget de kalder 'termisk ekspansion'.
Det beviser deres computer-model nemlig !

Videnskab er videnskab fordi det giver andre forskere mulighed for at bekræfte eller forkaste resultaterne, og derfor er PISA ikke videnskab.

Anne Marie Pedersen

@ lars jørgensen

Det er bare lige på med kausalitetskritik. Der findes ikke eet eneste studie, der kan nævne korrelation mellem faktorer ved skoler/undervisning og godt PISA-resultat. Ikke engang på landebasis. (Ret mig endelig hvis jeg tager fejl!!!)

Selv hvis PISA målte noget brugbart, så aner vi jo strengt taget ikke, om forskellene på elevers evner skal forklares uden for skolen.
Handler det om kost? Om forældres respekt for skolen? Om indeklima? Om motion? Stabile familer? Osv.

Man kan virkelig blive ved med at kritisere PISA i det uendelige.