Leder

Fornemmelse for økologi

Problemet med at omsætte den omfattende videnskabelige indsigt i de truende globale klimaændringer til handling er, at det er for abstrakt og for fjernt. Både i tid og rum. Det er ikke noget, der tydeligt og øjeblikkeligt påvirker den enkelte borger, endsige politiker
9. maj 2011

Når internationaleautoriteter som formanden for FN's Klimapanel, Rajendra Pachauri, den ledende klimaøkonom lord Nicholas Stern og lederen af det tyske Potsdam Institute, Hans Joachim Schellnhuber, appellerer til vestlige forbrugere om at spise mindre kød for at skåne klimaet, så er der ikke mange, der tager konsekvensen og lægger kostvanerne om. Problemet er for fjernt, afstanden mellem bøffen på tallerknen og de smeltende isbjerge i Arktis for stor.

Men når den færøske arbejdsmediciner Pál Weihe og de færøske myndigheder siger til gravide og ammende kvinder i det lille samfund, at de skal holde op med at spise det hvalkød, der har været del af øernes identitet og livsgrundlag i tusind år, men nu er overbelastet med kviksølv, så lyttes der. Kvinderne – og andre med dem – lægger kostvanerne om. Fordi det er meget tæt på. Det handler om deres egne børn.

Problemet med at omsætte den omfattende videnskabelige indsigt i de truende globale klimaændringer til handling er, at det er for abstrakt og for fjernt. Både i tid og rum. Det er ikke noget, der tydeligt og øjeblikkeligt påvirker den enkelte borger, endsige politiker.

Udtrykt på en anden måde: Vi mangler fornemmelse for den sårbare økologi, vi selv er del af, og som binder hændelserne i kulturen og naturen sammen.

Gennem adskillige års intenst arbejde har en stor gruppe arktiske klima- og miljøforskere gjort en enestående indsats for at skabe og formidle indsigt i de komplekse sammenhænge og processer, der i disse år foregår i den arktiske og globale økologi. I regi af Arktisk Råds miljøprogram AMAP mødtes 400 af forskerne i den forgangne uge i København for at fremlægge et overflødighedshorn af nye målinger, analyser og modelstudier om udviklingen i nord. Samtidig offentliggør AMAP i disse dage to nye rapporter om klimaændringerne i Arktis og belastningen af de arktiske økosystemer med tungmetallet kviksølv. Tilsammen et materiale, der i kraft af sit opsigtsvækkende indhold og den eksemplariske formidling kan blive den savnede øjenåbner omkring de foruroligende forandringer, menneskeheden er ved at påføre økosystemerne i nord og derigennem sig selv.

Foruden AMAP's nye vurdering af de CO2-betingede havstigninger, der menes at kunne blive tre gange så store som hidtil antaget, er den store nye ahaoplevelse formidlet af forskerne informationerne om, hvordan klimaændringer og forurening med farlige miljøgifte spiller sammen. De arktiske fødekæder er længe blevet forurenet med bio-akkumulerende tungmetaller som kviksølv fra bl.a. kulkraftværker og svært nedbrydelige organiske industriprodukter som DDT, PCB, dioxin og mange andre med indviklede navne tilsammen kaldet POP'er (persistent organic pollutants). Nogle af kilderne til disse farlige stoffer, der kan være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og skadelige for nerve- og immunsystem, er ved at komme under kontrol, andre er det ikke, men det nye er indsigten i, hvordan opvarmningen og de ledsagende klimaforandringer kan øge transporten af miljøgiftene til Arktis og øge ophobningen af dem i de arktiske fødekæder.

Ét enkelt eksempel fra AMAP-rapporterne: Jo mere den isfri periode i havet nord for Canada forlænges på grund af opvarmningen, desto højere koncentrationer af kviksølv måles i ringsælens kød antagelig fordi sælen tvinges til at ændre fødevaner, når isen er væk. Ringsælen er føde for både isbjørne og mennesker, og derfor kan den øgede belastning ende der.

Mange arktiske befolkninger har i dag langt højere niveauer af POP'er og kviksølv i kroppen end mennesker på de breddegrader, hvor stofferne er produceret, anvendt og udledt. En række undersøgelser har vist reelle sundhedsskader på udsatte arktiske befolkningsgrupper herunder færøske børn som konsekvens af forureningen, og frygten er nu, at belastningerne via klimaændringerne kan tage til, selv om udledningerne for en del af stoffernes vedkommende er på vej ned.

Pointen er, at althænger sammen i økologien. Og det på komplekse måder, som kan være umulige at forudse og svære at årsagsforklare, selv når effekterne bliver åbenlyse. I Arktis handler det om det, forskerne kalder det store, menneskeskabte faseskift: Dét, der hidtil har været fast is og permafrost bliver i kraft af opvarmning flydende, så alt dét, der hidtil har været forsvarligt 'indefrosset' tungmetaller, POP'er, metan ... pludselig bliver mobilt og tilgængeligt. Læg dertil de selvforstærkende feedbackprocesser, som forskerne nu kan iagttage i funktion, og man har et billede af et stykke stærkt truet økologi, som kalder på en øjeblikkelig beskyttelsesindsats. AMAP-forskerne har gjort, hvad de kan for at fremme fornemmelsen for den skrøbelige økologi. På torsdag mødes udenrigsministrene fra landene omkring Arktis i Arktisk Råd for at drage deres konklusioner på grundlag af den ny opsigtsvækkende viden. For bordenden sidder p.t. Danmarks udenrigsminister Lene Espersen (K) – hendes tale ved afslutningen i fredags på forskermødet giver de værste anelser om, at ministeren først og fremmest har fornemmelse for de økonomiske perspektiver i skibsfart, turisme, mineral- og olieudvinding i et isfrit Arktis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

"... kan blive den savnede øjenåbner omkring de foruroligende forandringer, menneskeheden er ved at påføre økosystemerne i nord og derigennem sig selv."

Der kommer naturligvis ikke til at ske en disse, som Lene Espersen's tale så glimrende (på den dårlige måde, altså) illustrerer - for jeg formoder, at ministerens tale er yderst repræsentativ for den rige del af verdens måde at tænke på.

Niels-Simon Larsen

Hvor er det godt, at denne forskning kommer frem.
Det er interessant, at færingerne er blevet en målingsgruppe, men her er forbindelsen mellem det skadevoldende og de beskadigede åbenbart ikke til at komme udenom.
Det får mig igen til at tænke på, hvor villige vi er til at fortrænge årsag/virkningsrelationer eller direkte fornægte dem. Både Lene Espersen og Karen Ellemann er i lommen på erhvervsinteresserne.
Alene det, at nogle kan få sig selv til at spekulere i isfrie områder i stedet for at spekulere på konsekvenserne, er rystende.

Jesper Wendt

Er økologi ikke bare en dårlig undskyldning, for ikke at handle der hvor vi alle ved det er nødvendigt. En slags ulandsbistand alle ved ikke hjælper, men det renser lige samvittigheden 5 minutter.

Økologi vil intet have at sige på det samlede udfald, intet. jo før folk stopper selvbedraget jo bedre.

Niels-Simon Larsen

Jeg forstår ikke, hvordan økologi kan være en dårlig undskyldning.
Det der 'vi alle', synes jeg, smutter ud af hænderne. Det er da ikke alle, der ved, hvad der er nødvendigt. Langt fra endda. Mht. 'Lene og Karen' skinner det da ikke igennem, hvad der er nødvendigt (i vores betydning af ordet).

Jeg føler mig rent ud sagt som en idiot når jeg skal vælge mellem økologisk og konventionelt. Økologisk burde være standarden, ikke de giftbomber, både direkte og indirekte, som konventionelt er. Men sådan kan det "naturlige" indrettes efter humøret, og så må alle være med, hvad enten de vil eller ej. Nu er man så nødt til at købe det, der burde være standard med den ekstra pålagte skat, som de øgede priser udgør.

Jeg vælger dog en del økologisk (selvom det er svært og dyrt at være 100%), men det er mere for at holde giftstofferne på minimum, mere end for miljøets skyld.

Jeg synes Jesper har en pointe i sin sammenligning med afladskøbet med u-landshjælpen, for jeg tror heller ikke på, at det nytter meget at støtte økologi for at afhjælpe nogen situation Hvad nytter det at købe økologiske tomater fra Brasilien, hvis de alligevel er sparket halvvejs rundt om jorden i en sky af dieselhørm?

Økologi er noget folk bør gøre for sig selv, ikke noget for at afhjælpe nogen situation, for det nytter intet som helst.
Samfundet bliver nødt til at træffe en bevidst handling for at fjerne udledningen af farlige stoffer (inkl. CO2), købelsen af aflad gør ingen forskel. Skulle økologi-fremgang endelig give en minimal nedgang i forbruget af giftstoffer, ville disse øjeblikkeligt gennem prissænkninger blive sat i værk andetsteds i systemet.

Dog er der andre grunde til, at jeg gerne ser økologi i fremgang. Efter et evt. kollaps vil vi have en større chance for at undgå totalt anarki, hvis vi har en bæredygtig fødevareproduktion.

Jesper Wendt

Økologiske produkter fejler intet isoleret set, så længe man ikke forveksler det med at gøre noget for miljøet. Der er mange gode grunde, som Rune nævner.

Atle Hesmyr

Trolig har tiden rent ud -- med det militær--industrielle komplækset i førersetet altfor lenge. Der burde helt klart ha blitt reagert fra ansvarlige myndigheters side i etterkrigsårene, da verker som Our Plundered Planet (1948) av Fairfield Osborn og det encyclopediske Man's Role in Changing the Face of the Earth (1956) gjorde det klart for all verden hvilken vei det pekte.

I følge J. Lovelock går vi nu inn i en tid der "only the fittest -- and the smartest -- will survive." Mon tro hva det vil innebære blant milliarder av urbaniserte jegere og sankere? Metabolismen setter visse begrensinger...

Dennis Hansen

Suk. Saa skal man til det igen. Folkens: Oekologi er IKKE kun 'oekologisk mad'. Oekologi er et ord, der kan deles i to: oeko (oikos) + logos, som betyder 'hus' og 'laeren om'. Altsaa om naturens husholdning, med andre ord. Det er et ord, som omfatter alle relationer og interaktioner mellem arter i hele biosfaeren. Stroemme af energi fra planter til planteaedere til rovdyr. Stroemme af 'service' fra bier til de blomster de bestoever. Loever, der aeder zebraer. Heste, der spiser graes. Bakterier, der nedbryder traeer. Hele molevitten.

Og altsaa ikke kun vores personlige forhold til guleroedder, og om hvorvidt de er sproejtede eller ej. Og undskyld manglen paa danske ae, oe, og aa. Men for daelen da, hvor kunne danskerne godt bruge lidt mere tid paa i det mindste at proeve paa at forstaa den moderne videnskab :-)

Jesper Wendt

Er det ikke netop den videnskab der har bragt os i situationen?, så det bliver måske til et detuned claptastic.

Niels-Simon Larsen

Lederen først i avisen fortalte om de multinationale, der ikke betaler skat, hverken her eller der (u-landene).
At appellere til folk om ikke køber fx Cola, har vist sig at være omsonst. Det er utroligt, at det ikke er lykkedes at tage afstand fra dem, der udnytter os. Det ville da være ligetil for et parti at lave en sortliste, men ikke engang det, kan lade sig gøre.
Partiet kunne også lave en positivliste - køb det og det! Jeg ved godt, at det er til grin at sige det, men hvorfor er det det? Forklaringen må ikke være, at vi er dumme, dovne og ligeglade, for så kan man lige så godt grave sig ned. Det hjælper heller ikke at sige, at vi bliver lokket, for når ens 'kloge' venner både drikker Cola og ryger, er der et problem, der er til at tage og føle på. Det er et emne, der slet ikke er oppe i debatten.

Atle Hesmyr

Misbruket av videnskaben har brakt os i situationen. Eksempelvis ingeniørkunst anvendt til "planned obsolence", masseproduksjon av lavkvalitetprodukter og tilhørende ressurssluk, ignorering av soil science i favør av en reduksjonistisk NPK-instrumentalisme som etterlater seg ørkener og dust bowls... Kortsiktige monetære kalkyler på tvers av evolusjonens virkemåde, i årmilliardkontekst. Leketøysteknologi som gir illusjoner om menneskelig uavhengighet av elementære organiske prosesser, osv., osv.

Anne Marie Pedersen

Dennis Hansen

Jeg tænkte netop også på sondringen da jeg læste de første par indlæg. Men når nu debatten vedrørende økologisk mad er taget op, så er det værd af nævne biodiversitet.
Nedgang i antallet af arter, grønne ørkener og mindre biodiversitet i og omkring landbrugsarealer er en trussel mod vores natur. Her skal man ikke glemme, at økologisk dyrkede marker statistisk set har en større artsvariation. Så helt af egoistiske grunde behøver økologiske køb i supermarkedet ikke at være.

Dennis, ja, du har ret angående at skelne mellem de forskellige former for økologi. Dog synes jeg, at den økologi, som jeg talte om, på et niveau har forbindelse med udledningen af giftstoffer, som artiklen omhandler, da et 100% økologisk landbrug ville gøre en del for afhjælpning af udledninger af både CO2 og giftstoffer, samt gøre en del for en mentalitetsændring i befolkningen. Helt ude på et vildspor var det heller ikke, synes jeg.

Steen Erik Blumensaat

I danmark anbefales det kun at spise 300 g fisk om ugen, spiser man mer er risikoen for tungmettaler tilstede.
Grundvandet er foruretnet af stoffer der ikke kunne sive til grundvandet.
Rockefellers olie bande er både Ritt Bjeregård, Lene Espersen og Lykke Friis medlemer af.
Jeg siger ikke de har været med til champagne og coke orgierne som oliebrancen og usas indenrigsminnisteriom afholder i skihytterne i Aspen.
Efter orgierne kom olie folket med de af dem skevet kontrakter og fik minnisternes underskrift.