Leder

LEDER: Blodbadet i Sri Lanka

Det er et ubehageligt vidnesbyrd om, hvad der sker, når det grimmeste i mennesket slippes løs og ligegyldigt, hvor ubehageligt det må være at være vidne til det, så er det nødvendigt i en krig, hvor vidnerne blev sendt bort, og ofrene var ladt tilbage med bødlerne - og heldigvis også deres mobiltelefoner
Det er noget af det værste, du kan bruge 50 minutter på, men også noget af det vigtigste. Sådan lancerede britiske Channel 4 i denne uge en tv-dokumentarfilm om de sidste uger af borgerkrigen i Sri Lanka, der officielt sluttede for to år siden. Læs Anna von Sperlings leder og se filmen her.
17. juni 2011

Det er noget af det værste, du kan bruge 50 minutter på, men også noget af det vigtigste. Sådan lancerede britiske Channel 4 i denne uge en tv-dokumentarfilm om de sidste uger af borgerkrigen i Sri Lanka, der officielt sluttede for to år siden.

Se filmen hos Channel 4: Sri Lanka's Kllling Fields

Og det er frygtelige billeder, optaget med primært mobiltelefoner, og et langt stykke hen ad vejen af bødlerne selv. Det er billeder af systematiske henrettelser af fanger og civile, der søgte hjælp, af maltrakterede kvindelig med tydelige tegn på grove seksuelle overgreb, og sønderbombede felthospitaler med døde børn på gulvene. Det er billeder af hvad der nu må stå klart for selv FN's generalsekretær, Ban Ki-moon en af de værste krigsforbrydelser i nyere tid.

Og det skete på en stribe af sand, som deres egen regering, med FN som mellemmand, havde lokket dem til med løfte om sikkerhed. Og disse overtrædelser af enhver af krigens regler skete ikke som fejl i kampens hede. Der var ikke tale om et par rådne æbler. Det var helt systematiske overgreb som del af en tilsyneladende veltilrettelagt militær strategi om at afslutte den 26 år lange borgerkrig en gang for alle og derfor ikke bare at dræbe de kampføre mænd, men også de kvinder, der kunne huse dem, og de børn, der potentielt kunne følge i deres fodspor.

Ifølge FN blev 40.000 mennesker fra det tamilske mindretal slagtet på tre uger. Og det tal kan vise sig at være langt større.

Hvordan kunne det ske, uden at verdenssamfundet reagerede? Det simple svar er, fordi ingen så med. Da regeringen og den militære ledelse besluttede at sætte den endelige offensiv ind, sendte de alle internationale vidner ud og forbød alle journalister adgang til området ifølge hærens egen udlægning fordi den ikke kunne garantere for deres sikkerhed.

Ifølge de FN-folk, der måtte forlade deres poster, mens grædende civile tiggede dem om at blive, fordi de vidste, at det, der nu skulle til at ske, ikke kunne tåle verden øjne. Som FN's tidligere talsmand i Sri Lanka Gorden Wiess fortæller i dokumentarfilmen: »De ville fjerne internationale vidner til det, der skulle komme. Og FN accepterede det.«

I ugerne, der fulgte,sendte kampe op mod 400.000 civile på flugt, først i store flokke i alle retninger, men da regeringen udpegede et område som 'sikkerhedszone', blev de samlet. Men sikkerhedsløfterne holdt ikke.

Dagligt blev lejrene bombet, og ikke mindst de interimistiske felthospitaler, der i forvejen var afskåret fra både mad og medicin, stod for skud.

Efter 64 angreb på hospitaler bad de lokale læger Internationalt Røde Kors der i krigssituationer rejser rundt og indsamler GPS-koordinater på hospitaler, så angrebshæren kan undgå dem om ikke at udlevere flere lokaliteter til regeringshæren. Der blev nemlig bombet en time efter.

I dagene før den endelige 'sejr' blev annonceret den 18. maj 2009, var de sidste flygtninge samlet på en lille sandtange uden muligheder for at komme væk. Ifølge de srilankanske hær var der 10.000. Ifølge vidner 100.000.

Hvor mange, der slap væk, vides ikke, men FN's tidligere talsmand i området er ikke i tvivl om, hvorfor det officielle tal er så lavt. Så skulle de ikke stå til regnskab for hvor mange, de dræbte.

Det mest forstemmendeved dokumentaren er i virkeligheden, at den kommer med meget lidt nyt. Tidligere på året kom den foreløbige rapport fra et FN-undersøgelsespanel, der konkluderede, at den srilankanske hær med overvejede sandsynlighed havde begået grove krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden og anbefalede, at FN iværksatte en gennemgribende international undersøgelse.

Generalsekretær Ban Ki-moon afviste med henvisning til, at det havde han ikke mandat til. Hidtil har FN's Sikkerhedsråd, der hvis det er tilfældet kan tage over, været tavs i sagen.

Engang imellem kan et stykke journalistik ændre historien. Det ville være et plaster på det dybe sår, som uhyrlighederne har efterladt Sri Lanka med, hvis det bliver tilfældet denne gang. 800.000 britiske tv-seere så udsendelsen, da den blev vist i denne uge, og Channel 4 har undtagelsesvist lagt den ud til fri brug på internettet. Den er et ubehageligt vidnesbyrd om, hvad der sker, når det grimmeste i mennesket slippes løs og ligegyldigt, hvor ubehageligt det må være at være vidne til det, så er det nødvendigt i en krig, hvor vidnerne blev sendt bort, og ofrene var ladt tilbage med bødlerne og heldigvis også deres mobiltelefoner.

Lad det være en anledning til i det mindste at bøde lidt for FN's passive accept under myrderierne ved at indlede en international undersøgelse med det sigte at straffe de ansvarlige i Colombo i Sri Lanka.

ansp

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu