Leder

Vendepunkt

3. juni 2011

Som uddannetnaturvidenskabelig forsker speciale: kvantekemi er Tysklands kansler Angela Merkel vidensmæssigt belastet. Hun ved, hvad atomare kædereaktioner og radioaktive henfaldstider er for noget. Om det har haft indflydelse på hendes historiske beslutning om at skrotte hele det tyske atomkraftprogram 17 reaktorer inden for et årti er uvist. Men skelsættende er den tyske beslutning. Dertil angiveligt urokkelig.»Dette er definitivt. Den seneste lukkedato for de sidste tre atomkraftværker er 2022,« sagde den tyske miljøminister Norbert Roettgen (CDU) tidligt mandag morgen efter natlige forhandlinger i den tyske regeringskoalition. Allerede på mandag ventes Merkels regering at fremlægge de konkrete lovforslag, der skal sikre afviklingen, og selv om der er permanent valgkamp i Tyskland, og både SPD og De Grønne har kritiske kommentarer det bør gå hurtigere, siger De Grønne er det usandsynligt, at afskeden med atomkraften ikke bliver politisk konfirmeret. Reelt har Merkel genoplivet den plan om afvikling inden 2021, som SPD og De Grønnes koalitionsregering fastlagde i 2000, og som den borgerlige koalitionsregering sidste år omstødte via 12 års levetidsforlængelse til de tyske reaktorer.

Den ny beslutning er en reaktion på Fukushima-katastrofen med den tredobbelte kernenedsmeltning, som i Tyskland har forstærket den mangeårige folkelige atomkraftmodstand og lagt betydeligt pres på kansleren, der har mistet sit flertal i Forbundsrådet og senest i marts tabte massivt til De Grønne i delstatsvalget i Baden-Württemberg, hvor CDU plejer at regere. Nogle har udlagt beslutningen som et nødvendigt strategisk træk fra Angela Merkel, der kan have identificeret det fremgangsrige grønne parti som eneste tænkelige koalitionspartner, hvis CDU skal kunne bevare regeringsmagten efter næste valg.

Alligevel kommer regeringsbeslutningen som et dramatisk signal, der har udløst stærke reaktioner i Tyskland såvel som internationalt. Fra europæiske atomkraftnationer som Frankrig, Storbritannien og Sverige har der lydt regeringskritik af Merkel. Dele af tysk sværindustri taler om forestående strømsvigt, og det første af de store elselskaber i Tyskland, E.ON, har allerede bebudet et erstatningskrav i milliardklassen mod staten. E.ON og konkurrenten RWE's aktier faldt markant på børserne efter nyheden fra kansleren til gengæld steg aktiekurserne endnu mere markant på både tyske og internationale leverandører af vindmøller, solceller etc.Angela Merkelsfortjeneste er, at hun formulerer beslutningen klart og offensivt som et historisk vendepunkt i energipolitikken.»Vi har chancen for at blive den første store industrination, der realiserer skiftet til vedvarende energi,« sagde kansleren, da aftalen var på plads.

»Vi vil ikke blot give afkald på atomkraften fra 2022, vi vil samtidig reducere vore CO2-udledninger med 40 pct. og fordoble andelen af vedvarende energi (i elforsyningen, red.), fra 17 pct. i dag til 35 pct. på det tidspunkt. Vi tror på, at vi kan vise de lande, som beslutter at droppe atomkraften eller ikke tage den i anvendelse hvordan det er muligt at opnå vækst og økonomisk velstand, samtidig med at energiforsyningen skiftes til vedvarende energi,« tilføjede Merkel.

Dermed sender hun en venlig hilsen til Schweiz, som netop har besluttet at afvikle sit atomkraftprogram, der dækker hele 40 pct. af elforsyningen, til Italien, der holder folkeafstemning om atomkraft den 12.-13. juni, og til otte atomkraftfri europæiske lande som i sidste uge mødtes i Wien og vedtog en fælles deklaration mod atomkraften (Danmark deltog også, men skrev ikke under).I Tysklandskal der det kommende tiår i snit installeres 2.000 megawatt sol, vind og anden vedvarende energi hvert år for alene at erstatte atomstrømmen. I dag er den grønne elkapacitet i sol og vind godt 32.000 megawatt. Samtidig skal det tyske elnet udbygges massivt til et såkaldt 'smart grid', der kan distribuere den grønne strøm, og elforbruget skal via effektivisering reduceres med 10 pct. i 2020 også for at sikre, at Tyskland fortsat kan være selvforsynende.Ingen tvivl om, at det er en stor udfordring. Selv om teknologien er kendt, og omstillingsscenarierne for længst er lavet, så er der i den praktiske virkelighed masser af forhindringer, faldgruber og forventelige benspænd forude. Netop derfor er Angela Merkels kloge valg, at hun så at sige har sat Tyskland ryggen mod muren.

Store omstillinger sker historisk altid i krisesituationer, hvor et folk eller en nation er sat under pres af ydre omstændigheder. USA's omstilling i ekspresfart fra civil til militær industriproduktion under Anden Verdenskrig er et kendt eksempel. I Tyskland har Merkel nu bevidst fremkaldt en 'krisesituation', som i forening med visionen om at komme først med den ny, grønne energiøkonomi forhåbentlig kan mobilisere det tyske samfunds betydelige ressourcer af kapital, kreativitet og målrettet arbejdsenergi. Og kan Tyskland præstere omstillingen fra atomkraft til grøn energi på 10 år, kan det blive den trendsætter, der sætter andre nationer ryggen mod muren og motiverer dem til at blive del af det nye frem for halehæng til udviklingen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer