Leder

Efter Murdoch

Debat
21. juli 2011

Under afhøringerne i det britiske parlament forleden fastslog mediekongen Rupert Murdoch, at avisen News of the World udgør en forsvindende lille del af det globale medieimperium, han egenhændigt har opbygget.

Med det greb forsøgte Murdoch at sandsynliggøre og retfærdiggøre at han intet anede om de ulovlige telefonaflytninger og bestikkelsen af korrupte politibetjente, der i årevis hørte til de faste arbejdsrutiner på avisen. Hvordan skulle han, Rupert Murdoch, kunne vide, hvad der foregik på redaktørkontorerne på en enkelt af hans utallige aviser?

Rupert Murdoch iscenesatte dermed sig selv som offer, mens skurkene var de ledende redaktører, han havde vist tillid. Come on.

Der findes adskillige skurke i den eskalerende skandale, men den største af dem alle er: Rupert Murdoch. Ved at gøre sig selv til offer, straffer han de reelle ofre de ulovligt aflyttede, døde som levende dobbelt ved at slå plat på deres vanskæbne.

Murdoch har kaldt parlamentsafhøringerne den mest ydmygende dag i sit liv. Det blev også den foreløbig mest ynkelige. Det eneste, Rupert Murdoch kan siges at være offer for, er hans egne metoder som brutal forretningsmand og skånselsløs bladudgiver.

Men rent faktuelt havde Rupert Murdoch en pointe: News of the World udgør helt præcist én procent af moderselskabet News Corporations globale foretagende med 53.000 ansatte og en årlig omsætning på 181 milliarder kroner.

Når de ansvarlige redaktører, politichefer og politikere i Storbritannien efter tur har modtaget deres straf, vil et uløst problem stå tilbage: Hvordan kontrolleres mediekonglomerater i en global medievirkelighed, hvor der kun findes national lovgivning? Det spørgsmål er langt større end både News of the World og Rupert Murdoch.

At lade ét selskab, én familie, én mand få så meget magt er grundlæggende usundt. Kandidater til posten som premierminister i Storbritannien eller som USA's præsident gør klogt i at spise frokost med Rupert Murdoch for at sikre sig opbakning fra hans medier. At der er noget om snakken, viser de seneste dages afsløringer af de tætte bånd til David Cameron, der trods ihærdige forsøg ikke formåede at lukke sagen under gårdagens debat i Underhuset.

For problemet er større end David Cameron. Det er ødelæggende for et demokrati, når én mand, styret af profitmaksimering og højrefløjstænkning, bliver mere magtfuld end de demokratisk valgte politikere. Og det problem er større end Rupert Murdoch.

Står og falder News Corporation ikke med Murdoch-familien, far og søn, Rupert og James? Nej.

Murdoch-familien kontrollerer reelt 39 procent aktierne i News Corporation. Næststørste aktionær er en saudiarabisk prins, der forleden ytrede sit mishag ved både skandalen og håndteringen af den. Det pustede straks til rygterne om, at de øvrige aktionærer overvejer at forlange Rupert Murdochs afgang som øverste chef.

Realistisk er det nok ikke, men med sine 80 år kommer Murdoch jo til at træde tilbage af ultimative årsager inden for en overskuelig årrække. De mulige afløsere står allerede klar i skikkelse af sønnen James eller den nuværende næstkommanderende, Chase Carey.

News Corporation vil utvivlsomt blive mindre farverigt, mindre højreorienteret og forhåbentlig mindre kynisk i sine forretningsmæssige og journalistiske metoder uden Rupert Murdoch. Men selskabet vil bestå.

Konsekvenserne af den stadig mere globaliserede medieverden oprulles i disse dage i et britisk rædselskabinet, men problemets kerne er velkendt fra andre brancher. Tag bare de multinationale selskaber og kapitalfondene, der huserer med grænseoverskridende forretningskoncepter så uigennemskuelige, at de nationale myndigheder ikke formår hverken at kontrollere dem eller opkræve skat.

Foruden i Storbritannien varsles der nu undersøgelser i News Corporations to andre hovedmarkeder, Australien og USA, hvor Murdoch ejer den største kabel-tv-kanal, Fox News. Det er fornuftigt nok, men en kortsigtet løsning på et langsigtet problem.

Labours formand og oppositionsleder, Ed Miliband, gik mere radikalt til værks forleden, da han foreslog en så markant stramning af den britiske konkurrencelovning, at News Corporation reelt vil blive presset ud i en tvangsopløsning.

Det vil være et brugbart nationalt svar på en global udfordring. Under forudsætning af at det inspirerer andre lande til nødvendige eftersyn af deres konkurrencelove, herunder også i Danmark. For tvinges dele af Murdochs imperium ud af Storbritannien, vil han blot slå sig ned i et andet land med mere liberal konkurrencelovgivning. Hvorfor skulle News Corporation ikke købe TV 2, hvis stationen ender med at blive udbudt til salg? Hvorfor skulle News Corporation ikke byde på et andet dansk mediehus, der sættes til salg? Ingen kan vide sig sikker i den globale medievirkelighed. Heller ikke efter Rupert Murdoch.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Man behøver jo ikke at gå over åen efter vand, vel cj, heller ikke for at finde slige problemer. Det må du jo vide alt om.