LEDER: Slagteren Mladic møder sin skæbne

Den fulde sandhed skal frem. Det er ikke nok at finde de to bosniske serbere skyldige og dømme dem til livstid i fængsel. Vi vil vide mere om et bredere europæisk politisk ansvar for, at opløsningen af Jugoslavien udartede til en så morderisk krig med så graverende konsekvenser for civilbefolkningen, især den muslimske del af den
27. maj 2011

I over 15 år harslægtninge til ofrene for folkemordet i Srebrenica, for belejringen af Sarajevo og for koncentrationslejrene i Bosnien og Serbien ventet på pågribelsen af den serbisk-bosniske general Ratko Mladic.

Og lige så lang tid har en nylig opvokset ung generation af serbere ventet på, at denne mand der holdt Serbiens demokratiske fremtid som gidsel for sin egen skæbne blev stillet til regnskab for sine forbrydelser.

I går kom så endelig meldingen om, at den tidligere general i den serbisk-bosniske hær var blevet arresteret i en lille landsby halvanden times kørsel nord for Beograd. I løbet af et par dage vil Mladic, 69, efter planen blive fløjet til Haag, hvor han vil sidde i fængsel sammen med Radovan Karadzic, hans partner i de værste krigsforbrydelser begået i Europa siden Anden Verdenskrig.

Karadzic blev pågrebet i Beograd i 2008, hvor han levede og arbejdede som naturlæge under falsk navn. Han var præsident for den selvudråbte Republika Srpska under Bosnien-krigen i 1992-95 og er af Krigsforbryderdomstolen for Det Tidligere Jugoslavien sigtet for det samme som Ratko Mladic: folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

Retssagen mod Karadzicstartede sidste år; det er sandsynligt, at de to processer vil blive lagt sammen. Det ville være en logisk beslutning, idet de to mænd anses for at være henholdsvis den politiske og militære ansvarlige for ovennævnte forbrydelser mod muslimske bosniakker.

En sådan retssag ville have stor symbolsk betydning. Der er gået over 15 år siden afslutningen på krigen i Bosnien, og selv om Slobodan Milosevic, der døde under en retssag i Haag i 2006, var den politisk hovedansvarlige for etniske udrensninger og krigsforbrydelser under Balkan-krigene, er Karadzic og Mladic nøglepersonerne i massedrabet på 8.000 mennesker i Srebrenica i 1995 og den vilkårlige beskydning af Sarajevo i 1992-95 (som kostede over 10.000 mennesker livet). Begge begivenheder anses for at være de mest flagrante eksempler på krigsforbrydelser i Europa siden 1945. Man kan med rette sige, at så længe disse to bosniske serbere forblev på fri fod, ville hverken Serbien, Balkan-landene eller Europa kunne lægge dette mørke kapitel bag sig.

Efterkrigstidenseuropæiske nationer, Kul- og Stålunionen og Fællesmarkedet blev bygget på principper og værdier, som gjorde op med nazisternes ideologi og jødeforfølgelserne. Det måtte aldrig ske igen. Så pludselig efter kommunismens sammenbrud og Jugoslaviens opløsning genopstod uhyret i ny forklædning. Det var et voldsomt chok for den europæiske opinion i midten af 1990'erne igen at blive øjenvidne til massakrer, etniske udrensninger og fordrivelser og afsløring af kz-lejre. Men nu da Europa og Balkan endelig gennem retssagen mod Karadzic og Mladic får en chance for at forlige sig med en forhåbentlig enkeltstående afvigelse fra normen, bør alle aspekter inddrages.

Den fulde sandhed skal frem. Det er ikke nok at finde de to bosniske serbere skyldige og dømme dem til livstid i fængsel. Vi vil vide mere om et bredere europæisk politisk ansvar for, at opløsningen af Jugoslavien udartede til en så morderisk krig med så graverende konsekvenser for civilbefolkningen, især den muslimske del af den. At EU svigtede i nødens stund kan tilskrives diverse europæiske stormagters modstridende nationale og historiske interesser på Balkan, hvilket i høj grad dikterede deres tilgang til konfliktløsning og fredsbestræbelser. Hvorfor blev de FN-beskyttede etniske enklaver en katastrofe for civilbefolkningen? Hvorfor tog det USA så lang tid at stoppe krigen?

Mladic skrev i årene1992-95 en dagbog på 3.500 sider, som er i domstolens besiddelse (optegnelser under de to dages folkemord i Srebrenica mangler). Heri vil man ikke alene kunne få indsigt i en massemorders psyke; dagbogen vil muligvis kunne kaste lys over mange andre ukendte sider af krigen. Hans og andres vidneudsagn kan bringe nye aspekter frem.

Vigtigst af alt er naturligvis, at retssagen tjener til forsoning mellem de nye stater i det tidligere Jugoslavien og et endeligt opgør med fortiden i Serbien, der herefter vil være godt på vej til et stabilt demokratisk styre. Men det er vigtigt at drible uden om kollektiv skyld; ikke alle serbere bærer på medansvar. Det var den unge generation, der væltede Milosevic i 2000 og satte gang i den proces, som har ført til pågribelsen af Karadzic, Mladic og flere andre.

Det er en skandale, det skulle tage så mange år; men næppe overraskende. Tusinder af eftersøgte nazister levede gennem årtier en nogenlunde normal tilværelse i Vesttyskland; først med Rudi Dutschke og studenteroprøret i 1968 faldt maskerne.

En lang ransagelsesproces er endnu ikke til ende i Serbien. Udleveringen af Mladic er imidlertid et indlysende signal om, at proeuropæiske demokratiske kræfter har sejret. Intet bør ligge til hinder for en snarlig indlemmelse af landet i Den Europæiske Union. Serbien blev i går, i begrebets sande forstand, et europæisk land. burch

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer