Læsetid 4 min.

Dømt som kujon

Bærer man ansvar for følgerne, når man har lovet at yde hjælp og så ikke evner at gøre det godt nok? Det kan i sidste ende blive spørgsmålet, efter at den hollandske stat af en hollandsk appeldomstol i denne uge blev kendt ansvarlig for tre bosniske muslimske mænds død for serbisk hånd under massakren i den FN-beskyttede enklave Srebrenica i 1995.
7. juli 2011

Bærer man ansvar for følgerne, når man har lovet at yde hjælp og så ikke evner at gøre det godt nok?

Det kan i sidste ende blive spørgsmålet, efter at den hollandske stat af en hollandsk appeldomstol i denne uge blev kendt ansvarlig for tre bosniske muslimske mænds død for serbisk hånd under massakren i den FN-beskyttede enklave Srebrenica i 1995. De tre mænd blev sammen med op til 8.000 andre mænd og drenge myrdet af bosnisk-serbiske styrker. Og nu har appeldomstolen vedtaget, at den hollandske FN-styrke og følgelig den hollandske stat er ansvarlig for deres skæbne. Den hollandske bataljon »skulle ikke have overgivet disse mænd til serberne«, hedder det i kendelsen.

Det er familierne til de dræbte, der har rejst sagen, der i første omgang blev afvist ved en domstol i Haag i september 2008. Og selve omstændighederne ved deres udlevering til serberne er ekstremt pinagtige. To af de dræbte var far og bror til bosniakken (muslimen) Hasan Nuhanovic, der arbejdede for hollænderne, da Srebrenica blev løbet over ende af serberne. Nuhanovic fik familien ind på den hollandske base i sikre hænder, troede han. Men de hollandske soldater gennede dem ud fra basen igen, så de blev ofre for den bosnisk-serbiske massakre.

Der er ingen tvivl om, at domstolens kendelse er en positiv milepæl for ofrene. Det er også oplagt, at dommen giver håb for pårørende til alle de andre dræbte, der søger et sted at rette sorgen og vreden hen. Og man kan håbe, at den kan virke som en lille smule salve på den svære og langvarige helingsproces i det sårede Bosnien. Kendelsen siger nemlig, at vi i dette tilfælde med Holland som budbringer anerkender, at vi ikke gjorde nok for at stoppe den værste massakre i Europa siden Anden Verdenskrig. Det kan ikke siges højt og klart nok. Men spørgsmålet er, om en hollandsk bodsgang og erstatning er den rigtige måde at gøre det.

For spørgsmålet, som dommen ultimativt rejser, er, hvad det kan betyde for den internationale retsorden og villigheden til igen at stille sig til rådighed i FN-regi, næste gang en uoverskuelig situation opstår, og mandatet er at beskytte en civilbefolking mod overgreb. For hvor går grænsen, hvis man er juridisk ansvarlig for at yde en hjælp, som man i kampens hede ikke evner at give?

Sender man folk ud i verden, skal de være rustet til at tage det fulde ansvar for både deres gerninger og deres oplagte forsømmelser. Og når det gælder våbenmagten, havde de hollandske soldater kun lette våben.

Hollænderne svigtede i Srebrenica. Ja, ved gud, hollænderne svigtede. Man kunne måske endda trække den så langt, at den hollandske ledelse opførte sig kujonagtigt, da det virkelig gjaldt.

Det var muligt at forhindre massakren, men det havde ud over måske mere mod fra hollænderne krævet, at de fik den nødvendige assistance i form af tungere våben og mere mandskab, så de ikke blot måtte stå og vente på katastrofen. Og det ved de udmærket godt. En hollandsk regering faldt på det, og det er stadig et historisk stort ar i Holland, som dommen også skal ses i forhold til. Men det kan ikke være berettiget hollandsk selvransagelse, der skal udstikke retningerne i den globale retsorden. For i sidste ende var det FN, der havde ansvaret.

Det sætter hele sagen i et ekstra absurd lys, at den bosnisk-serbiske hærchef, Ratko Mladic, nu er for krigsforbryderdomstolen i Haag. Han er anklaget for at beordre massakren i Srebrenica, men som led i historiens tragiske ironi kastes ansvaret nu over på det internationale samfund i skikkelse af dem, han og hans mænd intimiderede til at forholde sig passivt.

Der var ingen, der tvang hollænderne til at være i Srebrenica i de skæbnesvangre dage. De kunne have siddet og hygget sig i Amsterdam, mens de råbte på, at verdenssamfundet skulle handle. Det gjorde de ikke. De var midt i det hele og råbte flere gange SOS til FN og gjorde opmærksom på, at de manglede flystøtte, mandskab, mandat og våben. Dommen bør derfor stå som et opråb til FN om, at når man garanterer et område sikkert, så mener man et sikkert område, og så er man forpligtet til at gøre alt for, at det faktisk er et sikkert område.

Den hollandske stat overvejer nu, om den vil anke dommen. Og det forhold, at den konkrete sag handler om tre mænd, der arbejdede for hollænderne, og at man i den forstand kan anføre, at der gjaldt et særligt ansvar, gør ligeledes, at man skal være forsigtig med at forudse køer af sagsanlæg, der ender med erstatninger. Sker det, må de hollandske dommere dømme efter bedste evne. Imens må resten af verden holde fast i, at dommene aldrig må få lov til at svække viljen til at træde til, når åbenlyse overgreb sker af angst for, at man bagefter skal stå til regnskab for sine manglende evner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

For mit eget vedkommende uddrog den lære af Srebrenica, at FN aldrig, aldrig skal have den direkte kommando over noget som helst.
FN kan give et mandat, og hvis mandatet er robust nok, og mandataren beslutsom nok, kan missionen løses.
Ellers er det bedre at holde sig væk frem for at skabe farlige illusioner.

Brugerbillede for Peter Hansen
Peter Hansen

I den konkrete sag er der også dømt til fordel for virkeligheden fremfor en abstrakt retsorden, der ellers alt for tit tilsiger, at en tilfældig gunstig situation for den enkelte ikke på denne til gode, fordi det falder udenfor en generel virkelighed. Mao.: den, der når at redde sig, har også ret til at gøre brug af sin fordel.

Brugerbillede for Rasmus Knus

Dommen er indlysende forkert.

Kommandoen over de hollandske soldater var overgivet til FN og det var FN-systemet som havde udpeget Srebrenica til safehaven. FN særlige udsending Yasushi Akashi afviste alle forsøg på at beskytte Srebrenica vha. flystøtte, hvilket militært set var den eneste mulighed henset til styrkeforholdet mellem VRS (den bosniskserbiske hær) m.fl. og så de 400 letbevæbnede hollandske soldater.

Ansvaret ligger entydigt ved FN.

Brugerbillede for John Hartfelt
John Hartfelt

Jeg mener ikke ansvaret ligger "entydigt ved FN".

Jeg mener hovedansvaret ligger hos FN, men at der i det konkrete tilfælde, som det fremstilles her (uden at have læst de reelle sagsakter), med rimelighed kan påstås at de hollandske soldater agerede kritisabelt.

Min betragtning hviler på at jeg formoder en hollandsk ansvarshavende var tilstede på den benævnte base, og at denne tog den konkrete beslutning om at "genne" de senere dræbte ud fra basen. Ligesom artiklen (og retssagen) forholder jeg mig til de tre specifikke personer, ikke samtlige dræbte muslimer i massakren.

Brugerbillede for Nic Pedersen
Nic Pedersen

Så kan vi nok forvente sagsanlæg mod Danmark også, hvis rygterne om en dansk enhed i Kroatien, der passivt overværede kroatisk/bosniske styrkers henrettelser af serbiske plejehjemsbeboere har det mindste på sig!?

Brugerbillede for Emil A.

Hvis FN skal have direkte kommando over noget som helst, skal det i hvert fald kun være "blødere" missioner som fx Cypern, Kosovo i de senere år, og Libanon. Ellers skal soldaterne i hvert fald have nok mandskab, ordentlig udrustning og et mandat til at kunne gribe ind hvis det er nødvendigt.

Brugerbillede for Martin Ørding-Thomsen
Martin Ørding-Thomsen

1. Forrykt hvis dommen står fast. Det svarer (meget præcist) til at melde sig frivilligt til at samle ind til Røde Kors, hvorefter man får en bøde for ikke at samle nok ind.

2. Serberne foretog massakren. Hvordan kan nogen som helst andre få skylden for at folk blev dræbt i den forbindelse? Er det offerets skyld, hvis han glemmer at låse døren og derefter bliver bestjålet? Nej, han burde have beskyttet sig bedre, men det er tyvens skyld.

Brugerbillede for Hans Jensen

Uanset hvad hollaenderne havde af vaaben er deres handling uacceptabel.

Det svarer lidt til at sige, at en soldat der var med til joedeudryddelser under anden verdenskrig ikke havde noget ansvar, da han ikke havde midler til at modstaa overmagten.

Man overlader ikke andre mennesker til folkemord blot fordi man er daarligt bevaebnet. Laengere er den ikke.

Brugerbillede for Ole Halvorsen
Ole Halvorsen

Uanset,hvordan og hvorledes, så er jeg overbevist om, at ingen 'straf' vil kunne ramme de Hollandske soldater hårdere, end de allerede er ramt. Så lad være med at tilføje begreber som "Kujon," det siger nemlig mere om afsenderen end om modtagerne.

Brugerbillede for Line Trasborg
Line Trasborg

1. Forrykt hvis dommen står fast. Det svarer (meget præcist) til at melde sig frivilligt til at samle ind til Røde Kors, hvorefter man får en bøde for ikke at samle nok ind.

Jeg er ret sikker på det er den dårligste sammenligning jeg har læst de sidste otte år noget sted overhovedet.

Jeg læste om en livredder på den australske vestkyst, som fordi han var nervøs for om der var hajer valgte ikke at svømme ud og redde en dreng, der så desværre omkom. Ikke af at blive angrebet af en haj, men fordi han druknede. Der blev livredderen også afskediget og straffet p.g.a. han ikke udførte det arbejde han var forpligtet til.

Det er stadig en dårlig sammenligning i forhold til det at stå i en krigssituation, men den er dog noget mere alvorlig end eksemplet med den halvtomme raslebøsse...

Brugerbillede for Martin Ørding-Thomsen
Martin Ørding-Thomsen

@Line Trasborg

Holland valgte frivilligt at tage ned at hjælpe. De havde ikke pligt til at gøre det. Holland fik desuden ikke penge af FN for det.

Dit eksempel er meget urpæcist beskrevet. Jeg går ud fra, at livredderen fik løn for sit arbejde og havde underskrevet en kontrakt (hvilket jo forpligter).

Så mit eksempel er stadig langt bedre end dit.

Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

Martin Ørding-Thomsen:

"Holland fik desuden ikke penge af FN for det"

Det er nu ikke helt korrekt - nationerne modtager betaling fra FN for deres bidrag i FN-missioner - dog efter faste satser, der nødvendigvis ikke dækker de faktiske udgifter.

Men FN's penge kommer naturligvis fra nationernes medlemskontingenter og særtilskud til FN - hovedparten fra vestlige lande - der så finansiere FN-missioner.

For visse lande, fx. Pakistan, Bangladesh og Indien - vil det ofte være en overskudsforretning - mens det vestlige lande overvejende er en underskudsforretning.

Dels som følge af vestlige lande betaler hovedparten af FN-budgettet, dels som følge af vestlige styrker er betydeligt dyrere, end tredjeverdens ditto.

Brugerbillede for Niels  Mosbak
Niels Mosbak

Lars R. Hansen

"For visse lande, fx. Pakistan, Bangladesh og Indien - vil det ofte være en overskudsforretning - mens det vestlige lande overvejende er en underskudsforretning."

For tredieverdens lande der deltager i FN-missioner, kan man faktisk opfatte betalingen som en direkte u-landsbistand.

- - -

Jeg mener ikke at man kan klandre hollænderne for situationen i Srebrenica, idet bevæbning mv. var aftalt mellem FN og de stridende parter, idet FN var der på et forhandlet mandat, der blev fornyet hvert halve år.

At hollænderne var nødt til at udlevere tolken og hans familie, har formentligt været ganske pinagtigt - for tolkens vedkommende var han ansat af FN - men for hans families vedkommende var situationen anderledes klar - FN havde ikke tilladelse til at civile opholdt sig på deres installationer, herunder baser, politistationer, køretøjer e.l.

Således var reglerne.

Og selv om Srebrenica anerkendes som en grov forbrydelse, bør man også huske på, at der fandt andre lignende forbrydelser sted - også rettet mod andre befolkningsgrupper, som f.eks. serbere.

Kampene i Bosnien havde tre etniciteter involveret - muslimer, kroater og serbere, og alle blev udsat for overgreb.

Brugerbillede for John Hartfelt
John Hartfelt

Niels Mosbak siger:
Og selv om Srebrenica anerkendes som en grov forbrydelse, bør man også huske på, at der fandt andre lignende forbrydelser sted - også rettet mod andre befolkningsgrupper, som f.eks. serbere.

Kampene i Bosnien havde tre etniciteter involveret - muslimer, kroater og serbere, og alle blev udsat for overgreb.
++++++++++++++++++++++++
Hvad er pointen med den del af dit indlæg?

Ud fra din ordlyd lyder det som om du mener at man ikke skal se så alvorligt på Srebrenica fordi andre uskyldige med en anden etnicitet også blev slået ihjel andre steder?

Er det ikke lidt det forsvar børnehavebørn bruger; "Hvorfor må han når jeg ikke må?", hvor svaret jo er, ingen må overtræde lovene/reglerne, alle skal straffes.

Jeg hælder lidt til at tro du mener det anderledes da det ellers er en lidt dyster præmis at stille op.

Brugerbillede for Nic Pedersen
Nic Pedersen

"Er det ikke lidt det forsvar børnehavebørn bruger; “Hvorfor må han når jeg ikke må?”, hvor svaret jo er, ingen må overtræde lovene/reglerne, alle skal straffes."

Det er skam et yderst relevant spørgsmål og ikke et forsvar, det opvagte barn stiller, hvis der foreligger en situation, hvor nogle straffes og andre går fri!