Leder

Plan for byen

21. juli 2011

I går beskrev vi den berlinske bydel Neukölln, der i årevis havde ry som hårdt socialt belastet kvarter og kriminel ghetto, men som på kort tid er blevet så übercool, fordi trendsættere, kunstnere og studerende har indtaget bydelen og med en ny bevægelse af kapital og kreativitet skabt en opblomstring af bydelen. Gentrificering kaldes det og henviser til, at den kulturelle overklasse flytter ind i gamle arbejderkvarterer, samtidig med at den oprindelige befolkning presses ud, når det bliver for dyrt.

Også i København forskønnede byfornyelsen i 1990'erne belastede bydele, men fortrængte samtidig de fattigste og dårligst uddannede. Alt sammen fordi kommunen satsede på en økonomisk bæredygtig befolkning, der kunne fylde kommunekasserne med skatteindtægter og gøre byen til en kreativ storby. En forandring, man kender fra en lang række storbyer, hvor almindelige folk presses ud af den indre by og ud i forstæderne med det resultat, at de forvandles til et dødt sted for profit og ensfarvet livsførelse. Gentrificering har en menneskelig pris, men det er ikke en løsning at være imod, for der er grundlæggende tale om en positiv forandring af bykvarterer, som ikke bare bliver mere attraktive, men også mere tolerante steder, når traditionelt indvandringstunge kvarterer får tilstrømning af kreative pionerer. Berlin er i den sammenhæng slet ikke en entydig fortælling om revolverkapitalisme, huslejens himmelflugt og de oprindelige beboeres fordrivelse. Til trods for den store bevægelse af mennesker og kapital findes der overalt i byen stadig boliger til almindelige mennesker.

Det handler derfor om at finde og skabe den rette balance. I den sammenhæng ved vi for lidt om gentrificering. Vi ved for lidt om skyggesiderne af udviklingen og den eksklusion af folk, der finder sted. Det er et politisk ansvar at sørge for, at vi kan give nogle bedre svar på konsekvenserne af den udvikling af vores storbyer, som vi grundlæggende opfatter som positiv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Egon Maltzon

@Jesper Wendt:
Det er nok fordi du er intolerant.

Ganske som DF frakender muslimer menneskelige egenskaber, frakender socialister overklassen og DF's vælgere menneskelige egenskaber.

Det er en forudsætning for at hade dem, men umuliggør bnaturligvis enhver dialog.

Pær Køie Kofod

Det ses nu også i Udkantsdanmark.
Bornholm og andre provinser

Hvor stadig flere huse får mulighed får Fritidshus-status. Fjerner fundamentet for liv.
Hele året.
Hvilket er lidt uhyggeligt!

Hvor skal De der bliver "eskluderet" flytte hen!?
Kontanthjælpsghettoer!?
Byen er jo gentrificeret!

Man skulle tro man ville den diametralt modsatte. Udvikle. Ikke mindst mellemmenneskeligt.
Da synergien vil skabe et mere dynamisk bæredygtigt samfund.

Michael Kongstad Nielsen

Det, der skal sikres gennem regulering, er at boliger ikke bliver økonomisks spekulationsobjekter. Det har de været for fuld udblæsning de sidste 5-10 år, så selv andelsboligerne, der ellers skulle være et prisbilligt alternativ, også blev spekulationsobjekter med kreative låneordninger så priserne kunne skrues vildt i vejret.

Men der er ikke noget i vejen med, at byen bliver fornyet og forbedret, det er kun godt og nødvendigt.

Må jeg ikke lige anholde ordet "gentrificering”. Det er ikke dansk. Det står ikke i en moderne dansk ordbog. Det findes måske på nogle cafeer og på RUC, hvor et par klogsmarte udbreder sig om dagen og vejen. Det er hentet fra det engelske ord “gentry” , der betegner lavadel. Det kan måske oversættes til "adelstand" på dansk. Gentrificering skulle altså betegne “for-adling” af byen – eller “forædling”, Men det er jo noget sludder. De nye beboere er ikke spor mere ædle end de tidligere, snarere mere snoppede og selvoptagne. Ordet “mondænt” er en tand finere, men så fint er det jo ikke blevet. Hvorfor ikke bare kalde det byforandring.

Man kan vist sige at Ritt Bjerregaard (S) og co. fik deres mål opfyldt: med flytningen af Ungdomshuset til København NV er gentrificeringen af Nørrebro omsider blevet fuldendt!

