Den Europæiske Unioner gået ind i en af de mest afgørende uger i fællesskabets nyere historie.
Grækenland kan kollapse. Ingen kan i dag overskue, hvad det trækker med sig af skade på fællesmønten euro, EU og det fremtidige europæiske samarbejde. Det græske parlament har kun få dage til at vedtage den dramatiske krisepakke, som ikke er holdbar uden et bredt politisk flertal til at bære den igennem. 151/149 er lige så ringe til holdbare løsninger som 90/89.
Den Europæiske Union afsluttede sidste uge med et EU-topmøde, der kun kan læses som et kedsommeligt halvlegsresultat. Der rodes med viljen til at være med på de aftalte betingelser.
Selvfølgelig fik man ansat den italienske nationalbankdirektør, Mario Draghi, som ny chef for Den Europæiske Centralbank fra 1. november. Bred støtte til Draghi er i sig selv opløftende som en tillidserklæring til 'orden i huset' i en vigtig del af Silvio Berlusconis Italien.
Og selvfølgelig skal man sige tillykke til Kroatien, som de europæiske regeringsledere nikkede på plads som det 28. medlemsland. Udsoningen gennem det forpligtende samarbejde kan udstrækkes til hele Balkan. Det er et nødvendigt perspektiv for reformkræfterne i Serbien og det kan måske også fjerne truende skyer over Bosnien-Hercegovina. Europa som fredens projekt er stadig til at skimte midt i alle fortrædelighederne.
På hjemmebanen varden europæiske politik præget af to gode spark til statsministeren. Det mest præcise kom fra Venstres tidligere formand, fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen. Mens Lars Løkke var til EU-topmøde skrev Ellemann i Berlingske, at hvis Danmark ikke bidrager til det europæiske med andet end benspænd, »ville det måske være bedst, at vi meldte os ud af EU«. Løkkes konservative vicestatsminister Lars Barfoed gentog sin opfordring til en dansk deltagelse i euro-samarbejdet. Smålige politiske iagttagere udlagde det som Barfoeds manglende sans for politisk timing. Storsindet kunne det kaldes et modigt signal til Venstre om, at partiet er på en farlig vej, når man rækker hånden ud til Dansk Folkepartis Europa-had og giver EU fingeren.
Topmøde-erklæringen fortæller nu statsministeren, at det grænsefri Europa, den frie bevægelighed for personer er et af fællesskabets »mest håndgribelige og vellykkede resultater og en grundlæggende frihedsrettighed«.
Skulle det ikke være til at forstå, så siger erklæringen, at det er nødvendigt at »styrke den politiske styring og samarbejdet i Schengenområdet yderligere og fremme den gensidige tillid mellem medlemsstaterne ...«
Lars Løkke Rasmussenhar fået lektier for. Han skal virke for at fremme den gensidige tillid mellem medlemsstaterne. Det bliver næppe mundkurv til Venstre-ministrene Søren Pind og Peter Christensen eller statsministerord om, at Pia Kjærsgaard (DF) udlægger 'grænsekontrolaftalen' forkert. Men det må betyde, at 'toldkontrolaftalen' nu gennemføres i de lovede tætte konsultationer med EU-Kommissionen, og at råbe-ministrene Pind og Christensen skruer ned for lyden, mens Europa forsøger at få skik på de egentlige og dybt alvorlige problemer. Det går jo ad helvede til.
Grækenland er det store spørgsmålstegn. Men det går heller ikke som ønsket med at sætte skub i vækst og beskæftigelse i hele butikken. Regeringscheferne sagde pænt til hinanden, at det går den rigtige vej, men de mente det ikke, for der kræves en yderligere indsats, når det gælder målene for »beskæftigelse, energieffektivitet, forskning og udvikling, fattigdom og videregående uddannelser«.
Det hele kansådan set være lige meget, hvis ikke Grækenland kommer på ret køl. Topmødet og især Tysklands kristelige demokratiske kansler, Angela Merkel, går direkte efter Grækenlands konservative oppositionsleder Antonis Samaras. Han er økonom, han har ministererfaring, men er også en politisk styrvolt, der er gået sine egne veje ud og ind af partiet Nyt Demokrati. Han skal ikke regne med at blive noget populært medlem af de konservative partiers europæiske klub, hvis han overhører den europæiske bønskrig om vise ansvarlighed.
Det er skæbnens ironi, at Georgios Papandreous regering forleden fik den første store sejr i korruptionsbekæmpelsen, formentlig og forhåbentligt så lærerigt, at alle må deltage i en slags holdspil for at komme videre. Mindst 10 er anholdt for væddemåls-snyderi med aftalt spil i topfodbold. Det involverer fodboldforbundet, forretningsfolk, to ejere af superliga-klubber, fodboldspillere, dommere, linjevogtere og spiludbyderne med politiske forbindelser.
Grækenland skal reddes i denne uge. Uden forlænget spilletid. Uden omkamp.
De andre landes finansministre sidder klar med redningspakken på søndag. Det er ikke sådan, at de har pengene på plads. Banker, pensions- og forsikringsselskaber og pengefonde skal derefter sy 'frivillige' tråde til sikkerhedsnettet.
Der skal nok blive storspil på børserne i denne uge. Vinderne er dem, der gætter resultatet. Havde det bare været aftalt spil.
