Leder

Efterlysning: USA's plan for Afghanistan

Debat
16. juni 2011

Om få uger vil den amerikanske præsident meddele nationen, hvor mange soldater han agter at trække ud af Afghanistan i år. Barack Obama følger hermed op på det løfte, han gav i december 2009, hvor han forøgede antallet af soldater med 30.000, men samtidig lovede, at tilbagetrækningen af dem ville begynde i juli 2011.

Det vil være en overdrivelse at sige, at sikkerheden for afghanerne i Afghanistan er blevet mærkbart forbedret siden. Der er sket visse lokale fremskridt, men samtidig hører terror- angreb fortsat til dagens orden, og som en nyligt lækket rapport fra Pentagon har demonstreret, er betydelige dele af den massive vestlige og amerikanske hjælp slået fejl. Ved en høring i det amerikanske Senat i denne uge kunne publikum endvidere høre om risikoen for en økonomisk nedsmeltning i Af- ghanistan, hvis hjælpen fra Washington forsvinder. Det forventes, at 80 procent af den nuværende amerikanske bistand på 320 millioner dollar om måneden vil forsvinde, når tropperne er ude.

Imidlertid er det ikke situationen i Afghanistan, der afgør krigens videre skæbne. En række andre faktorer spiller en stadig større rolle. Først og fremmest amerikansk indenrigs- politik op til præsidentvalget i 2012, hvor Osama bin Ladens død fundamentalt har ændret narrativet for den militære indsats.

Det så man for alvor i New Hamp- shire tirsdag, hvor de republikanske præsidentkandidater mødte hinanden til debat for første gang. Her sagde favoritten Mitt Romney, at det »er på tide, at vi trækker vore tropper hjem så hurtigt som muligt ... vore soldater skal ikke sendes ud for at vinde uafhængighedskrige for andre nationer. Det er kun afghanerne selv, der kan sikre Afghanistans uafhængighed af Taleban«.

Og om end han forsigtigt tilføjede, at »tilbagetrækningen ikke skal bygge på politiske eller økonomiske overvejelser, men på situationen på landjorden og de anbefalinger, vi får fra generalerne«, står det klart, at det ikke længere blot er krigstrætte demokrater på venstrefløjen, som er bekymrede over udgifterne til krigen, eller vælgerne, der i stigende grad er skeptiske over for de fortsatte tab af amerikanske menneskeliv. Onsdag morgen sendte 27 senatorer et åbent brev til Obama, hvor de opfordrede ham til at speede tilbagetrækningen af soldaterne op. Blandt de 27 medunderskrivere var to republikanere.

De nylige omkalfatringer i den amerikanske militære ledelse og Obamas nationale sikkerhedsstab understreger budskabet. David Petraeus skal hjem og lede CIA, og den nyudnævnte øverste militære leder i Afghanistan, generalløjtnant John R. Allen der kommer fra en stilling som næstkommanderende for US Central Command i Tampa er ikke en mand med aktuel kamp- erfaring, men først og fremmest en dygtig forhandler.

Som Washington Post skrev i går, er Allen »en veluddannet leder, hvis strategiske evner var medvirkende til at vende stemningen i Irak, da han var næstkommanderende i Anbar-provinsen i 2007 og 2008«. Allen blev dengang set som en amerikansk nøgle- forhandler bag de irakiske sunni-muslimers ophør med støtte til al-Qaeda og de militante oprørere i landet.

Indtil videre har Det Hvide Hus fastholdt, at meddelelsen om tilbagetrækning er en simpel opfølgning på løftet fra 2009. Det er imidlertid ikke overbevisende. Obama må også fremlægge en mere overbevisende regional strategi. Kort sagt: hvordan vil en mulig fornyet ustabilitet i Afghanistan påvirke nabolandene, især Pakistan?

Forholdet mellem Islamabad og Washington er spændt til bristepunktet efter angrebet på bin Ladens hus i Abbottabad, hvilket man kunne forvisse sig om onsdag morgen, da medierne kunne fortælle, at den pakistanske efterretningstjeneste havde anholdt fem formodede pakistanske CIA-under- cover-agenter i egne rækker.

Herudover må Obama fremlægge en plan for, hvordan overdragelsen af ansvar til den afghanske regering og de regionale/lokale myndigheder skal foregå, herunder hvilken hjælp USA kan tilbyde. I øjeblikket er tegnebrættet for 2011-2014 tomt. I betragtning af, at alle udenlandske tropper ifølge planen skal være ude af landet i 2015, er det på tide at fylde kød på skelettet.

En sådan plan må som minimum svare på spørgsmålene: •Hvad er USA's strategiske mål for Afghanistan? At »afvæbne, forstyrre og destruere al-Qaeda« er ikke tilstrækkeligt. Skal der f.eks. fortsat være en militær tilstedeværelse efter 2014, og hvad er i givet fald dens mission? •Hvad er de sandsynlige scenarier efter en tilbagetrækning? Hvor stor er risikoen for borgerkrig, kollaps af civile institutioner og en forværret menneskerettighedssituation (herunder kvinders situation).

Lige meget hvad der bliver lagt til grund for de amerikanske beslutninger, får disse ægte konsekvenser, ikke bare for amerikanere, men også for afghanere. Og for os i Danmark, eftersom vore politiske beslutninger fortsat vil lægge sig op ad de amerikanske.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her