Leder

Hans Gammeltoft-Hansen er en helt

Intet overraskende i, at Dansk Folkeparti og Venstre forsøger at få Gammeltoft ydmyget ud af embedet før hans bebudede afgang senest 1. februar næste år. Derimod kan det undre såre, at SF’s Holger K. Nielsen kalder det ’en meget skidt sag’ for Gammeltoft
15. juni 2011

Gammelt nag ruster ikke. Derfor blinkede pinsesolen i knive trukket af Dansk Folkeparti og Venstre mod Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen. Anledning: Nye oplysninger om hans rolle i Tamilsagen. Pia Kjærsgaard lynede: »Pinligt« ... »afsløring af, hvad hans ærinde i virkeligheden har været«.

Ombudsmandens angivelige skyld er svært gennemskuelig og nært forbundet med nagets forhistorie.

Så lad os tage den først: Politikere på den danske højrefløj aldrig har tilgivet Gammeltoft-Hansen, at han i 1983 som formand for Dansk Flygtningehjælp påvirkede Folketinget til at vedtage en human udlændingelov. For loven stemte ganske vist alle partier på nær Mogens Glistrups Fremskridtsparti. Men bag den brede tilslutning gemte sig stærke spændinger.

Justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) var imod, at loven gav udlændinge med asyl krav på at få deres familie til Danmark. Men de radikale var ivrige efter at vise, at deres støtte til Poul Schlüters borgerlige firkløverregering også kunne kaste humane resultater af sig. Da regeringen ikke kunne overleve uden de radikale, måtte Ninn og hans meningsfæller bittert bøje sig.

Og dog. Ninn bøjede sig nok til at stemme for udlændingeloven, men ikke til at efterleve den. I september 1987 beordrede han sine embedsmænd til at sylte ansøgninger fra tamiler om familiesammenføring – uanset deres retskrav.

Uhuuue! Nu opdukkede Ninns gamle nemesis Gammeltoft, der i mellemtiden – og mod Ninns vilje – var udnævnt til Folketingets Ombudsmand. Tamilske flygtninge klagede til ombudsmanden over syltningen. Ninn søgte at holde Gammeltoft væk ved at manøvrere sagen over i Folketingets Retsudvalg, men manøvren kiksede. Ombudsmanden udtalte i marts 1989, at han fandt det »overordentligt kritisabelt«, at Justitsministeriet havde undladt at færdigbehandle ansøgningerne inden for en rimelig tid.

Dermed startede ombudsmanden en kædereaktion: Schlüter-regeringen måtte i 1990 nedsætte en undersøgelsesret. Denne ret blev sat til at arbejde for lukkede døre, men velinformerede pressereferater af, hvad Justitsministeriets embedsmænd forklarede bag de lukkede døre, fik Schlüter til åbne dem – hvad i øvrigt Ninn selv havde forlangt i en klage til Den Europæiske Menneskeretskommission. De åbne døre gav offentligheden et uskønt indblik i misligheder i Justitsministeriet og Schlüters regering. Undersøgelsesretten var uden omsvøb i sin rapport, der i januar 1993 fik Schlüter til at lade sin regering falde. Siden fulgte en rigsretssag, der i 1995 gav Ninn-Hansen en straffedom på fire måneders betinget fængsel. En generation af højrepolitikere følte sig fortrædiget: En borgerlig regering væltet, dens justitsminister fængselsstraffet – alt sammen på grund af noget så perifert som tamilers retskrav.

Naget fik ny glans, da Politiken i søndags kunne oplyse, at Gammeltoft-Hansen spiller en hidtil ukendt rolle i Tamilsagen. Politikens nu afdøde chefredaktør Tøger Seidenfaden har til en samtalebog, der udkommer næste uge, røbet, at han som daværende chefredaktør for Weekendavisen fik oplyst af avisens journalist Nils Ufer, at en kilde til beretninger om, hvad Justitsministeriets embedsmænd forklarede bag de lukkede døre, var Gammeltoft. Konservative koryfæer i den berlingske ledelse ville ifølge Seidenfaden hævne sig på ham for afsløringerne, og derfor måtte han være sikker på, at de var sande. Det viste de sig at være, da retsbøgerne blev offentliggjort, samtidig med at dørene blev åbnet.

Men forinden havde Seidenfaden betrygget sig ved at få Ufer til at røbe Gammeltoft som kilde.

Gammeltofts kommentar er nu: »Jeg fortryder, at jeg sagde de ting videre.« Men Gammeltoft understreger, at det, han sagde videre til Ufer, ikke var noget, han havde erfaret i sit embede, men hvad hans bekendte i Justitsministeriet fortalte om deres forklaringer i undersøgelsesretten.

Med til billedet hører, at Gammeltoft ifølge sin forklaring følte sig »belastet af«, hvordan borgerlige politikere vrangfremstillede hans afgørelse i Tamilsagen – samtidig med at embedsmændene bag rettens lukkede døre bestyrkede, at Gammeltoft havde fuldt belæg for sin kritik.

Juridiske fagfolk bakker nu Gammeltoft op: Han har ikke overtrådt en tavshedspligt. Det kan tilføjes, at selv om han havde, kunne han påberåbe sig, at han handlede til ’berettiget varetagelse af almen interesse’. For det var det, han gjorde ved at medvirke til at få dørene åbnet. Gammeltoft er en af statsapparatets få helte i Tamilsagen.

Intet overraskende i, at DF og Venstre forsøger at få Gammeltoft ydmyget ud af embedet før hans bebudede afgang senest 1. februar næste år. Derimod kan det undre såre, at SF’s Holger K. Nielsen kalder det »en meget skidt sag« for Gammeltoft.

Og det kan deprimere dybt, at en chefredaktør som Tøger Seidenfaden i en fremstilling af egne gerninger kaster vrag på den kildebeskyttelse, der er en forudsætning for, at kilder trygt kan betro sig til journalister. Og at medier derved kan informere sandfærdigt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Jensen

Tak, Rehling for sammenfatningen og forklaringen til de lange knive.

Du har ret. Hans Gammetoft-Hansen er en helt. Det burde være enhver offentligt ansats pligt og ret at råbe vagt i gevær vår der foregår åbenlyse ulovligheder og brud på basale demokratiske spilleregler.

At SF ikke har indset det efter de seneste 10 års misrøgt af statsapparatet, er virkeligt bekymrende.

Jan Eskildsen

»afsløring af, hvad hans ærinde i virkeligheden har været«.

Ja, det var naturligvis at Folketingets medlemmer, inklusive regeringen, skulle overholde den lov, de selv havde vedtaget. Men Pia Kjærsgaar havde åbenbart hellere set, at lovbruddet fortsatte.

Holger K. Nielsen er en gammel, hvid elefant, og hans udtalelse er en skidt sag for ham og hans parti. . Skurken er Tøger Siedenfaden, der ved at afsløre en kilde igen har vist, at han ikke ville journalistikken noget godt.

Robert Kroll

Om Gammeltoft - som jeg har allerstørste respekt for - er en "helt" , når han lækkede viden fra bag de lukkede døre , er jeg ikke helt sikker på.

Generelt skader det vel en efterforskning, hvis det der siges bag lukkede døre kommer ud, så andre kan "justere" deres forklaringer senere hen og derved fordreje sandheden ??

Sommetider er det i forbrydernes interesse , at dørene er åbne og efterforskningen derved svækkes ???

Lars Jorgensen

Gammeltoft gik ud af sin rolle - Det er STORT.

Rehling har fuldstændig ret.

Det er (alle) dem, der ikke gik ud af og udover rollen - som vidende embedsmænd, der har et problem. Præcist ligesom de tyske mandariner op til de to verdenskrige lod de det umenneskelige, uretfærdige og ulovlige passere henover deres daglige praksis. Som om det ikke vedkom dem.

Gammeltoft har intet, absolut intet at beklage...

Han er en helt - på linje med de relativt få tyskere, der gik imod magten i første halvdel af det tyvende århundrede. Der gik som bekendt også en del år, inden disse tyskere fik den ære, de fortjente....

Brian Jensen

@Robert Kroll
Jeg er ikke enig.

Hvordan skulle det gavne Ninn-Hansen og regeringen at ulovlighederne blev afsløret?

Med de eksempler vi har på regeringsorganer, der undersøger sig selv, har jeg meget lidt tiltro til undersøgelser. Alle oplysninger, der kommer frem, vil gavne demokratiet.

We can handle the truth!

Der kan være igangværende operationer, der kan skades hvis planer kommer frem f.eks. Hvis planerne er ulovlige, så burde de, ikke destomindre, frem i lyset.

Robert Kroll

Kære Brian Jensen.

Da undersøgelserne pågik var der et stykke hen ad vejen lukkede døre - det er ikke det samme som, at ulovligheder skjules.

Undersøgelsesrettens redegørelse ( det var højesteretsdommer Hornslet, der ledede undersøgelsesretten) viste, at den var rivende gal , og det var redegørelsen -og ikke pressereferaterne - der væltede regeringen.

M h t om åbne døre gavner en sigtet - jo, det ved vi vel fra hårde kriminal sager, hvor vidner af frygt for egen sikkerhed og velfærd er bange for offentlighed omkring deres forklaringer.

Lukkede døre i undersøgelsesfasen / vidnefasen kan være nødvendige for at sikre, at sandheden kommer frem.

Brian Jensen

@Robert
Og du mener altså at Gammeltoft-Hansens lækage har skadet sagen imod Ninn-Hansen og co.

Jeg mener det modsatte i denne sag. Det er klart at der findes sager hvor det kan skade undersøgelser hvis ting kommer frem, men det kan jeg ikke se er tilfældet her.

Det er selvfølgelig op til whistleblowerens vurdering, samvittighed og mod, hvad/om der skal lækkes. Jeg synes man har alt for svar beskyttelse af whistleblowers i DK. F.eks. er Grevilsagen en skandale i mine øjne.

Per Jongberg

Jeg indrømmer, at det ikke har med artiklen at gøre, men jeg bliver altså så ophidset hver gang jeg bliver mindet om den latterlige, og rent symbolske dom Ninn-Hansen fik i sin tid : " Fire måneders betinget fængsel !!! "

For den vel nok værste forbrydelse mod demokratiet som tænkes kan : Foragt for de FOLKETINGET

Steffen V. Winkler

Forstår ikke hvorfor HGH er så stor en helt, når han selv siger undskyld og mener at han selv begik en fejl...
“Jeg var ikke så påpasselig dengang for 21 år siden, som jeg burde have været.”
“...det var en fejl fra min side, jeg passede ikke ordentligt på.”

Er helten falsk beskeden eller er virkeligheden bare at HGH ikke en den store helt og whistleblower, men bare en god mand som begik en fejl og håbede at det ikke ville blive opdaget... og at Tøger ville det anderledes....

Ole Chemnitz Larsen

Var en helt

Fakta indikerer, at ombudsmanden efter tamil-sagen
blev magthavernes helt, når der var/er noget at komme efter--til skade for de forurettede borgere.

Lars Lindgren Chrsitensen

Helt ikke helt. Hvis Gammeltoft var trådt åbrntfrem og afsløret de borgerliges magtmisbrug og deres rockeragtige payback mod ham da han vidste besked, havde han været en helt. At Thøger afslører sin viden efter sin bortgang er en anden historie. Men at primitiv nag styrer en borgerlig regering må samtidigt være udtryk for det KÆMPE arbejde der venter på at komme til bunds i de rævekager de har lavet gennem de sidste 10 år. Mængden af OFFENTLIGGJORTE skandalesager er lang, så gad vide hvor lang den skjulte liste vil blive. Pyha...,man kan blive helt træt ved tanken.

