Leder

Ord, der dræber

Debat
25. juli 2011

Anders Behring Breivik har bebudet, at han vil tage ordet, når han i dag føres frem til anklagebænken i retten i Oslo. Her står han anklaget for den mest grusomme terroraktion i Skandinaviens historie, og det blodigste verden har set, siden terrorangrebet i Madrid i 2005. Vil vi nogensinde holde op med at gyse ved tanken om, hvordan denne 32-årige højreradikale, lysblonde nordmand fredag dræbte 93 af sine landsmænd? De første syv tog han i døden med en bilbombe i Oslos regeringskvarter. De næste 86 likviderede han én for én med sit maskingevær på en socialdemokratisk sommerlejr på øen Utøya. Alle var de opvakte og politisk engagerede unge mennesker, der udgør næste slægtled i det demokrati, Anders Behring Breivik dermed forsøgte at angribe.

Via sin forsvarer meddelte Anders Behring Breivik i går, at han anser sine handlinger for at være »grusomme«, men »nødvendige«. Hvori denne nødvendighed består, fremgår af det 1.500 sider lange og rablende vanvittige manifest, han har ladet offentliggøre på internettet. Heri beskriver Anders Behring Breivik, hvorfor han vil dræbe de politikere, der arbejder for et multikulturelt Norge, frem for at dræbe indvandrerne selv. Manifestet spænder fra et ubehjælpsomt forsøg på en historisk og intellektuel overbygning på hans terroraktion til den musik, han vil have på sin iPod, mens han udfører den.

Men skal vi overhovedet lytte til Anders Behring Breiviks tanker? Går vi ikke dermed hans ærinde? Mest bekvemt ville det være at lukke øjne og ører for Anders Behring Breivik, men det vil ikke få problemet til at forsvinde. Vi bliver nødt til at forsøge at forstå ondskaben for at vide, hvad vi skal stå sammen om at bekæmpe.

Ingen andre end Anders Behring Breivik skal selvsagt gøres ansvarlig for hans ondskab, og den skal formentlig først og fremmest forklares socialt og psykologisk. Men når sorgen har sluppet sit greb i det norske folk, der i går var samlet til mindehøjtidelighed, så må vi alle forholde os til følgende: Anders Behring Breivik var måske alene om selve terroraktionen, men han er ikke alene om de stærkt højreorienterede standpunkter, han i retten i dag vil forsøge at retfærdiggøre sine grufulde handlinger med.

Som Information i dag kan fortælle, har Anders Behring Breivik masser af ideologisk ligesindede på internettets mest højreorienterede debatfora i både Norge, i Danmark og resten af den vestlige verden. Således henviser Anders Behring Breivik i sit manifest flere gange til bl.a. de højreorienterede danske hjemmesider Uriasposten, Snaphanen og formanden for Trykkefrihedsselskabet, historiker Lars Hedegaard. Danmark har ifølge flere eksperter, Information i dag taler med, intet at lade andre lande høre, når det handler om retorikken på yderste højrefløj. Det gør selvfølgelig ikke højrefløjens debattører til potentielle terrorister eller sympatiserende med den norske terroraktion, men det bør give anledning til at rejse et selvransagende spørgsmål:

Hvordan i alverden er den offentlige debat blevet så belastet? Hvorfor accepterer flertallet stiltiende, at et mindretal på den yderste højrefløj spreder racisme og fremmedhad? Et udtømmende svar findes ikke, men en del af forklaringen skal findes i, at terror efter blev gjort synonymt med langskæggede islamister efter terrorangrebet 11. september 2001 mod New York og Washington.

I de seneste 10 århar Vestens efterretningstjenester derfor ikke haft tilstrækkelig fokus på den nationale terror, selv om hadet i tiltagende grad er tyktflydende på højreradikale hjemmesider. Den norske efterretningstjeneste har ikke betragtet højrefløjen som en nævneværdig trussel. Eller som professor i socialantropologi ved Oslo Universitet, Thomas Hylland Eriksen, i dag skriver i kronikken side 18 i Information:

»I en vis forstand er det vanskeligere at forsone sig med, at en pæn ung mand fra Oslo Vest har myrdet næsten hundrede mennesker i koldt blod, end hvis en skægget fanatiker fra et fjernt land havde gjort det samme: Vi har selv produceret giften.«

Deri har Hylland Eriksen desværre helt ret, og derfor tog det i fredags så lang tid for både politi og terroreksperter at få afmonteret teorien om et terrorangreb, der »bærer alle al-Qaedas kendetegn«. Fjenden kom i stedet indefra, fra hjertet af den norske velfærdsstat, fra et tidligere medlem af det norske Fremskridtsparti. Og det havde vi alle også efterretningstjenesten altså vanskeligt ved at begribe.

Denne forstyrrelse af vores fastlåste fjendebillede vil forhåbentlig medføre et nødvendigt opgør med en offentlig debat perverteret af ussel retorik og renskuret ondskab. Vi bærer alle et ansvar for at sige fra, når vi møder fremmedhad og racisme. I aviserne, på internettet, på gaden.

Det er den eneste effektive bekæmpelse af den gift, vi selv har produceret. cj

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Hansen

ja, Leif Hansen, og det var de såmænd også i 1700-tallet, hvor liberalisterne jo ganske rigtigt ikke ville beskattes af den engelske konge og et parlament, de ikke havde indflydelse på, de ville nemlig ikke være slaver, som om de var negre.

Lars R. Hansen

Kære Benjamin Bach

Jeg søgte ikke at udtale mig om fremtiden - men om det nutidige fænomen; islamisering af vores samfund, der er konstaterbart og fortløbende - og altså som fænomen et eksisterende faktum.

Fænomenets beskaffenhed kan så diskuteres - og jeg medgiver, at der er flere meningsfulde positioner end problem eller berigelse - samt dimensionerne i alle tilfælde kan diskuteres.

Personligt mener jeg - at de kommende demografiske ændringer - vil blive den største drivkraft i udviklingen af vores fremtidige samfund.

Og mener altså debatten er væsentlig.

Per Holm Knudsen

"islamisering af vores samfund"???

Først Hjem-Is og nu osse Viking-Is, det må da vist være det, du mener. Et fænomen som er et eksisterende faktum.

Lars R. Hansen

Lige præcis, Per.

Per Holm Knudsen

Cool enough!!!

Per Langholz

Det står nu fuldstændigt klart, at højrefløjen ved DF ikke vil foretage nogen form for selvransagelse i forbindelse med den ekstremt højreradikale massakre. Det er også klart, at DF ikke har et direkte ansvar for ABB’s handlinger. Men DF har i mange år, pisket til en hadefuld stemning især mellem ”os” og islam. Folk som Søren Espersen og Pia Kjærsgaard har tilsyneladende ikke nogen forståelse for at disse hadefulde udsagn som DF ofte kommer med, kan være virke inspirerende på nogen.

Jeg hørte i P1 hvordan Søren Espersen sagde, at han er modstander af de samme ting som ABB. Jeg kan ikke forstå det anderledes end Søren Espersen ser en trosfælle i ABB. Søren Espersen tager afstand fra ABB’s terroraktion, og dermed tager Søren Espersen også afstand fra ABB’s midler, men Søren Espersen tager ikke afstand fra ABB’s synspunkter. Man kan med andre ord sige, at ABB kæmper for det samme som Søren Espersen, hvor ABB står for den voldelige aktion og Søren Espersen for den politiske del.

Søren Espersen og Pia Kjærsgaard går ind for, at ordet skal være helt frit i Danmark, og racisme paragraffen helt skal afskaffes, så alle kan sige, lige hvad de vil. Søren Espersen og Pia Kjærsgaard kan ikke se, at folkevalgte politikere har et særligt moralsk ansvar når de udtaler sig. Det er uanstændigt når folkevalgte politikere hælder det samme gylle ud som en fuld værtshus gæst. Politikere kan sagtens udtrykke deres synspunkter, uden at nedgøre andre og lægge andre for had, skabe stemninger hvor ”vi” skal kæmpe mod ”dem”. Folkevalgte politikere har en forpligtigelse, til at forsøge at debattere på et andet leje end det , hvis politikerne ikke har denne forståelse af anstændighed, er de ikke en værdig og anstændig repræsentant for demokratiet.

Man kan se hvordan, ordet islamisme har sneget sig ind i det danske sprog. Jeg er sikker på mange ikke helt forstår ordet, og ofte forstår ordet som en bredere betegnelse for islam og folk der tror på islam. Det er et meget anvendt ord af DF. Jeg kunne med rette mene det som ABB står for er DFisme, for det er jo det samme de vil, men ABB vil også bruge terror til at nå de samme mål. Man kunne sige det er overdrevent og urimeligt imod DF, men det er islamisme også imod islam.

Det er dybt uanstændigt, når DF ikke bare vil tænke tanken selvransagelse, det er dybt uanstændigt, når DF forsøger at skabe splid mellem forskellige dele af den danske befolkning. Det er uanstændig, når DF igen og igen fremkommer med deres had retorik.

Man burde arrangere fredag et optog mod alt hvad ABB står for, både hans djævelske gerninger og hans synspunkter mod islam, f.eks en afbrænding af hans manifest og måske hans billede som kriger. Mest for at vise afsky for hans gerninger og holdninger.
Et af de allervigtigste mål herfra, må være at finde ud af hvordan noget lignende kan undgås i fremtiden, og der må derfor fra alles side være en form for selvransagelse, og modstand mod dette må betragtes som at samtykke i de rædsler der er foregået.

http://www.dr.dk/P1/P1Debat/Udsendelser/2011/07/25140117.htm

Marianne Rasmussen

Det ser ikke helt tilfældigt ud, at Søren Espersen netop har lukket sin blog på JP.

Per Holm Knudsen

Apropos "islamisme" - så er ABBs tilsvarende isme katolicisme! Dels er han katolik, og dels har den katolske kirke - præcist som den protestantiske - en lang voldelig historie.

Peter Hansen

Nej, Per Holm Knudsen, magthavere har gennem tiderne benyttet sig af kirken til at manipulere og opfinde mærkelige udlægninger af det ellers nok så simple kristne budskab.
Det lykkedes iøvrigt i P1Debat Søren Espersen fuldkommen at forvride et Luther-citat i sit sidste sekund: han sagde, at Luther sagde "slå dem ned som hunde" om dem, der misbrugte hans kristne udlægning; men sandheden er jo, at det var bønderne i opstanden mod feudalvældet, han sagde det om.

Anne Marie Pedersen

Som om to kulturer aldrig før har mødt hinanden, nærmet sig og den mindste af dem opslugt den store, men beriget den.

Om tre generationer griner de af vores tids islam-diskurs. Læs om angsten for polakkerne, da de indvandrede til DK.

Og kristne fra starten har vi jo heller ikke været. Så tabte vi noget kultur og vandt noget andet.

Angsten for de fremmede er opium til folket. Så kan vi være bange, mens de få rigeste procent i verden griner af de sure fattige, der bare ikke kan skåle og være glade.

Per Holm Knudsen

@ Peter

Du mener vel sagtens: Øje for øje og tand for tand!!

Peter Hansen

Anne-Marie Pedersen, jeg er bange for, at det er sværere end som så. Det tog tre hundrede år for jøderne at blive anerkendt i Danmark. Danskerne er ikke anderledes end andre nordeuropæiske lande i deres arrogante tro på egen ret til at beherske andre, som har ført til udryddelse af hele folk og undertvingelse af andre. Og netop i disse år vender nogle af de allermest svinske sider af den vestlige mester-races forsøg på dominans tilbage i form af 'videnskab', der kan bevise, hvorledes vi er i vores gode ret til at herske over de andre.

Peter Hansen

Og skellet går iøvrigt ikke blot mellem 'race', den indbefatter sandelig også de stakkels dummernikker, der ikke er kloge nok til at udnytte andre - eller rettere er født i slægter, hvor man ikke har styrken til at bemægtige sig magten over andre.

Anne Marie Pedersen

Peter Hansen, jeg ved godt, at lige præcis jøderne er dem man kan fremhæve, som et kulturmøde, hvor jøderne opretholder egen kultur. Og de anerkendes dermed ikke som en del af den sande nation i mange lande.

Men for det er jo slet, slet ikke de fleste kulturmøder, der ender som jødernes.

Og for det andet, så er billedet med jøderne jo en hel del mere mudret, end man generelt får indtryk af.

Jøderne er jo ikke et folk i biologisk forstand - her ligner de deres ikke-jødiske naboer lige gyldigt hvor i verden, der er tale om. Så et par intime kulturmøder må der jo have været her og der.

Chris David Bonde Henriksen

@ Per Holm Knudsen

Jeg er enig med dig i at afvise begrebet 'ondskab' som forklaring på denne - og andre - terrorhandlinger.
Efter 9/11 læste jeg om et amerikansk barn, som spurgte sin mor (som vist oven i købet var psykolog): "Mummy, why did those people do that to us?", hvorefter moderen svarede ham: "Because they are evil." Hvad kan han så bruge den forklaring til?

@ Peter Hansen

Du har ikke forstået, hvad Espersen hentydede til. Når bønderne gjorde oprør mod feudalherrene, var det netop på baggrund af Luthers bibeloversættelse og fordi Thomas Münzer havde en anden opfattelse af evangelierne end Luther selv. Han ville ikke undvære støtten til sin reformation fra fyrsterne.

De første danske jøder kom til Danmark i 1600tallet og da de slog sig ned i København (min egen forfader Meyer Stadthagen Goldschmidt var den ene, den anden var Israel David) fik de tilladelse til at afholde gudstjeneste ("dog for lukte døre, så ingen forarges deraf", skrev Christian V) og i 1814 fik jøderne borgerrettigheder.

Det tog altså ikke 300 år, som du påstår. Jeg kan anbefale Poul Borchenius lille bog om de danske jøder.

Den kunne Anne Marie Pedersen også have godt af at læse.

Chris David Bonde Henriksen

For god ordens skyld, skal jeg lige præcisere, at de herrer Goldschmidt og David fik særskilt tilladelse fra kongen og at de var blandt de første ashkenazyjøder, dvs. tysksprogede ( jiddish), idet der tidligere havde været sephardimjøder, dvs. de som talte det spansk/portugiske jødiske sprog (ladino), som Christian d. IV havde inviteret til hertugdømmerne (Altona).

Peter Hansen

Anne Marie Pedersen, muslimerne er heller ikke et folk i biologisk forstand. Det er den ideologiske racisme, der i en eller forstand konstant forsøger at sætte skel mellem folk, og den er om noget et barn af den vestlige verden. Mit eksempel går ikke på, at jøderne ikke indgik i samfundet, men at de ikke fik lov at indgå i samfundet.

Chris David Bonde Henriksen

@ Peter Hansen

Du udtaler dig så skråsikkert om jøderne i Danmark, men du ved tilsyneladende ikke særligt meget om de danske jøders historie.

Det er ikke korrekt, at jøderne ikke fik lov at indgå i samfundet, men at jøderne i Danmark blev assimileret igennem det 19. århundrede og for ca. 100 år siden begyndte så småt at gifte sig med ikke-jøder (jf. "Inden for murene" af Henri Nathansen, 1912). I øvrigt var jøderne generelt længe om at 'komme ud af busken'. De havde jo heller historisk set gode erfaringer.

Danske muslimer vil givetvis også på et tidspunkt og i større udstrækning gifte sig med andre danskere uden at kræve konvertering af deres ægtefæller. Og det behøver ikke at tage så mange år, som det gjorde for jøderne i Danmark.

Robert Murdoch var elles nok glad over at rampelyset havde flyttet sig fra ham, men nu har Glenn Beck, en af hans tidligere blodhunde, kastet sig frådende over AUF

http://www.dagbladet.no/2011/07/25/nyheter/utenriks/usa/innenriks/politi...

Chris David Bonde Henriksen

Som forklaret oven for fik jøderne fulde borgerrettigheder i Danmark (og blev et anerkendt trossamfund) i 1814. Dette længe før der med Grundloven af 1849 blev indført religionsfrihed.

Interessant tilsvarende, at den første norske grundlov, Ejdsvollforfatningen, forbyder jøder at slå sig ned i Norge.

Chris David Bonde Henriksen

@ Søren Lom

Glenn Beck er jo desværre kun én ud af flere ekstreme mediefolk i U.S.A. Har han været på FOX?

Jesper Wendt

En kultur er ikke bundet op på et folk, et folk, er typisk bundet op på en kultur.

Viggo Okholm

Kort og godt som Poul skiver her til sidst, lad fløjkrigen ligge og lad kritikken gå en smule indad i os selv hver især, nu gælder det om det gode uanset i hverdagens handlinger,dialogen og kritikken uden selv at være "frelst"

Viggo Okholm

Kort og godt som Poul skiver her til sidst, lad fløjkrigen ligge og lad kritikken gå en smule indad i os selv hver især, nu gælder det om det gode uanset i hverdagens handlinger,dialogen og kritikken uden selv at være "frelst"

Anne Marie Pedersen

Chris, Beck har indtil for ganske nyligt været på Fox. Men han har vist efter sigende aldrig selv kaldt sig analytiker - kun entertainer. Ved ikke om det er sandt.

Jeg er i øvrigt ikke uenig i dig mht. jødernes indvandring, assimilation og integration. Men i modsætning til mange andre indvandreres kulturer, der i dag stort set er glemt, så findes der stadig jødedom. Det var egentlig det, der var min hovedpointe.

Benjamin Bach

@Lars R. Hansen
Jeg søgte ikke at udtale mig om fremtiden - men om det nutidige fænomen; islamisering af vores samfund, der er konstaterbart og fortløbende - og altså som fænomen et eksisterende faktum.

Det er, fordi du skriver fortløbende. Det er at spå om fremtiden, og det mener jeg ikke, du kan kalde for et faktum.

Personligt mener jeg - at de kommende demografiske ændringer - vil blive den største drivkraft i udviklingen af vores fremtidige samfund.

Og mener altså debatten er væsentlig.

Jeg er lidt i tvivl -- når du siger debatten mener du så debatten om islamisering, for det var den kontekst, vi kom fra? Eller mener du en helt anden debat om demografi?

Hvis du mener indvandringes betydning for demografien, så har Danmarksstatitstik lavet denne PDF, 2009:
http://www.dst.dk/pubpdf/13467/indv

Jeg kan i hvert fald berolige dig med, at andelen af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i DK kun fremskrives til 12,1 pct. i 2050 (s. 191). Trækker du 40 års integration fra, er der næppe nok fanatikere tilbage til at foretage en islamisering af samfundet... Det er urealistisk, at man både bibeholder manglen på arbejdskraft SAMTIDIG med en lav beskæftigelse i det ikke-vestlige*) segment. Ergo er det ikke indvandrere, der bliver en afgørende faktor i debatten om demografiske ændringer. Det er nok snarere ældrebyrden og de faldende lønninger / eksportindtægter, der vil tvinge os ud i omrokeringer; men det kan man godt imødekomme.

En anden stor usikkerhed er, om de mindst integrerede indvandrere måske rejser hjem, hvis der bliver mere fred og fordragelighed i Mellemøsten og Afrika. F.eks. hvis det Arabiske Forår lykkes. Når man laver fremskrivningen, gør man det på et snævert historisk grundlag: Nemlig at vestlige indvandrere har fredelige hjem og rejser ud igen, og ikke-vestlige indvandrere bliver i Danmark; Vender situationen, tror jeg ikke, at det er usandsynligt, at vi ser en udvandring.

Min bundlinje må være, at det er så SINDSYGT svært at spå om fremtiden, at man næppe kan kalde indvandringen for en sandsynlig trussel, ejheller det største problem. I så fald har man udeladt mange væsentlige brikker, usikkerheder og tegn på en positiv udvikling... såsom integration, hvor et rigtig godt eksempel er, at vi p.t. ser ungdomsårgange, hvor andelen af kvindelige, ikke-vestlige efterkommere under uddannelse har overgået den tilsvarende andel for kvinder med dansk oprindelse, og det samme er tæt på at ske for mænd. Uagtet VKOs tiltag, så er Danmark stadig frit, fredfyldt og fuld af gode mennesker, som engagerer sig i integration, og en ny regering kan næsten kun gøre det bedre.

*) Jeg mener, at betegnelsen "ikke-vestlig" er med til at skygge for en masse underliggende realiteter i et meget broget segment, og at det samtidig giver anledning til en stigmatisering, når det bliver anvendt i sammenhæng med en negativ beskrivelse af et relativt stort befolkningssegment. Desværre giver Danmarksstatistik ikke mange andre muligheder.

Chris David Bonde Henriksen

Anne Marie,

jeg vidste ikke at Glenn Beck havde været på FOX, som jeg kun ser i de bidder, Jon Stewart serverer i The Daily Show, som jeg ofte ser om aftenen.

Jeg forstår nu dine bemærkninger om de danske jøder. Jeg er blot lidt pirrelig, fordi så mange har meninger om jøderne i Danmark og da jeg selv har jødisk familie på mødrene side, ved jeg faktisk en del om det emne.

Benjamin Bach

Wups, undskyld, at jeg skrev "SINDSYGT svært" -- blot for at afklare, så var det ikke nogen stikpille om, at man skal være sindsyg for at gøre det alligevel :) SINDSYGT = MEGET!

AAB skriver i hans manifest:

“Words like “self-confidence,” “self-reliance,” “initiative”, “enterprise,” “optimism,” etc.
play little role in the cultural Marxist vocabulary. The leftist is anti-individualistic, procollectivist. He wants society to solve everyone’s needs for them, take care of them. He is not the sort of person who has an inner sense of confidence in his own ability to solve his own problems and satisfy his own needs. The cultural Marxist is antagonistic to the
concept of competition because, deep inside, he feels like a loser.””

De uhyrlige handlinger i Norge er en grum konsekvens af den brutalisering,ultraliberalisme og fordummelse vi har set i Europa og Danmark af politik og etik og udtrykt ved ovenstående citat fra terroristen. Vi har en regering,, som bevidst har sørget for at tusinder er blevet smidt på gaden, fordi at kontanthjælpen er blevet voldsomt beskåret og som har forfulgt arbejsløse med en absurd og dyr aktivering, der alene skaber depression og fortvivelse. . Det onde "kærlige skub" har været motivet......

Interessant at se at den AMERIKANSKE kanal Cnn tydeligt har bragt store billeder af f.eks Pia Kjærdgaard, som eksempel på denne højreorienterede brutalisering og fanatisme, hvorimod at de store danske medier stort set fortier denne klare sammenhæng.....hvorfor mon???

Per Langholz

Jeg har flere gange hørt at politikere fra S og SF er gode venner med politikere fra DF. Der er som om det hele er lige meget. Man kunne også være gode venner med Hitler. Det legitimere enhver politisk overbevisning.

Vi har brug for at politikkerne, tager et klart standpunkt, og de ikke vakler mellem forskellige former for pointsystemer. Det hele er ikke lige godt. Der er jo mange politikkerne fra næsten alle partier der enten samtykker i ABB’s holdninger eller ikke (tør) tage afstand fra dem.

Det er flot og ædelt af det Norske folk at reagere med kærlighed og flot, men det er ikke nok, der skal også tages afstand fra de holdninger der ligger til grund, som DF ikke vil tage afstand fra.

ABB’s manifest har ligget på internettet til rådighed fra mange demokratiske medier i flere dage. Det er ikke i orden at det bliver ved med at være let tilgængelig. Der har været brug for det i en kost periode, for at prøve forstå galningen Alle der har brug for at læse manifest mm som politi mm, har det det nu. Men alle internet medier bør fjerne links og direkte opload. Jeg ved godt der vil florere på internettet, men de der herefter videre distribuere manifest mm, kan kun være folk der sympatisere med hans massakre.

Jesper Wendt

Udvandring er skam allerede igang, fra de fattigste og dårligst stillede lande i EU. Så det er skam en teori, der ikke nødvendigvis behøver at gå i glemmebogen.

Hvilket nemt kan blive selvforstærkende, så der opstår spøgelseslande, men det er nu nok en rum tid forude.

Chris David Bonde Henriksen

Per Langholz

Politikere er ikke 'fjender' indbyrdes i de folkevalgte forsamlinger, hvor de har sæde sammen. Nogle gange opstår der venskaber, som f.eks. mellem Kirsten Jacobsen fra Fremskridtspartiet og Lilly Gyldenkilde fra SF (ingen af dem lever længere).

Ofte er man mere tryg ved at omgås politiske modstandere end sine 'egne' for ikke at få knive i ryggen. Der er jo hård konkurrence inden for de enkelte partier.

De folkevalgte opfatter hinanden som kolleger og respekterer hinanden også selvom de er uenige politisk.

Det var noget mange - også på denne blog - kunne lære noget af...

I forbindelse med billedet af Pia Kjærsgaard på Cnn:. billedet af Kjærsgaard er plastret til over et helt Danmarkskort og speakeren fortæller forfærdet og forundret om hendes mange mandater i Folketinget.......

Jeg er ikke enig i at Manifestet skal fjernes. Det skal tværtimod være tydeligt at se hvor meget at denne koldblodige terrorist har mainstreammeninger, som vi har hørt mange gange i den offentlige debat af en Camre, en Krarup, en Kjærsgaard, En Anders Fogh Rasmussen( som jo er en af terroristens idoler)
Når man taler om ytringsfrihed for Muhamedtegninger, så må det også være muligt at konstatere og dokumentere hvor tæt at terroristens tanker og ideer liggerved mange danske politikeres udtalelser og meninger, samt tænketanke som Cepos etc etc........

Peter Hansen

Han udtrykker, Leif Hansen, almindelig opslutning til klassisk liberalisme - og hvis man læser Domenico Losurdos gennemgang af liberalismens historie, passer det forfærdende godt sammen. Mon ikke Losurdo selv er forfærdet over at se, hvor meget hans historiske gennemgang af synspunkterne i liberalistisk tænkning fik terroristisk udtryk?

Er der toneangivende magtfulde kredse som under en hyklerisk dækning omkring ansvarlighed og anstændighed vil fjerne Manifestet, fordi det simpelthen er for pinligt for dem, fordi at det så klart udstiller at de har nogenlunde samme modbydelige og ækle meninger som denne ondskabsfulde terrorist omkring hver er sin egen lykkes smed og indvandring etc etc??

. At det ikke skal bliver for klart at forskellen imellem indholdet af dansk politik og denne mands udgydelser er ganske og aldeles tynd

Uhyggeligt tynd.

Nej, dette manifest skal så som en evig skamstøtte på nettet over de sidste 10 års mørke over Danmark. Jeg vil opfordre alle ansvarlige om at downloade det og sørge for at dette blodige manifest kan holdes op imod de dæmoniske kræfter som vi ser også har grebet Danmark. Som et mørke over mørket. Her har ytringsfriheden for gangs skyld en berettigelse, som bare primitivt går ud over at række tunge over for Muslimerne

Noget jeg synes er væmmeligt, det er de store elektroniske mediers klare forsøg på at skjule og undertrykke denne klare sammenhæng imellem Dansk politik og de forfærdelige handlinger i Norge, noget som selv en amerikansk kanal kan nævne klart og tydeligt.

Føj for pokker!!! men det er som sædvanligt noget at gøre med pengenes magt.

Det er forfærdende og horribelt at være vidne til.

Uden tvivl Peter Hansen.

Det har været en sort tid vi har levet i. Nu er alt dette had til fremmede og bestemte kulturer og denne kyniske og brutale liberalisme eksploderet i blodig nedslagtning. Man må håbe på at selvbesindelsen vil melde sig her i Norden, bl.a. hos partier som det Konservative Folkeparti - og Socialdemokratiet og Sf, som jo desværre også har sprunget på denne vogn med en barsk opstraming af udlændingepolitikken og at kontanthjælps-modtagere skal agere slaver for deres usle "løn".....

Men nu skal jo ikke være "politisk korrekt", noget af det værste man kan være ifølge Breitevig og Camre og Karen Jespersen etc etc...så hellere voldtage enhver etik og anstændighed med koldblodig nedslagtning af ens medmennesker eller udsmidning af tusinder fra deres lejligheder, så de bare har gaden tilbage. . Om det så er Gaddafis børnebørn eller som Breitevig, konsekvent og fejt at udrydde børn og unge på en sommerlejr.

For det var jo det han så i sit perverse univers. en simpel udryddelse af anderledes tænkende, af de andre. En likvidering.

Må dette had snart afløses af noget helt andet.......

Må selvbesindelsen komme til Danmark!!!!!

Leopold Galicki

Chris Henriksen, du skriver;
”….. jøderne i Danmark blev assimileret igennem det 19. århundrede og for ca. 100 år siden begyndte så småt at gifte sig med ikke-jøder (jf. “Inden for murene” af Henri Nathansen, 1912).”

Du forveksler vist nok begreberne assimilation med integration. Det er rigtigt, at en del af jøderne i Danmark er blevet assimileret i den forstand, at deres etniske identitet ikke længere er præget af den jødiske kultur, det jødiske sociale samvær og livet inden for bestemte urbane områder samt religion.

Uden her og nu at kunne pege på bestemte tal, vil jeg alligevel påstå, at en betydelig del af jøderne i Danmark fortsat ikke er assimileret men nok vel-integreret i det danske samfund.

Chris David Bonde Henriksen

Leopold Galicki

Jeg tror at vi bør skelne mellem de gamle jødiske familier (herunder min egen mors familie, Goldschmidt) som kom til Danmark i løbet af det 17., 18. og 19. århundrede og så de nyere jødiske familier, som kom fra de store progromers tid efter 1905 og frem til de polske jøder som kom 1969/70, bl.a. din familie (formoder jeg?).

I min egen familie, er kun få medlemmer af MT og følger diverse religiøse regler og traditioner strikte, men alle er 'kulturjøder' i en eller anden forstand og har visse jødiske familie traditioner og bånd, men de fleste er enten døbt eller ikke medlemmer af noget trossamfund.

Min morfar og hans søster giftede sig begge ikke-jødisk, hvilket de var de første i min gren af slægten, som gjorde. De første i slægten begyndte allerede i slutningen af 19. århundrede at assimileres (forlade det religiøse ståsted i jødedommen).

Du kan se at antallet af jøder i Danmark ikke er forøget i næsten 200 år til trods for den indvandring, som har fundet sted - det ligger på ca. 6000 mennesker og MT er nede på ca. 2000 betalende medlemmer. Jeg har ikke tal på hvor mange, som er medlemmer af Shir Hatzafon.

Leopold Galicki

Peter Hansen,

Helt enig med dig, når du fremhæver at: ” Det er den ideologiske racisme, der i en eller forstand konstant forsøger at sætte skel mellem folk.”

Denne sætning er afgørende mhp. at nærme sig forståelsen af den norske tragedie.

Jørgen Munk

Hate Speach til højre, Hate Speach til venstre, Hate Speach i biblen, Hate Speach i koranen. Ganske trist alt sammen.

Chris David Bonde Henriksen

@ Jørgen Munk

Vi må bare ikke tage hverken Koranen eller Biblen og tro at hver eneste ord er den guddommelige sandhed. Et menneske kan ikke leve sit liv efter en bog, uanset hvor hellig den formodes at være. Fundamentalisme kan føre meget grimt med sig, f.eks. intolerance overfor dem, som ikke tro eller tror noget andet.

Lars R. Hansen

Bach

Med fortløbende - mente jeg igangværende eller forsatte - og islamiseringen er igangværende og fortsat.

Hvad angår de demografiske ændringer og islamisering - så er det uløseligt forbundne emner - det forhold at den muslimske andel af befolkningen omkring fordobles på en generation, mens den ikke-muslimske andel mindske - vil alt andet lige øge islamiseringen.

Med hensyn til DST's fremskrivninger - så kan de ikke bruges til noget videre. Da DST anvender en metode, der om den blev anvendt i USA ville betyde, at omkring 85% af den amerikanske befolkning bestod af indianere - hvilket som bekendt ikke er tilfældet.

DST producere ikke statistik for etnicitet eller religion - en person, der opfatter sig, og bliver opfattet, som fx. muslimsk araber bosiddende i Danmark - kan i DST opgørelser udmærket være anført som dansk.

Frode Laursen

"Jeg syntes debatten oven på begivenhederne i Norge er ret så ubehageligt at følge både her på Information og andre steder. Derfor dette - mit første indlæg her.

Der mudderkastes i stor stil - på alle medier - mellem både højre og venstrefløj, så man må sig forbarme, og jeg græmmes."

- Poul Petersen, tak for dit indlæg. Dette er også mit første indlæg. Og jeg græmmes også over indlæggene her, hvor en hadfuld retorik bliver møntet på et af landets folkevalgte politiske partier, Dansk Folkeparti.

DF og dets norske søsterparti bliver her på en grufuld måde indirekte beskyldt for at have medvirket til Breivik's ondskabsfulde masakre på den lille norske ø.

Helt ærligt tænker da ingen her på, at en sådan hadefuld retorik og hetz igen kan smitte og antænde religiøse ekstremistre.

Stop dog den hadefulde retorik!

Jørgen Munk

@ chris Henriksen
I 2000 år har biblen og koranen været grund kilden til den homofobi som har ødelagt og drabt og dræber mensker som mig. Er det Hate Speach når jeg siger det er hate Speach?
Europa har brugt de sidste 200 år på et opgør med denne hadefuld Gud som beskrives i biblen/koranen. Paven har sagt at homoseksualitet er "intrinsic evil" er det Hate Speach? Jeg kan også finde et par citater fra nogle af islams ypperste lærde som er mindst ligeså ulækre. Så vær gang en bøsse bliver slået til lirekasse mand en sen nat i København eller London kan jeg så anklage islam/kristendommen for Hate Speach ?

Peter Hansen

Nej, Jørgen Munk, du kan alene anklage mennesker, der foretager en udlægning af ellers forholdsvis enkle budskaber om at være sig sin menneskelighed bevidst, som er forvredet, og som - det er det værste - gradbøjer 'synden' (det, at mennesket ikke er Gud og derfor på enhver måde hjemfalden til at fejle i livet). Selv har jeg aldrig haft problemer med at forene mit liv og min tro, og det har masser af homoseksuelle præster af alle køn heller ikke.

endnu en tråd der sander til i en eller anden teologisk gang vås.

Sider