FOR KNAP 14 DAGE SIDEN bragte Financial Times en artikel under overskriften »IEA appellerer til OPEC om at øge olieproduktionen«. Det Internationale Energiagentur (IEA) var »meget bekymret« over presset på oliemarkedet og de stigende oliepriser, der risikerer at undergrave begyndelsen til ny økonomisk vækst.
I går bragte Information og andre medier så en ny appel fra IEA om, at det haster mere end nogensinde med indgreb over for det hastigt voksende fossile energiforbrug, der i 2010 ledte til de største globale CO2-udledninger nogensinde. »Jeg er meget bekymret,« sagde IEA's cheføkonom Fatih Birol over den forværrede udsigt til klimakatastrofer.
Bedre end med IEA's dobbelte bekymring kan man vist ikke illustrere den skizofreni og det dilemma, som det internationale samfund, nationerne og den enkelte virksomhed og forbruger står med. På den ene side skriges på forstærket økonomisk vækst med hjælp fra den fossile energi, på den anden side skriges på indgreb mod samme fossile energi. Skizofrenien hersker, hvor end man vender blikket. Hos f.eks. DONG Energy, der forfølger en ambitiøs strategi for at omstille elsektoren fra fossil til grøn energi og samtidig forfølger ambitionen om at hente endnu mere olie op af Nordsøen. Eller hos A.P. Møller-Mærsk, der har lagt sig globalt i spidsen for at gøre sin flåde af containerskibe grøn og på den anden side er gået ind i jagten på ny olie i det sårbare Arktis, hvor den globale opvarmning smelter isen bort. Eller hos dig og mig, der skifter elpærerne, cykler på arbejde, isolerer husets tag og så bruger de sparede penge på en ekstra forlænget weekend med fly til Rom eller Paris.
GÅRSDAGENS MELDING om de rekordhøje globale CO2-udledninger fortæller, at det spidser til. At der stort set ikke er mere tid at løbe på, hvis der skal være en chance for at bremse opvarmningen før to grader, som vedtaget af verdenssamfundet. Alligevel fortsætter fornægtelsen. Som under gårsdagens afslutningsdebat i Folketinget, hvor klimakrisen var så godt som usynlig, fejet til side af slagsmålet om, hvem der kan skabe mest og hurtigst ny vækst. I statsministerens tale fyldte grøn energi otte linjer på 11 sider, klimaet var ikke nævnt. Og dagens økonomiske nyhed fra Danmarks Statistik at Danmark på ny er i recession blev af oppositionen brugt til at kritisere regeringen for at svigte vækstan- svaret ingen overvejede at udlægge minusvæksten som en god nyhed for klimaet. Statsministerens kommentar til recessionsmeldingen lød således:
»Der er en tendens til, at danskerne går og holder lidt på pengene. Derfor skal vi tale til danskernes optimisme.«
Op med humøret og op på hesten igen!
Dilemmaet fortrænges på anden vis. Det hævdes, at danskernes CO2- udledninger er på vej ned, mens de i virkeligheden stiger og som påvist af tænketanken Concito blot camoufleres af, at vi lægger mere og mere af den klimabelastende produktion af varerne, vi køber, ud til f.eks. Kina. Ligesom det officielle Danmark pynter på sin nationale klimabelastning ved at købe CO2-kreditter i u-lande via støttede projekter, som mistænkes for i mange tilfælde slet ikke at give nogen ekstra CO2-gevinst. Det hævdede ngo-netværket 92-gruppen i går i en ny rapport, som Energistyrelsen kategorisk afviser som misforstået og fejlagtig på side 25 i dagens avis siger en af områdets veteraner, medlem af Klimakommissionen Jørgen Henningsen, at 92-gruppen i mange tilfælde har ret.
DER ER GÅET næsten halvandet år siden COP15, klimatopmødet i København. Op til topmødet sagde Lars Løkke Rasmussen fra Folketingets talerstol: »Klimatopmødet er et enestående udstillingsvindue for Danmark og dansk formåen.«
I dag ved statsministeren af smertefuld personlig erfaring, hvad topmødet endte med at udstille om dansk formåen. Nok så smertefuldt er det imidlertid, at udstillingen er fortsat. Danmark har godt nok fået Klimakommissionens rapport og regeringens energistrategi, der tilsammen viser vej ud af den fossile æra, og begge har høstet anerkendelse herhjemme og internationalt. Men som det fremgår af artiklen på side 2 i dagens avis, står tingene næsten stille i den konkrete politiske virkelighed. Optagethed af valgkamp hæmmer forhandlingerne om at udmønte de grønne strategier i en ny energipolitisk aftale, der sætter handling bag ord. At redde planeten er vigtigt, men at redde den kommende regeringsmagt er dog vigtigere.
Som sagt: Skizofrenien og dilemmaerne genfindes på alle niveauer. I hovedet på IEA's Fatih Birol, i de globale forhandlinger, i den nationale politik, i det personlige liv. Noget er økonomiske tvangsmekanismer, noget er strukturel og institutionel inerti, andet er ren psykologi. Kan der ikke brydes med skizofrenien, kan klimakatastrofer kun dæmpes via oliepriser, der delvist spekulationsdrevet løber amok og tvinger forbruget ned i en kaotisk og smertelig proces med mange ofre og smadrede samfundsøkonomier.
Imens selvransagelsen foregår, må man søge trøst og håb i, at virkeligheden er konkret. Der er vitterlig nogen derude, der er begyndt at bygge huse med nul energiforbrug, installere sol- energi, købe varmepumper, skifte til elbil ...
Fantastisk artikel. Et stort varmt tak for den.
Der er næppe noget mere alvorligt end at være skizofren – normal at se på, indadtil kaotisk. Det er derfor at debatten er så svær, for tilsyneladende går det fint, og vi der mener at vide, hvor det bærer hen ad, er hysteriske. Dermed kommer der ikke en reel debat.
Der er tale om en skizofreni fra top til bund.
@John: Hvor det svært at holde de useriøse ude af trådene. I den sidste CO2 tråd, gik det helt galt. Selv når vi ignorerer dem braser de ind med deres vås.
Nu er der kun to svar her på denne alvorlige leder, og det er lige før, jeg synes, det er helt fint. Så er man fri for at læse sig igennem vrøvlerier. Vi er en kerne af solide debattører, heldigvis, men ignoranterne kan stadig traske ind og anbefale hinanden, nu også med billede på.
Hvis der ikke er en vært, der er sin opgave voksen og dømmer snakkehoveder ude, kan forummet nemt blive ødelagt, og så gider man ikke skrive mere. Vi er jo ude i rendestenen, hvor man må slås med alle mulige mærkelige mennesker.
Et står fast: De gode artikler skal følges op af gode indlæg. Værten står med ansvaret, og jeg vil tro, vedkommende læser med her.
@Niels-Simon: Jeg formoder, at du hentyder til tråden til artiklen 'Aldrig før har verden udledt så meget CO2', der netop - helt enig - er blevet tæppebombet med useriøse indlæg.
Min mening om debattørerne bagved disse indlæg er glimrende beskrevet i kommentaren af Niels-Holger.
Jeg forsvandt ud af tråden, fordi jeg for længe siden har besluttet helt at ignorere disse useriøse indlæg (og dermed debattørerne bag), et standpunkt Rune Hjelm til min glæde også nåede frem til i går, i hvert fald i forhold til én af debattørerne.
De frelste håber på frelse gennem en kollektiv åndelig vækkelse.
De bogkloge følger deres bevillingstildelinger.
De entreprenante søger overkommelige utilstrækkelige løsninger.
De grådige følger investeringsmulighederne.
De kyniske håber at netop de vil overleve.
De skeptiske håber at de kan forsætte deres vellevned.
Alle lader vi stå til når det kommer til afsavn ...så hvem kan dømme debatniveauet?
Jeg foretrækker en fri og åben debat uden meningstyranni.
@Bill Atkins: "Alle lader vi stå til når det kommer til afsavn ..."
'Alle' er for meget et ord at bruge her; det er ikke rimeligt.
@John
Ok, 'Alle' kræver måske en differentiering, og jeg kan jo starte med at påpege, at vi her i landet ingen grøn politisk bevægelse har. De mennesker der rundt om i landet lever i økologisk harmoni har stort set ingen politisk indflydelse på landspolitikken.
... men det var faktisk slet ikke mit budskab John, du misforstår ofte fokus i indlæg hvis menningen er en anden end din, eksv. ønsket om en "fri og åben debat uden meningstyranni."
@Bill: Fokus i denne lille sidedebat er respekten for selve debatten samt den fortsatte beståen på et rimeligt niveau. I høj grad handler det også om respekt for de journalister, der graver sig ned i de alvorligste problemer, menneskeheden står over for.
Jeg står ikke alene med disse tanker, og fra tid til anden tager flere af os en dyst med dem, jeg kalder ignoranter, dvs. folk der ikke har et fokus i deres indlæg ud over at bære sig selv frem. Hvad ligner det fx at kalde seriøse debattører for klimafantaster og lign. udtryk? Hvis det tages som tegn på frihed og demokratisk dialog, går det ikke.
Værten skal være udsmider, men må give en begrundelse, så folk har mulighed for at blive klogere. Reglerne bliver ikke overholdt, som de bør. Ved de første indlæg, jeg skrev, tænkte jeg over denne problematik. Den er ikke mindre aktuel nu.
Jeg var til stort møde på Inf. en eftermiddag. Der faldt en god bemærkning: ”Man kan ikke give læserne lektier for”. Når folk betaler for avisen kan man ikke kræve noget til gengæld. I net-debatten kræver man god opførsel af folk, men man har svært ved at følge det op. Dermed går debatniveauet ned ad bakke.
@John: Tak for linkene. Vi er helt enige.
Nu har miljødebatten kørt i årtier, og de mest nærliggende tiltag er stadig ikke gjort, ud over de der involverer vores skattekroner og pensionsopsparinger eller som i øvrigt er rentable for erhvervslivet. Derfor er jeg meget interesseret i, hvad det er der rører sig i hovedet på miljøpassive folk af den slags som jeg remser op ovenfor. Jeg er endda mere interesseret i disse menneskers holdninger, end i specialisternes viden og konstallationer, som jeg jo allerede har taget til mig. Mange - et flertal måske - er principielt enige i at "noget må gøres!", men når det kommer til realiteterne, sker der slet ikke nok.
Eksv. udgør vores forbrug af plastindkøbsposer ca. 800 - 900 mio kr. om året fordi folk ikke gider købe nogle canvasindkøbsnet. At der ikke sker noget på det punkt skyldes at hensynet til olieindustrien vejer tungere end hensynet til miljøet.
Jeg tror det er de oplagte sager, der skal fremføres frem for de komplicerede miljøproblematikker, hvis der skal mere dybde i miljøbevidstheden.
@Bill Atkins: "... John, du misforstår ofte fokus i indlæg hvis menningen er en anden end din ..."
Var det mon muligt, at du kunne have valgt i stedet at skrive, at du synes det.
John, det er ikke noget jeg synes ...det er noget jeg konstaterer
Bill, valget af verbum er ikke min anke. Jeg beder dig såmænd bare om i din karakteristik af mig at formulere et udsagn, der er eksplicit subjektiv, ikke objektiv.
Tilføjelse: Der er afgørende forskel på for eksempel "Jeg har ved flere lejligheder oplevet, at du misforstår ..." (den subjektive udgave, hvor du taler ud fra din opfattelse af mig) og så "... du misforstår ofte fokus i indlæg hvis menningen er en anden end din ..." (den objektivt dømmende udgave, som du giver ovenfor).
