Leder

Familietyranni

Debat
14. juni 2011

Det er ikke nyt, at velfærdsstaten har overflødiggjort familien. Unge opnår fordele, hvis de flytter hjemmefra kort tid efter gymnasiet, man får bestemte ydelser, hvis man er enlig forsørger, vi ringer til kommunen, hvis bedstemor skal have hjælp og afleverer børnene i børnehaven, inden vi fræser ud i hverdagen. Læg dertil, at antallet af skilsmisser er stigende, antallet af fødsler er dalende, og så tegner der sig et billede: Kernefamilien er i opløsning.

Derfor er det mærkværdigt, at andre familieformer stadig bliver set ned på. Tre forfattere gik i lørdagens udgave af Information til angreb på den klassiske kernefamilies rolle, som ifølge dem bliver set som den eneste reelle vej til lykke.

Vælger man andre ukonventionelle livsformer som åbne ægteskaber, polyamorøsitet eller et liv som fraskilt single, bliver man ifølge forfatterne enten opfattet som fiaskoer, fordi man ikke kan holde sammen på familien, eller stemplet som pervers, selv om man i sit eget forhold er enige om, at det er tilladt at søge andre seksuelle veje.

Forfatterne har en pointe. For i Danmark er vi belærte med, at kernefamilien er paradis på jord. Glansbilledet er det, vi får plantet i hovedet som det lykkeligste svar på en samværsform lige fra børnehaven og børnelitteraturen, gennem folkeskolen og videre til kulturlivet. Og hvorfor egentlig? Når man idylliserer den klassiske familie, så indsnævrer man samtidig rammerne for, hvordan man bliver et lykkeligt menneske.

Kernefamilien er en afstressende faktor, der oven i købet gør folk lykkeligere, hvis man skal tro lykkeforskere. Men mon ikke det bunder i, at vi stadig bliver stopfodret med, at familiebilledet er den 'normale' samlivsform.

Kernefamilien skal ikke nødvendigvis dø. Men det skal myten om, at netop den måde at indrette sig på er den eneste vej til et lykkeligt liv. Ellers kan vi blive ved at tale om, at vi i Danmark lever i et vaskeægte familietyranni.

kræn

Serie

Singler – kærlighedens tabere eller vindere?

Singlekulturen er blevet et populært alternativ til livet i kernefamilien. Det skyldes ikke mindst litteratur og film, der dyrker forestillingen om det perfekte liv alene og uden ansvar for andet end ens egen lykke.

Men hvor, hvornår og hvordan opstod singlekulturen. Og hvem er singlerne, hvordan fremstilles de, og hvad betyder singlekulturen for vores samfund? Vi ser nærmere på fænomenet.

Seneste artikler

  • Singlespillet

    24. juni 2011
    Det kan blive et demokratisk problem, hvis vi i stigende grad placerer os i enklaver i samfundet, for at kæreste rundt med folk, der bekræfter os i alt hvad vi gør, fordi de ligner os selv
  • 30.000 uskønne personer i skønhedsland

    21. juni 2011
    Datingsiden Beautifulpeople.com vil definere skønhed. Den optager nemlig kun dem, der bliver stemt ind som værende smukke af de øvrige medlemmer. Indtil sidste måned, hvor siden blev angrebet, og 30.000 grimme mennesker slap gennem nåleøjet til de smukkes slarafenland
  • Single er ikke et plusord

    20. juni 2011
    Alene termen singlekultur viser, at der ikke er tale om en overskudskultur. Singler er derimod det anderledes og undtagne i forhold til de normer, som både findes i sproget og i samfundets registrering og opfattelse af os
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her