Leder

Grækernes udvej: fra klienter til borgere

Krisen tvinger grækerne til at genforhandle den sociale kontrakt at diskutere, hvad man som borger kan forvente af staten, og hvad man forventes at yde til gengæld
Debat
11. juli 2011

EU'S FINANSMINISTRE indleder i dag drøftelserne om et nyt lån til Grækenland. Finansmarkederne betragter det allerede som givet, at grækerne før eller siden går bankerot, men angsten for en dominoeffekt i eurozonen vil formentlig få EU-partnerne til igen at spænde sikkerhedsnettet ud.

Det kan være nødvendigt og fornuftigt at forsøge at udskyde tidspunktet for den græske bankerot, indtil EU's institutionelle arkitektur er bedre udstyret til at afbøde virkningerne, selv om de samlede økonomiske omkostninger vokser. Det samme gør modviljen hos de tyske skatteydere, der ikke forstår, hvorfor de skal dække hullet i det græske statsbudget. Til det kan man svare, at tyske banker med store lån har været med til fremme udviklingen af den klientstat, som har bragt den græske økonomi på sammenbruddets rand.

Tyskland er i en vis forstand nødt til at kompensere for den manglende økonomiske balance mellem landene i eurozonen: »Vi er nødt til at følges med grækerne, selv om det koster os noget,« mener Helmut Kohl, der som kansler i 1990'erne var den egentlige politiske drivkraft bag det europæiske valutasamarbejde.

Trods tvivl og tøven har Tysklands nuværende kansler, Angela Merkel, foreløbig prioriteret europæiske interesser højere end indenrigspolitiske hensyn. Under opbygningen af det europæiske samarbejde har Tyskland traditionelt sidestillet nationale og europæiske interesser, og eurozonens skæbne afhænger ikke mindst af, om det fortsat er muligt at vinde de tyske vælgeres opbakning til den politik.

I GRÆKENLAND forsøger premierminister Georgios Papandreou at bryde med forventningerne om, hvad staten og regeringspartiet skal levere. Hans far, Andreas Papandreou, blev regeringsleder samtidig med Grækenlands optagelse i EF i 1981 og var på baggrund af adgangen til subsidier og lån i europæiske banker ansvarlig for opbygningen af en klientstat, som skiftende regeringer flittigt har vedligeholdt.

Efter valget i 2009, der bragte socialistpartiet PASOK tilbage til magten, sagde Georgios Papandreou omsider, hvad alle ved, men ingen vil høre: »Korruption, kammerateri og klientelisme« er årsagerne til landets økonomiske problemer.

Som udgangspunkt må man forstå den sociale virkelighed, der har bragt det græske samfund i dyb krise: Grækenland er blandt de EU-lande, der investerer mindst i velfærdsydelser, hvilket er stærkt medvirkende til at reducere borgerne til klienter, der nyder privilegier og ikke rettigheder. Således er den politiske repræsentation baseret på indkomster snarere end frie borgeres valg. EU's græske krise er derfor også en påmindelse om, at kampen for lighed er en uundgåelig konsekvens af demokratiets frihedsprincipper, der ellers korrumperes af privilegier.

»TROEN PÅ RETSSTATEN som den øverste og retfærdige garant for den enkeltes interesser har aldrig udviklet sig til at blive et uangribeligt fundament for civilsamfundet«, skriver de græske historikere John Koliopoulos og Thanos Veremis. Krisen har skærpet mistilliden mellem borgere og stat. På den ene side er der vicepremierminister Theodoros Pangalos, som hævder, at grækerne »i fællesskab har soldet pengene op«, og på den anden side demonstranterne foran parlamentet i Athen, der betegner politikerne som 'tyve'.

Gældskrisen ville aldrig været opstået, hvis skatteopkrævningen havde været effektiv og konsekvent, men hvor hårdt kan man beskatte folk, der efter egen opfattelse ikke bærer noget medansvar for den?

Mens regeringen er begyndt at fortælle vælgerne ubehagelige sandheder, vokser modstanden mod yderligere besparelserne i den græske middelklasse. Omkring 150.000 af de 800.000 stillinger i den offentlige sektor skal nedlægges. Og grækerne ved godt, at når EU-partnerne er så opsatte på at yde dem et nyt lån, er det især for at beskytte tyske og franske banker, hvilket selvfølgelig bidrager til følelsen af politisk afmagt.

ALLE ERFARINGER viser, at offentlige besparelser ikke kan skabe vækst alene. Det kan nok godt betale sig at privatisere de underskudgivende statslige industrivirksomheder, hvorimod krav om yderligere besparelser i uddannelses- og socialvæsnet kun vil forværre den i forvejen svære situation i det græske samfund.

Siden indgrebene i 2010 er arbejdsløsheden steget til rekordniveau, og forringelserne i det offentlige serviceniveau har ikke øget borgerne motivation til at betale skatter. Statens vilje og evne til at inddrive dem er tilsyneladende heller ikke forbedret.

Krisen tvinger grækerne til at genforhandle den sociale kontrakt at diskutere, hvad man som borger kan forvente af staten, og hvad man forventes at yde til gengæld. Der er ikke længere plads på det græske statsbudget til at omfordele ressourcer og indflydelse, og der er ingen ressourcer på det internationale finansmarked til at købe stemmer og valgkredse gennem ansættelser. Derfor kan den offentlige sektor ikke længere fungere som en substitut for socialstaten. frese

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nu er dagbladet Information, "den mindst ringe", desværre atter helt ude i økonomi hampen

- om Grækenland: ”»Korruption, kammerateri og klientelisme« er årsagerne til landets økonomiske problemer.”, skriver Information i dag.

Men det er ikke primært grækernes overforbrug i form af "samba økonomi" eller lignende, men som Max Keiser, sammen med en endeløs række professorer i økonomi på vestlige universiteter bl.a. udtaler:
De kriminelle overførsler af offentlige værdier til faktuelle private zombi banker / bankrupttokratier (bankruptocracies) med efterfølgende sigte på finansiel okkupation af hele lande som Grækenland, er den primære årsag til grækernes udefra påført miserable aktuelle tilstand.

Kriminelle finansbanker iscenesætter bevidst overbelåning for selv at overtage/okkupere fysiske værdier, gerne hele landes offentlige sektorer. Seneste professor udredning: Steve Keen, University of Western Sydney, Australia, forfatter til ”Debunking Economics” - klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=3qo3t8EBNSg
og
Economist professor Yanis Varoufakis, and many others, on the bailout and austerity packages for Greece. – klik på:
http://rt.com/programs/keiser-report/

Niels Mosbak

Når man har indset at statsbankerot er uafvendelig, er det bare med at få det gennemført hurtigst muligt, ikke for spekulanterne i bankernes skyld, men af hensyn til den græske befolkning og for det græske samfunds skyld.

Således undgår man, at de multinationale gribbe kan mæske sig i billigt udbudte virksomheder og andre samfundsværdier, der endnu er til stede.

Og har Grækenland et ansvar for at Portugals statsobligationer nu er klassificerede som "junk" - nej det har grækerne ikke - det er endnu en gang finanskapitalens spekulanter der forsøger at berige sig.

At euroen skulle falde kan næppe være et problem for de europæiske nationer - men alene for det med tvang gennemførte politiske projekt som euroen er - den græske befolkning blev jo ikke spurgt om de ville være med - det afgjorde de korrupte politikere, og nu beder de den græske befolkning om at betale regningen, og især de grupper der ikke har været indbudt til festen.

Ungdomsarbejdsløsheden er nu 40% i Grækenland - alene på grund af den håbløse politik som Grækenland er blevet tvunget til at føre på vegne af EU og IMF - for at redde banker i Frankrig, Tyskland og Storbritannien - og nu vil de have mere.
Statsbankerot nu, er den rigtige politik - ikke denne lappeløsning for at redde en udemokratisk EU-politik og diverse grådige banker.

Niels-Holger Nielsen

BANKEROT

Det må jo snart stå tydeligt for enhver, at bankerne har investeret, læs spekuleret i Grækenland (og Irland, Portugal, Spanien, Baltikum og som det viser sig nu viser sig også Italien) med forventning om at blive holdt skadesløse af de sagesløse statsborgere i hele Europa. Denne situation skærpes jo længere kapitalismens helt åbenlyse krise fortsætter med at eskalere. Bankerne må forsøge at dække sig ind fordi deres grundlag er plumråddent; ikke mindst på grund af alle de dubiøse papirer og "værdier" fra 2008, som stadig ligger og roder rundt i systemet. Det her er ikke først og fremmest grækernes krise, men kapitalens og især bankernes krise. Derimod er det først og fremmest grækernes kamp at forhindre komplottet, men det er vores forbandede pligt at støtte dem. Vores penge er jo, i form af overførdselsindkomster til kapitalen, også involveret i sagen. Man fristes til at udstøde den gamle revolutionære frase "Eksproprier ekspropriatørerne!"

Hvordan det nu er "grækerne" er involveret i skandalen, forsøger denne artikel at udrede:

PASOK: Pan Hellenic Socialist Kleptocrats
By James Petras

'In the midst of this catastrophic turn of events, of pillage and poverty, the PASOK legislators hold the line: They still count on the mass base of 25% of self-employed professionals, bankers, consultants and tax-evaders to continue to back the regime because they are barely affected by the sell out.'

Der kan ikke gøres for lidt for at afsløre vrøvlet om alle grækeres fælles ansvar for miseren. Denne ammestuehistorie svæver stadig rundt i tankegangen hos alt for mange kommentatorer og politikere. Støt grækernes kamp mod monopolkapitalen.

Anne Marie Pedersen

Jeg savner virkelig den der, "anbefaler ikke artiklen" knap.

Niels-Holger Nielsen

Nyliberalismen og den internationale finanskapital er så langt ude, at dens forsøg på at løse krisen med den velkendte "chokterapi" er dømt til at forværre krisen, som nu orkestreres af de sejlivet høje verdensmarkedspriser på råstoffer og livsfornødenheder af enhver slags og af fødevarer i særdeleshed. Krisen har været der hele tiden og er konstant blevet uddybet. Alt det der om at være på vej ud af krisen, som vi nu har måttet høre på i tre år, er ren vildledning og mundsvejr.

Anne Marie Jensen

Tak for nogle gode indlæg.

Hvor er det i grunden befriende, at i det mindste debattørerne under artiklerne i Information kan finde ud af gå efter bolden fremfor manden, læs: systemet fremfor grækerne.

Dertil kan det anbefales at læse Arbejderen, som er den eneste avis her til lands, der leverer nøgtern journalistisk behandling af problematikken ved at se på hvem, der handler ud fra hvilke objektive materialistiske interesser. Den evindelige borgerlige klagesang om dovne grækere og inefficient offentlig sektor kan de fleste vel i søvne efterhånden. Resten af medierne gentager den jo ad nauseam som var de betalt for det af bankverdenen og de neoliberale ideologer i IMF.

Anne Marie Pedersen

I orientering på P1 tales om kontroleret statsbankerot.

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2011/07/11/154222_1_1_1_1_1_1_1_...