Leder

Singlespillet

Debat
24. juni 2011

Alle må væreenige om, at vi som mennesker jagter lykken. Vi har forskellige bud på, hvordan vi finder den, men ikke desto mindre søger vi denne underlige størrelse gennem vores job, vores relationer og ikke mindst gennem kærlighed. Og i spillet om at vinde kærlighed er der mange vindere og tabere.

Den karrierehungrende single er en af dem, der bliver fremstillet som en vinder. Det sker i tv-serier, i film og i litteraturen. Tænk på Carrie Brad-shaw, Lykke Leth, Katrine Fønsmark og Nynne. Det er blevet moderne at have tjek på karrieren og være selvstændig nok til ikke at underlægge sig de idealbilleder, vi stadig har i samfundet. Og den del af singlekulturen skal vi hylde. Det er prisværdigt, at der er plads til at bryde med de kulturelle bindinger, som ganske vist fungerer for de fleste, men aldrig igen må blive en forudsætning for at blive taget seriøst som menneske den monogame, heteroseksuelle villafamilie.

Karrieresinglen eri populærkulturen oftest en kvinde, der fremstår lykkelig, men også besværet over, at hun ikke kan finde en mand, der passer til hendes fantastiske forestillinger om en perfekt mage. Og her giver kulturen et praj om, hvordan verden ser ud uden for virkelighedens vindue.

Kravene er nemlig steget, hvis man vil tilegne sig en af de fremadstormende kvinder. Forskningen viser, at kvinder dater opad, altså at de vælger en mand, der er på mindst samme uddannelsesmæssige og indkomstmæssige trin som dem selv.

Det afspejler en forestilling om, at lykken for nogen er en mand, der stadig kan levere en form for forsørgerrolle. Her er der tale om et kulturelt mønster, der vækker minder om oldtiden, og som vi, så vidt det er muligt, må bryde med.

Selv om det er den karrierefikserede single, der er blevet den primære association, når vi hører det engelsk-klingende ord, må vi nemlig huske på, at det udelukkende er en fremtrædende stereotyp. Det er svært at være kritisk over for, at populærkulturen har sat sig for at tegne gentagne portrætter af den typiske karrieremindede singlekvinde, for hun er det nybrud, som kernefamilien aldrig håbede at se.

Men vi må ikke glemme de andre singler. Dem der ufrivilligt og på ulykkelig vis ikke kan finde en at dele livet med. En del af disse singler har fået betegnelsen 'tabermænd'.

Det er den uuddannede, arbejdsløse og usunde mand, der mere og mere ligner en brudflade i samfundet. Ham ser vi ikke på samme måde afbilledet i kulturen, selv om han udgør et stadigt større problem. Men ham vil vi også se, for han er mindst lige så virkelig som karrierekvinden.

Foreningen Mander startet blandt andet som protest mod den tendens, at mange mænd virker som om de er i krise. Foreningen ser kvindernes høje forventninger til den perfekte drømmemand som et problem, der risikerer at efterlade alle almindelige mænd i ensomhed, som kærlighedens tabere. Foreningen Mand har to fremtrædende pointer. For det første skal mændene tage sig sammen, og vise, at de er den type mand, de selv vil være og har det godt med at være. Deres tese er, at man, hvis man brænder for sit eget projekt, nok skal finde en kvinde, der viser interesse i én.

Kvinderne skal til gengæld huske at sige til sig selv, at man faktisk sjældent kender sin drømmemand, før man har mødt ham.

Det kan være ekspedienten nede i Netto, og det kan være George Clooney. Og sandsynligvis er han et eller andet sted midt i mellem.

En anden grundtil, at kvinderne dater mænd, der matcher deres uddannelsesmæssige og økonomiske kapital, er, at nutidens verden set i et historisk perspektiv er enormt individualiseret. Enhver står til ansvar for egne beslutninger, og derfor vil man naturligvis gerne kontrollere den beslutning, så vidt det er muligt.

Men det betyder, at vi, i et forsøg på at minimere risikoen for, at vores forhold forliser, søger hen til det bekendte. Det er den eksploderende netdatingkultur et eksempel på. Her er jagten på kærligheden nemlig brolagt med fordomme. Her kan du frasortere de rødhårede, de korpulente, dem uden job eller dem med de forkerte politiske holdninger.

På den måde kan du designe den kæreste, der minder mest om dig selv. Jagten bliver for alvor selektiv, når datingsider som beautifulpeople.com, elitedaters.dk eller farmerdating.dk vinder frem.

Her kan du møde folk, der er præcis ligesom dig. Og selv om det kan virke som en ligegyldighed, skal man ikke undervurdere, at det kan blive et demokratisk problem, hvis vi i stigende grad placerer os i enklaver i samfundet, for at kæreste rundt med folk, der bekræfter os i alt, hvad vi gør, fordi de ligner os selv.

Det er svært at spille singlespillet, for tonsvis af faktorer dikterer stadig, hvordan vores mage skal se ud.

Og hvis alle spiller for at vinde stort, er det sjældent, man vil være på hold med en taber.

Serie

Singler – kærlighedens tabere eller vindere?

Singlekulturen er blevet et populært alternativ til livet i kernefamilien. Det skyldes ikke mindst litteratur og film, der dyrker forestillingen om det perfekte liv alene og uden ansvar for andet end ens egen lykke.

Men hvor, hvornår og hvordan opstod singlekulturen. Og hvem er singlerne, hvordan fremstilles de, og hvad betyder singlekulturen for vores samfund? Vi ser nærmere på fænomenet.

Seneste artikler

  • 30.000 uskønne personer i skønhedsland

    21. juni 2011
    Datingsiden Beautifulpeople.com vil definere skønhed. Den optager nemlig kun dem, der bliver stemt ind som værende smukke af de øvrige medlemmer. Indtil sidste måned, hvor siden blev angrebet, og 30.000 grimme mennesker slap gennem nåleøjet til de smukkes slarafenland
  • Single er ikke et plusord

    20. juni 2011
    Alene termen singlekultur viser, at der ikke er tale om en overskudskultur. Singler er derimod det anderledes og undtagne i forhold til de normer, som både findes i sproget og i samfundets registrering og opfattelse af os
  • Det virtuelle kødmarked har ændret vores søgen efter kærlighed

    20. juni 2011
    Netdating har ændret jagten på kærligheden på to afgørende fronter. Brugerne vil i højere grad søge efter nogen, der ligner dem selv, og dræber derved myten om, at modsætninger mødes. Og når vi lægger kærlighedsjagten i hænderne på cyberspace, bliver det sværere at slå sig endeligt ned

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Andreas Trägårdh
Jeg kan nu ikke se den særlige romantiske måde at se kvinden på. For mig er den noget primitiv.

Som jeg forstår KF, så mener han at myren (manden) behandler bladlusen (kvinden) godt fordi den/hun leverer noget den/manden kan lide – sukkerholdig væske/sex. Egentlig ville myren/manden hellere opsluge bladlusen/kvinden, men fordi det er så fornøjeligt, så afstår myren/manden fra det. Hvordan KF kan få det til at bladlusen sikrer at myren behandler bladlusen pænt er noget af en gåde, for i sådan et forhold har bladlusen ikke noget at skulle have sagt.

Kvinden skal altså levere/præstere ”god sex” (hvad er god sex?) og gøre sex til en fornøjelse. Hold kæft hvor er det ”romantisk”.

I vore dage behøver kvinden heldigvis ikke at være fanget i sådanne forhold. Hvis manden ikke forstår at levere dét lige netop hans kvinde opfatter som god sex + en del mere, så kan han få lov at undvære, eller se om han kan finde en anden der for en tid finder sig i den behandling.

Kvinder i dag forventer lidt mere end sex og forsørgelse, og de blæser på biologien og evolutionen, åbenbart til stor ærgrelse for visse mænd. Men sådan må det så være. Bladlus har ikke noget frit valg, men det har kvinder.

Inger Sundsvald

Niels Mosbak

Sikke et slaraffenliv ;-)
Men hvem siger at bladlusen kan lide at blive kildet?

Inger Sundsvald

Det er lige lovlig antropomorft for min smag. Lad gå med hunde, katte og fugle, men myrer og bladlus er lige i overkanten når man vil bevise noget mellem kønnene.

Ole Falstoft

Så længe den ene part på denne tråd (KF) taler ud fra synsvinklen 'biologiske strategier' og den anden part (Sundsval) snakker ud fra synsvinklen 'romatiske følelser' vil de blive ved at at tale forbi hinanden
Som jeg ser det er hverken KF eller Sundsvald forkert afmarcheret. Den enes synspunkt udelukker ikke den andens.
De taler blot fra hver sin 'ende' af virkeligheden

Inger Sundsvald

Dét har du i den grad ret i, Ole Falstoft.

Inger Sundsvald

I øvrigt var det ikke mig men Andreas T. der bragte romantikken ind i billedet. Jeg ser lidt mere realistisk på tingene ;-)

Anders Trägårdh skrev: "Ude i geografien kan en mand have sex hver dag." Det er muligt at det gælder for nogle få mænd i det moderne storbyliv, forudsat at disse mænd er temmelig ligeglade med partnernes menneskelige egenskaber og blot tænker på dem som kroppe der kan bolles med. Men for langt hovedparten af alle mænd gælder det bestemt ikke. Og i den fortids-situation, da vore arveanlæg blev udviklede og finpudsede, passede det nok ikke mindre.

Hvad angår at definere hvilken væremåde og fremtoning ved en kvinde, der gør hende feminin, så er det ikke nogen let opgave. Jeg kan ikke sådan lige gøre det her og nu, men jeg tror godt at man nogenlunde kan gøre det, hvis man giver sig god tid til at tænke tingene igennem. I første tilnærmelse er det nok ret ligetil for de fleste, sådan i grove træk. Hun skal være rund og blød, både i udseende og i væremåde. Hun skal ikke have trang til at dominere over manden. Hun skal interessere sig relativt meget for kommunikation og for alle mulige samspil imellem mennesker, hvorimod hun har sværere ved at interessere sig for emner, der ikke indbefatter relationer mellem mennesker. Dette er blot et par stikord. Jeg siger ikke at alle kvinder er sådan. Jeg siger at de relativt feminine kvinder er sådan.

Man kan også give et par stikord om hvad der karakteriserer en maskulin mand, men hvis man skal gå mere i dybden med, hvad det er at være maskulin, og især hvis man skal gå i dybden med, hvad der gør en mand attraktiv i kvinders øjne, så begynder det at blive ret vanskeligt.

Angående bladlus og myrer, kvinder og mænd:
Det er pudsigt, at man anvender ordet "sød" både om madvarer/sukkerstoffer og om personer, specielt kvinder. Mon der ligger en dybere sandhed i at man bruger samme glose om så forskellige ting? Det tror jeg. Jeg forestiller mig at begge dele aktiverer visse lystcentre i hjernen, og måske er der endda tale om de samme centre og/eller de samme signalstoffer.

Hvis en kvinde er "sød" (men ikke nødvendigvis hvis hun er "sexet"), så ændrer det mandens attitude over for hende på en sådan måde, at han pludselig bliver meget interesseret i at beskytte, opvarte og servicere hende, næsten på samme måde som en myre bliver interesseret i at beskytte, opvarte og servicere bladlusene. Det sukkersøde er en slags bestikkelse (i bredeste forstand) i begge tilfælde.

Man kan også høre kvinder omtale mænd som "søde". Men her betyder det noget andet. Hvis en mand er meget sød, så betyder det at han IKKE er sexet. Hvis derimod en kvinde er meget sød, så betyder det at manden meget gerne vil i seng med hende, og fortsætte med det resten af livet.

Lige en bemærkning mere om at definere feminint og maskulint:
Jeg kommer i tanker om, at der findes jo `the Bem sex role inventory´, hvor man faktisk `måler´ graden af femininitet og maskulinitet opfattet som to uafhængige størrelser. Personer der på en gang er meget feminine og meget maskuline kaldes androgyne. Personer der på en gang er meget lidt feminine og meget lidt maskuline kaldes udifferentierede. Se f.eks. her:
http://www.edmondschools.net/Portals/3/docs/Terri_McGill/READ-MascFem.pdf

Sider