Indvandrere har siden 1. juni selv skullet betale for en tolk i forbindelse med lægebesøg, hvis de har boet i Danmark i mere end syv år. Naturligvis bør indvandrere lære dansk, og naturligvis kan man med god mening give dem incitamenter til at gøre det. Men at gøre det i forbindelse med noget så væsentligt som lægebesøg er uanstændigt. Resultatet af den uanstændige politik har da også allerede vist sig. Indvandrerne dropper lægebesøg, kunne DR fortælle i weekenden. I gårsdagens Information kan man læse, at regeringen og DF heller ikke vil stemme for de radikales forslag om at oversætte og målrette sundhedskampagner, så de også når ud til dem, som ikke er så gode til dansk.
»Så skal vi også til at lave alt muligt andet på udenlandsk,« siger Venstres Birgitte Josefsen. Næ, det var der sådan set ikke nogen, der foreslog. Det handler specifikt om sundhedskampagner og lægebesøg til en gruppe medborgere, som tilmed er overrepræsenteret i en del sundhedsstatistikker, herunder dem over diabetes og overvægt, og som derfor i høj grad har brug for oplysning i form af kampagner og lægelig vejledning.
Der er sjældent grund til at rose Socialdemokraterne, når det omhandler udlændinge. Men denne gang har partiet dog indset, at sundhedshensynet er vigtigere end ønsket om en stram udlændingepolitik i hvert fald bakker de op om det radikale forslag om at oversætte sundhedskampagner, ligesom partiet tidligere har talt for at ændre tolkeordningen, som er en del af sundhedsloven fra 2005.
Da afgifterne for tolkebrug ved lægebesøg blev debatteret sidste år, fortalte sundhedsminister Bertel Haarder (V) til sammenligning, hvad det handler om for regeringen: »Det er ikke for at straffe nogen, men derimod for at sige til alle, at dette samfund mener det, når vi siger til de nye borgere, at de skal lære landets sprog,« sagde han til Information. Det handler med andre ord om at sende et signal. Men hvis de borgerlige politikere gerne vil sende signaler, bør de gøre det på nogle områder, hvor det ikke går ud over andre menneskers helbred. ville
7 år til at lære et lands sprog, når man bor i landet, er vel ikke helt urimeligt.
De skal ikke betale for tolken. De skal betale en afgift på 150 kr. for at få tolkebistand. Dette beløb dækker langtfra omkostningerne ved at få tolkebistand.
Efter syv år i landet bør de have lært dansk, eller i det mindste kende nogen, som kan bistå dem med tolkning.
Problemet er ikke hvilket tidsspand vi taler om eller hvorvidt man kan forlange at folk kan et sprog, fordi de bor i et bestemt land. Det handler om at man i en situation der handler om folkesundhed, diskriminerer og sætter folks helbred i fare.
Hvis man som patient på sygehuset møder en udenlandsk læge med dårlige sprogkundskaber, bliver man ikke tilbudt en tolk..
Mulighed for fejlbhandling er til stede.
Mona Blenstrup, så er det jo ærgerligt, at man har haft så travlt med at afskaffe latin som lægesprog.
Man kan sagtens have boet syv år i Danmark og tale et udmærket dansk, men det er ikke ensbetydende med at man i en stresset situation på et forjaget sygehus kan være sikker på at man forstår hvad der sker og at personalet har forstået man fejler.
Det kan sgu være svært nok for os indfødte.
Søren@
Ja det kan være svært for alle uanset hudfarve eller sprogoprindelse.
Jeg efterlyser blot lige rettigheder for alle. Om det er en indvandrer, der skal forstå en dansk læge eler en indfødt dansker der skal forstå en udenlandsk læge.
Det er ikke udelukkende indvandrere, der har svært ved at forstå sundhedspersonalet.
@Mona, er det noget du har oplevet, eller er det bare noget du finder på for at trolde?