Leder

Den hellige kriger

21. juni 2011

Da Al-Qaeda i sidste uge fik nyt 'hoved', debatterede terroreksperter om valget af Ayman al-Zawahiri, den egyptiske ideolog og Osama bin Ladens næstkommanderende, er en svækkelse af det allerede stedse mere politisk irrelevante netværk, eller om det med valget af den nu 60-årige læge og veteran fra 80'ernes afghanske modstandskamp mod sovjetmagten udgør en øget sikkerhedstrussel.

Det er umuligt at svare på. Al-Qaeda (Basen) er ikke en kamporganisation, men netop et netværk af celler, der lever deres eget liv. Der er tale om et brand for
jihad, hellig krig, mod 'korsfarere og jøder', de foretrukne gloser for det vestlige fjendebillede og i det stykke er intet forandret. Al-Qaedas rolle som inspirator og propagandakanal for religiøse tosser og terrorister fortsatte al den stund, al-Zawahiri med al sandsynlighed var forfatter til de ideologiske afsnit i Osama bin Ladens præk på lyd- og videobånd. Når den saudiarabiske bin Laden eksempelvis tordnede i 17 minutter mod de danske Muhammed-karikaturer, som ikke var et problem på Den arabiske Halvø, men vakte stort postyr i Egypten, kan det med føje tilskrives al-Zawahiris talent som taleskriver.

Som revolutionær voldsromantiker er Ayman al-Zawahiri (i lighed med millionærsønnen Osama bin Laden) produkt af samme elitære megalomani, der karakteriserede Europas og USA's terrorgrupper for 30-40 år siden, Rote Armee Fraktion, Brigado Rosso, Action Direct, The Weathermen og hvad de ellers kaldte sig, og hvis mordere stort set var forkælet middelklasseyngel, der fik Marx, Mao, Dylan og Lennon i den gale hals med hjemmebroderede teorier om den kapitalistiske stats undertrykkelse af folket.

Al-Zawahiris morfar var første generalsekretær for Den Arabiske Liga, hans farfar var en betydelig figur i den egyptiske modstandskamp mod briterne og hans far var medicinprofessor i Kairo. Den unge læge blev tidligt aktiv i islamisk politik og som leder af Islamisk Jihad, den militante gruppe, der myrdede præsident Anwar Sadat i 1981, blev han fængslet og tortureret. Efter løsladelse i 1984 rejste han til Afghanistan som feltlæge, hvor han fik kontakt med bin Laden, og i 90'erne fusionerede han Islamisk Jihad med al-Qaeda og tilførte netværket en bredere angrebsflade end blot fordrivelse af de vantro fra Den Arabiske Halvøs hellige sand, bin Ladens oprindelige dagsorden vendt mod USA's baser i Saudi-Arabien.

Selvfølgelig erder indlysende kvalitativ forskel på europæisk terrorismes ideologiske pervertering i 70'erne og militant islams mobilisering mod Vestens neoimperialistiske dominans af Mellemøstens energiressourcer, bestyret siden 1920'erne af lokale vicesheriffer, som klientregimerne kaldes. Al-Qaeda har med bin Ladens formuleringer hele tiden opfattet sig selv som defensiv, altså som selvforsvar for arabiske interesser, religiøse som økonomiske. Men fanatismen og foragten for den demokratiske samtale er den samme. Målet helliger midlet for al-Qaedas hellige kriger, og al-Zawahiri siges at være en forværring af det synspunkt i forhold til bin Laden. Det er han måske, men det svarer til tesen om, at Himmler var mere ond end Hitler. Essensen er, at al-Qaeda ikke længere er relevant som politisk ledetråd for den arabiske gades revolutionære aspirationer, dertil har netværket slået for mange muslimer ihjel. 'Gaden' har antaget ikke-voldelige aktionsformer, der foreløbig har væltet to en halv despot, og snart vil flere følge efter.

Men dette gør, menernogle eksperter, kun al-Qaeda endnu mere giftig. Og de har en pointe i argumentet om, at den dræbende terrorisme ikke kræver det store mandskabsudtræk, men kan klares af relativt få selvmordskandidater. Og at disse få vil være endnu mere fanatisk beslutsomme i bevidstheden om, at de ikke længere har samme popularitet, som da 'den arabiske gade' uddelte bolsjer 11. september 2001. Ifølge Pew Global Report, et internationalt meningsmålingsinstitut, har det palæstinensiske Hamas og det libanesiske Hizbollah bredere folkelig støtte end al- Qaeda i de arabiske lande, Pakistan og Tyrkiet. Men vreden er ikke gået væk, og ca. en tredjedel støtter stadig en islamisk fundamentalisme med Pakistan som topscorer med 47 pct. af de adspurgte. Selvfølgelig gemte bin Laden sig i den pakistanske garnisonsby, Abbottabad, opkaldt efter en major Abbott i det 19. århundredes britiske imperiestyrke, som 11. septemberarkitekten Khaled Sheikh Muhammad, gemte sig i Rawalpindi, hvor Pakistans hær har hovedkvarter, hvilket svarer til, at DDR-spionen Jörg Meyer havde lejet et værelse på Kastellet.

Så uanset hvem, der har al Qaeda-hjelmen, er problemet strukturelt og kan ikke afhjælpes med mord-droner i lande, hvis regeringer vender ryggen til genhusning af fanatikere på flugt. Dansk kunne være en stemme for 'blød magt', men er desværre det modsatte. Og det er, i en lokal vinkel, det virkelig triste.
e.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu