Leder

Grænseløs opportunisme

11. juni 2011

»Mere kontrol er godt for at standse kriminaliteten, og den bliver ikke rullet tilbage.«

Henrik Dam Kristensen, integrationsordfører for Socialdemokraterne, om partiets opbakning til grænseaftalen, Jyllands-Posten 12. maj 2011

Et politisk parti skal ikke altid bebrejdes kompromiser, der ikke stemmer overens med alle paragraffer i dets principprogram. Det er danske politikeres vilkår at tælle til 90 mandater, og ud fra dette tal søge albuerum for egen politik i videst muligt omfang. Men er det ligefrem muligt for et politisk parti at hælde hele holdningsbagagen ud som babyen med badevandet?

Ja, desværre.

Den socialdemokratiske partitop frasolgte sin egen politik i sagen om regeringens forkætrede grænseaftale, da den for en måned siden glad og gerne hoppede med på den. I sin glædestale blev integrationsordfører Henrik Dam Kristensen endog helt rørende personlig:

»Jeg bor ikke langt fra grænsen, og jeg kan se, at østeuropæiske bander har for let ved at komme ind og ud af landet. Så det er godt, at der nu er kommet en aftale om mere kontrol,« udtalte han til Morgenavisen Jyllands-Posten 12. maj.

Men i gårsvingede det politiske flertal, og den løsthængende kristendemokrat Per Ørum Jørgensen bliver nu den afgørende stemme for grænseaftalens skæbne. Med Per Ørum Jørgensen svingede også Socialdemokraterne sin hidtidige holdning 180 grader.

Nu pønser de på at bringe en alternativ grænsepakke til afstemning i Folketingssalen. Der skal fortsat ansættes flere toldere, ja, men ikke til den permanente grænsekontrol for at fange 'de østeuropæiske bander', der ifølge Henrik Dam Kristensen ellers var det primære formål med grænseaftalen.

Det socialdemokratiske skift lugter umiskendeligt af lummer opportunisme, hvilket næstformand, Nick Hækkerup, i går forsøgte at benægte med det resultat, at han kom til at bekræfte sine kritikeres værste anelser. Hør en gang:

»Vi laver ikke en kovending. Men nu viser der sig en parlamentarisk mulighed for, at vi kan få det, som vi gerne vil have, nemlig flere penge til toldere uden at de skal placeres på selve grænsen,« udtalte Nick Hækkerup til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Socialdemokraterne har altså indtil i går været beredt til at levere stemmer til en aftale, hvis indhold de var dybt uenige i. Hvis det ikke er opportunisme, hvad er det så? Følgagtighed? Ryggesløs sjakren?

Selv omoppositionen får samlet flertal for en grænseaftale, der kan redde lidt af det mistede renomme i resten af Europa, så står vi tilbage med et statsministerbejlende parti, som ikke længere kæmper for alt, hvad det har kært. Det stemmer dårligt nok for det.

Havde Helle Thorning-Schmidt i tide anbragt sine velbegrundede indsigelser mod grænseaftalen, kunne vi måske have undgået den internationale hån som intolerante, fremmedfjendske, kuldslåede nordboer.

Oppositionen har jo ret i, at det er lige så fornuftigt at styrke toldindsatsen, som det er håbløst at indføre permanent grænsekontrol. Thorning burde have pillet grænseaftalen fra hinanden som det stykke virkningsløs symbolpolitik, den er. Det havde ikke været vanskeligt. Regeringen vil indsætte toldere ved grænsen for at fange hjemmerøvere og tyveknægte, der huserer rundt i de danske lokalområder. Det burde oppositionen have påvist højt og tydeligt i en afvisning af grænseaftalen.

I fraværet afen duelig dansk opposition har tyske politikere ført an i den nødvendige kritik af grænseaftalen. Dag ud og dag ind er Danmark i denne uge blevet kølhalet af både den tyske indenrigs- og udenrigsminister, og den tyske ambassadør i Danmark har kaldt indførelsen af permanent grænsekontrol for renskuret nationalisme.

Den dansk-tyske krise nåede et foreløbigt lavpunkt, da Pia Kjærsgaard forleden i Politiken med vanlig næse for platte uforskammetheder mindede tyskerne om deres nazistiske fortid.

Udenrigsminister Lene Espersen måtte derfor i går for anden gang ringe til sin tyske ministerkollega, Guido Westerwelle, for at gyde olie på de oprørte vande. Men foreløbig ser det ikke ud til at afkøle den tyske vrede, der for længst har bredt sig til Bruxelles.

Anført af kommissionsformand, José Manuel Barroso, har EU i klare og uforbeholdne vendinger kritiseret Danmark for aftalen, der som Information i går kunne fortælle ifølge jurister strider mod Schengen-reglerne.

Men heller ikke i Bruxelles har det fået de danske socialdemokrater ud af hullerne. Her har den konservative klimakommissær Connie Hedegaard været sin egen regerings argeste kritiker.

Foreløbig harpostyret om grænseaftalen vist, at regeringen er parat til at pantsætte en sidste rest af saglighed og substans for at massere Pia Kjærsgaard. Det er ikke overraskende. Men vi ved nu, at også Socialdemokraterne var parate til at stemme for en politik, de ikke er enig i. Det udstiller en grænseløs opportunisme, som flere og flere må indse ikke holder i længden. Og da slet ikke som grundlag for en ny regering.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu