Regningen er endnu ikke gjort endeligt op efter skybruddet, der sidste lørdag fyldte de københavnske kældre med kloakvand. Midt i skæbnefortællinger om forretningsdrivendes kamp mod konkursen og godtfolks vandskadede ferieminder dukkede ugens gode nyhed op: Flere pensionskasser erklærede sig tirsdag parate til at investere milliarder i de nedslidte københavnske kloakker. Dagen efter fulgte PensionDanmark op i Information med endnu et tilbud: Lad os bygge de folkeskoler, kommunerne ikke har råd til rejse.
Ideen blev øjeblikkeligt pandet ned af formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, der hånligt talte om 'standardiserede McDonald's-skoler'.
»Ideen bryder med den traditionelle opfattelse af, hvad der er offentligt, og hvad der er privat,« sagde han.
Ja, netop, hr. lærerformand, forslaget bryder med både traditioner, vanetænkning og fastlåst ideologisk dogmatik. Alene derfor er det velkomment. For om vi bryder os om det eller ej, så står dette samfund over for så svære økonomiske udfordringer, at vi er tvunget til at finde helt nye velfærdsløsninger på gamle problemer.
Selvfølgelig vil det være at foretrække, at det offentlige også fremover finansierer al velfærd. Men vores samfund er ved at segne under vægten af udgifter til den velfærd, befolkningen er forvænt med.
Den borgerlige regering under Anders Fogh Rasmussen forsømte at trimme udgifterne til velfærden i de gode tider. Nu står vi med rengøringen efter en fest på første klasse i de nyrige 00'ere. Enten kan vi skære endnu mere drastisk i udgifter til uddannelse, sygehuse og pleje af vores ældre, eller også må vi gå nye veje. Der er ingen vej udenom.
I årtier har denne avis kritiseret pensionskasserne for at foretage uetiske investeringer i våben- og tobaksindustrien. Vi har forlangt, at fællesskabets opsparinger skal komme fællesskabet til gavn. Jamen, er det ikke lige akkurat, hvad pensionskasserne nu gør?
Det offentlige har ikke råd til at finansiere en nødvendig restaurering af kloaknettet. Den investering tager PFA gerne på sig. Landets kommuner har ikke råd til at bygge nye skoler på grund af Claus Hjort Frederiksens økonomiske benlås. Den investering tager PensionDanmark gerne på sig.
Og syv ud af 10 danske pensionskasser følger trop og erklærer sig parate til lignende investeringer, hvis de altså får lov.
Her ser landets kommuner ud til at være mere progressive end deres formand, Jan Trøjborg (S), i Kommunernes Landsforening, der har »svært ved at se fidusen i« arrangementet. Fidusen er jo netop, at der i dag ikke er penge i kommunekassen til at bygge og ombygge skolerne. Derfor sker det ikke.
Et offentligt-privat partnerskab vil ikke alene være til gavn for skoleeleverne. Det vil også sikre ordrer til kriseramte håndværksmestre, hvilket i sidste ende vil gavne landets samlede økonomi.
Det kan ikkeundre nogen, at en pensionskasses første og sidste formål er at sikre økonomisk afkast til sine kunder. Det er deres opgave. Morgen, middag og aften.
Grådighed kan man dog foreløbig ikke beskylde pensionskasserne for. Selskaberne forventer et afkast kun marginalt større end obligationsrenten, den sikreste og derfor mindst givtige investeringsform. Da investeringer i kloakker og skoler indebærer en betydelig risiko, er pensionskassernes kalkule ikke urimelig.
Det udelukker jo i øvrigt ikke, at pensionskasserne samtidig kan vise samfundssind med de investeringer, de foretager. Faktisk burde det være en reel konkurrenceparameter selskaberne imellem. Og det kan vi kunderne sikre ved at placere vores opsparinger i selskaber, der investerer i en solidarisk udvikling af velfærdssamfundet.
Anført af Anders Bondo Christensen peger kritikerne på Sverige som et skrækeksempel på, hvor forfærdeligt et skolesystem private investeringer medfører. Men argumenterne falder sammen ved nærmere eftersyn. I Sverige tillader lovgivningen nemlig, at private selskaber driver skoler og må hive overskud ud af dem.
Men det er jo ikke planerne i Danmark. Pensionskasserne skal ikke lukkes ind i klasselokalerne. De kan arbejde med mursten og mørtel, men pædagogik og indlæring skal forblive en af velfærdssamfundets kerneydelser og -kompetencer. Og det kan passende sikres med et nødvendigt tilsyn.
Netop ved at lade pensionskasserne stå for bygningerne, frisættes kommunerne til at koncentrere sig om den væsentlige opgave: Kvaliteten af undervisningen. På den måde bliver det offentligt-private partnerskab i realiteten et værn mod den rene privatisering, kritikerne skræmmer med.
Opmuntrende er det, at politikerne på Christiansborg ikke svøber sig i tryg dogmatik fra en svunden tid. Historisk og ideologisk er det helt forståeligt vanskeligt for partier som Socialdemokraterne og særligt SF at stemme for privat samarbejde.
Desto mere anerkendelsesværdig er deres opbakning til samarbejdet mellem det offentlige og private. Et nyt svar er givet på et gammelt problem. cj
Kære Christian Jensen og Information: Det er muligt, at det kan være en udmærket ide med pensionskassers indtog som "hjælpe kasser" til det betrængte offentlige system af kloaker og folkeskoler mm. Det er desuden sandsynligt, at du har ret i, at "Enten kan vi skære endnu mere drastisk i udgifter til uddannelse, sygehuse og pleje af vores ældre, eller også må vi gå nye veje. Der er ingen vej udenom."
Men præmissen for hele din argumentation er derimod ældgammel og helt utidssvarende: At ” vores samfund er ved at segne under vægten af udgifter til den velfærd, befolkningen er forvænt med.”
Med avisens øvrige stof in mente, er det rent ud sagt forbløffende, at det slet ikke falder dig ind, at det egentlige problem er: At vores samfund og klode er ved at segne under vægten af det PRIVATE overforbrug, du og jeg er blevet forvænt med.
Og at det alternative og virkeligt nye svar derfor er: At du og jeg skærer ned på vores stærkt miljø belastende flyrejser, bilkørsel og anden forurenende transport, vores overforbrug af hårde hvidevare og andet miljø belastende materielt forbrug samt rødvin og andet af vores PRIVATE overforbrug, så der også fremover bliver råd til pasning af vores børn og ældre, uddannelse til vores børn samt forskning og sundhed.
Dette har desuden den ubestridelige sidegevinst, at det belaster miljøet og jordens ressourcer langt mindre end dit og mit private overforbrug, og at det sådan etisk set vel også må siges at være ret selv tilfredsstillende, at kunne bekæmpe sit forvænte og umættelige overforbrug, når det nu er nødvendigt især af hensyn til ens børn og børnebørn!?
Forleden kunne det læses i Information, at udbygning og ny-investering af kloaknettet ,netop, ikke er nødvendigt!
Problemet med oversvømmelse kan reduceres betydeligt med andre tiltag: "En kvart drejning af nedløbsrør, "faksiner" og "grønne" tage osv er nok" udtalte en såkaldt ekspert.
Hvad er nu klogeste beslutning for samfundet i det lange løb?
Men glædeligt at pensionskasserne vil investere, som der nu lægges op til.
Normalt låner staten ved at udstede nogle obligationer, dem kan pensionskasserne så købe.
Hvad er fordelen ved den model pensionskaserne ønsker, altså for borgerne?
@Soeren Lom
Netop der ville vaere langt mere raison d'etre i at afskaffe pensionskasserne. De er jo netop udtryk for en besynderlig blanding af privat og offentlig opsparing (skattebegunstigelser). Afskaf dem og split pensionen i en offentlig fiansieret minimumsydelse og en privat opsparing til roedvin med mere - uafhaengig af skattevaesenet.
Sandsynligvis vil denne pensionsopsparing(udskudt privatforbrug) saa reduceres - og der kan blive raad til skoler og maaske en enkelt kloak/faskine hvis den nu alligevel er noedvendig.
Men den slags - skaeg for sig og snot sig - er jo ikke populaert i blandt alle teknokrater - det koster magtbaser og administrationsjob.
Christian Jensens mest perspektiverige indlæg (døjer stadig med hans ukritiske evige logren efter alt, der lugtede af Wikileaks), siden han satte sig i stolen ---- takker !
Ja og en af de fremmeste hands-on experter paa omraadet - tidligere borgmester i Farum Kommune Peter Brixtofte - er efter sigende ikke fuldt beskaeftiget for tiden. Maaske kan Christian Jensen indhente yderligere viden om sagsomraadet hos Brixtofte?
Jørgen Garp
Forklar venligst hvordan dagens reduktion i privatforbruget kan finansiere morgendagens offentlige udgifter.
Nu har den nuværende regering med et vist held, må man indrømme, fået bildt selv rimeligt velbegavede mennesker ind, at der er råd til det hele til den halve pris så og sige!
Altså at man kan få uhæmmet vækst i så vel privatforbrug som offentligt forbrug efter devisen, hejsa hvor det går og se hvor vi kan: ”Købe hele verden”, som en tidligere finansminister glad kunne meddele i landet, som er berømt for Kejserens nye klæder!
Men i længden gik det altså ikke ’surprise’, ’surprise’ for tumpernes vagtparade. Og nu står regering og dens medsammensvorne del af befolkningen med åben mund og polypper og piber over, at der skal spares et eller andet sted!
Og når dette så endelig siver ind, dvs. at endnu en af kapitalismens evigt tilbagevendende kriser har ramt dette samfund med selvforskyldt styrke, og der derfor skal spares, hvor skal det så ske ifølge den overforkælede middelklasse dansker?
Igen ”surprise”, surprise” på børnenes undervisning, på de ældres pleje på sundhed, forskning og uddannelse og på udbedring af klima- og andre miljøskader forårsaget netop af selvsamme middelklasse danskers gigantiske overforbrug!
Så lang en snak(og svar til Michael) er desværre nødvendig for at få løftet bare en lille bitte flig af det ideologiske røgslør den nuværende regering og dens folkelige medløbere i 10år og ved 3 valg har lagt over den yderst simple kendsgerning, at finansieringen af nutidens og fremtidens offentlige udgifter sker såre simpelt ved anvendelse af det ligeså simple middel:
Selektivt øgede skatter (på indkomst, bolig osv.) for middel- og overklassen i det her samfund og dermed en reduktion af disses mulighed for privat overforbrug, i det mindste så længe den økonomiske vækst som nu er <=0, og præmissen er at en fortsat underbudgettering i det offentlige kun i meget begrænset omfang er mulig.
Og her kan en anvendelse af de opsparede pensionsformuer, samt selvfølgelig gerne en effektivisering i det offentlige, muligvis supplere og mildne (!) disse helt nødvendige skattetiltag.
Sorry, jeg glemte desværre i min opremsning af, hvor der ifølge regering og medløbere inklusiv RV skal spares, at nævne et meget vigtigt element: På den dårligst stillede 1/3 af befolkningens Privatforbrug (afkortning af dagpengeperiode og efterløn mm.)!
Sorry, jeg glemte desværre i min opremsning af, hvor der ifølge regering og medløbere inklusiv RV skal spares, at nævne et meget vigtigt element: På den dårligst stillede 1/3 af befolkningens Privatforbrug (afkortning af dagpengeperiode og efterløn mm.)!
Så i stedet for at tale om reduktion af privatforbrug mener du jo bare en stigning af skatterne.
Så lidt har du da lært af de ti år med VK:)
Nej, nej misforstået ikke en stigning i skatterne, men en stigning i skatterne for nogle, måske dig, mig og Christian Jensen m.fl.
Ja, men stadig en stigning i skatterne.
Problemet er ikke, at jeg har noget imod at betale skat, men jeg har noget imod, at man hovedløst bliver ved med at sende "gode penge efter dårlige".
Løsningen er ikke skattestigninger. Løsningen er en reduktion i de offentlige udgifter kombineret med andre metoder til løsning af opgaverne.
Jeg begriber simpelthen ikke, hvorfor offentlige udgifter skal reduceres, hvis ikke det er fordi folk som dig og mig ikke kan styre vores grådighed efter materielt og immaterielt forbrug.
Ind i mellem opfører vi os jo som pattebørn, hvis umættelighed er sund og helt naturlig, mens den hos voksne selvberoende mennesker er udtryk for et eller andet, der er gået helt galt, forkvaklet eller lignende. Især hvis man ved, at ens umættelighed sker på bekostning af de gamle, ens børn og børnebørn, deres overlevelses muligheder og de fattigste i vores samfund.
Hvis vi (middelklassen og derover) så var på fattiggårdens rand eller sultens slavehær, men nej det handler om charter- eller eksotiske rejser, nye biler, rødvin og et i alt opskruet materielt forbrug, som aldrig set tidligere i menneskehedens historie - og så piber vi! Hold da op, her er sutten!
Se, så kommer vi ikke videre i denne diskussion, når du gerne vil betale mere, underforstået at andre også skal gøre det samme, og jeg ikke vil blive ved med at hælde penge i et sort hul.