Leder

Rønn genopstået

Debat
20. juni 2011

»DU ER UDANSK, Pia Kjærsgaard.« Dunk! dér fik DF-lederen et dask med Dannebrog. Afleveret i Berlingske lørdag og af selveste Venstre-kvinden Birthe Rønn Hornbech. Årsag: Kjærsgaards gebærden i grænsestriden. Med Rønns ord: »Dine bestandige udfald mod Tyskland viser ikke blot mangel på god tone, mangel på kendskab til diplomatisk stil og EU-samarbejdet med Tyskland i udlændingespørgsmål. Angrebene vidner også om total mangel på kendskab til danmarkshistorien.«

Venstre-folk heppede og jublede. »Tak, Birthe, jeg elsker dig,« erklærede EU-parlamentarikeren Jens Rohde. »Birthe er kommet mig i forkøbet,« sagde tidligere landbrugsminister Britta Schall Holberg.

OG JO, HURRA, Rønn er trådt i karakter som sit gode gamle jeg, der glædede anstændige borgerlige ved at tale lumpen magt midt imod.

Men efter sit gode gamle jeg fulgte fra november 2007 til marts 2011 en Rønn, der som integrationsminister bøjede sig ud over afgrunden for at tækkes det parti, hun nu revser.

Det er denne Rønns karrierenedtur, Pia Kjærsgaard sigter til i det personangreb, hun efter sin sædvane svarede med:

»Birthe Rønn er pludselig vågnet fra de døde ... Hun er ikke længere en af de førende ... Hun gik ikke frivilligt som minister, og der er nogle bitre følelser hos hende.«

REN TROMPET at trutte i har Rønn ikke. Men hendes fanfare og den trods, den har vakt i Venstres rækker, viser, at nok nu for alvor er ved at være nok. Normalt er det en regering, der slider sit støtteparti op. I Danmark har det siden 2001 været omvendt. Med Britta Schall Holbergs ord: »Det har generet mig i de ti år, vi har samarbejdet med DF, at det var dem, der dikterede værdidebatten. For vi kommer ned på for lavt et niveau. Vi nivellerer os selv. Også i udlandets øjne ... Vores problem i Venstre er, at vi bliver fedtet mere og mere ind, fordi DF har haft så meget at sige.«

Der forestår et hedt borgerligt sommer- opgør om knæfaldet for Pia Kjærsgaard. Det lakker for Løkke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Heinrich R. Jørgensen

Birthe Rønn Hornbeck havde ganske ret i sin artikel, pånær i den del der citeres igen og igen.

Gu' er Pia Kjærsgaard ikke udansk. Det er meningsløst at tale om dansk og udansk. Danskhed, Danmark, danskere -- det er alene noget nationalister burde være optaget af.

Vi lever i et rigsfællesskab, der efterhånden er skrumpet alvorligt. Hertugdømmerne gad ikke den brovtende danske nationalisme, og frigjorde sig. Island forsvandt. De vestindiske øer blev solgt. Færøerne og Grønland drømmer om den dag, de også slipper for de selvtilfredse danske nationalister.

Vores grundlovs er et rigsfællesskabs grundlov. Ikke Danmarks Grundlov, men Danmarks Riges Grundlov. Der står intet om nationen, men om riget. Der står intet om danskere, men om de der har indfødsret i riget.

Når Birthe Rønn Hornbech tror at udansk er et skældsord, er det fordi hun tror på dansk nationalisme. Den danske nation, det danske folk, danskerne, det nationale. En eklatant vildfarelse, en begavet person (og navnligt en jurist) ikke burde falde i. Desværre er det en vildfarelse, der har præget Birthe Rønn Hornbech i mange år, og også må være en stor del af forklaringen på hendes besynderlige forvaltning af sin ministerrolle, og hendes selvudslettende måde at forhindre at omgåelserne af gældende lov på lastet nogen anden end ministeren.

Heinrich R. Jørgensen

PS: Der er mange udmærkede skældsord og passende betegnelser, der kunne have været brugt i beskrivelsen af Pia Kjærsgaards adfærd.

Den ringeste og tåbeligste af dem alle, var "udansk". Ordvalget var så dårligt, at det får en agiteret Marlene Wind til at fremstå som et kommunikationsgeni.

Selvfølgelig vil det da være glædeligt om der I venstre kommer et sommeropgør om knæfaldet for Pia Kjærsgaard og hendes nationalistiske stromtropper.

Men de forskellige - snart forhenværende - Venstrefolk, der nu pipper, skulle have gjort det for længst, hvis det skulle have haft nogen troværdighed.

Man må give Politikens lederskribent ret, når det i dagens leder hedder:
"Hvis Birthe Rønn Hornbech, Britta Schall Holberg og andre vil gøre en sidste forskel i dansk politik, skal de ikke revse Dansk Folkeparti, men derimod finde mod til at sætte gang i et selvopgør internt i Venstre. Det er og bliver Venstre, der har et problem, ikke Dansk Folkeparti."

http://politiken.dk/debat/ledere/ECE1312370/problemet-er-venstre-ikke-da...

Når en Schall-Holberg nu meddeler, at samarbejdet med DF har pint hende i ti år, så siger det meget om hendes mangel på integritet, at hun ikke har sagt fra før.
Det samme gælder de andre fra gruppen af kritikere.

Lars R. Hansen

Selvfølgelig er det ikke meningsløst, at tale om dansk, udansk, danskhed, Danmark og danskere - lige så lidt som det er meningsløst, at tale om Island og islændinge, Grønland og grønlændere, Færøerne og færinger - noget er dansk, andet er det ikke.

Nuvel - det kan undre, at herr Heinrich lyver så voldsomt - han må være forblændet af tysk nationalisme: Hertugdømmerne frigjorde sig ikke, men blev i en bølge af militaristisk tysk nationalisme fravristet Riget af den prøjsiske Jernkansler - faderen til den nu desimeret tyske nationalstat, hvis verdensherskersyge skulle kaste menneskeligheden ud i to blodige verdenskrige - som de selvovervurderende tyskere tabte så ynkeligt og udygtigt, at det nok er hovedkilden til deres nationale skam.

Også påstanden om Island forsvandt er bizar. Island er ikke forsvundet, men valgte blot, i overensstemmelse med Det Danske Riges vilje, at blive selvstændig i 1918. Årsagen hertil var - i sagens natur - ikke dansk (et begreb det ellers skulle være meningsløst at tale om) nationalisme, men islandsk selvstændighedstrang, ja, islandsk nationalisme.

På daværende tidspunkt - var Island allerede selvstyrende og den danske statslige tilstedeværelse minimal til forsvindende - retsvæsen, skolevæsen, sundhedsvæsen, bankvæsen mv. var allerede islandsk - og man mærkede næppe nogen dansk nationalisme på vulkanøen - noget sådan kom i hvert fald ikke frem i de væsentligste debatter i Altinget.

Og salget af de Vestindiske Øer - kan næppe heller tages som udtryk for den påstået 'brovtende danske nationalisme' - tværtimod skulle man mene. Hvor stærk kan nationalismen være - når det store flertal i folkeafstemningen, besluttede at skille sig af med en del af Danmarks Rige - det overvældende flertal for separationen taler mod påstanden om dansk nationalisme.

Men påstanden om man på Færøerne og Grønland drømmer om den dag - de slipper for de selvtilfredse danske nationalister - er dog den grovste. En grov fornærmelse og ringeagtelse af den genuine og dybtfølte grønlandske og færøske selvstændighedstrang. At påstå denne selvstændighedstrang - ikke er en indre drift uafhængig af danskernes beskaffenhed, men blot udtryk for animositet mod danskerne - er simpelthen en nederdrægtighed uden lige. Hvad har grønlændere og færinger dog gjort for at fortjene sådan en nederdrægtighed?

Så meget desto mere - er det sigende, at den nederdrægtige anvender den danske popterm; rigsfællesskabet. Der ikke anvendes i Grundloven, men er en betegnelse manipulerende danske politikere har fundet på - og bruger flittigt i deres propaganda - for at færinger og grønlændere kan føle sig mindre utilpasse som en del af Danmarks Rige.

Ole Falstoft

Det er da ynkeligt at se Rønn forsvare den borgelige anstændighed -hende der i den grad har solgt ud af den de sidste par år
Mon ikke Venstrefolk skulle se på sig selv først og spørge hvordan er det kommet så vidt med vores parti ?

"OG JO, HURRA, Rønn er trådt i karakter som sit gode gamle jeg, der glædede anstændige borgerlige ved at tale lumpen magt midt imod."

Nej, hun er ej - hun er, som ventet, faldet til patten:

http://politiken.dk/politik/ECE1313033/roenn-stoetter-regeringens-graens...

Niels Mosbak

Jeg sad lige og troede at det var Søren Krarup der havde skrevet et indlæg her - så viste det sig at det var Lars R. Hansen - tonen var ellers den samme højstemte nationalisme, og fuld af historiske unøjagtigheder.

Lars R. Hansen

Hvilke, Mosbak?

Lars R. Hansen

Kære Mosbak

Kunne du ikke nævne bare et par historiske unøjagtigheder?

Jeg mindes et par af dine tidligere udsagn om vor historie - og har efterfølgende været fascineret af strukturen af din historiekundskab - så jeg er virkelig interesseret i at høre, hvilke historiske unøjagtigheder du mener mit indlæg indholder.

Niels, jeg er holdt op med at læse Lars R. Hansens kommentarer, det er for meget af det samme igen igen.