Leder

Tivolifar på retur

Der grund til at glæde sig over, at forældreansvarsloven virker efter en af sine hensigter, nemlig at flere børn har fået muligheder for at bevare kontakten og have et veludviklet forhold til deres far
Debat
30. juni 2011

Den udskældte forældreansvarslov fra 2007, der pålagde skilsmisseforældre at samarbejde og gav fædre flere rettigheder, er bedre end sit rygte. Det bør politikerne være opmærksomme på, når de til efteråret skal revidere den nye lov, og ikke lade sig rive med af det massive råbekor fra kvinde- og børneorganisationer, der har kritiseret loven.

I en ny SFI-rapport, der er et led i evalueringen af loven, er der nemlig en glædelig overraskelse gemt bagerst på side 217. Den tidligere så udbredte tivolifar, der havde børnene hver anden weekend, mens mor fik tildelt forældremyndigheden, er nemlig på retur. Eksempelvis havde 9 ud af 10 skilsmissebørn i 2007 ifølge cpr-oplysninger bopæl hos deres mor. I 2010 er det knap tre ud af fire børn (72 pct.). »Står disse tal til troende, er der tale om en væsentlig ændring i favør af en mere ligelig fordeling mellem mødre og fædre,« konkluderer undersøgelsen. Det bemærkelsesværdige er, at der ikke er sket en stigning i antallet af sager, som ender i konflikter mellem forældrene. Ganske vist er der flere ting, forældrene som følge af den nye lov kan strides om, f.eks. bopæl og samvær. Men konfliktniveauet er det samme som for ti år siden, påpeger SFI-forsker Mai Heide Ottosen.

At forældreansvarsloven ikke gør forældrene bedre til at samarbejde, kan ikke komme bag på nogen. Folk bliver ikke bedre til at samarbejde, fordi de får en dom om, at de skal dele forældremyndigheden. Den gruppe børn, der lider under forældrenes konflikt, skal have mere hjælp f.eks. i form af støtte til konfliktmægling mellem mor og far. For de andre børns vedkommende er der grund til at glæde sig over, at forældreansvarsloven virker efter en af sine hensigter, nemlig at flere børn har fået muligheder for at bevare kontakten og have et veludviklet forhold til deres far. Det aspekt bør belyses endnu grundigere i forbindelse med den endelige evaluering og ikke gemmes sidst i en rapport. meth

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Katja Petersen

Hvorfor er det glædeligt...

Kan simpelthen ikke forstå, at voksne kan glæde sig over, deres børn skal bo en uge hos mor og en uge hos far... Loven er kun lavet til glæde for forældrene.

Peter Hansen

Er alternativet bedre, Katja Petersen: et forbud mod skilsmisse for folk med mindreårige børn?

Hvad er der lige galt med at børn bor hos far eller begge forældre. Katja P?

Katja Petersen

Man kunne jo også lade den forældre, der har passet barnet, gået til forældremøder osv. få forældremyndigheden.

Delt forældremyndighed minder om påkrævning af ejerskab over små mennesker.

(Det er sat lidt på spidsen)

Anne Marie Pedersen

Husk lige at skelne mellem forældremyndighed og bopælsforældre. Børn kan godt bo hos den ene forælder - selv om forældrene har delt forældremyndighed.

Derudover har jeg svært ved at tro, at det er loven, der har ændret noget som helst. Lovændringen kunne jo også ses som en følge af en gradvis ændring af fars rolle i børns liv.
Man kan jo starte med at se på, hvordan fædres rolle har ændret sig i ikke-skilsmisse-familier.

Katja, tror du ikke at der er mange forældre der begge har passet barnet og gået til forældremøder etc.

Det er muligt at delt forældremyndighed minder dig om det. Måske er det problemet.

Jeg er skilt med fælles forældremyndighed over 2 piger. Vi er ikke enige, men vi forsøger at samarbejde om pigernes ve og vel. Hvis vi er uenige må vi se at blive enige. Vi hjælper hinanden.

Jeg kender et par med en 5 årig datter der skiftevis bor hos moderen og faderen i en uge af gangen. Forældrene gør en meget stor fælles indsats for deres barn. Derudover hjælper de hinanden ved problemer og sygdom etc.

I begge tilfælde er vi forældre der tager vores forældreskab meget alvorligt. Det er måske ikke perfekt, men vi gør det så godt som omstændighederne tillader. Det synes jeg ikke du kan være bekendt at nedvurdere.

Peter Nygaard

Katja Petersen siger:
"Man kunne jo også lade den forældre, der har passet barnet, gået til forældremøder osv. få forældremyndigheden."

Sludder og vrøvl...

Det kan måske forklares med min alder eller uddannelses bagrund i vennekredsen, men her er der ingen der lader kvinden gøre det hele. Her er barnet noget man er fælles om. Jeg kan ikke forestille mig en eneste af mine mandlige venner, være "tivolifar", det ville ganske enkelt være forfærdeligt for barnet, da det er vant til at faderen har en stærk rolle i forhold til tidligere tider.

Derfor er vi som sådan også glade for loven, om det er den der gør at mænd ser deres børn mere eller om det er en naturlig udvikling er jeg bedøvende ligeglad med. Loven har fulgt tiden og understøtter en tendens jeg ser i min hverdag. Det kan man ikke sige om mange love, så det er faktisk en mønsterlov ;)

Det med ejerskab er noget pjat, erstat ordet ejerskab med ansvarlighed/kærlighed og så har du motivet til mere samkvem!

Katja Petersen

Spændende... de ovenstående kommentarer vidner alle om gode solide forældre, der alle har kunnet enes om fællesskabet i børneopdragelse og børnenes ve og vel.... spændende, bare ikke specielt relevant.

Bare for at få afklaret et par misforståelser - sådan et forhold har vi også i min lille familie.

Vil så også lige gøre opmærksom på, at vi nu har en lovgivning, der kun tager udgangspunkt i forældre som mig, og tilsyneladende forældre som dem, der har skrevet de ovenstående kommentarer.
Måske har vi ikke de store behov for lovgivning - vi er i den heldige situation, at vi sagtens kan finde ud af det uden indblanding.

Så er der så bare alle de andre, der ikke kan finde ud af det - altså dem der ikke kommer os ved, og som må finde ud af at indordne sig under vores perfekte virkelighed.

(Igen sat på spidsen)

Anne Marie Pedersen

Problemet i lovgivningen er som jeg ser det, de sager, hvor den ene forælder vitterlig ikke er egnet til mere en kortvarigt samværd - dvs. ikke som fast bopælsforælder. Og det kan her både være mor og far. Den slags sager har lovgivningen kun taget højde for i de helt ekstreme tilfælde.

I tvivlstilfælde lader man ikke tvivlen komme barnet til gode. Altså i sager hvor barnet kontinuerligt græder og klager over samværet. Og hvor evt. skole og omgangskreds bakker op om nedsat samvær med en forælder.

Det kan jeg godt acceptere, AnneMarie og Katja. Det er så en mulig fejl ved loven. Men det åbner jo så for at hævnmotiver kan få ret.

Jeg tror nok at jeg stadig støtter den nuværende lov. Så må Statsadministrationen jo stille betingelserne. Og så er det næsten som før.

Niels Thornedahl

Jeg tænker lidt på datagrundlaget for at skrive artikelen, hvormange meninger bygger artiklen på, hvordan har udvælgelsen af respondenter været mv.

Det er faktuelt at Danmarks Statistik ligger inde med oplysninger omkring bopæl, børn osv. Hvorfor er disse tal ikke inddraget?

Hos Foreningen Far har man gjort sig den umage at kigge lidt dybere i tallene -

http://foreningenfar.dk/nyheder/vildledende-tal-i-mai-heide-ottesens-rap...

- de viser klart et andet billede - nemlig at der på nuværende tidspunkt ikke er en målbar effekt, som artiklen ellers hævder.

Min chef havde nok været på nakken af mig hvis jeg havde leveret en artikel på baggrund af ringe datagrundlag.

Sorry to say...

God weekend
Niels