Heinrich R. Jørgensen

At kalde Hans Gammeltoft-Hansen for en helt, udhuler begrebet.

At være hæderlig, retskaffen, have integritet, at være villighed til at afsløre magtmisbrug og ulovligheder, og have et minimum af mod til i det mindste at lade en journalist forstå hvad der foregår udenfor den offentlige radars søgefelt, burde være en selvfølge.

Hvis man ikke formår at leve op til så enkel en fordring, er man en tølper, en slyngel, en opportunist, en åndelig svækling, moralsk anløben, og en bedrager idet man svigter sit ansvar overfor fællesskaber af enhver art.

Selv rigets eneste whistleblower de seneste årtier, Frank Grevil, fortjener måske ikke at blive betegnet som helt? Måske havde han blot ikke gennemskuet hvor alvorlige repressalierne der ville blive udløst mod én der svigtede kammerateriet?

Helte kunne måske være personer som Erik Scavenius, Christian X og Werner Best? Personer, der påtog sig et ansvar og et åg, samtidigt med at de forsøgte at mindske ulykkernes omfang ved at sætte deres integritet og lederskab på højkant til fællesskabets bedste? Der kan man tale om et betragteligt mod, og uselviskhed grænsende til det selvudslettende.

Du er hård Heinrich. Men ret har du. Og det er som du også peger på retteligen få, der måske kan fortjene betegnelsen helt.
Grevil-eksemplet illustrerer perfekt.
Men jeg synes - alt andet lige, at det er på sin plads på en eller anden måde, at anerkende Gammeltoft-Hansen's gerning som god.
Jeg synes, det var godt han gjorde, det han gjorde. Og i samme åndedrag var det måske slet, at den der efter Seidenfaden's død skriver på hans eftermæle ikke tænkte lidt bredere over, hvad der burde eller nødvendigvis skulle formidles af de samtaler der har været med redaktøren.
Måske blev der hældt mere knaldhamrende i teksten end samtalen i realiteten kunne bære - hvad ved jeg. Jeg var der ikke.
G-H's gerning vurderer jeg som god. Og jeg kan godt leve med Rehling's helt.

Som vist et par andre skriver mener jeg nu heller ikke han er en helt. Tidligere havde han integritet, han stod som dett ypperste i likke DK, overdommeren, gutten der ikke var politisk.

Da var han en helt.

Saadan ser han ikke laengere ud i mine oejne, snarere som en embedsmand der har klynget sig til jobbet.

Jeg har alt aere og respekt for manden, han er et menneske som alle andre, men det aendrer ikke ved min skuffelse. Jeg troede han var en helt, et fyrtaarn, men det er eller var han saa ikke.

Brian Jensen

@Stig
Så du mener altså ikke at offenntligt ansatte, der ser åbenbare ulovligheder, skal råbe op?

Den 4. statsmagt har ikke mange chancer uden sine kilder. Hvis der er nogen, der har tabt anseelse i mine øjne, så er det desværre Seidenfaden.

Man kunne næsten mistænke ham for ikke at være ved sine fulde fem eller for bare at vill tage glorien af sit eftermæle. Hans kommentarer om Per Stig Møller er selv patetiske og smålige.

Det ligner ikke mit billede af TS. Han burde desuden vide at hvad man fortæller til Stig Andersen, det kommer ud, råt for usødet.

@Brrian

Der er forskel paa "offentlige ansatte" og saa ombudsmanden. Hans job er en ener.

Sf.. skal de raabe op. Og han burde vaere gaaet af efter det.

Som sagt, tidligere var han en helt i mine oejne, en slags fejlfri person, det er han desvaerre ikke laengere. Det ikke noget der kan diskuteres, det blot min foelelse. Som sagt jeg har alt aere og respekt for manden og hans handlinger vedroerende tamil sagen. Men inderst inde er han ikke den samme ombudsmand laengere.

