Leder

Professor Jensens sans for patriotisme

Fædrelandskærlige danskere kunne i 1980'erne mene, at Danmark havde en pligt til at vise en vej ud af koldkrigens håbløshed. Der måtte være andre løsninger end mere krigsretorik og oprustning. For at indtage det standpunkt behøvede man ikke være beskænket og besnakket af Sovjet
Debat
28. juni 2011

OVERRUMPLENDE skal en overskrift helst være for at vække nysgerrighed. Tænk, om medier havde kunnet sammenfatte en kommende rapport fra 'Center for Koldkrigsforskning' under en overskrift som: »Bent Jensen: Også Socialdemokraterne var patrioter under Den Kolde Krig bare på en anden måde end Venstres Uffe Ellemann.«

En sådan overskrift havde løftet øjenbryn viden om. Også hos ophavsmanden til Koldkrigscenterets statsbevilling, DF'eren Jesper Langballe.

Men nej, øjenbrynene kunne trygt blive på deres plads, da overskrifterne søndag og mandag lød: »Bent Jensen: S påvirket af Sovjet.«

DET MED 'PÅVIRKET' skal forstås ret bogstaveligt. Ifølge Bent Jensen beskænkede sovjetiske agenter socialdemokratiske politikere, samtidig med at de besnakkede dem. Og de to bestræbelser befordrede tilsammen en ændret og afvisende socialdemokratisk 1980'erpolitik over for NATO og USA. Som Bent Jensen udtrykker det over for Berlingske i søndags.

»Hvad i alverden får de professionelle efterretningsofficerer til at bruge alle de penge, spise alle de frokoster og drikke alle de flasker, hvis ikke de fik noget ud af det? Hvorfor opsøgte disse professionelle påvirkningsofficerer stort set aldrig politikere fra Venstre og konservative? Hvorfor kun politikere fra Socialdemokratiet, SF og de radikale?«

Ups! Her insinuerer professor Jensen. Og kikser samtidig den historisk korrekthed. Alle partier og deres ungdomsafdelinger var under Den Kolde Krig udsat for sovjetisk bearbejdning. Bearbejderne var i det danske politiske liv muntert omtalt som »charmeagenter«.

Venstres daværende udenrigsminister Uffe Ellemann fastslår da også over for Berlingske: »Jeg tror altså ikke, at ledende socialdemokrater lod sig købe eller besnakke.« Ellemann tilføjer, at det var »ganske normalt med den slags frokoster«.

Den sovjetiske vidtfavnende beskænkningsiver bekræftes af Fremskridtspartiets gruppeformand i 1980'erne, Uffe Thorndahl, der fandt sine samtaler med Sovjet »nyttige«.

Buh, Bent Jensen! Du er på hovedet i hegnet.

DREVET TILSYNELADENDE af en impuls, der er uheldig for en historiker: At søge sine egne fordomme bekræftet og manipulere virkeligheden, når den forekommer genstridig.

Andre historiske udredninger er nået til anderledes konklusioner end Bent Jensens. Den store koldkrigsudredning fra DIIS Dansk Institut for Internationale Studier fastslog i 2005, at der er ikke var noget, der tydede på, »at det socialdemokratiske holdningsskifte var et resultat af sovjetisk pres«. PET-kommissionen konkluderede i 2009:

»Socialdemokratiets politik i 1980'erne var i højere grad bestemt af andre forhold end sovjetisk meningspåvirkning, f.eks. samtaler med socialdemokratiske søsterpartier, frygten for en militær konfrontation med Warszawapagten og NATO og med tiden tillige indenrigspolitiske forhold.«

Det, som PET-kommissionen med de sidste, dunkle ord sigter til, forklares af Uffe Ellemann: »Ønsket om at genere den regering, som var kommet til, efter at Socialdemokraterne havde opgivet regeringsmagten.«

PARTITAKTIK VAR et socialdemokratisk ledemotiv, efter at partiet i 1982 havde overladt magten til de borgerlige. Socialdemokraterne var overbevist om, at Poul Schlüter kun var midlertidig gæst i Statsministeriet. Da Schlüter tog fast bolig, samlede de socialdemokratiske overvejelser sig om at få gennet ham ud.

Et middel var NATO-politikken, hvor de radikale pr. tradition var nærmest imod og SF var indædt modstander. Det havde hidtil været betydningsløst, fordi S stod sammen med VK om NATO.

Men hvis nu S gjorde R's skepsis til sin, ville Schlüter stå uden den dækning, de radikale ellers gav. Og Schlüter kunne blive nødt til at udskrive valg. Schlüter valgte dog at tåle 23 danske forbehold over for NATO, inden han i 1988 udskrev det 'atomvalg', der førte til, at de radikale opgav NATO-modstand og indtrådte i regering med VK.

Til Socialdemokraternes taktiske overvejelser kom stemningen i tiden. Det virkede i 1980'erne grotesk, at 50'ernes og 60'ernes kolde krig kom tilbage så isnende som nogensinde. Den amerikanske præsident Reagans udfald mod Sovjet var provokerende og fik de forstokkede mænd i Kreml til at forestille sig, at en rigtig krig var forestående.

ÆRLIGE, fædrelandskærlige danskere kunne i 1980'erne mene, at Danmark havde en pligt til at vise en vej ud af koldkrigens håbløshed. Der måtte være andre løsninger end mere krigsretorik og oprustning. For at indtage det standpunkt behøvede man ikke være beskænket og besnakket af Sovjet.

Man kunne også dengang og i dag mene, at Socialdemokraterne uansvarligt droppede deres hidtidige NATO-støtte. Men selv om man antager en sådan uansvarlighed, var den ikke af hensyn til en fremmed og fjendtlig magt. Kun af hensyn til Socialdemokraternes egen. Ikke et prisværdigt motiv. Men et i politik hyppigt forekommende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Stop nu det hykleri. Naturligvis anså socialister, og dermed en del socialdemokrater, Warszawapagten som en politisk allieret i kampen mod den grådige kapitalismes angreb på velfærdsstatens værdier. Se blot hvordan det er gået i Europa efter socialismens kollaps: Fattigdom, virksomheders udflagning, arbejdsløshed og gini-koefficienter vokser faretruende....

Torben Lindegaard

Tjae David...der er lidt historieforfalskning i din artikel.
Garbatjov efterfulgte Tjenenko i 1985 og Reagan gik af 20.01.1989, så der var altså små 4 år i Reagans regeringstid, hvor Sovjetunionen ikke var regeret af forstokkede mænd.
Med mindre du mener, at Garbatjov var forstokket??
Jeg selv oplevede Reagan som drengen i "Kejserens nye Klæder" da han ved Berlinmuren råbte "Garbatjov, tear down this wall"
Jævnfør Informations forside om Kina, så savner jeg en Reagan, der kunne sige det nødvendige.

Henrik Jensen

Hvis vi nu lige dropper vores traditionelle, politiske, sym- og anti-patier for et øjeblik, så er det Rehling her beskriver typisk Bent Jensen. Hvis Uffe E og Uffe T har ret - og det har de helt sikkert - så BURDE Jensen have nævnt det. Men gør det ikke.

For et par år siden faldt jeg selv over en formulering i en Jensen-artikel, som jeg mente, ikke kunne holde vand. Og ganske rigtigt: Jeg gik tilbage til - den tyske -originalkilde.

Her refererer den person, som hudflettes, ganske loyalt en amerikansk forfatters synspunkt - før han går i flæsket på ham.

Det ville svare til, at jeg i en artikel om Himmler havde skrevet: "Himmler sagde, Jeg vil se hver eneste europæisk jøde gasset".

I Bent Jensens tilgang til videnskab ville han så citere mig, Henrik Jensen, for at sige: " Jeg vil se hver eneste europæisk jøde gasset".

I Tyskland tildelte man forleden Online-grimme-prisen - det er en slags Calvling-pris for online-medier- til webstedet Guttenplag wiki, som fik afsløret forsvarsminister Guttenbergs videnskabelige uredelighed.

Bent Jensen fortjener - om nogen - et videnskabeligt service-eftersyn med focus på hans redelighed.

Henrik Jensen

Ups - jeg sendte et sekund for hurtigt.

Jensen fortjener sin version af den tyske Guttenplag...

Ole Halvorsen

Ak, ja, også den gang havde mange politikere et standpunkt,indtil de indtil de fik besked om, at det ikke lige var dét standpunkt de havde, så eh...
Og sådan er det jo også i dag, hvor "Vejen til politisk magt og indflydelse" er brolagt med brudte løfter og "korrigerede standpunkter."

Ole Halvorsen

Ak, ja, også den gang havde mange politikere et standpunkt,indtil de indtil de fik besked om, at det ikke lige var dét standpunkt de havde, så eh...
Og sådan er det jo også i dag, hvor "Vejen til politisk magt og indflydelse" er brolagt med brudte løfter og "korrigerede standpunkter."

Som Rehling skriver er Bent Jensen en historiker, der søger sine egne fordomme bekræftet. Selv håber jeg inderligt på, at den kommende udgydelse kommer til at indeholde rigtig meget nyt og frigivet materiale fra arkiverne. Vi kan dog være sikre på, at Jensen har håndplukket det ud, der gavner hans egen dagsorden, og diskret har skubbet resten ned bag reolerne.

Men jeg forventer at få bekræftet min egen overbevisning om at en del af de "beviser", som Jensen har fundet frem, fortsat og umiskendeligt vil være skrevet i hans eget sprog. Jensen har tidligere efterlyst adgang til meget konkrete indberetninger, og når han endelig har fundet dem i arkiverne, har de indeholdt løse og vilde beskyldninger magen til hans egne.

Jensens arbejde er derfor muligvis baseret på hans egne indberetninger fra mandens tid som PET-meddeler, i en flot og heldækkende cirkelslutning - ikke beviser på andet end at PET åbenbart har arkiveret hvad som helst, galninge har sendt ind.

Steffen Nielsen

Hvorfor kommenterer Pia Kjærsgaard ikke professor emiritus Bent Jensen med følgende kommentar:
"......er et sørgeligt eksempel på den type, der hverken kan eller vil slippe jobbet. Man kunne sige, at det er lidt ynkeligt. Men det kan måske også være direkte skadeligt"

Pia Kjærsgaards ugebrev - mandag den 17. november 2008 vedr. pensioneret PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen

Jonas Ørting

Bent Jensen har alle dage været en korsridder mod 'kommunismen'. Historien er for ham ikke et objekt for videnskabelig analyse, men en slibesten for hans antikommunistiske sværd.

Hvert ny 'analyse' Bent Jensen bringer for dagen udvider skaren af 'landsforrædere' og 'kommunister', og det er spændende hvornår han fældes af sin egen inkvisition.

Jeg håber det skyldes indenrigspolitisk spil at han ikke for længst har mistet alle positioner i den akademiske verden... Bent Jensen burde udelukkende nævnes i flæng med Milena Penkowa.

I en artikel i Berlingske i dag hedder blandt andet:

”Landets førende koldkrigsforskere fra universiteterne i København, Aarhus og Odense fælder en hård dom over den nu kendte delkonklusion fra Center for Koldkrigsforsknings kommende rapport.”

Læs mere:

http://www.b.dk/nationalt/haard-dom-over-koldkrigsrapport

Henrik Jensen

Jonas - der er masser af historikere, som har været "korsriddere mod kommunismen".

Det er da helt fint. Simon Sebag-Montefiore, Robert Service og Robert Conquest - f.eks. læser jeg med meget stor fryd.

Problemet med historikere som Jensen er - igen - deres uredelighed. De går til opgaven med samme ihærdighed som Askepots søstre, når der skal prøves sko....hellere hugge en hæl og klippe en tå end inde, at sutten ikke passer. (Har nogen her nogensinde hørt Jensen sige - "Jeg tog fejl". Det plejer forskere ellers godt at kunne få over deres læber)

Jeg vil give et eksempel: I 80erne arbejdede jeg et sted, hvor jeg sommetider mødtes med sovjetiske diplomater. (Måske med en fremtidig Bent Jensen i tankerne, sørgede jeg for, at jeg ALDRIG var alene med dem og at samtalerne - der i øvrigt drejede sig om et emne, der, strategisk, var yderst vigtigt for Danmark - med det samme blev refereret overfor rette vedkommende).

Jeg er stensikker på, at jeg havde fået turen gennem møllen, hvis Jensen havde opdaget de samtaler. Og så ville det ellers være ligegyldigt, hvad jeg havde at sige til mit forsvar.

Anne Albinus

Rehling: "Alle partier og deres ungdomsafdelinger var under Den Kolde Krig udsat for sovjetisk bearbejdning. Bearbejderne var i det danske politiske liv muntert omtalt som »charmeagenter«."

Enig, og når Bent Jensen insinuerer, at nogle socialdemokrater lod sig påvirke, viser han hvor uvidende han er om politisk engagerede mennesker.

Allerede i 1947 skrev PH i en kronik i Information: "Den fredelige vej", 11.9.1947:

"I et så politisk skolet land som Danmark har man svært ved at indse at det skal være nødvendigt at sætte den opnåede relative frihed overstyr og gribe til tvangsforanstaltninger for at gennemføre hvad kommunisterne anser som en lykke for befolkningen".

Men Rehling burde måske lige have læst Kjeld Olesens artikel i dagens avis, før han viderebragte myten om, at, S's kursskifte i NATO-politikken først skete, efter at de var kommet i opposition.

Per Erik Rønne

@Jonas Ørting,

Jamen, Bent Jensen har da mistet alle positioner i den akademiske verden. Han er over 70 og professor emeritus, og bevillingerne til koldkrigsprojektet udløb ved årsskiftet. Han har så fået en ekstrabevilling så rapporten også lige kan trykkes, når rapporten gerne inden længe har været gennem PETs censur. Så den kan blive trykt inden valget, som skal afholdes senest søndag 13. november.

Ja, der er en grund til at man gerne ser at professorer bliver emeriusser når de når en vis alde.

John Houbo Pedersen

Hr Bent Jensen's meninger er for idiotiske, og bør ikke kommenteres.!!!

Bent JenSEN HA HAHA ha ha ha ha hahahahaha. Ja den er go. Historie ha ha hahaha hans egen hahaha. Gamle fjols.

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Uagtet had er Bent Jensen også en exceptionelt begavet mand og har udgivet værker med meget dyb og metodisk forskning. Man kan ønske sig mange opsigtsvækkende overskrifter, og manden lægger ikke skjul på sine holdninger. Men han har også gjort et væsentligt stykke arbejde i sin forskning.

Jesper Frimann Ljungberg

@Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

At flytte en mødding er også stort og besværligt arbejde, men når alt kommer til alt så er det stadig kun at skovle l***.

// Jesper

Klaus Flemløse

"Prof. Bent Jensen høster, hvor han selv har plantet"

Prof. Bent Jensen har beskyldt Socialdemokratiet for at være under påvirkning fra Sovjet/KGB i forbindelse med Fodnotepolitikken under den kolde krig.

Baggrund for denne hypotese er tilsyneladende, at prof. Bent Jensen har haft adgang til PET’s arkiver.

Problem med dette er, at der er tale om en ulige adgang til arkiverne, således at den angrebne part ikke har mulighed for at chekke kilderne og at forsvare sig. Hertil kommer, at PET’s arkiver ikke har været underkastet en kvalitetsvurdering.

Det er muligt, at Prof Bent Jensen har ret i sin påstand, men set ud fra et retssikkerhed synspunkt, er det meget betænkelig, at man kan benytte fortrolige kilder til sådanne angreb.

Prof. Bent Jensen har løbende haft kontakt til PET gennem mange år. Det kan derfor ikke udelukkes, at prof. Bent Jensen på et tidligt tidspunkt har informeret PET om sin mistanke om baggrunden for Socialdemokratiets holdningsændring. Derfor kan en sådan henvendelse til PET have igangsat en undersøgelse i PET og derfor kan prof. Bent Jensen i dag finde talrige sagsakter i PET’s arkiver om den omtalte beskyldning. Disse sagsakter kan prof. Bent Jensen med stolthed fremdrage som et bevis for sin arbejdshypotese.

- Derfor vil nogen kunne beskylde prof. Bent Jensen at have plantet sagen i PET.

- Derfor vil nogen sige, at prof. Bent Jensen høster, hvor han selv har plantet. .

Det skal lige sige, at jeg under den kolde krig var meget forbandet over, at Socialdemokratiets fodnotepolitik, men jeg er lige så forbandet i dag over de overtrædelser af almindelige retsprincipper, som prof. Bent Jensen og den borgerlige nomenklatur i mine øjne begår med sine angreb.

Hvorfor er der ikke nogen borgerlige, der siger fra overfor Bent Jensens angreb ?

Hvor er Statsminister Lars Løkke ?

Hvor er Bertel Haarder ?

Hvor et hele den borgerlige nomenklatur ?

Bo S. Nielsen

Siden Den Kolde Krigs ophør har Danmark deltaget i fire krige.

Jeg var 14 år, da Berlinmuren faldt. Så jeg har lidt svlrt ved at kandidere til Bent Jensens persongalleri af stalinister, agenter, medløbere og landsforræddere. Ikke desto mindre føler jeg mig kaldet til at gå bodsgang.

Kære Professor Emeritus Bent Jensen.

I 2011, hvor Folketingets medlemmer næsten raden rundt har afghansk og libysk blod op til albuerne, kunne en og anden såmænd godt forfalde til at savne fodnotepolitikken for det afbræk i enøjet os-og-dem-hysteri i udenrigspolitikken, den i praksis udgjorde. Tanken strejfer mig fra tid til anden.

Hvor stor en landsforrædder gør dét mig til, Professor Jensen?