John, du er jo fornærmet...
John, hva' synes du om, at vi bruge næsten 1 milliard kroner på plastbæreposer? Er det folks glemsomhed der skal klantres, er det en statsopgave at sikre miljøet mod dette spild, eller skal vi vente på at erhvervslivet tager initiativ?
...og må alle have en mening om det her på Informations debatforum?
Bill, det hedder "John, jeg tror/synes [eller andet passende verbum], at du er fornærmet…"
Jeg kan godt følge Niels-Simon Larsen i at disse debatter ikke er konstruktive som nogen går og tror.
Skulle vi ikke gå efter bolden i stedet for?
- Arash
Arash Shariar er det det her du kalder at gå efter bolden?:
Hvor det svært at holde de useriøse ude af trådene. I den sidste CO2 tråd, gik det helt galt. Selv når vi ignorerer dem braser de ind med deres vås.
Meningsudveksling mellem debatører der på forhånd er enige er ikke interessant læsing for andre - ønsker man debat så må man afstå fra af udelukke andre på forhånd - også de useriøse.
Sådan er vilkårene på nettet
Jeg anbefaler at man i stedet nøjes med at svare på de indlæg som man synes fortjener et svar eller modsvar (og det gør useriøse indlæg også af og til). Man er jo ikke forpligtet til at bruge sin kostspare tid på alt muligt vrøvl
Jeg tillader mig igen at fremdrage mit eksempel fra virkeligeheden: Vi bruge næsten 1 milliard kroner på plastbæreposer? Er det folks glemsomhed der skal klantres, er det en statsopgave at sikre miljøet mod dette spild, eller skal vi vente på at erhvervslivet tager initiativ?
Hvis den danske regering gør som de altid har gjort, så venter de på at erhvervslivet løser problemet - men der er problemer som ikke egner sig til at lade markedet løse det, så her et forslag:
En af de store konsumkæder bestiller nogle gode kanvasnet ude i østen designet efter kunstens regler og sætter deres logo tydeligt, men ikke dominerende på kanvasnette og sælger det for 20 kr. Underskudet tages fra reklamebudgettet.
Men der er måske en lokumsaftale om at sådan gør man ikke i dansk konsum?
Jeg er ikke enig i at det er en "skizofrenien" at vi fra den ene side spørger efter fossile brændstoffer og fra den anden side efter "grøn energi". Enhver overgang vil blive karakteriseret således.
Personlig vil jeg argumentere for Jørgen Steen Nielsens frustration ud fra de reklamer de forskellige industrier foder os borgere med.
De lover os guld og grønne skove, men sandheden er at de er langt fra at kunne præsentere en egentlig løsning. Ja deres taler er flotte, ja de taler om elbiler og jeg skal komme efter dig, men lever de egentlig op til forventningerne?
Jeg føler at der er to veje man kan tage, at oplyse folket om realiteten i de valg de tager og vil tage, eller også at ændre forbrugs orienterede kultur.
Problemet er føler jeg at disse to værdier er for længst blevet placeret som bærende fundamenter for vores kultur.
Jørgen Steen Nielsen nævner at vores forbrug i form af forurening nu kommer i syne fra lande som Kina. Disse informationer og mange flere er ret ukendte blandt borgerne. I dag kan man læse i mange aviser at Kina er en stor "synder" i debatten, men ingen steder tager folk ansvar for realiteten, nemlig at vestens forbrug er ude af kontrol.
Bedrer bliver det ikke at hvor end vi kommer til, reklamerer vi for vores levestil, at lykken feks findes ved at være materialistisk.
Hvad der er behov for er at vi begynder at indse realiteten og derefter ændre kulturen. Det er det rene fiktion når nogen argumentere for at vi skal sidde og vente på "teknologien" skal indhente vores mangler.
- Arash