Janus Agerbo

Jeg kan ikke helt forstå modstand mod brugen af ordet gentrificering. Det er alment brugt på engelsk og i dansk faglitteratur. Som alle andre ord vi importerer, så dækker det over et fænomen, som der ikke er noget dækkende ord for på dansk.

Hvad angår tolerancen, så er det oftest kun de personer, der flytter ind i første omgang, der har en tendens til tolerance. Så snart et område er blevet etableret, som "beboeligt" kommer den næste omgang tilflyttere med de samme forventninger, som de ville ha' til et hvilket som helst andet boligkvarter.

@ Markus Lund - Hvis du nogensinde komme på nørrebro, så kan du ved selvsyn konstatere, at det er områder, men ikke hele bydelen, der er udsat for gentrificering.

Janus Agerbo

Jeg kan ikke helt forstå modstand mod brugen af ordet gentrificering. Det er alment brugt på engelsk og i dansk faglitteratur. Som alle andre ord vi importerer, så dækker det over et fænomen, som der ikke er noget dækkende ord for på dansk.

Hvad angår tolerancen, så er det oftest kun de personer, der flytter ind i første omgang, der har en tendens til tolerance. Så snart et område er blevet etableret, som "beboeligt" kommer den næste omgang tilflyttere med de samme forventninger, som de ville ha' til et hvilket som helst andet boligkvarter.

@ Markus Lund - Hvis du nogensinde komme på nørrebro, så kan du ved selvsyn konstatere, at det er områder, men ikke hele bydelen, der er udsat for gentrificering.

Michael Kongstad Nielsen

Det jeg også har imod det umulige ord
"gentrificering" er, at det er værdiladet med en forestilling om, at byen bliver finere, fordi de folk, der flytter ind, selv synes de er finere. Det er kun disse folks egen selvforståelse, de bekræfter ved at bruge ordet. Ordet beskriver ikke nødvendigvis en virkelighed.

Søren Kristensen

I Tyskland er markedet vist nok overvejende et lejemarked.

Bortset fra det så vil jeg også gerne vide noget mere om hvilke konsekvenser gentrificering har på vore byer, andet end hvad jeg selv kender til og som svarer ganske godt til det Janus Agerbo taler om.

Under alle omstændigheder er jeg glad for at have oplevet dengang man som ung kunne leje en nedslidt lejlighed med lokum på trappen til næsten ingen penge eller selv klare udbetalingen på en andelslejlighed, uden at inddrage fars og mors opsparing.

Nutidens boligmarked forekommer mig at være blevet lidt stift. Men det kan også være at jeg romantisrer, for så sjovt vat det nu heller ikke at samle regnvand i en spand på stuegulvet, selv om huslejen var billig.

Søren Kristensen

@ Maj-Britt
Tak for links. De siger stort set det samme som ovennævnt artikel - at det er både godt og skidt med den gentrivicering. Vist nok mest skidt. Tja..

Men som (uægte - man skal være barnefødt for at være ægte) christianshavner, må jeg må give en af kommentatorerne ret i:

"Hvis ikke en storby har en indre drivkraft og selvfornyende kreativitet - som kan matche 'sliddet' fra turister og andre gæster - så er den jo allerede døende eller død.Derfor havde det været meget mere interessant,hvis kronikøren havde fortalt om, hvad det er, der driver Berlin fremad, og hvor det sker.Men måske aner hun det slet ikke,fordi hun ikke har kontakt til de kræfter og de miljøer?!"

Michael Kongstad Nielsen

Der er meget stor forskel på Berlin, London, New
York - og så lille København, selvom mange trendy københavnere gerne vil mene, at de ligner de rigtige metropoler.

I København består elektrificeringen eller hvad det nu hedder for det meste af det samme stof, som resten af Danmarks ejerboligmasse er gjort af - nemlig oppustede ejerboligværdier belånt med afdragsfrie rentetilpasningslån. Det kaldes også en boligboble. 2/3 af boligerne på brokvartererne er ejerlejligheder. Den tilsyneladende velstandsstigning, elektrificeringen skulle afstedkomme, er altså baseret på disse luftige værdistigninger, som luften godt nok er ved at gå ud af, da de allerede er faldet ca. 30 % fra toppen.

Det er iøvrigt så mange år siden, at der boede rigtige arbejdere, ludere og udenlandske lommetyve på Vesterbro, at det er idiotisk nostalgisk drømmeri at tro, at man skal ind til det kvarter for at smage noget af den oprindelige atmosfære.