Leder

Hekseteater

22. juni 2011

TEATERAFTALEN SKULLE åbenbart nås inden sankthansbålet. Det skulle den sådan set også sidste år og forrige år. Der har bare været uhyggeligt meget Hexerie eller blind allarm, som Holberg kunne have kaldt det. Men nu har kulturminister Per Stig Møller altså pludselig fået skabt enighed omkring sig, så et egentligt lovforslag kan præsenteres til oktober.

Umiddelbart virker teksten ellers som en aftale, der er bange for ild. Den brændende idé om at lægge mere indflydelse over til Statens Kunstråds Scenekunstudvalg nævnes ikke, selv om det var flammen hos både det nedsatte teaterudvalg under Kulturministeriet i 2010 og Den Selvbestaltede Teaterkommission i 2008. Ildsjælenes pointe med at fjerne de automatiske tilskud til institutionsteatrene er nu selv fjernet som gnister fra et jakkesæt. Og branchens ønske om at anskue scenekunsten efter dens nye forestillingsudtryk er bragt i behørig afstand fra bålpladsen som 'letantændeligt materiale'.

Per Stig Møller & co. er derimod enige om, 'at teaterstøtten i Danmark grundlæggende er velfungerende og danner en god ramme om en fleksibel støtte til et yderst fleksibelt teaterliv'. Sådan står der. Sådan lægger man låg på hundredvis af kompetente teaterfolks indvendinger med en enkelt sætning. Og sådan slipper man for at lave teaterpolitik med visioner. Man stiller sig så langt væk fra bålet, at man ikke kan mærke varmen ...

EGENTLIG ER teateraftalen bare blevet til nogle punktnedslag. Københavns Teater er blevet hovedpersonen i aftalen, men den største forandring for denne 'landsdelsscene' i hovedstaden er egentlig dens nye navn: Det Københavnske Teatersamarbejde. Et tvangssamarbejde vil nogen måske mene, men teateraftalen er klart en opgradering af de fem teatres egne bestyrelser i forhold til disses nuværende råderum over for Københavns Teater og det er godt. Ikke mindst fordi administrationen samtidig påføres procentbesparelser, der skal bruges på kunst.

Desuden løser teateraftalen det problem, som Københavns Teater senest påførte Det Ny Teater, da det som en provokationshandling fjernede teatrets essentielle huslejetilskud. Nu kommer Det Ny Teater direkte på finansloven med en selvstændig bevilling. Det er fint, men det vidner ikke ligefrem om en teateraftale med overblik. Eller med visioner.

TURNÉTEATRET FÅR positivt nok særlig opmærksomhed, fordi Folke- teatret.dk nu pålægges også at bringe andre teatres forestillinger på turné. I den kommende sæson sker det allerede, fordi Folketeatrets turnérepertoire også omfatter Lykke Bjørn fra Teater Grob på Nørrebro og Rain Man fra Team Teatret i Herning.

Denne udveksling må vitterlig være vejen frem. En teatersucces skal helst nå ud til så mange tilskuere som muligt, enten på turné eller i form af co-produktioner.

Egnsteatrene får fremover lov til at få lidt højere kommunale tilskud, der er mere realistiske end de nuværende loftsgrænser. Og desuden bliver den heftigt debatterede egnsteaterkonsulentordning nedlagt; nu må kommunerne selv stå for kvalitetssikringen af deres teatre.

Det Kongelige Teater inddrages dog ikke grundlæggende i teateraftalen på trods af en bred anbefaling af at ophæve Det Kongelige Teaters lovgivningsmæssige særposition. Nationalscenen er blot blevet pålagt lidt internationalt samarbejde og co-produktioner.

MEST ROSVÆRDIGT er det dog, at teateraftalen har slået ned på det stærke behov for en åben scene i København til sceneløse forestillinger. Teateraftalen inddrager de eksisterende teatre i København i en dialog, både Københavns Teaters teatre og de små storbyteatre. Et forslag til den konkrete placering af en åben scene skal være formuleret den 1. oktober, så det kan indskrives i resultataftalen med Det Københavnske Teatersamarbejde med virkning fra den 1. januar 2012. Så langt, så godt.

Men teateraftalen afspejler ikke scenekunstmiljøets egne indspark til teaterlovsdebatten. Hverken de mange konkrete forslag til styrkelse af dansk teaters internationale position eller f.eks. debatoplægget Overvejelser, hvori foreningen Uafhængige Scenekunstnere har defineret scenekunstens nye produktionsvilkår og behovet for nye uddannelser, hvor scenekunstnere også uddannes til at være projektorienterede teatermagere og ikke blot fastansatte skuespillere, fordi dette nu er virkeligheden i showbiz. Den slags visioner holdes ude som om de havde vorter på næsen.

HØFLIGT KAN man kalde denne teateraftale for en 'tilpasning' af den nuværende teaterlov. Selv bruger Per Stig Møller det dramaforladte ord 'serviceeftersyn'. Det er derfor tvivlsomt, om teaterverdenen fejrer aftalen med drachmannske glædesblus; det skulle da være, fordi alle her nu kan føle sig omtrent lige overset.

Hvis kulturministeren virkelig ville have vundet teaterfred her til lands, burde han nok have lavet et bål med papirerne fra den gamle teaterlov og selv tændt op. Så kunne han også have sendt Københavns Teater direkte til Bloksbjerg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu