Leder

Coke eller dårlig joke?

Nikolaj Hübbe opfører sig akkurat sådan, som han har gjort det, lige fra dengang han brød igennem som teenagedanser: Utrættelig og grænseløs. Derfor har man udefra ingen mulighed for at bedømme, om rapporten taler sandt
Debat
8. juli 2011

»ET STIGENDE KOKAIN misbrug blandt en del af Den Kongelige Ballets dansere, heriblandt også balletchef Nikolaj Hübbe, har skabt et elendigt arbejdsmiljø og en uholdbar ledelsessituation«.

Sådan lækkede Jyllands-Posten i går konklusionen fra en fortrolig rapport, som Det Kongelige Teater har fået udarbejdet af den eksterne konsulent Helle Hein i april. Hvorefter teaterchef Erik Jacobsen straks udsendte en nattepressemeddelelse, hvori han afviste beskyldningerne: »De viderebragte rygter om stofmisbrug er ikke underbyggede og kan ikke verificeres,« skrev teaterchefen om rapporten. Og i går eftermiddag supplerede han med oplysninger om teatrets opfølgende kommunikationsplaner og misbrugsinformationsmøder.

Så står vi ulykkeligt dér. Midt i noget, der har mindelser om Lander-sagen for præcis 50 år siden. Dengang blev balletmesteren også beskyldt for noget ulovligt. Dengang viste beskyldningerne sig at være falske. Men håndteringen af de indgivne anklager om sexchikane blev fatale, både for Harald Lander personligt og for hele Den Kgl. Ballet.

HVIS VI SKAL LÆRE noget af historien, så skal både teatret, pressen og politikerne handle klogere nu end dengang. For rygter er svære at vaske af. Også af balletsko. Og det kræver mere end et par blodprøver at få afklaret, hvad denne samarbejdsundersøgelse egentlig handler om. Handler den om kokain eller ledelse? Handler den om balletmesterens misbrug eller handler den om teaterchefens handlekraft?

Som udenforstående kan man ikke afvise, at Nikolaj Hübbe er på coke. Bevises kan det heller ikke, at påstanden bare er en dårlig joke. Manden opfører sig ofte så excentrisk og utilregneligt, at nogen kunne fristes til at tro, at han er på noget. Og denne tvivl i sig selv er jo et problem.

Men samtidig må det understreges, at Nikolaj Hübbe opfører sig akkurat sådan, som han har gjort det, lige fra dengang han brød igennem som teenagedanser: Utrættelig og grænseløs.

Derfor har man udefra ingen mulighed for at bedømme, om rapporten taler sandt. Til gengæld kan man iagttage, hvordan teaterchefens benægtelse giver næring til formodningen om, at der er noget om snakken. Og man kan konstatere, at politikeren Mogens Jensen (S) har bedt kulturminister Per Stig Møller (K) om at fremsende rapporten til Folketingets kulturudvalg hvilket er det samme som at bede om, at den bliver offentliggjort. Og det er uundgåeligt nu.

BEGEJSTRINGEN OVER Nikolaj Hübbe som balletmester har hidtil været stor. Dansere taler om hans evne til at få dem til at danse endnu bedre, og rundt om på teatret taler folk respektfuldt om en chef, der insisterer på at være i prøvesalen.

Nej, ingen taler om en diplomatisk chef. Men det var jo heller ikke den profil, man ledte efter, da man antog ham i 2008. Det var netop hans eksplosive energi, hans fandenivoldskhed og hans dedikation.

Hierarkiet ved Den Kgl. Ballet er imidlertid som hos alle balletkompagnier: Balletmesteren bestemmer punktum. Akkurat ligesom holdlederen i cykelløb eller træneren for et fodboldbold. Armbevægelser skal ikke op i plenum, når elverpigerne skal danse synkront i Et Folkesagn. Danserne skal tie og gøre, som balletmesteren siger.

DEN KGL. BALLET har de senere år haft travlt med at brande sig selv som et moderne kompagni med en åben ledelsesstil. Det er ikke mindst sket gennem DR's to tv-udsendelser De Udvalgte. Men også i Politikens artikelserie fra Den Kgl. Ballets turné i USA i juni, hvor Nikolaj Hübbe og en række af danserne lod sig beskrive i meget private situationer af journalisten Stéphanie Surrugue og fotografen Peter Hove Olesen. Her kom læserne bogstaveligt talt med på hotelværelset, hvor Nikolaj Hübbe sad og sorterede sit vasketøj. For ikke at tale om fotoet af Hübbe i trusser. Selv disse ublu artikler afslørede dog ikke forbudte pulverposer ...

Måske tror Det Kgl. Teater, at den gør befolkningen og politikerne mildere stemt over for nationalscenen. Men selvsamme åbenhed kan også skade kompagniets image. Åbenheden er hård ved kompagniet. For hvornår kan en danser føle sig tryg på arbejdspladsen uden kameraer eller journalister i hjørnerne? Kan man overhovedet udtale sig fortroligt? En henkastet danserjoke skal ikke ende på forsiden af en avis eller i tv. Slet ikke hvis den handler om coke ...

DEN FORTROLIGE RAPPORT skulle indeholde rygter om, at op til 20 dansere overvejer at forlade kompagniet. Men, men. Der er altid dansere, som er på vej videre, fordi balletmesteren alligevel ikke faldt i svime over dem. Det bliver først et ledelsesproblem, hvis balletmesteren ikke ofrer nok opmærksomhed på alle dansere og ikke er i stand til at gå i dialog. Det skal de ansvarlige huske på. For vi skal ikke have en ny Lander-sag.

»Guderne har åndet på dig,« skal balletmesteren have sagt til solodanseren Alban Lendorf. Man skal ikke være på kokain for at sige sådan en sætning. Men man skal måske være en Nikolaj Hübbe for at finde på den. amc

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her