Heinrich R. Jørgensen

Lars,

det var nu ikke forbi jeg ønskede at lyde hård. Men han satte intet på spil. Han vovede intet. Han gjorde alene det hans samvittighed bød ham, uden at det havde personlige omkostninger for ham.

Hans Gammeltoft-Hansen giver jeg gerne ros og tak, for hvad han har gjort og gør. Det var ikke meget, men alligevel mere end de fleste.

Frank Grevil er måske ikke en helt, men en 15 meter høj marmor-statue med hans motiv centralt placeret på Christiansborg Slotsplads ville være helt på sin plads. Ikke pga. den personlige glorificering, men som et symbol på den reverens whistleblowers fortjener. En daglig reminder for de lokale, og et højde- og fokuspúnkt for de tilrejsende der gerne vil se folkestyret haller.

Chris David Bonde Henriksen

Jeg er enig med Berlingeren i at Gammeltoft-Hansen efter denne afsløring ville have været nødt til at gå, såfremt han ikke allerede havde bebudet sin afgang.

http://www.b.dk/berlingske-mener/floejtespilleren

Denne afsløring af Tøger Seidenfaden bekræfter at Gammeltoft-Hansen - som mange har haft mistanke om - har været en politisk aktiv medspiller for venstrefløjen og han har dermed profaneret sit embede. Han efterladen ombudsmandsinstitutionen svækket og i dårligere stand end da han overtog ansvaret for den. Skuffende. En beklagelse er ikke nok efter min mening.

Steffen Nørkjær

Flere whistle blowers, flere farver og ja tak til flere Gammeltofter!!! og støtter stadig Frank Grevil`s beslutning om at stå frem med sandheden, selvom han brødet tavsheds løfte. Hvis vi skal videre skal sandheden frem.
Ellers ender det med at vi bare er en banan stat som USA. Eller værre en slags vasal stat dikteret fra Gud ved hvor.
Et sted hvor alle stiltigende har solgt deres sjæl til djævlen for sølle mammon. Slut med løgn og grådighed er vejen, målet og midlet.

Og så lige en anden ting SF og S er sku blevet for borgerlige, elite, strandsvejs socialister (arrogante can.politer) og har mistet en hver forbindelse til folk under middelklassen, så hvis du vil stemme rødt så stem på Ø, det eneste humanistiske parti der er tilbage der ikke er i lommen på nogen eller noget.
Revolution nu !!! GØR OPRØR!!!!!

Morten Kjeldgaard

Chris Henriksen, nåårrh ja, når man nægter at dække over korrupte, løgnagtige og manipulerende borgelige politikere så er man venstreorienteret. Det er klart. En ægte borgerlig ombudsmand ville naturligvis se igennem fingre med den slags.

Chris David Bonde Henriksen

Morten Kjeldgaard

Du har åbenbart ikke forstået, hvad ombudsmandsinstitutionen går ud på. Det er totalt uvedkommende, hvilken politisk holdning en ombudsmand har - som privatperson - men vedkommende skal selvfølgelig holde sig helt uden for politik. De siger ligesom sig selv.

Hans Gammeltoft-Hansen må selvfølgelig ikke referere fra et fortroligt møde til uvedkommende, det indrømmer han jo også selv og beklager. Det er et klokkeklart brud på alle regler.

@Chris Henriksen

HGH har IKKE refereret fra nogle "fortrolige møder". Han har viderebragt information, som han har fået under private samtaler med nogle af de embedsmænd, der blev afhørt bag lukkede døre, hvor HGH ikke selv var til stede.

Ved på helt privat basis at blande sig i processen på den måde, underminerede HGH dog beslutningen om, at afhøringerne skulle foregå bag lukkede døre, og dermed må man sige, at han kompromiterede den totale uafhængighed af det politiske system, som Ombudsmanden skal have.

Det var derfor dumt af ham, hvad han jo også selv har erkendt. Men det var ikke ulovligt, og det var heller ikke et brud på nogen form for regler.

Som alle andre borgere må Ombudsmanden således gerne videregive al den helt private information, som han ønsker, til journalister. Det kunne lige så godt have været en rengøringskone, som de afhørte embedsmænd lettere deres hjerte til under private samtaler, eller formanden for Kattens Værn.

Poul Sivertsen

Erik Ninn-Hansen er den virkelige helt.

Ifølge pressen har vi tamilske tigre i landet. Det kunne måske være undgået hvis Erik Ninn-Hansen havde forsat som minister.

Jeg har ikke den mindste respekt for Hans Gammeltoft-Hansen, en af fædrene til den enormt store indvandring af fremmede som aldrig vil blive integreret i det danske samfund. Hvis det ikke var sket ville det danske samfund i dag have været et harmonisk samfund. Jeg må konkludere at Gammeltoft-Hansen har brugt sit embede, betalt af skatteborgerne til at fremme hans egne politiske mål, til skade for det danske samfund.

Brian Jensen

@Poul Sivertsen

Du må rette mig hvis jeg har fejl, men jeg husker ikke at Gammeltoft-Hansen var enevældig diktator i 80'erne eller noget andet tidspunkt.

De love son Ninn-Hansen brød var på demokratisk vis blevet vedtaget i folketinget. Jeg ved godt de borgerlige synes at nogen er mere lige end andre, men det er faktisk sådan at ministre skal overholde loven!

Poul Sivertsen

Kære Brian Jensen,
Gammeltoft-Hansen var en af fædrene til den store indvandring af fremmede, det er fakta.

Brian Jensen

Og folketinget stemte lovene igennem, det er fakta.

Er du demokratisk anlagt eller hvad? hvis ikke, så gider jeg ikke spilde min tid på dig.

Poul Sivertsen

Kære Brian Jensen,
jeg går naturligvis ind for demokrati. Det er rigtigt at Ninn-Hansen brød en lov. Men alligevel mener jeg at han handlede til det bedste, for det danske samfund. Og tiden har vist at han fik ret. I dag har vi en kæmpe gruppe af indvandrer som aldrig vil blive integreret i det danske samfund. I årevis er der spenderet kæmpe beløb og arbejdskraft på at integrere dem og det man har opnået er minimalt.

Brian Jensen

Jeg ved ikke hvilken presse du henviser til. Det er nok ikke den mindst ringe.

Hvilke aktioner har desse Tigre så udført i DK?

Vi diskuterer slet ikke på den samme præmis om medmenneskelighed og om at man skal hjælpe flygtninge osv.

Forestillingen om at vi etniske danskere er overlegne og at hele verden vil invadere smørhullet Danmark er forkert.

DK er et smørhul uden smør, kun navlefnuller. De, der tror at vi kan overleve uden omverdenen, vil føre Danmark mod undergangen. Den retorik, der føres fra din og andres side er den værste gift for integrationen af nye medborgere.

Det ved i også godt og det er derfor i fortsætter. For jeres retorik behøver fjendebilleder og syndebukke for at skjule/dulme egen utilstrækkelighed.

@ Poul Sivertsen: Vi har i dag en hel generation af unge mennesker, som ikke har fået den nødvendige skoleuddannelse og -dannelse til at de kan deltage demokratisk i samfundets institutioner. Vi har store grupper af kernedanske organiserede kriminelle, som år efter år har vokset sig større og større.
Der er store grupper af tamiler, som har job og som deltager i samfundets med større energi, interesse og entusiasme end gennemsnitsdanskeren.
Din dumme tanke om at skovle folk op i forskellige spande, som du så efter dit eget forgodtbefindende overhænder med lort eller guldstøv bidrager ikke til at mit land bliver mere værdigt at bo i for mig.