Læsetid 3 min.

Generation (for) Rummelig

De har taget opturen på ryggen af højkonjunkturen og har aldrig kendt til andet end økonomisk fremgang, da krisen ramte, og den plads i solen, der var tiltænkt dem, blev til et liv i finanskrisens skygge
23. juni 2011

Generation Y, zapper-, Projekt- eller CV-generationen. De unge, der strømmer ud i gaderne i disse dage med studenterhuerne på sned, har masser af generationsetiketter. Den seneste er Generation Rummelig. Om den kan man læse i bladet Gymnasie-skolens tema Student 2011, at den er karakteriseret af ord som rummelighed, kammeratskab, netværk, videndeling og engagement.De børn, der blev født i starten af halvfemserne, er kollektivt indstillede, selv om de også forstår selviscenesættelsens kunst på nettet og i deres fysiske fremtoning. De går efter stjernerne, men kender ifølge gymnasierektorerne også nødvendigheden og værdien af at være holdspillere.

»Men det er ikke hippieånden, der som et genfærd fra 1970'erne har indhyllet de unge i solidaritetens tåger. Det er derimod en praktisk kollektivitet til gavn for både individet og almenvellet,« hedder det.

I kommunikationsbranchen har de for længst opdaget de unges ambitioner om kollektivt samfundssind.

»Og den unge generation har faktisk et langt stærkere værktøj til at sætte en ny verdensorden igennem. Heldigvis et mere fredeligt værktøj. De har deres keyboard og deres Facebook-tribe i hele verden, og de ved, at det er dem, de kan stole på. Dem, der i fællesskab kan være med til at sikre, at der sker ændringer,« som kommunikationsfirmaet Responsive for eksempel proklamerer.Over for dennekarakteristik står opfattelser af de unge som lystbetonede curlingbørn af forbrugersamfundet, der tænker mere på cv'et end faglig fordybelse. For selv om de unge er lang mere målrettede i dag, er de vant til at skulle vælge og vælge efter lyst.For eksempel efterlyser Anders Bach Jensen, rektor på Hasseris Gymnasium i Aalborg, lidt mere af den omdiskuterede amerikanske tigermor og Yale-professor Amy Chuas håndfaste krav. Det kunne få de lidt for tilbagelænede unge til at indse, at alt ikke afhænger af lyst, og at livets lange bane også er kridtet op med pligt, siger Anders Bach Jensen til Gymnasieskolen.Men uanset hvilkensynsvinkel der lægges på de unge, og hvor svært det end kan være med meningsfyldte etiketter på en hel studentergeneration, er én ting fælles for dem alle.De har taget opturen på ryggen af højkonjunkturen og har aldrig kendt til andet end økonomisk fremgang, da krisen ramte, og den plads i solen, der var tiltænkt dem, blev til et liv i finanskrisens skygge. Generation Y, der hidtil havde kunne vælge og vrage, mens arbejdsgiverne skulle tilpasse sig dem ikke og omvendt, er pludselig i fare for at ende som den restgruppe, der aldrig rigtig kom med på vognen.

Ungdomsarbejdsløsheden er ifølge tal fra denne måned på 12,7 procent (Kommunernes Landsforenings blad Momentum) og ganske vist lavere end mange af de kriseramte lande, hvor de unge demonstrerer i gaderne, for eksempel Spanien. Til gengæld er arbejdsløsheden blandt unge betydeligt højere end arbejdsløsheden for hele arbejdsstyrken, der er på 7,5 procent. I dag er der 59.000 arbejdsløse danskere under 25 år, hvilket er 84 pct. højere end for tre år siden, hvor der var masser af ufaglærte job at få.

Danmark er derfor et af de lande, hvor ungdomsarbejdsløsheden er steget mest. Behovet for arbejdskraft vil stige inden for en kortere årrække, men med 70'erne og 80'ernes massearbejdsløshed i bitter erindring dengang efterlod krisen mange unge med en plads i køen af langvarige kontanthjælpsmodtagere handler det om, at denne gruppe unge også vil være i fare for at blive slået helt af banen.Det ved deunge godt. Til forskel fra 80'ernes Nå- og punkgeneration finder nutidens unge ikke en identitet i at være arbejdsløs og søger heller ikke muligheden for at skabe et stærkt sammenhold om en antikapitalistisk modkultur.Tværtimod. De strammer ballerne, for det har de lært. Og de bebrejder snarere sig selv end samfundsstrukturer, hvis de ikke får et job. Frustrationen bliver vendt indad. Det er ikke samfundet, der træffer de forkerte valg, men individet.

Som ungdomsforskeren Noemi Katznelson har påpeget: »Den store forskel på denne recession og tidligere er, at denne krise lander i en ungdomskultur, hvor risikobevidstheden i forvejen er ret stor.«

Præstationskulturen var allerede udtalt inden krisen startede, men den forstærkes af den. Det drejer sig om at lykkes og vise, at man lykkes, passer sine lektier, plejer sig ydre og har styr på tingene.

De unge drikker heller ikke så meget længere, kunne Information berette for nylig, det er blevet utrendy at gå helt fra koncepterne.

De unge har lyttet til politikerne, starter hurtigere på deres studier. Venter de et år, kan de studenter, der kommer efter dem, gange deres gennemsnit op med 1,08.

Det pres vil kun stige. De giver sig 100 procent, men døjer med spiseforstyrrelser, er panodilmisbrugere, og antallet af unge, der bruger antidepressiv medicin, stiger.

Måske er det på tide at gøre op med den tilpassede rummelighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Dennis Højgaard
Dennis Højgaard

Jeg kunne godt tænke mig at se dokumentationen for at behovet for arbejdskraft vil stige inden for en kortere årrække, gerne opdelt på faggrupper. Er der nogen der har en link ?

Brugerbillede for Peter Hansen
Peter Hansen

Pligt betyder noget i dag, fordi der er en massiv angst for frisættelse. Vi binder os ind i pligter og opgaver, som ligeså godt kunne undlades, og som intet godt gør andet end at udfylde hullet mellem fødsel og død. En lystbetonet, tænksom, fællesskabsorienteret generation er præcis det grundstof, et demokrati gror af, for en sådan generation vil vælge hensigtsmæssigt og ikke misunde folk, der er sat af og derfor må leve på materielt andre vilkår, end de misundelige selv.
Arbejde er irrelevant, det er blot vigtigt, at dem, der gør det bedst, også er dem, der med størst fornøjelse udfører det nødvendige.
Tænk, når vennerne kan afsætte fire år til at tage grundige håndværkeruddannelser med det formål i fællesskab at bygge huse til flokken? Viden og indsigt som vejen til udvikling for den enkelte og fællesskab af egen fri vilje er et demokratisk ideal.

Brugerbillede for Rasmus Larsen
Rasmus Larsen

Hov, der røg vist lidt af mit indlæg, så den sidste linje står lidt bart.

Kort sagt skulle der egentligt bare stå, at de demografiske fremskrivninger i rapporten vist er lavet af Dream. Deres langsigtsmodel har fået en del hug herinde, men de demografiske fremskrivninger fra dem fejler sgu ikke noget.

Brugerbillede for Peter Hansen
Peter Hansen

Ikke andet, Rasmus Larsen, end at produktion automatiseres, og når folk bliver unødvendige på arbejdsmarkedet, kan de ligeså godt varetage en masse af de almenmenneskelige opgaver, vi i dag har overladt til institutionerne for at frigøre arbejdskraften.
Folk må sgu vænne sig til at få penge uden at yde andet end bidrag til det almene velbefindende.

Brugerbillede for Rasmus Larsen
Rasmus Larsen

Peter Hansen:

Jeg er ikke ingeniør, så jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke er særligt meget med på noderne indenfor teknologiske nyskabelser. Dog vil jeg tro, at der skal nogle gevaldige teknologiske fremskridt til, hvis man skal have et automatiseret produktionsapparatet. Man kan da sikkert godt opnå disse fremskridt, men spørgsmålet er om det er sandsynligt, at det sker indenfor 15-20 år, hvor forsørgerbyrden virkelig begynder at blive tung?

Anyways, det er slet ikke dét som artiklen handler om. Vi er vist ude på en tangent.

Brugerbillede for Ole  Olsen

Selvfølgelig får disse stakkels unge det svært. Om en 15-20 år. De kommer til at sidde og sy 'mao-sko' til kineserne. Ak ja, det bliver ikke let.

Brugerbillede for Ole  Olsen

'...at gøre op med den tilpassede rummelighed'.

De unge har oplevet den sidste rest af Europas postkoloniale periode, hvor udbytning af diverse fattige tredielande fandt sted. En firehundredeårig periode med udbytning af de indfødte er forbi. Nu vil kinesere, indere og mange andre af dem, arbejde for en plads i solen. Og det gør de så. Om Europas unge kan tage den udfordring op, må tiden vise. Der er intet alternativ.

Brugerbillede for Ole  Olsen

Man kunne tilføje: Er dette måske ikke det vi har ønsket og arbejdet for i mange år? De fattige landes befrielse for Vestens udbyttende åg? Nu synes det endelig at bære frugt. Hvorfor så al denne pessimisme?

Brugerbillede for Peter Hansen
Peter Hansen

Så sandt, Ole Olsen. Det er dog værd at huske på, at netop Skandinavien - og indtil for ca. 10 år siden især Danmark - for de mange lande i fremdrift har været og igen bør blive det positive eksempel til efterfølgelse. Det kræver dog, at vi igen besinder os på de værdier, vort samfund stortrivedes med: at få har for meget og færre for lidt!

Brugerbillede for Ole  Olsen

@ Peter Hansen: 25 års hyppige rejser i bl.a. Østasien siger mig blot, at det danske system ikke har nogen gang på jorden dér. Stort set ingen deler de værdier du refererer til, og har aldrig betragtet os som et eksempel til efterfølgelse. Om danskerne får råd til de idealer i fremtiden, tillader jeg mig at tvivle på.

Brugerbillede for Peter Hansen
Peter Hansen

Hvorfor dog det, Ole Olsen, de koster ikke noget - alt, hvad der skal til er et andet syn på økonomi. Det kan man sagtens antage, da den jo kun er nogle regler, vi har vedtaget.
Hvad der har værdi, er det, vi laver. Og det er der visse barrierer for, som dog heldigvis kan nedbrydes - og vil blive det.